Jeg vil råbe til Gud, og Herren skal frelse mig.
Salmernes Bog 55,17
Jesus siger: Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det.
Johannesevangeliet 16,23
Snart er det juleaften, hvor vi fejrer Jesu fødsel. Vi fejrer også, at Gud ved Jesus blev nærværende med os. Han vil ikke være en skjult Gud i en fjern himmel, men vil være, hvor vi er. Stjernen lyste i den mørke nat over stalden i Betlehem og lyset strålede om englene, der sang for hyrderne i nattens mørke. For Gud tænder lys, hvor mørket er.
Nogle gange falder mørket over os, når vi tynges af sorgen, eller når tvivlen nager. Hver dag i denne verden er vi udsatte for, at håbet kan briste, at kærligheden kan blive kold, og at tvivlen kan overmande os. Vi er derved i fare for at gå tabt for os selv, for hinanden og for Gud. Derfor må vi håbe og turde bede og råbe, at Herren også må tænde sit lys i vores mørke.
Da Jesus gik på jorden opsøgte han personer, der på forskellige måder befandt sig i livets mørke. Han opsøgte de syge og gjorde dem raske. Han kom til dem, der tvivlede, og gav dem en ny tro. Han mødte de modløse, og såede nyt håb hos dem. Kærlighed er et lys i vores liv, og kærlighed er en gave fra Gud. Jesus mødte mange med kærlighed og livets lys, og mange råbte på ham og bad ham tænde sit lys i deres liv. Et kærlighedens lys, der stråler til opmuntring og glæde trods sorg og giver tro på frelse, selvom vi kan være fanget i synd og sorg og sygdom.
Ligesom Gud tændte sit faderlige lys i verden, da hans Søn blev født i mørke og fattigdom, må vi også bede i Jesu navn om, at livets lys, håbets tro og kærlighedens liv må tændes i vort hjerte. Så kan det blive sand jul for os med englesang fra himmerig og menneskesang fra jorderig.
”Så skal det ske, at vi engang
blandt alle helgens frydesang
i Himlens søde Paradis
skal prise dig på englevis.” DS 123,8
Sognepræst (kbf), cand.theol., Ole Madsen, Vilslev