Når en nyhed spredes ved, at man fortæller hinanden om det, siger man, at det "går fra mund til mund", men Ole forestiller sig, at det kun er, når fuglen mader sine unger, at noget går fra mund til mund (fra næb til næb?). Hvad den ene mund siger, skal vel først igennem øret, før den andens mund kan gentage det?
Når nogen er noget ved musikken, er det dog sjældent noget ved musikken, de er. Og når nogen kan mere end deres fadervor, har det som regel intet at gøre med kirke og kristendomskundskab - nærmere tværtimod! Ak, ja - logik og mundheld følges ikke altid ad.
En gammel hund kan ikke lære nye kunster, siges det, men jeg har oplevet en del gamle hunde lære en masse nye unoder. Ja, det gælder også gamle mennesker. Tja, igen: Når man taler om hunde, mener man mennesker. Men man taler sjældent om mennesker for at sige noget om hunde. Eller andre dyr. Mennesker kan godt være svin, og selv en lille gris kan være et stort svin. Men uanset hvor store svin, der er tale om, bliver de aldrig store nok til at være et menneske. Man kan huske som en elefant eller være frisk som en havørn, være længe oppe om natten og blive en natteravn. Man kan være stille som en mus, brøle som en løve - og man kan være som en elefant i en glasbutik, og så er det ligemeget, om man husker godt. Og der kan være en elefant i rummet, som ingen taler om. Men måske mangler nogen at høre en lille fugl synge, før man tør tage bladet fra munden og brøle det ud, som andre går stille med dørene med?
Nå, nu må jeg vist hellere forlade det forvirrende tankemylder og vende tilbage til arbejdet, selvom nattens drømme endnu hænger og hærger. Et lille udpluk af drømme, drømt drømmende...
Når nogen er noget ved musikken, er det dog sjældent noget ved musikken, de er. Og når nogen kan mere end deres fadervor, har det som regel intet at gøre med kirke og kristendomskundskab - nærmere tværtimod! Ak, ja - logik og mundheld følges ikke altid ad.
En gammel hund kan ikke lære nye kunster, siges det, men jeg har oplevet en del gamle hunde lære en masse nye unoder. Ja, det gælder også gamle mennesker. Tja, igen: Når man taler om hunde, mener man mennesker. Men man taler sjældent om mennesker for at sige noget om hunde. Eller andre dyr. Mennesker kan godt være svin, og selv en lille gris kan være et stort svin. Men uanset hvor store svin, der er tale om, bliver de aldrig store nok til at være et menneske. Man kan huske som en elefant eller være frisk som en havørn, være længe oppe om natten og blive en natteravn. Man kan være stille som en mus, brøle som en løve - og man kan være som en elefant i en glasbutik, og så er det ligemeget, om man husker godt. Og der kan være en elefant i rummet, som ingen taler om. Men måske mangler nogen at høre en lille fugl synge, før man tør tage bladet fra munden og brøle det ud, som andre går stille med dørene med?
Nå, nu må jeg vist hellere forlade det forvirrende tankemylder og vende tilbage til arbejdet, selvom nattens drømme endnu hænger og hærger. Et lille udpluk af drømme, drømt drømmende...
