 |  |
| sangark_til_familiegudstjeneste_i_hunderup_31._oktober_2021.pdf |
Søndag den 31. oktober 2021 kl. 11 - Familiegudstjeneste, Hunderup Kirke
Klokkeringning
Intro v. Ole
Bedeslag på triangel v. Ole
Præludium
Salme 749: I østen stiger solen
Fortælling/læsning
Der var engang en dreng, som hed Martin (se billede på sangblad). Han var ikke så stor eller vild som de andre børn, men han legede med dem, så godt, som han kunne. Martin levede i gamle dage, da der ikke var elektricitet. Hvis de skulle have lys derhjemme, kunne han ikke bare trykke på en kontakt (slukke elektrisk lys). Man skulle tænde stearinlys (tænde stearinlys), eller tænde op i bålstedet inde i huset, men sådan et stearinlys kan jo godt gå ud, hvis nogen åbner døren og slipper en vind – ind. Varme i huset fik man også kun ved at tænde levende ild, men et bål kan gå ud, og så bliver det så koldt, så koldt – og mørkt!
Da Martin var lille, var han bange for mange ting, men mest var han bange for tordenvejr. Kender I det? Når det larmede derude i naturen og lynene blinkede så man blev vækket om natten og så alle mulige mærkelige skygger derude i natten, så blev han bange. For han vidste ikke, hvad lyn og torden var; og det så forfærdeligt vildt ud, som om onde væsner kastede med ild og brølede.
Martin voksede op og pludselig en dag var han en ung mand, der var ved at tage sig en uddannelse så han kunne få sig et godt job og tjene mange dejlige penge. Han var ude at gå en aften, da det pludseligt begyndte at tordne helt vildt. Vildere og voldsommere end han nogensinde før have oplevet. Og Martin var uden for midt imellem alle lyn og tordenskrald. Og han løb og prøvede at gemme sig, men tordenen blev bare værre og værre.
Han gemte sig med hovedet mod jorden, og så bad han til Gud: Åh Gud, hjælp mig! Jeg er så bange for torden! Hvis du får tordenvejret til at holde op, så vil jeg blive præst for dig!
Og så blev der stille. Tordenen holdt op, og Martin kom hjem i sikkerhed og sagde til sine forældre, at han droppede sin fine uddannelse og fede løn, fordi han hellere ville være præst. Det blev hans forældre ikke glade for, men de gik med til det.
Martin hed Luther til efternavn, og han blev en voksen mand, og så skete der endnu flere skøre ting, som vi skal høre om lidt. Men først skal vi sammen synge trosbekendelsen. Den kan findes bagerst i salmebogen, og Hanne vil synge for.
Trosbekendelse (synges)
TÆND ELEKTRISK LYS
Salme 13: Måne og sol
Prædiken
Den lille dreng, Martin Luther, voksede op, og som voksen var han ikke længere bange for torden, for når han bad til Gud, så fik han ro på nerver og tanker. Men der var stadig en lille Djævel, som hele tiden sagde dumme ting til ham, f.eks. at han var for tyk og dum og grim, og at han ikke var god nok til at være præst for Gud. Men Martin bad til Gud og læste i Bibelen og kæmpede hver dag imod Djævelens onde ord. Martin kæmpede så meget, at han faktisk startede en helt ny bevægelse i kirken. Den kaldes reformation, og det skabte både bulder og brag og glimt af ild, ligesom et tordenvejr, for folk blev sure på Martin, og de råbte og skreg og græd og Djævelen blev ved med at sige alle mulige grimme ting til Martin.
Men Martin var ikke bange længe. Ikke for menneskers råben og skrigen eller vold eller mobberi, og han var ikke bange for Djævelens onde ord og dumme ting. For Martin troede på, at Gud hørte, hvad han bad om, og at Guds søn var hans ven. Ja, så god en ven er Jesus, at han faktisk er vores bror. Det er da ret vildt, at Gud, som skabte himlen og jord og alt derimellem har en søn, som gerne vil være bedste venner med os.
Jesus var mere end bare en klassekammerat eller arbejdskollega, for Jesus elsker mennesker så meget, at han døde af det. Det er jo trist, at folk ikke gider høre på, at man skal elske Gud og hinanden, og det er endnu mere trist, at Jesus blev slået ihjel. Mange græd den dag og Gud græd over, at mennesker kunne være så dumme. Men Jesus blev levende igen, for man kan ikke lukke munden på kærlighed.
Det var noget, Martin Luther godt kunne lide at læse om i Bibelen, og han begyndte at fortælle om, at man godt kan være kristen uden at skulle gøre alt muligt særligt for det. For troen sidder nemlig inde i hjertet. Det skal folk ikke blande sig i, og Martin skrev sange om, hvor glad han var for, at han havde opdaget, at kristendom slet ikke handler om kirkebygningen eller … men mere handler om, at Jesus har gjort det sådan, at vi ikke længere skal være bange, hverken for tordenvejr eller de være ting.
Martin blev en glad voksen, som elskede at spise pølser og god mad og snakke med sine venner om troen, Guds kærlighed og vores gode ven, Jesus. Han lavede en rose med forskellige farver, som hver især betød noget særligt. (ligger på bænkene). På jeres sangblad er der en rose uden farver, som I kan farve på med de farver, I godt kan lide. Djævelen drillede stadig Martin, men en dag, hvor Djævelen var virkelig slem, tog Martin et blækhus fyldt med blæk og kastede den efter Djævelen; blækhuset lavede en stor plet på væggen, der stadig kan ses i dag, 500 år efter. Djævelen er stadig på spil, og det er derfor vi siger, at vi forsager Djævelen; vi siger, han skal gå væk og lade os være i fred, for vi er døbt og vi tror på Guds kærlighed. Gud elsker os, og det er vi glade for!
Når man er glad, synger man, og hvis man gerne vil gøre andre glade, kan man prøve at skrive en sang, som man kan synge med sine venner. Det gjorde Martin meget; han skrev mange sange, som er med i salmebogen, men de kan være lidt svære at synge. Jeg er ikke så dygtig som Martin, men jeg har også skrevet en sang, der handler om troen, Guds kærlighed og vores ven og frelser, Jesus, og om det, der skete i påsken.
Oles sang: Apostlene, de var så glad’
Fadervor + velsignelse m. korsvar
Salme 70: Du kom til vor runde jord
Exit v. Ole (meddelelser osv.)
Forslag til salmer / salmevalgskasse
Hvis I har forslag til, hvad vi skal synge til en gudstjeneste, så kan I skrive det på en seddel og lægge den i postkassen, der hænger ude i tårnrummet. Så synger vi den ved en gudstjeneste søndag formiddag.
Hvis I kender nogen, som gerne ville have været til gudstjeneste i dag, men som ikke kunne være med her, så har vi en gudstjeneste i aften kl. 19 i Jernved Kirke.
På søndag er det allehelgenssøndag, og vi har gudstjeneste kl. 11 her i Hunderup, hvor kirkekoret deltager.
Nu skal vi høre Dorte spille for os, og så siger vi tak for i dag, så vi kan komme hjem at få frokost.
Postludium
Klokkeringning
Intro v. Ole
Bedeslag på triangel v. Ole
Præludium
Salme 749: I østen stiger solen
Fortælling/læsning
Der var engang en dreng, som hed Martin (se billede på sangblad). Han var ikke så stor eller vild som de andre børn, men han legede med dem, så godt, som han kunne. Martin levede i gamle dage, da der ikke var elektricitet. Hvis de skulle have lys derhjemme, kunne han ikke bare trykke på en kontakt (slukke elektrisk lys). Man skulle tænde stearinlys (tænde stearinlys), eller tænde op i bålstedet inde i huset, men sådan et stearinlys kan jo godt gå ud, hvis nogen åbner døren og slipper en vind – ind. Varme i huset fik man også kun ved at tænde levende ild, men et bål kan gå ud, og så bliver det så koldt, så koldt – og mørkt!
Da Martin var lille, var han bange for mange ting, men mest var han bange for tordenvejr. Kender I det? Når det larmede derude i naturen og lynene blinkede så man blev vækket om natten og så alle mulige mærkelige skygger derude i natten, så blev han bange. For han vidste ikke, hvad lyn og torden var; og det så forfærdeligt vildt ud, som om onde væsner kastede med ild og brølede.
Martin voksede op og pludselig en dag var han en ung mand, der var ved at tage sig en uddannelse så han kunne få sig et godt job og tjene mange dejlige penge. Han var ude at gå en aften, da det pludseligt begyndte at tordne helt vildt. Vildere og voldsommere end han nogensinde før have oplevet. Og Martin var uden for midt imellem alle lyn og tordenskrald. Og han løb og prøvede at gemme sig, men tordenen blev bare værre og værre.
Han gemte sig med hovedet mod jorden, og så bad han til Gud: Åh Gud, hjælp mig! Jeg er så bange for torden! Hvis du får tordenvejret til at holde op, så vil jeg blive præst for dig!
Og så blev der stille. Tordenen holdt op, og Martin kom hjem i sikkerhed og sagde til sine forældre, at han droppede sin fine uddannelse og fede løn, fordi han hellere ville være præst. Det blev hans forældre ikke glade for, men de gik med til det.
Martin hed Luther til efternavn, og han blev en voksen mand, og så skete der endnu flere skøre ting, som vi skal høre om lidt. Men først skal vi sammen synge trosbekendelsen. Den kan findes bagerst i salmebogen, og Hanne vil synge for.
Trosbekendelse (synges)
TÆND ELEKTRISK LYS
Salme 13: Måne og sol
Prædiken
Den lille dreng, Martin Luther, voksede op, og som voksen var han ikke længere bange for torden, for når han bad til Gud, så fik han ro på nerver og tanker. Men der var stadig en lille Djævel, som hele tiden sagde dumme ting til ham, f.eks. at han var for tyk og dum og grim, og at han ikke var god nok til at være præst for Gud. Men Martin bad til Gud og læste i Bibelen og kæmpede hver dag imod Djævelens onde ord. Martin kæmpede så meget, at han faktisk startede en helt ny bevægelse i kirken. Den kaldes reformation, og det skabte både bulder og brag og glimt af ild, ligesom et tordenvejr, for folk blev sure på Martin, og de råbte og skreg og græd og Djævelen blev ved med at sige alle mulige grimme ting til Martin.
Men Martin var ikke bange længe. Ikke for menneskers råben og skrigen eller vold eller mobberi, og han var ikke bange for Djævelens onde ord og dumme ting. For Martin troede på, at Gud hørte, hvad han bad om, og at Guds søn var hans ven. Ja, så god en ven er Jesus, at han faktisk er vores bror. Det er da ret vildt, at Gud, som skabte himlen og jord og alt derimellem har en søn, som gerne vil være bedste venner med os.
Jesus var mere end bare en klassekammerat eller arbejdskollega, for Jesus elsker mennesker så meget, at han døde af det. Det er jo trist, at folk ikke gider høre på, at man skal elske Gud og hinanden, og det er endnu mere trist, at Jesus blev slået ihjel. Mange græd den dag og Gud græd over, at mennesker kunne være så dumme. Men Jesus blev levende igen, for man kan ikke lukke munden på kærlighed.
Det var noget, Martin Luther godt kunne lide at læse om i Bibelen, og han begyndte at fortælle om, at man godt kan være kristen uden at skulle gøre alt muligt særligt for det. For troen sidder nemlig inde i hjertet. Det skal folk ikke blande sig i, og Martin skrev sange om, hvor glad han var for, at han havde opdaget, at kristendom slet ikke handler om kirkebygningen eller … men mere handler om, at Jesus har gjort det sådan, at vi ikke længere skal være bange, hverken for tordenvejr eller de være ting.
Martin blev en glad voksen, som elskede at spise pølser og god mad og snakke med sine venner om troen, Guds kærlighed og vores gode ven, Jesus. Han lavede en rose med forskellige farver, som hver især betød noget særligt. (ligger på bænkene). På jeres sangblad er der en rose uden farver, som I kan farve på med de farver, I godt kan lide. Djævelen drillede stadig Martin, men en dag, hvor Djævelen var virkelig slem, tog Martin et blækhus fyldt med blæk og kastede den efter Djævelen; blækhuset lavede en stor plet på væggen, der stadig kan ses i dag, 500 år efter. Djævelen er stadig på spil, og det er derfor vi siger, at vi forsager Djævelen; vi siger, han skal gå væk og lade os være i fred, for vi er døbt og vi tror på Guds kærlighed. Gud elsker os, og det er vi glade for!
Når man er glad, synger man, og hvis man gerne vil gøre andre glade, kan man prøve at skrive en sang, som man kan synge med sine venner. Det gjorde Martin meget; han skrev mange sange, som er med i salmebogen, men de kan være lidt svære at synge. Jeg er ikke så dygtig som Martin, men jeg har også skrevet en sang, der handler om troen, Guds kærlighed og vores ven og frelser, Jesus, og om det, der skete i påsken.
Oles sang: Apostlene, de var så glad’
Fadervor + velsignelse m. korsvar
Salme 70: Du kom til vor runde jord
Exit v. Ole (meddelelser osv.)
Forslag til salmer / salmevalgskasse
Hvis I har forslag til, hvad vi skal synge til en gudstjeneste, så kan I skrive det på en seddel og lægge den i postkassen, der hænger ude i tårnrummet. Så synger vi den ved en gudstjeneste søndag formiddag.
Hvis I kender nogen, som gerne ville have været til gudstjeneste i dag, men som ikke kunne være med her, så har vi en gudstjeneste i aften kl. 19 i Jernved Kirke.
På søndag er det allehelgenssøndag, og vi har gudstjeneste kl. 11 her i Hunderup, hvor kirkekoret deltager.
Nu skal vi høre Dorte spille for os, og så siger vi tak for i dag, så vi kan komme hjem at få frokost.
Postludium
