De 9 læsninger fra Bibelen 2020
1. Gud skaber alt
I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Dengang var alt rungende tomt, og der var buldrende mørkt over dybet. Men Gud lod sit åndedræt blæse over vandet. Han sagde: ”Bliv lys!” og straks kom der lys. Gud syntes godt om lyset, og han skilte det fra mørket og kaldte lyset for dag og mørket for nat. Og det blev aften, og det blev morgen. Det var den første dag. Gud sagde til sig selv: ”Lad os nu forme mennesket. Det skal ligne os, så det kan tage ansvar for fiskene i havet, fuglene i luften og dyrene på jorden.” Og Gud formede mennesket, så det lignede ham. Han skabte mennesket som mand og kvinde og velsignede dem, så de ville få mange børn og et langt liv. Gud så på alt det, han havde skabt, og han syntes virkelig godt om det. Amen.
1. Mosebog 1,1-5 og 1,26-28 og 1,31
2. Adam og Eva må forlade Edens have
Om aftenen hørte manden og hans kvinde Gud gå rundt i haven, og de gemte sig for ham inde mellem træerne. Gud kaldte på manden. ”Hvor er du?” råbte han. Manden svarede: ”Jeg hørte dig godt komme gående, men jeg er jo nøgen! Jeg blev flov og skyndte mig at gemme mig.” ”Hvem har fortalt dig, at du er nøgen?” spurgte Gud. ”Sig mig, har du spist frugt fra træet, som jeg forbød dig at spise af?” Manden svarede: ”Det var kvinden, som du selv har skabt til mig, der gav mig en frugt. Og så spiste jeg den.” Gud vendte sig mod kvinden. ”Hvad er det, du har gjort?” spurgte han. ”Det var slangen, der fik mig til det,” sagde hun. ”Det var derfor, jeg spiste af frugten.” Nu sagde Gud til slangen: ”Fordi du har gjort dét, skal du være det mest forbandede af alle dyr. Lige så længe du lever, skal du kravle på maven og æde støv. Du og kvinden vil altid være fjender, ligesom dit og hendes afkom. Mennesket vil knuse hovedet på dig, og du vil hugge ud efter menneskets hæl.” Amen.
1. Mosebog 3,8-15
3. Lyset skal komme
Det folk, der famler sig frem i mørket, skal få et stort lys at se. Det skal lyse på os, der bor i mørkets og dødens land. Gud, du giver os storhed og glæde. Vi skal juble, ligesom man gør, når høsten er overstået, ligesom man gør, når krigen er forbi, og man deler krigsbyttet mellem sig. For du har fjernet den vægt, der tvang vores skuldre ned, du har knækket slavepiskerens stok, ligesom dengang du lod helten Gideon vinde over Midjans hær. Soldaternes støvler og deres blodige kapper bliver smidt på bålet og brændt. For et særligt barn er født her mellem almindelige mennesker, vi har fået en
søn. Amen.
Esajas’ Bog 9,1-6
4. Ørkenen skal blomstre
Det tørre land skal glæde sig, ørkenen skal juble, den skal blomstre med liljer, og den skal blomstre med roser, den skal udstråle overstrømmende lykke. Ørkenen bliver lige så frodig som Libanon, lige så smuk som Karmelbjerget og Saronsletten. Der viser Gud sin overstrømmende godhed. I skal hjælpe hinanden. Gør gigtplagede hænder stærke, støt svage knæ, sig til dem med urolige hjerter: ”Vær ikke bekymrede og bange, for Gud er her nu, han straffer vores fjender, han kommer og redder os.” Så skal de blinde pludselig se, de døve skal høre. De lamme kan gå igen, de stumme synger af glæde. Amen.
Esajas’ Bog 35, 1-6
5. Maria bliver udvalgt
Da Elisabeth var i sjette måned, sendte Gud Gabriel afsted til byen Nazaret i Galilæa, hvor der boede en ung pige, Maria. Hun var jomfru, men forlovet med Josef, en mand, der var efterkommer af kong David. Englen kom ind til hende og sagde: ”Gud har udvalgt dig, Maria. Du er noget særligt i hans øjne.” Maria blev forvirret over at få den besked og undrede sig over, hvad ordene skulle betyde, men englen fortsatte: ”Du skal ikke være bange, Maria, for Gud har udvalgt dig. Du vil blive gravid og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han får stor magt og vil blive kaldt Guds søn. Gud vil give ham Davids, hans stamfars, trone, og han vil altid herske over Jakobs slægt. Hans kongedømme vil vare evigt.” ”Men hvordan skal det kunne lade sig gøre, når jeg ikke har været sammen med en mand?” spurgte Maria. Englen svarede: ”Helligånden vil komme til dig, og den Højeste vil lade sin kraft hvile over dig. Derfor bliver dit barn helligt, og folk vil forstå, at han er Guds søn. Elisabeth, som du er i familie med, er også gravid med en søn, selvom hun ikke længere er ung. Hun blev kaldt ’den barnløse’, men nu er hun i sjette måned. Der er ikke noget, Gud ikke kan. ”Jeg underkaster mig Gud,” sagde Maria. ”Lad det gå sådan, som du har sagt!” Så forlod englen hende. Amen.
Lukasevangeliet 1,26-38
6. Jomfruen bliver gravid
Da Jesus Kristus blev født, gik det sådan til. Hans mor, Maria, var forlovet med Josef, der var efterkommer af David; men før de havde været sammen, gjorde Helligånden Maria gravid. Josef var et ordentligt menneske, og han ville ikke hænge hende ud. Derfor mente han, at det ville være bedst at ophæve forlovelsen i al hemmelighed. Mens han overvejede det, viste en engel sig for ham i en drøm. ”Josef”, sagde englen. ”Du skal ikke være bange for at gifte dig med Maria. Det barn hun skal have, kommer fra Helligånden. Hun vil få en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal befri sit folk fra det, de gør forkert. Josef vågnede af sin drøm. Han giftede sig med Maria, som englen havde sagt, han skulle. Men han gik ikke i seng med hende, før hun havde født sin søn. Josef gav ham navnet Jesus. Amen.
Matthæusevangeliet 1,18-21 og 24-25
7. Guld, røgelse og myrra
Jesus blev født i Betlehem i Judæa, mens Herodes var konge. En dag kom der en gruppe stjernetydere fra Østen til Jerusalem og spurgte: ”Hvor er det barn, som er født til at være jødernes konge? Vi har set hans stjerne stå op i øst, og nu er vi kommet for at tilbede ham.” Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og det blev alle andre i Jerusalem også. Herodes kaldte de ledende præster og de skriftkloge sammen og spurgte dem: ”Hvor er det, den konge, der er nævnt i Skrifterne, skal fødes?” ”I Betlehem i Judæa”, svarede de. ”Det har vi læst hos profeten Mika: ”Du, Betlehem i Juda, du hører ikke til blandt de mindste af Judas byer. Fra dig skal der komme en fyrste, som skal lede mit folk.” Herodes kaldte i hemmelighed stjernetyderne til sig og forhørte sig indgående om, hvornår stjernen var kommet til syne. Så sendte han dem afsted til Betlehem med ordene: ”Tag afsted, og find ud af, hvem barnet er. Giv mig besked, når I har fundet ham, så jeg også kan komme og tilbede ham.” Da de havde hørt, hvad kongen sagde, tog de afsted. Stjernen, som de havde set i øst, bevægede sig nu på himlen foran dem, og den stoppede først, da de nåede frem til det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen over huset, blev de helt utroligt glade, og de gik derind. Her fandt de barnet sammen med Maria. De faldt på knæ og tilbad barnet, åbnede for deres kostbarheder og gav ham de gaver, de havde med: guld, røgelse og myrra. Amen.
Matthæusevangeliet 2,1-11
8. Lyset skinner i mørket
Alting begyndte med, at Gud talte. Hans ord var hos ham, og det var en del af ham. Ordet var hos Gud, før alting blev skabt. Med det skabte han alting, og uden det fandtes der ikke noget. Livet lå i ordet, og livet var menneskers lys. Det skinner for os i mørket, og mørket har ikke kunnet vinde over det. Der kom en mand, der hed Johannes. Han var sendt af Gud og kom for at fortælle om lyset, så alle kunne tro på Gud. Johannes var ikke selv lyset, men kom for at fortælle om det. Det rigtige lys, der skinner for alle mennesker, var på vej ind i verden. Det, Gud sagde, var i verden. Verden var blevet skabt ved hjælp af Guds ord, men verden forstod det alligevel ikke. Ingen tog ordet til sig, selvom det kom til mennesker, der burde kende det. Det var kun nogle få, der tog imod det. Det var dem, der troede på Gud, og de fik lov til at blive Guds børn. Det blev de ikke ved en almindelig fødsel, eller fordi mennesker ville det, men fordi Gud ville det. Det, Gud sagde, blev menneske i kød og blod og slog sig ned hos os, og vi så hans guddommelighed. Han var Guds eneste søn, fuld af Guds kærlighed og sandhed. Amen.
Johannesevangeliet 1,1-14
9. Han gav afkald på sin ret
I skal have den samme indstilling, som Kristus havde: Han så ud som Gud. Han var ligesom Gud, og det havde han ret til. Men han gav afkald på sin ret og valgte at se ud som en slave. Han blev ligesom et menneske og lignede os. Han ydmygede sig og rettede sig efter Gud, selvom det betød, at han skulle dø – dø på korset. Derfor ophøjede Gud ham og gav ham navnet over alle navne. Alle skal falde på knæ for ham både i himlen og på jorden og under jorden. De siger: ”Jesus Kristus er vores herre”, og sådan hylder de Gud. Amen.
Paulus’ brev til FIlipperne 2,5-11
1. Gud skaber alt
I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Dengang var alt rungende tomt, og der var buldrende mørkt over dybet. Men Gud lod sit åndedræt blæse over vandet. Han sagde: ”Bliv lys!” og straks kom der lys. Gud syntes godt om lyset, og han skilte det fra mørket og kaldte lyset for dag og mørket for nat. Og det blev aften, og det blev morgen. Det var den første dag. Gud sagde til sig selv: ”Lad os nu forme mennesket. Det skal ligne os, så det kan tage ansvar for fiskene i havet, fuglene i luften og dyrene på jorden.” Og Gud formede mennesket, så det lignede ham. Han skabte mennesket som mand og kvinde og velsignede dem, så de ville få mange børn og et langt liv. Gud så på alt det, han havde skabt, og han syntes virkelig godt om det. Amen.
1. Mosebog 1,1-5 og 1,26-28 og 1,31
2. Adam og Eva må forlade Edens have
Om aftenen hørte manden og hans kvinde Gud gå rundt i haven, og de gemte sig for ham inde mellem træerne. Gud kaldte på manden. ”Hvor er du?” råbte han. Manden svarede: ”Jeg hørte dig godt komme gående, men jeg er jo nøgen! Jeg blev flov og skyndte mig at gemme mig.” ”Hvem har fortalt dig, at du er nøgen?” spurgte Gud. ”Sig mig, har du spist frugt fra træet, som jeg forbød dig at spise af?” Manden svarede: ”Det var kvinden, som du selv har skabt til mig, der gav mig en frugt. Og så spiste jeg den.” Gud vendte sig mod kvinden. ”Hvad er det, du har gjort?” spurgte han. ”Det var slangen, der fik mig til det,” sagde hun. ”Det var derfor, jeg spiste af frugten.” Nu sagde Gud til slangen: ”Fordi du har gjort dét, skal du være det mest forbandede af alle dyr. Lige så længe du lever, skal du kravle på maven og æde støv. Du og kvinden vil altid være fjender, ligesom dit og hendes afkom. Mennesket vil knuse hovedet på dig, og du vil hugge ud efter menneskets hæl.” Amen.
1. Mosebog 3,8-15
3. Lyset skal komme
Det folk, der famler sig frem i mørket, skal få et stort lys at se. Det skal lyse på os, der bor i mørkets og dødens land. Gud, du giver os storhed og glæde. Vi skal juble, ligesom man gør, når høsten er overstået, ligesom man gør, når krigen er forbi, og man deler krigsbyttet mellem sig. For du har fjernet den vægt, der tvang vores skuldre ned, du har knækket slavepiskerens stok, ligesom dengang du lod helten Gideon vinde over Midjans hær. Soldaternes støvler og deres blodige kapper bliver smidt på bålet og brændt. For et særligt barn er født her mellem almindelige mennesker, vi har fået en
søn. Amen.
Esajas’ Bog 9,1-6
4. Ørkenen skal blomstre
Det tørre land skal glæde sig, ørkenen skal juble, den skal blomstre med liljer, og den skal blomstre med roser, den skal udstråle overstrømmende lykke. Ørkenen bliver lige så frodig som Libanon, lige så smuk som Karmelbjerget og Saronsletten. Der viser Gud sin overstrømmende godhed. I skal hjælpe hinanden. Gør gigtplagede hænder stærke, støt svage knæ, sig til dem med urolige hjerter: ”Vær ikke bekymrede og bange, for Gud er her nu, han straffer vores fjender, han kommer og redder os.” Så skal de blinde pludselig se, de døve skal høre. De lamme kan gå igen, de stumme synger af glæde. Amen.
Esajas’ Bog 35, 1-6
5. Maria bliver udvalgt
Da Elisabeth var i sjette måned, sendte Gud Gabriel afsted til byen Nazaret i Galilæa, hvor der boede en ung pige, Maria. Hun var jomfru, men forlovet med Josef, en mand, der var efterkommer af kong David. Englen kom ind til hende og sagde: ”Gud har udvalgt dig, Maria. Du er noget særligt i hans øjne.” Maria blev forvirret over at få den besked og undrede sig over, hvad ordene skulle betyde, men englen fortsatte: ”Du skal ikke være bange, Maria, for Gud har udvalgt dig. Du vil blive gravid og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han får stor magt og vil blive kaldt Guds søn. Gud vil give ham Davids, hans stamfars, trone, og han vil altid herske over Jakobs slægt. Hans kongedømme vil vare evigt.” ”Men hvordan skal det kunne lade sig gøre, når jeg ikke har været sammen med en mand?” spurgte Maria. Englen svarede: ”Helligånden vil komme til dig, og den Højeste vil lade sin kraft hvile over dig. Derfor bliver dit barn helligt, og folk vil forstå, at han er Guds søn. Elisabeth, som du er i familie med, er også gravid med en søn, selvom hun ikke længere er ung. Hun blev kaldt ’den barnløse’, men nu er hun i sjette måned. Der er ikke noget, Gud ikke kan. ”Jeg underkaster mig Gud,” sagde Maria. ”Lad det gå sådan, som du har sagt!” Så forlod englen hende. Amen.
Lukasevangeliet 1,26-38
6. Jomfruen bliver gravid
Da Jesus Kristus blev født, gik det sådan til. Hans mor, Maria, var forlovet med Josef, der var efterkommer af David; men før de havde været sammen, gjorde Helligånden Maria gravid. Josef var et ordentligt menneske, og han ville ikke hænge hende ud. Derfor mente han, at det ville være bedst at ophæve forlovelsen i al hemmelighed. Mens han overvejede det, viste en engel sig for ham i en drøm. ”Josef”, sagde englen. ”Du skal ikke være bange for at gifte dig med Maria. Det barn hun skal have, kommer fra Helligånden. Hun vil få en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal befri sit folk fra det, de gør forkert. Josef vågnede af sin drøm. Han giftede sig med Maria, som englen havde sagt, han skulle. Men han gik ikke i seng med hende, før hun havde født sin søn. Josef gav ham navnet Jesus. Amen.
Matthæusevangeliet 1,18-21 og 24-25
7. Guld, røgelse og myrra
Jesus blev født i Betlehem i Judæa, mens Herodes var konge. En dag kom der en gruppe stjernetydere fra Østen til Jerusalem og spurgte: ”Hvor er det barn, som er født til at være jødernes konge? Vi har set hans stjerne stå op i øst, og nu er vi kommet for at tilbede ham.” Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og det blev alle andre i Jerusalem også. Herodes kaldte de ledende præster og de skriftkloge sammen og spurgte dem: ”Hvor er det, den konge, der er nævnt i Skrifterne, skal fødes?” ”I Betlehem i Judæa”, svarede de. ”Det har vi læst hos profeten Mika: ”Du, Betlehem i Juda, du hører ikke til blandt de mindste af Judas byer. Fra dig skal der komme en fyrste, som skal lede mit folk.” Herodes kaldte i hemmelighed stjernetyderne til sig og forhørte sig indgående om, hvornår stjernen var kommet til syne. Så sendte han dem afsted til Betlehem med ordene: ”Tag afsted, og find ud af, hvem barnet er. Giv mig besked, når I har fundet ham, så jeg også kan komme og tilbede ham.” Da de havde hørt, hvad kongen sagde, tog de afsted. Stjernen, som de havde set i øst, bevægede sig nu på himlen foran dem, og den stoppede først, da de nåede frem til det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen over huset, blev de helt utroligt glade, og de gik derind. Her fandt de barnet sammen med Maria. De faldt på knæ og tilbad barnet, åbnede for deres kostbarheder og gav ham de gaver, de havde med: guld, røgelse og myrra. Amen.
Matthæusevangeliet 2,1-11
8. Lyset skinner i mørket
Alting begyndte med, at Gud talte. Hans ord var hos ham, og det var en del af ham. Ordet var hos Gud, før alting blev skabt. Med det skabte han alting, og uden det fandtes der ikke noget. Livet lå i ordet, og livet var menneskers lys. Det skinner for os i mørket, og mørket har ikke kunnet vinde over det. Der kom en mand, der hed Johannes. Han var sendt af Gud og kom for at fortælle om lyset, så alle kunne tro på Gud. Johannes var ikke selv lyset, men kom for at fortælle om det. Det rigtige lys, der skinner for alle mennesker, var på vej ind i verden. Det, Gud sagde, var i verden. Verden var blevet skabt ved hjælp af Guds ord, men verden forstod det alligevel ikke. Ingen tog ordet til sig, selvom det kom til mennesker, der burde kende det. Det var kun nogle få, der tog imod det. Det var dem, der troede på Gud, og de fik lov til at blive Guds børn. Det blev de ikke ved en almindelig fødsel, eller fordi mennesker ville det, men fordi Gud ville det. Det, Gud sagde, blev menneske i kød og blod og slog sig ned hos os, og vi så hans guddommelighed. Han var Guds eneste søn, fuld af Guds kærlighed og sandhed. Amen.
Johannesevangeliet 1,1-14
9. Han gav afkald på sin ret
I skal have den samme indstilling, som Kristus havde: Han så ud som Gud. Han var ligesom Gud, og det havde han ret til. Men han gav afkald på sin ret og valgte at se ud som en slave. Han blev ligesom et menneske og lignede os. Han ydmygede sig og rettede sig efter Gud, selvom det betød, at han skulle dø – dø på korset. Derfor ophøjede Gud ham og gav ham navnet over alle navne. Alle skal falde på knæ for ham både i himlen og på jorden og under jorden. De siger: ”Jesus Kristus er vores herre”, og sådan hylder de Gud. Amen.
Paulus’ brev til FIlipperne 2,5-11
| de_9_læsninger_efter_bibelen_2020.docx |
Læsning nr. |
Læsere i Hunderup |
Tekster |
Læsere i Vilslev |
1 |
Thomas |
1. Mos.1,1-4, 27-28 og 31a |
Miki |
2 |
Thea |
1. Mos.3,4-7 og 23-24 |
Jasmin |
3 |
Marcus |
Esajas 9,1-6a |
Kasper |
4 |
Sofie |
Esajas 35,1-6 |
Johannes |
5 |
Kirstine |
Luk. 1,26-35 |
Marcus og Noah |
6 |
Elisabeth |
Matt-1.18-21 og 24-25 |
Rasmus |
7 |
Frederikke |
Matt. 2,1-11 |
Simon og Valdemar |
8 |
Signe |
Johs. 1,1-5 og 14 |
Tobias og Elisabeth |
9 |
Kasper |
Fil. 2,5-11 |
Emma O og Emma H |
Value |
