Klik her og se live-streamingen af andagten fra Hunderup Kirke (billedkvaliteten er desværre ikke for god)
Læs bibeltekster, bønner og prædiken herunder
Indledning
I dag mindes vi med flaget på halv den nazistiske besættelse af Danmark den 9. april 1940 og med flaget på hel fejrer vi også Skærtorsdag, og det er underligt at skulle forholde sig til to så vidt forskellige begivenheder i vores historie. Hvor nazismens ideologi er ækel i både menneskesyn og etik, så er Skærtorsdagens budskab om nåde og kærlighed glædelig at mindes og lindrende for os, der lever i svære tider. Lad os ikke blive overmandet af verdens bekymringer, men lad os for en stund fokusere på Guds velsignelser i vort liv.
Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader og Herren Jesus Kristus. Lad os alle bede: Jesus Kristus, du bøjer dig ned og vasker dine disciples fødder. Samme aften fornyr du den pagt som din far har indgået med sit folk. Du giver os del i dig selv, dit eget legeme og blod. Tak fordi du så tydeligt viser os din kærlighed og hvad du vil med os. Du har sat os i verden for at vi skal tjene hinanden. Hjælp os til at det sker så vi sammen kan vandre ud i de levendes land, du som er fra evighed og til evighed. Amen.
Vi skal synge Salme: 192: Hil dig, frelser og forsoner
Indledning til læsningen:
Nu vil jeg læse et afsnit fra Paulus’ brev til menigheden i byen Korinth, der dengang var en vigtig handelsby i Grækenland. Vi har i det nye testamente 2 af Paulus’ breve til denne menighed, og i dette afsnit hører vi om hvad han selv har lært om nadveren fra Jesus og givet videre til menigheden.
Læsning: * Epistlen skriver apostlen Paulus i sit første brev til korintherne: Jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød, takkede, brød det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!« Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!« For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer. Første Korintherbrev 11,23-26 Amen
Trosbekendelse (siges) Lad os bekende for kristne tro: Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, en hellig, almindelig kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen.
Vi skal synge Salme: 366: Nogen må våge i verdens nat
Evangelielæsning I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. Og mens de holdt måltid – Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud – så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig.
Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: »Herre, vasker du mine fødder?« Jesus svarede ham: »Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det.« Peter sagde: »Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder.« Jesus svarede: »Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig.« Simon Peter sagde til ham: »Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!« Jesus sagde til ham: »Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle.« Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene. Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: »Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.« Amen. Johannesevangeliet 13,1-15
Prædiken
I dag holder jeg andagt her i Hunderup Kirke, fordi vi har tradition for på Skærtorsdag at samles til en festlig gudstjeneste med kirkekoret og efterfølgende påskemåltid. Det har altid været en fornøjelse at deltage i Skærtorsdagens gudstjeneste og fællesspisning med stor deltagelse, og derfor føles det også særligt tomt i dag, hvor kirken er aflåst. Alene står jeg her, festligt er det ikke ligefrem, og det er svært at komme i påskestemning; ikke desto mindre skal jeg være her, for kristendommen skal forkyndes især i denne tid, hvor vi kan føle det som en ørkenvandring at være afskåret fra hinandens gode selskab. Vi må holde modet oppe, og dertil er kristendommen det bedste middel.
I kristendommen får vi nemlig frihed og frimodighed. På troens vinger kan vi flyve højt op og langt omkring, selvom vi sidder hver for sig bundet af pligten til at holde afstand og lænket til karantænestuerne derhjemme. Salmesang befrier nemlig sindet fra triste tanker og tungsind; og vi skal endelig synge igennem; skråle for fuld hals; som fuglene synger i haven med hvert sit næb; ja, salmerne synger endda nogle gange inde i os. Nu er der næsten er gået en måned siden nedlukningen af Danmark, og man kan efterhånden godt blive træt af alle de adspredelser, der engang fungerede fint; fjernsyn og de sociale medier mister efterhånden deres underholdningsværdi, og nogle føler sig endda så rastløse, at de begynder at dyrke motion og løbe sig en tur! Og tænk – børnene længes efter at komme i skole igen! Livet finder såmænd altid en vej, og jeg tror, vi netop i vore nød og mangler finder på nye måder at leve og være sammen på. Mine kollegaer er pludseligt blevet skærmtrolde, og mange andre har fundet på forskellige kreative måder at samles og mødes, om det så er til gadekaffe, eller om det er besøg hos venner og familie, hvor man bliver siddende i bilen ude foran huset. Vores omsorg for hinanden er heldigvis ikke forsvundet, selvom vi kan være bange for at komme hinanden for nær. Jesus var aldrig bange for at komme folk nær; selv de syge besøgte han, selvom der var risiko for, at han kunne blive smittet af deres sygdom. Syndere besøgte han, selvom man mente, han kunne blive smittet af deres synd. Sådan var Jesus på mange måder en uselvisk person, der i omsorg for sine medmennesker trodsede sociale regler og normer og gjorde, hvad kærligheden bød ham.
På denne dag, Skærtorsdag, gik han under bordet for at vaske fødderne på sine venner. Jeg har også været ung engang, og har været med til mange forskellige fester igennem tiden, men jeg har dog aldrig oplevet en vært eller en højagtet person gå ædru under bordet for at vaske folks fødder. Der var naturligvis en anden tid med andre skikke i Jerusalem. Det var almindeligvist så varmt, at man gik rundt med åbne sandaler på de støvede veje, og i løbet af dagen kunne det ses og lugtes. I et hjem hos jævne folk var det som regel værten, der kom med fade og vand, så gæsterne selv kunne vaske deres fødder. I mere velhavende hjem blev fodvaskningen betragtet som arbejde for tjenestefolket, og værten lod som regel en tjener vaske gæsternes fødder.
Det var et særligt udtryk for ydmyghed og kærlig opmærksomhed over for gæsterne, at værten eller værtinden personligt vaskede gæsternes fødder. Den Skærtorsdag aften lånte Jesus og hans apostle et lokale og var altså hverken hjemme eller gæster hos nogen. Derfor var der ingen tjenere til at vaske deres fødder. Ingen af apostlene tog initiativet til at udføre dette tyendearbejde for de andre. På et passende tidspunkt under måltidet rejste Jesus sig derfor, lagde sine yderklæder, bandt et håndklæde om sig som et forklæde, kom vand i et vaskefad og vaskede deres fødder. På den måde viser han som et pædagogisk forbillede, at hver enkelt i ydmyghed skal være de andres tjener og på en praktisk måde skal vise kærlighed ved ganske enkelt at gøre noget der bidrager til andres velvære. Så simpelt er det; sådan er hans forbillede. Jesus gjorde det ikke, for at vi bogstaveligt talt skal vaske hinandens fødder, men fordi vi skal lære at gøre selv de små og mindre ærefulde ting, når det bare kommer vor næste til gavn. Ved hans forbillede må vi lære at tænke: Hvad kan jeg gøre for den person, jeg står over for?
Det er på en måde så enkelt, og alligevel kan det være så svært for os at tænke på andres velbefindende og tænke på andres behov. Med et gammelt – og måske utidssvarende – ord kalder vi det synd, når vi mangler omsorg for hinanden, eller når vi mangler tillid til Gud. Synd er ganske enkelt mangel på kærlighed, for synd er egoisme, selvkærlighed og egenomsorg uden medfølelse for andre. Intet menneske er kun syndigt, kun egoistisk, men alle er vi det til tider, og det er et problem for kærlighedens liv og vækst. Det var kampen imod synden, der drev Jesus op på korset; hans smertelige vej i livet lige fra krybben i Betlehem til korset på Golgata var drevet af den kærlighed, som han frivilligt gjorde sig til tjener for, og derfor var han ikke bange for at påtage sig det beskidte arbejde; han vaskede apostlenes sure tæer; han gik ud til de lasede, syge og fattige, der var udstødte; han gjorde det, han skulle, og ikke fordi han altid var glad for det.
Efter sit sidste måltid med sine apostle og fodvaskningen, går Jesus ud til Gethsemane have for at bede; han er nemlig oprigtig bange for det, der skal ramme ham, og han beder for at finde ud af, hvad han skal gøre. Han er bange for smerterne, for fortvivlelsen og for at se disciplene svigte ham, bange for ensomhed og forladthed; at blive overladt til sin grumme skæbne. På trods af alle sine sjælekvaler ender han med at acceptere sin skæbne, og tvunget af kærligheden tager han den ydmygende tjans på sig, som vi skal høre om i morgen, Langfredag. Jesus gør altså det helt modsatte af det, der skete i Edens have, hvor de to mennesker bukkede under for fristelsen og syndede; de var egoistiske og glemte Gud. Jesus derimod ærer Gud ved at gøre det, han skal, selvom han virkelig ikke har lyst. Tro og kærlighed drev ham til at gøre det, der skulle til for, at vi i dag kan mindes Skærtorsdag med glæde og taknemmelighed over, at han gjorde, hvad vi ikke kan. Han formåede at leve i og af kærlighed til Gud og mennesker, og han gav os det forbillede, som vi alle kan leve op til; vask hinandens fødder – eller hænder – og vær i det hele taget til gavn og glæde for hinanden. På den måde viser vi taknemmelighed for livet og takker Gud for hans storhed; takker Jesus for hans vilje til at ofre sig for vores skyld. Nu har vi fået forbilledet, og så må vi hver især overveje, hvordan vi kan elske vor næste jævnt og muntert der, hvor vi er i verden og i livet. Og man kan jo begynde med at spørge, hvad jeg for den anden kan gøre. Amen.
Lad os alle bede: Kære Gud. Hjælp os altid til at se dine velsignelser, selvom vi rammes af frygt, modgang og prøvelser. Især i denne tid kan vi blive modløse og fulde af frygt; grib fat om os og gør vort hjerte trygt. Kære Gud, overlad os ikke til vores egen skæbne; efterlad os ikke i en trøstesløs situation. Grib ind og vis, hvordan du stadig er med os. Åbn vore øjne, ører og hjerte, så vi forstår, hvad vi kan gøre for hinanden for at være til gaven og glæde, selvom vi på mange måder er forhindrede. Jesus, vor ven og frelser, du gjorde store ting for os og du viste os kærligheden i al enkelthed. Vis os, hvad vi kan gøre, så vi ikke bukker under for følelsen af magtesløshed. Send din Helligånd ind i vores sjæl, sind og tanker, så det også bliver forår i vort indre; så glæden vokser frem under din livgivende sol. Gud i det høje, vær med os i det lave; velsign og bevar vort modersmål og fædreland; vær med dronning, regering og folketing. Skænk freden for de syge og døende, og lad ingen gå ud eller ind i livet uden at du er med; du, som vore hovedhår tæller og hver en tåre, som vi fælder. Amen.
Meddelelser: Og så vil jeg meddele, at det i morgen er Langfredag. I den forbindelse lægger Katrine Gaub en prædiken ud på Kongeåpastoratets facebookside om formiddagen.
Og så har jeg lavet en Langfredagsvandring. Jeg har lavet en youtube-video, hvor jeg læser 14 Bibeltekster og synger udvalgte salmevers, der handler om Jesu vej til korset; den vej kaldes også Via Dolorosa eller smertens vej. Videoen lægges op på Kongeåpastoratets facebookside i morgen tidligt. Jeg har også lavet forslag til ruter man kan gå; en rute i Vilslev-Jedsted og en rute i Hunderup-Sejstrup; dem kan man se under youtube-videoen i morgen. Det er en god idé at bruge hovedtelefoner, så man bedre kan høre ordene samt medbringe papir og en kuglepen. Under og efter vandringen vil jeg gerne modtage de ord, bønner, tanker og refleksioner, der er opstået undervejs på vandringen. Ruten både starter og slutter ved de anonymes gravsted på kirkegården, hvor der er en lille kasse, som man kan lægge sin seddel i. Man kan også sende mig en sms eller mail med det, der er opstået, imens man har hørt tekster og salmer. Langfredag aften kl. 21 vil jeg holde en live-streaming fra Hunderup Kirke, hvor jeg inddrager det, I har sendt mig.
Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
Vi skal nu synge Salme 217: Min Jesus, lad mit hjerte få
Lad os i fællesskab bede Fadervor. Fader vor, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vor daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget, magten og æren i evighed. Amen.
Modtag Herrens velsignelse: Herren velsigne dig og bevare dig. Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig. Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred. I Jesu navn. Amen.
Nu skal vi synge Salme 785: Tunge, mørke natteskyer
Tak for nu. Tak fordi I så med og deltog på hver jeres måde. Jeg håber stadig, at vi snart igen kan mødes i kirken og synge sammen. I er velkomne til at skrive jeres spørgsmål og kommentarer under videoen. God Skærtorsdag.