31. marts 2015 · Har du holdt gudstjeneste i et badeland på et krydstogtskib?
Det har jeg. I en drøm. "Kirkebygningen" var skibets to øverste etager, og jeg stod øverst uden at kunne se underetagen. Rundt omkring sad menigheden ved små borde som i kantinen på Samsøfærgen. Mikrofonen var umulig at have på, og var tændt, når jeg mindst ventede det. Og så var der ulideligt varmt i præstekjolen (menigheden sad i shorts og halvåbne Hawai-skjorter) og der lugtede stramt af klor. Gudstjenesten blev hele tiden rykket og afbrudt af diverse småting som fx utilfredse danske turister, der lige skulle ha' lottotal eller købe en fadøl (ved alterbordet, hvor jeg stod og skumlede) eller have en småsnak med mig. Der var mange, og de kendte ingen salmer. Min "kirkesanger" var en ældre dame uden situationsfornemmelse, måske tidligere guide, og lige før jeg skulle prædike afbrød hun det hele, fordi menigheden da lige skulle have en quiz. Så hun trykkede på en knap, og en tilfældig turist blev ringet op og spurgt, om han kendte forfatteren til hittet "Det' hammer hammer vigtigt"? Så vågnede jeg.
Det har jeg. I en drøm. "Kirkebygningen" var skibets to øverste etager, og jeg stod øverst uden at kunne se underetagen. Rundt omkring sad menigheden ved små borde som i kantinen på Samsøfærgen. Mikrofonen var umulig at have på, og var tændt, når jeg mindst ventede det. Og så var der ulideligt varmt i præstekjolen (menigheden sad i shorts og halvåbne Hawai-skjorter) og der lugtede stramt af klor. Gudstjenesten blev hele tiden rykket og afbrudt af diverse småting som fx utilfredse danske turister, der lige skulle ha' lottotal eller købe en fadøl (ved alterbordet, hvor jeg stod og skumlede) eller have en småsnak med mig. Der var mange, og de kendte ingen salmer. Min "kirkesanger" var en ældre dame uden situationsfornemmelse, måske tidligere guide, og lige før jeg skulle prædike afbrød hun det hele, fordi menigheden da lige skulle have en quiz. Så hun trykkede på en knap, og en tilfældig turist blev ringet op og spurgt, om han kendte forfatteren til hittet "Det' hammer hammer vigtigt"? Så vågnede jeg.
21. juni 2015 · Feriehjerne.
Drømte i nat, at jeg var en slags superman - ikke helt så flot, stærk og beklædt som den rigtige. Og jeg skulle mødes med nogle kammerater, imens Danmark var ved at gå til i oversvømmelse og dræberhvepse. Vi skulle have pizza, og jeg fik anbefalet en nr. 83 - aner ikke, hvad det er. Nå ja, og så var der udsalg af brætspil i den lokale boghandel, så der måtte vi jo også ind. Brugte alt for langt tid derinde, og adrenalinen steg og steg.
Well, Danmark var efterhånden dækket af så meget vand, at jeg måtte flyve rundt og samle vandet i omvendte dråber og derpå fryse dem til is ved at puste på dem. De hang så der i et Gotham-mørkt landskab som omvendte dråber fra jorden ud i verdensrummet.
Dræberhvepse. Ja, drømmen var åbenbart ikke vild nok, så pludselig kom der et kæmpe angreb af dræberhvepse, som jeg måtte puste min isvind på samt flyve rundt og redde bygninger og mennesker fra at blive ædt af de sindssyge dyr. Og dræberhvepsene havde selvfølgelig en menneskelignende dronning, der var skingrende og frådende vanvittig og flåede tage af huse for at skaffe adgang til sine arbejdeshvepse.
Jeg vågnede, før jeg fik løst alt, men jeg drømte da heldigvis ikke om politik!
Drømte i nat, at jeg var en slags superman - ikke helt så flot, stærk og beklædt som den rigtige. Og jeg skulle mødes med nogle kammerater, imens Danmark var ved at gå til i oversvømmelse og dræberhvepse. Vi skulle have pizza, og jeg fik anbefalet en nr. 83 - aner ikke, hvad det er. Nå ja, og så var der udsalg af brætspil i den lokale boghandel, så der måtte vi jo også ind. Brugte alt for langt tid derinde, og adrenalinen steg og steg.
Well, Danmark var efterhånden dækket af så meget vand, at jeg måtte flyve rundt og samle vandet i omvendte dråber og derpå fryse dem til is ved at puste på dem. De hang så der i et Gotham-mørkt landskab som omvendte dråber fra jorden ud i verdensrummet.
Dræberhvepse. Ja, drømmen var åbenbart ikke vild nok, så pludselig kom der et kæmpe angreb af dræberhvepse, som jeg måtte puste min isvind på samt flyve rundt og redde bygninger og mennesker fra at blive ædt af de sindssyge dyr. Og dræberhvepsene havde selvfølgelig en menneskelignende dronning, der var skingrende og frådende vanvittig og flåede tage af huse for at skaffe adgang til sine arbejdeshvepse.
Jeg vågnede, før jeg fik løst alt, men jeg drømte da heldigvis ikke om politik!
28. juli 2015 · Endnu en af de dage, der begyndte med, at man kom for sent op pga. mærkelige drømme om bl.a. at blive jagtet af en kvindesekt i munkekutter, og - nå ja - da jeg gik forbi en sø, faldt jeg i snak med en slange, der lignede en sortbroget ko. Det tager tid sådan både at flygte og at snakke.
19. oktober 2015 · Præstemareridt - et brud i drømme.
Natten bragte endnu et præstemareridt med sig. Det var for så vidt en ganske almindelig søndag. Vejret var godt, og jeg havde skrevet min prædiken på små lapper, da jeg pludselig var blevet inspireret som ved en åbenbaring. Hen til kirken gik jeg glad, da jeg på parkeringspladsen så en stor bus, hvorpå der stod: "LGBT-rejseselskab". Det måtte jeg jo lige se nærmere på, og ved bussen stod plastikhaveborde med bradepandekager. Der stod også et par personer, der spurgte, om jeg ville tage en bradepande med ind i kirken til kaffe.
Nå, jeg kommer ind i kirken, der overraskende nok er fuldstændig proppet af sognebørn og LBGT'ere (dem kunne man tydeligt skelne fra de andre i drømmen) samt en masse børn - regnbuebørn, vel? De var "opdraget" ret hippie-agtigt. Rendte rundt i kirken med barneråb og barnegråd. Brugte alterskranken som klatrestativ og satte kirketjeneren grå hår i hovedet.
Gudstjenesten gik sin skæve gang, for numrene på tavlerne passede ikke med salmebogen, og organisten virkede til at være mere end rigelig høj på ... Helligånd? Nuvel. Vi kommer frem til prædiken, og af en eller anden grund sidder jeg bagerst i kirken, men inden jeg får rejst mig og bevæget mig op på prædikestolen, smutter en ung, frisk kvinde i lilla topbluse derop med en stor, sort mappe, som skulle hun fremlægge noget for sin klasse på RUC. Nuvel, alle døbte kan jo prædike sagde Luther, så jeg lader hende få ordet, selvom jeg ikke kan huske, hvad hun siger. I mellemtiden er det nemlig gået op for mig, at min geniale åbenbaringsprædiken sendt direkte til mig fra Gud - er blevet væk! Små lapper forsvinder let....
Så imens hun prædiker løs - og jeg kan høre hun læsper eller "knirker" lidt, måske for at indynde sig på den der usikre ungpigeagtige måde - roder jeg rundt i en stak bøger og tasker, jeg åbenbart har slæbt med over i kirken. Børnene løber rundt og larmer. Pludselig er hun færdig, og jeg går på prædikestolen, for hun mangler både kirkebøn og apostolsk velsignelse, for ikke at nævne meddelelsen om kirkekaffe. Og jeg tænker: "Ej, min superduper prædiken MÅ da være her et sted" og jeg bruger en del mere tid i prædikestolen med at lede videre i mine papirer, blot for at indse, at alt er tabt. Lyset dæmpes i kirken som om Gud forlod bygningen, og jeg træder frem for menigheden for at bekende mine synder. Her går det op for mig i drømmen, at der måtte være tale om et realiseret præstemareridt. Det får jeg sagt med en underlig hæs stemme, der ikke rigtig kan komme ud af munden over i mikrofonen og ud af højtalerne. Man må åbenbart ikke afsløre drømme og deres væsen på den måde.
Jeg går ned på min plads, rockmusik ruller over de næste sange, der bliver sunget, og aldrig har jeg set så mange børn og unge og ældre og gamle udgøre en så uensartet menighed. Mit embede var jo dømt til at forfalde, men hende den unge i lilla top blev vist nok sognets nye pastorinde. Det siges, hun knirker endnu.
Natten bragte endnu et præstemareridt med sig. Det var for så vidt en ganske almindelig søndag. Vejret var godt, og jeg havde skrevet min prædiken på små lapper, da jeg pludselig var blevet inspireret som ved en åbenbaring. Hen til kirken gik jeg glad, da jeg på parkeringspladsen så en stor bus, hvorpå der stod: "LGBT-rejseselskab". Det måtte jeg jo lige se nærmere på, og ved bussen stod plastikhaveborde med bradepandekager. Der stod også et par personer, der spurgte, om jeg ville tage en bradepande med ind i kirken til kaffe.
Nå, jeg kommer ind i kirken, der overraskende nok er fuldstændig proppet af sognebørn og LBGT'ere (dem kunne man tydeligt skelne fra de andre i drømmen) samt en masse børn - regnbuebørn, vel? De var "opdraget" ret hippie-agtigt. Rendte rundt i kirken med barneråb og barnegråd. Brugte alterskranken som klatrestativ og satte kirketjeneren grå hår i hovedet.
Gudstjenesten gik sin skæve gang, for numrene på tavlerne passede ikke med salmebogen, og organisten virkede til at være mere end rigelig høj på ... Helligånd? Nuvel. Vi kommer frem til prædiken, og af en eller anden grund sidder jeg bagerst i kirken, men inden jeg får rejst mig og bevæget mig op på prædikestolen, smutter en ung, frisk kvinde i lilla topbluse derop med en stor, sort mappe, som skulle hun fremlægge noget for sin klasse på RUC. Nuvel, alle døbte kan jo prædike sagde Luther, så jeg lader hende få ordet, selvom jeg ikke kan huske, hvad hun siger. I mellemtiden er det nemlig gået op for mig, at min geniale åbenbaringsprædiken sendt direkte til mig fra Gud - er blevet væk! Små lapper forsvinder let....
Så imens hun prædiker løs - og jeg kan høre hun læsper eller "knirker" lidt, måske for at indynde sig på den der usikre ungpigeagtige måde - roder jeg rundt i en stak bøger og tasker, jeg åbenbart har slæbt med over i kirken. Børnene løber rundt og larmer. Pludselig er hun færdig, og jeg går på prædikestolen, for hun mangler både kirkebøn og apostolsk velsignelse, for ikke at nævne meddelelsen om kirkekaffe. Og jeg tænker: "Ej, min superduper prædiken MÅ da være her et sted" og jeg bruger en del mere tid i prædikestolen med at lede videre i mine papirer, blot for at indse, at alt er tabt. Lyset dæmpes i kirken som om Gud forlod bygningen, og jeg træder frem for menigheden for at bekende mine synder. Her går det op for mig i drømmen, at der måtte være tale om et realiseret præstemareridt. Det får jeg sagt med en underlig hæs stemme, der ikke rigtig kan komme ud af munden over i mikrofonen og ud af højtalerne. Man må åbenbart ikke afsløre drømme og deres væsen på den måde.
Jeg går ned på min plads, rockmusik ruller over de næste sange, der bliver sunget, og aldrig har jeg set så mange børn og unge og ældre og gamle udgøre en så uensartet menighed. Mit embede var jo dømt til at forfalde, men hende den unge i lilla top blev vist nok sognets nye pastorinde. Det siges, hun knirker endnu.
23. februar 2015 · Okay, drømmetydere.
Drømte i nat, at jeg var på familietur i en Folkevognsrugbrød. Kører sikkert ud ad den lange landevej, da der pludseligt bliver et voldsomt tordenvejr. Himmel og jord står i ét - ikke på grund af regn, men fordi der er elektriske udladninger mellem jord og himmel, og det blå skær af lyn løbet hen ad asfaltvejen. Vi sidder naturligvis (u)trygge inde i bilen, imens jeg langsomt kører igennem dette vanvid af et Nikolas Tesla-inspireret scenarie. Yes, vi når sikkert frem til en slags rasteplads, hvor der vist er noget vikingemarked.
Betydning?
Drømte i nat, at jeg var på familietur i en Folkevognsrugbrød. Kører sikkert ud ad den lange landevej, da der pludseligt bliver et voldsomt tordenvejr. Himmel og jord står i ét - ikke på grund af regn, men fordi der er elektriske udladninger mellem jord og himmel, og det blå skær af lyn løbet hen ad asfaltvejen. Vi sidder naturligvis (u)trygge inde i bilen, imens jeg langsomt kører igennem dette vanvid af et Nikolas Tesla-inspireret scenarie. Yes, vi når sikkert frem til en slags rasteplads, hvor der vist er noget vikingemarked.
Betydning?
5. oktober 2014 · Vilslev · Okay, jeg sov over mig. Til gengæld drømte jeg, at jeg havde mine klassekammerater fra folkeskolen og gymnasiet til konfirmandundervisning. Og de var noget mere uordentlige, end jeg husker dem. Måske fordi de hverken fik kage som lovet eller en pause, og at jeg i to timer talte om løst og fast ud fra et handout, de ikke havde fået.
