Kirkens fødselsdag – åh nej!

Når vi fejrer fødselsdag, sker det med vennebesøg, gaver, god stemning og godt humør. Man hejser flaget og kan med fordel holde åbent hus, for så er ingen nævnt og ingen glemt. Dem, der føler et ønske om at dele glæden med fødselsaren, skal jo nok dukke op og tage del i herlighederne. Hvem har ikke lyst til at glæde sig over livet og fejre den levende en stund endnu? Jo flere glade, der tager del i dagen, desto glædeligere bliver den.


Mange fødselarer har dog i tidens løb prøvet forgæves at indbyde eller åbne dørene på vidt gab for at modtage besøg, lykønskninger og hilsner fra venner og bekendte i en glædelig anledning. Jo større forventning, desto større er også skuffelsen, når gæsterne ikke tager del i dagens glæde, men enten har forholdt sig afvisende eller ligeglade. Stor sorg må følge den fødselar i seng på en alt for tidlig aften, hvor glæden over livet ellers kunne være blevet fejret.


Hvidkalket og stolt står kirken i det danske som en forventningsfuld fødselar, der fylder år til pinse. Nu er tiden snart inde til at fejre livet – ja, livets sejr over døden. Dét må da være et glædeligt budskab at samles om med venner og bekendte – selv dem, man måske endnu ikke kender. Men ak, hvor går det til, at så få betænke vil denne fødselsars dag?


Bragt i Kristeligt-Dagblad d. 23. maj 2015