Godaften! Jeg hedder Ole Madsen, og jeg er præst i Hunderup og ovre i kirken her bagved, og jeg takker for invitationen til at holde en tale for jer på denne specielle aften. Ja, så har vi atter engang trodset vind og vejr, og har frygtløse bevæget os herned på Børnetoften for at holde Sankt Hans, en hyggelig tradition, der minder os om en uhyggelig tid. En tradition, der trækker mange spor tilbage i tiden. Traditionen bygger på fortællinger om mirakler, om hekse og trolde, om svundne tider og forunderlige folkefortællinger.
Livet er et eventyr fyldt med hekse, drager, trolde, enhjørninger, prinser og prinsesser – der er slag, der skal kæmpes, borge skal erobres, helte skal sejre, og prinsesser og det halve kongerige skal vindes. I disse tider får vi ørerne tudet fulde af de såkaldte rationelle og fornuftige mennesker, der ikke tillader fantasi og eventyr at blomstre blandt mennesker, selvom fortællinger og sagn har gjort det igennem tusindvis af år. Skal vi nu pludselig kun tale rationelt om livet, om kærligheden om vore oplevelser, vore sansninger af livet og Guds grønne skønne natur? Mon ikke, der er mere mellem himmel og jord?
Vore sange gemmer gammelt visdom, oldgamle tanker, erfaringer og filosofi, som vi gratis hver især efter hjerte og forstand kan øse af til glæde og gavn for os selv og hinanden. De gamle sange kan beskrive livet og naturen på måder, som vi ellers ikke ville gøre til daglig. Men det er okay, for det er ikke Sankt Hans til daglig, og en særlig aften kræver særlig opmærksomhed.
Det er egentlig lidt sjovt. Til fastelavn slår vi katten af tønden, og til Sankt Hans brænder vi en heks af. Jo, vi har da udskiftet både heks og kat med noget, der ikke er levende, men det er da sjovt at tænke på, hvordan vi hygger os med noget, der før i tiden slog dyr og mennesker ihjel. Selvom det har taget et par hundrede år at lære, at vi godt kan hygge os, uden at slå noget ihjel, så kan vi dog stadig tale om hekse i vores tid. For heksene symboliserer stadig noget, vi godt kan relatere til.
I gamle dage var heksene skyld i, at køerne fik alverdens sygdomme. Blev en ko eller andre husdyr syge, var det selvfølgelig heksens skyld. Og heksen var altid den gamle, krogede kone i byen, der hørte dårligt og havde mange katte. Kattene slog man af tønden, og den gamle kone røg på bålet. Heldigvis er vi blevet klogere. Mange af heksens onde påvirkninger har man klaret med et tryllemiddel, der kaldes penicillin. Nu behøver landmændene ikke længere frygte heksens onde øjne. Landbruget scorer 1-0, og heksene går slukøret videre.
Alle hekse kunne engang bruge urter til glæde og gavn for mange, og selvom der går mange historier om kampen mellem heksene i byen og den lokale præst, så går der også mange historier om præster, der har fået hjælp af hekse og troldmænd. Det var en kamp mellem lys og mørke, mellem kultur og natur. Heksene - eller de kloge koner, som de også kaldtes – gjorde stor brug af Moder Jords urter og planter, når de skulle hjælpe landsbyens folk. Eller forhekse dem. Kampen mellem lys og mørke følger også naturen; i lørdags var det årets længste dag, og når nu resten af årets dage bliver kortere og mørkere, må vi leve af det lys og det solskind, vi kan suge til os i disse dage.
I vores nutid, i vores hverdag, er der stadig hekse og troldmænd. Folk, der tryllebinder os med deres fantastiske tryllerier, som vi ser i både politik og sport. Nogle gange kan vi synes, at politikerne bor godt i deres jættestuer langt væk fra os almindelig mennesker. Og nogle gange kan deres lovgivning også føles mere som onde øjne end lægende urter. Vi er ganske vidst gået væk fra at brænde folk på bålet, men tanker er toldfrie, og man kan da godt i sit stille sind ønske en lovgivning eller en politiker god tur til Bloksbjerg!
Uanset fortid og nutid, så er bålet her et samlingspunkt. For små landsbyer er det vigtigt at have samlingspunkter. Og bålet her er et godt samlingspunkt, for her kan vi samles om lyset og ilden. Vi lærer her, at der er noget, vi ikke vil give slip på; at der er noget godt i livet at kæmpe for; at vi som standhaftige jyder kan samles til et fællesskab, der går over forskellige grænser, fordi vi kan finde sammen og samles om det, der binder os sammen som folk og fædreland: Vi hylder de gamle traditioner, og vi hygger os med hinandens berigende selskab. Vi er ude i den så velkendte lumske danske natur, og vi tænder et bål, så vi har et samlingssted. Vi har ikke lavet et lille bål, men et stort bål, der kan ses langt omkring. Vi er altså ikke bange for at gøre opmærksom på os selv – vi skjuler os ikke. Bålet er et samlingspunkt især for de venner og kammerater, vi sætter os til bords med. Sankt Hans-bålet her er kommet i stand som et bredt samarbejde her i landsbyen, og selv der ikke bor så mange herude, kan vi fint stadig danne et samfund. At være et samfund betyder, at man har fundet sammen om noget. I aften har vi fundet sammen for at fejre lyset, imens mørket falder på.
Bålet lyser op denne sensommeraften, og den minder os om den sol, der engang går ned. Vi går dage i møde, hvor mørket igen trænger lyset tilbage. Når bålet langsomt men sikkert går ud, og de sidste gløder vidner om, at her har været fest og fejring af en gammel tradition, så er det tid til at samles skulder ved skulder om den sidste varme og gemme varme minder til køligere tider.
Vi står her som moderne nutidsmennesker ved en gammel tradition. De gamle traditioner kan bestå, så længe nye generationer lærer glæden ved at holde dem i hævd. Landsbyens fællesskab er det gamle, der stadig består – især fordi der stadig fødes børn, og der stadig flytter folk til; og fællesskabet bliver noget nyt og andet, for hver ny borger, der kommer til. Selvom jeg har været præst i et halvt år, er jeg stadig ny præst og ny borger her i samfundet. I morgen er der en ny dag, og alt det nye giver andre muligheder for dette gamle landsbyfællesskab, hvor foreningerne og folkene i bredt samarbejde kan stable store arrangementer på benene – alene fordi vi danner samfund med hinanden. Vi har fundet sammen som et landsbyfællesskab. Og nu tænder vi bålet, så heksen med de onde øjne kan komme af sted på sin rejse. Nyd aftenen, nyd livet. Spis, drik og vær glad!
