Vi fejrer Maria i dag fordi hendes situation er helt unik og ganske speciel. Ikke nok med at der kom en engel fra Gud for at give hende bud om, at hun var blevet gravid. Vi er også så heldige at høre, hvad Maria siger til sådan en besked. Vi ved ikke så meget andet om Maria, men denne livsomvæltende episode har fået en del plads, og Maria har fået en stor plads i kristendommen.
Maria var formodentlig en ganske almindelig ung, jødisk pige i Israel, der levede som så mange andre piger dengang. Hun var forlovet med Josef, og dengang var det strengt forbudt at have sex før ægteskab; man måtte pænt vente med lyst og længsel på den store dag, hvor en vielse også betød det første intime møde mellem mand og kvinde. Det må mildest talt være kommet bag på hende, at hun skulle blive gravid, og det var absolut ikke godt i datidens samfund, at hun blev gravid uden for ægteskabet. Det betød det i værste fald, at man blev stenet til døde. Hvorfor lige Maria blev udvalgt af Gud til at føde hans søn, ved vi ikke, og man kan sige alt muligt godt om, at Gud uventet griber ind i menneskers liv på måder, der for os er gåder, men denne sag er dødsens alvorlig. Marias historie handler ikke om, at hun blev helbredt fra dæmoner eller frelst ved sin store tro. Hun blev ikke reddet ud af vanry og et dårligt liv, tværtimod! Gud satte hende i en forlegen situation og i et dårligt lys.
Maria blev på en måde dømt til døden ved dette under, denne guddommelige indgriben i hendes liv. Hverken Josef eller samfundet ville se med milde øjne på Marias uventede graviditet, og de ville da slet ikke have lyttet seriøst til hendes forklaring om, at selveste Gud skulle have gjort hende gravid. Mange i dag kan nok forstå hvorfor. Maria må have været klar over de konsekvenser det ville få, når man kunne begynde at se hendes mave vokse allerede inden vielsen. Hun ville blive skrevet ind i rækken over unge mødre, som var kommet i ulykke, og hun ville blive sendt væk til noget familie langt væk hjemmefra, så hendes skyld og skam ikke skulle smitte hendes forældre eller søskende. Maria burde frygte for sin fremtid.
Gud greb ind i Marias liv og en uskyldig jomfru blev gravid. Sikke en redelighed! Mange unge kvinder har både før og efter Maria stået i en situation med en graviditet, de ikke ønskede, og mange ulykkelige skæbner er der kommet ud af det. Maria blev sat på en alvorlig prøve, og selvom det viste sig, at hun virkelig skulle blive mor til Guds egen søn og verdens frelser, så stod hun der i øjeblikket uden nogen sikkerhed. Kun et ord fra Gud. Et skæbnesvangert budskab om, at hun skulle blive gravid. Hvilken frygtelig besked!
Men der skete noget underligt. Maria var tydeligvis ikke som andre unge piger; for hun reagerede ikke, som vi ville have forventet af andre unge piger. I stedet for at bryde sammen og flygte fra hus og hjem, og i stedet for at forbande Gud, fordi han havde pålagt hende sådan en byrde og skamfuldhed, så løftede hun i stedet sin stemme for at lovprise Gud for det, han havde gjort. Maria indså, at Gud havde betroet hende den største gave, og hun svarede igen med et troende hjerte og lovsang; hun glædede sig over, at hun var blevet fundet værdig til at kunne bruges af himlens og jordens skaber, og hun frydede sig over, at hun kunne lægge krop til at føde et håb ind i vores verden, der trænger så hårdt. Og det gik jo godt alligevel; Josef giftede sig med hende, og hun fødte Jesus i stalden i Betlehem; for Gud ønsker ikke at skade dem, der tjener ham. Gud lod ikke Maria gå til grunde i datidens moralistiske samfund. Maria var ikke en kendt ung pige, men hun havde i sit stille sind indset én ting om Gud i det høje, og det handler om, hvordan Gud ser det store i det små; han ser det rige i det fattige.
Gud bruger nemlig ikke så gerne dem, der mener, de har forstået alting; han ønsker ikke at betro de store opgaver til dem, der har hovmodige hjerter eller egoistiske tanker. Tværtimod finder han frem til dem, der tænker lavt om sig selv for at ophøje dem foran hele verden; han finder de fattigste for at gøre dem rige; han finder de fremmede, de sultne og tørstige for at give dem, hvad de mangler. Derved håner han verdens visdom, og han ødelægger de kloges klogskab. Sådan vender han alting på hovedet, så vi ikke skal tro, at Gud retter sig ind efter vore ønsker eller vores samfund. Gud følger ikke med tiden, men gør ofte, hvad vi ikke kan forstå eller finde mening med; for Gud retter sig ikke efter, hvad vi vil, men han skaber hele tiden verden i sit billede, og han ønsker at danne os som nye mennesker i en gammel verden. Spørgsmålet er, om vi har modet til at lade os bruge som dem, der skal føde nyt håb i verden? Amen.
Bibelteksterne til Mariæ Bebudelsesdag
Søndag 18. marts kl. 9.30 Gredstedbro (dåb), kl. 11 Vilslev
Salmer: 1. DDS 12: Min sjæl, du Herren love; 2. DDS 674: Sov sødt, barnlille / 23: Hvor Gud mig fører, går jeg glad; 3. DDS 72: Maria hun var en jomfru ren; --- ; 4. DDS 73: Vi synger med Maria; 5. DDS 467,5-7: Du er vor skat, o Jesus sød; 6. DDS 80: Tak og ære være Gud
MEDDELELSER
Næste gudstjenester i Kongeåpastoratet er Palmesøndag, d. 25. marts kl. 9.30 i Hjortlund, kl. 9.30 i Vilslev, kl. 11 i Jernved og kl. 11 i Hunderup. I Jernved er der fernisering af ikoner, som konfirmanderne har fremstillet i forbindelse med konfirmationsforberedelse.
Torsdag d. 29. marts er det Skærtorsdag, og der står Kevin og jeg for fællesgudstjeneste i Hunderup kirke kl. 17, hvorefter menigheden går videre fra kirken og spiser et påskemåltid. Det er gratis at deltage, og man sikrer sig en plads ved bordet ved at afhente en spisebillet i Vilslev Brugs, ved købemanden i Hunderup eller ved at kontakte graverne i enten Vilslev eller Hunderup.
Torsdag d. 22. marts er FDF Gredstedbro med i en familiegudstjeneste i Vilslev kirke. Vi begynder med en kort gudstjeneste kl. 17, hvorefter vi skal lave sjove aktiviteter og runder af med at lave mad over bål.