”For mig er et af de vigtigste møder søndagens gudstjeneste, og det er også den, jeg som præst er kaldet til at varetage, men jeg ved af mange års erfaring, at det er en forsvindende lille del af sognet, der mødes netop her. Alligevel kan man glæde sig over, at der i et sognefællesskab fortsat for nogle er en vilje til at vende tilbage til kultstedet, til døbefont og alterbord for at finde det, som mange synes meningsløst. Men den er der, og de er der. De gør ikke det store væsen af sig, og det er ikke dem, der skriver de store overskrifter, men de er trofaste overfor det, de fik betroet. Om dem gav tidligere biskop Herluf Eriksen mig for år tilbage et billede, jeg aldrig glemmer. Det var en aften, hvor provster, præster og menighedsrådsmedlemmer fra hele stiftet var samlet til gudstjeneste i Domkirken. Til opmuntring og støtte for deres arbejde fortæller Herluf Eriksen om de tre patriarker, Abraham, Isak og Jakob. Om Abraham og Jakob fortælles der meget i Det Gamle Testamente, der var ingen grænser for, hvad de nåede at udføre. Om Isak står der næsten ingenting. Men der står dog, at han åbnede fædrenes brønde og gav dem de samme navne, som de har haft, fra de blev gravet. Det skulle være vores opgave. Udholdende og vedholdende at holde fædrenes brønde åbne.” (s. 11-12)
Hvad er egentlig præstens og menighedsrådets fælles opgave i forbindelse med kirken? Pastor emeritus Ole Juul har i sin bog "At være til stede - Blade af en landsbypræsts dagbog" (2013) en fin historie, der kan være beroligende eller ligefrem opmuntrende for præster og menighedsråd i vores tid.
”For mig er et af de vigtigste møder søndagens gudstjeneste, og det er også den, jeg som præst er kaldet til at varetage, men jeg ved af mange års erfaring, at det er en forsvindende lille del af sognet, der mødes netop her. Alligevel kan man glæde sig over, at der i et sognefællesskab fortsat for nogle er en vilje til at vende tilbage til kultstedet, til døbefont og alterbord for at finde det, som mange synes meningsløst. Men den er der, og de er der. De gør ikke det store væsen af sig, og det er ikke dem, der skriver de store overskrifter, men de er trofaste overfor det, de fik betroet. Om dem gav tidligere biskop Herluf Eriksen mig for år tilbage et billede, jeg aldrig glemmer. Det var en aften, hvor provster, præster og menighedsrådsmedlemmer fra hele stiftet var samlet til gudstjeneste i Domkirken. Til opmuntring og støtte for deres arbejde fortæller Herluf Eriksen om de tre patriarker, Abraham, Isak og Jakob. Om Abraham og Jakob fortælles der meget i Det Gamle Testamente, der var ingen grænser for, hvad de nåede at udføre. Om Isak står der næsten ingenting. Men der står dog, at han åbnede fædrenes brønde og gav dem de samme navne, som de har haft, fra de blev gravet. Det skulle være vores opgave. Udholdende og vedholdende at holde fædrenes brønde åbne.” (s. 11-12)
0 Comments
Leave a Reply. |
Arkiv
June 2023
|