Det er kommet som en ubehagelig overraskelse især for min far, at hans fødehjem i Børsmose er blevet revet ned. Derfor skriver jeg denne artikel for at fremlægge sagen og for at sætte fokus på et stykke Danmarkshistorie.
Ifølge Oksbøl-lejerens Leder af terræn Pernille Stenum blev bygningen revet ned, fordi gavlenderne bevægede sig i almindelig blæst; for at der ikke skulle ske skade på personer, der gik ind i bygningen, valgte man at rive gården ned og fjerne den. Der er planlagt flere nedrivninger af farlige gårde i 2014, men eftersom pengene til nedrivning kommer drypvis, er der ikke planlagt et præcist antal nedrivninger. Man begynder med de farligste bygninger. Der foreligger dog ingen offentlig tilgængelig plan for nedrivningerne. Der skal ansøges kommunen om nedrivningstilladelse, og ingen af gårdene er umiddelbart fredet.
Børsmose blev sammen med Grærup i syd og Kjærgård i nord eksproprieret i 1968, da Forsvaret overtog det enorme terræn til militært øvelsesområde. Ved ekspropriationen blev min far også købt fra den gård, han var født og opvokset på, og som han overtog efter sin far Christen i 1960/61. Det var min farmor Bothildes fødehjem. Stuehuset skulle være bygget i 1912, laden i 1931 og stalden i 1950, der erstattede en gammel staldlænge med stråtag. Min mors familie stammer fra det østlige Børsmose, og gården dér blev revet ned omkring krigsårene.
Børsmose blev sammen med Grærup i syd og Kjærgård i nord eksproprieret i 1968, da Forsvaret overtog det enorme terræn til militært øvelsesområde. Ved ekspropriationen blev min far også købt fra den gård, han var født og opvokset på, og som han overtog efter sin far Christen i 1960/61. Det var min farmor Bothildes fødehjem. Stuehuset skulle være bygget i 1912, laden i 1931 og stalden i 1950, der erstattede en gammel staldlænge med stråtag. Min mors familie stammer fra det østlige Børsmose, og gården dér blev revet ned omkring krigsårene.
