11. søndag efter Trinitatis, søndag den 28. august kl. 9.30 Vilslev (nadver + kirkekaffe) + kl. 11 Hunderup (konfirmandopstart) https://www.bibelselskabet.dk/11-s-efter-trinitatis-fra-anden-raekke (OBS: Det var en fejl med nadver og kaffe i Vilslev, men nu står det i kirkebladet…) Konfirmandopstart betyder (forhåbentligt) mange børn og forældre i kirke 749: I østen stiger solen op 69: Du fødtes på jord 331: Uberørt af byens travlhed — 151: Med sin alabaster-krukke 439: O, du Guds lam 752,4-5: Morgenstund har guld i mund
INTRO GT
Nu skal vi høre et afsnit fra 5. Mosebog i GT. Det er den gamle mand, Moses, som taler på vegne af Gud. Han taler til hele sit folk, da de vandrede i ørkenen, og han sagde, at de skulle holde Guds bud og befalinger, hvis de ville leve og blive velsignet. De havde et valg. De kunne vælge livet og velsignelse eller døden og forbandelsen.
INTRO NT
Nu skal vi høre et afsnit fra NT fra et brev, som Paulus skrev til kirken i Rom. Han lagde vægt på, at når man lever kristent, så handler det ikke om bare at overholde en lov, men om at have troen i sit hjerte og leve efter sin samvittighed. Det er et svært stykke at forstå en søndag formiddag, fordi der er så mange ting på spil, men det handler om, at alle, som tror, skal blive tilgivet og velsignet i evighed.
PRÆDIKEN
Når jeg træder op her på prædikestolen, bliver jeg som regel ramt af præstationsangst og en frygt for at holde en dårlig prædiken eller sige noget, som ødelægger folks tro og håb. Selvom jeg har gået mange år i skole og også gået på universitetet, har jeg dog aldrig været en 12-talsdreng. Jeg voksede op som nr. 6 ud af 7 søskende på en nedlagt gård helt derude hvor kragerne vender. Min far var arbejdsmand og min mor hjemmegående; pengene var små. På trods af alt er jeg altså kommet hertil, hvor jeg i dag er trådt herop på en prædikestol, og selvom den er højt hævet over jer, der sidder på hårde bænke, så føler jeg mig ikke højt hævet over jer. Jeg er sikker på, nogle af jer er bedre end mig. Bedre til at holde tale, ja, måske til at prædike; bedre til at vælge salmer, bedre til at synge, bedre til at forstå Bibelens tekster og fremlægge dem klar og tydeligt ind i en nutidig sammenhæng, så dem, der er kommet i kirke, ikke sidder og keder sig, gaber kæberne af led eller falder i søvn. Men ak, nu er det altså mig, der står her i sort og hvidt og får min alt for store løn for det lidt, jeg kan. Er jeg overhovedet værdig til at stå her og tage noget af jeres tid?
Da jeg var barn, oplevede jeg også at blive mobbet; sikkert fordi jeg lugtede af de svin og høns, vi havde derhjemme, og sikkert også fordi jeg hørte dørligt og brugte høreapparater. Hvem vil lege med sådan en som mig? Der var andre, som var bedre end mig; smartere i tøjet og flottere at se på, som lugtede rigtigt og kunne sige de seje ting. Derfor føler jeg meget med den kvinde, som vi hører om i dag. Hun var helt sikkert også en, der var nem at mobbe, for hun var ikke normal som de fleste, men hun levede i synd! Hvad betyder det? Jo, når man dengang sagde, at en kvinde levede i synd, så betød det, at hun ikke var ligesom alle de andre kvinder: Med ægtemand, børn og hus. Tværtimod var hun sikkert prostitueret, og sådan én så man skævt til. Hun lokkede jo andre koners mænd i fordærv og synd. Måske var hun blevet tvunget ud i det såkaldt liberale erhverv. Tvunget af omstændigheder, som hun ikke kunne ændre. Forholdene dengang var ikke særligt gode for kvinder, hvis de ikke var gifte og havde børn. Vi kender ikke hendes historie, der var vel ingen, der spurgte hende, men vi ved, at hun kom hen til det flotte hus, hvor Jesus den dag var gæst. Jesus var gæst hos en farisæer; og sådan én var en mand med de rigtige holdninger om alting, og han havde sit på det tørre; der var ingen, der kunne pege fingre ad ham; der var ingen, der mobbede ham – tværtimod var han måske nok én af dem, der kunne mobbe andre. For han havde tjek på sit liv, og han følte sig stolt over alt det, han havde opnået – og nu havde han sandelig også fået Jesus som gæst. Jesus var en celebrity, en kendis, en berømthed, som alle mente noget om, og som mange gerne ville i snak med. Men farisæeren fik altså ikke lov at snakke med Jesus ret længe, før den syndige og usle kvinde kom ind og overdyngede Jesus med sin alt for fysiske kærlighed. Tårer, hår, olie – jamen altså, det er jo næsten for erotisk til dette hellige kirkerum!
Sådan følte fariæeren det i hvert fald; tænk, at det skulle foregå i hans hus. Han blev forarget over, at hun kom der med sin syndige krop og overdyngede Jesus med dufte og kvindelighed, når han nu så gerne selv ville have haft en saglig og tør samtale med ham om nogle teologiske emner, verdensfjerne spidsfindigheder og kirkelige anliggender. Farisæeren stod og kiggede på dem med armene over kors og et surt ansigt og tænkte nok: ”Kunne Jesus da ikke tage at sende hende væk! Han måtte da kunne se, at hun var et udskud af et menneske, en sølle stakkel, et usselt kvindfolk. Ad, nu får Jesus pigelus!”
Farisæeren følte sig bedre end kvinden, men Jesus dømte ingen af dem. Han sad i farisæerens hus og lod kvinden gøre, hvad hun måtte. For Jesus kunne se ind i hjertet på dem begge og forstod godt, hvad der foregik; han forstod på et dybere plan det, som ingen af os kan se. Jesus forstod, at farisæeren følte sig hellig, ren og frelst, og Jesus forstod, at kvinden følte sig helt modsat, som både uhellig, uren og fortabt. Farisæeren var ramt af det, der rammer os alle, nemlig hovmod, alt for meget selvtillid, eller overconfidence, som det hedder på nydansk, altså: Det modsatte af ydmyghed. Og kvinden var ramt af det modsatte, nemlig en nærmest selvudslettende ydmyghed. For at få de to til at forstå noget mere og dybere end deres umiddelbare situation, fortalte Jesus dem en kort historie. To personer skyldte penge, men de fik begge deres gæld eftergivet. Den, der skyldte mest, blev naturligvis gladest. Det kan vi også nemt forstå. Den, som bærer meget skyld og skam på samvittigheden vil også føle sig mest lettet, når man tilgives. Tilgivelse er at få løftet den byrde fra sit hjerte og af sine skuldre, og når det sker, og man indser, at man får friheden igen til at leve i tro og håb og kærlighed, så kan man da kun elske Gud og sin næste.
Når vi går i kirke og til gudstjeneste, så er det altså ikke, fordi vi skal sidde her som rene og hellige og klappe os selv på skulderen, men vi skal vide, at herind er alle velkomne, hellige såvel som syndige. Vi er alle lige over for Gud, og han ønsker det samme for os: Et liv i frihed og glæde. Og det kan vi kun få, når vi bliver tilgivet alt det dumme og onde, vi har gjort. For Gud giver os gratis både livet og velsignelsen; så skal vi da ikke vende ham ryggen og vælge døden og forbandelsen. Nej, lad os leve og være glade, / uden at være lede eller at hade. Hvad hjertet er fuldt af, løbet munden over med, og her i kirken løber vore munde over med salmesang og bønner til vor Fader i det høje. / Han vil sig til os bøje for at lytte, se og høre, / hvad der sig i vort hjerte mon røre. / Føler vi skyld? Føler vi skam? / Så gå da frit til Ham, som jo netop vil sætte os fri / til et liv i næstekærlighed – se, det kan vi li’! / Så glimter der her i dag et skin af Guds Rige, / og derfor kan vi nu afsluttende sige: (LOVPRISNING) Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Glædelig 11. søndag efter Trinitatis. Amen.
KIRKEBØN Lad os alle bede.
Kære Gud, vor Fader i himlene. Tak for dagen, vi fik lov at vågne til, tak for venner, familie, kammerater og alle dem, vi har omkring os. Tak fordi vi må samles her i kirken i frihed og høre, at du ønsker, at vi får et godt liv og at der er en ny chance for alle os, der føler os fortabte for dig eller for os selv eller for hinanden. Du er vores far, vi er dine børn, og Jesus er vores bror. Tak for det. Vil du sende din gode Ånd ind i vores hjerte, så vi bliver fyldte af glæde over livet til hverdag, selvom nogle dage er trælse. Tilgiv os, at vi ikke altid slår til, og tak fordi, du ikke dømmer os ude, selvom vi selv kan være hårde i tankerne og ordene. Vi beder for alle de andre her i kirken og området, og vi beder for Dronningen, regeringen og folketinget, at de og vi alle må arbejde med os selv, så vi bliver bedre til at elske vores næste og være til gavn og glæde. Kære Gud, tak for din tålmodighed med os. AMEN
MEDDELELSER
Vilslev:
Hunderup:
Fælles:
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen Paulus ønske for og med hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
INTRO GT
Nu skal vi høre et afsnit fra 5. Mosebog i GT. Det er den gamle mand, Moses, som taler på vegne af Gud. Han taler til hele sit folk, da de vandrede i ørkenen, og han sagde, at de skulle holde Guds bud og befalinger, hvis de ville leve og blive velsignet. De havde et valg. De kunne vælge livet og velsignelse eller døden og forbandelsen.
INTRO NT
Nu skal vi høre et afsnit fra NT fra et brev, som Paulus skrev til kirken i Rom. Han lagde vægt på, at når man lever kristent, så handler det ikke om bare at overholde en lov, men om at have troen i sit hjerte og leve efter sin samvittighed. Det er et svært stykke at forstå en søndag formiddag, fordi der er så mange ting på spil, men det handler om, at alle, som tror, skal blive tilgivet og velsignet i evighed.
PRÆDIKEN
Når jeg træder op her på prædikestolen, bliver jeg som regel ramt af præstationsangst og en frygt for at holde en dårlig prædiken eller sige noget, som ødelægger folks tro og håb. Selvom jeg har gået mange år i skole og også gået på universitetet, har jeg dog aldrig været en 12-talsdreng. Jeg voksede op som nr. 6 ud af 7 søskende på en nedlagt gård helt derude hvor kragerne vender. Min far var arbejdsmand og min mor hjemmegående; pengene var små. På trods af alt er jeg altså kommet hertil, hvor jeg i dag er trådt herop på en prædikestol, og selvom den er højt hævet over jer, der sidder på hårde bænke, så føler jeg mig ikke højt hævet over jer. Jeg er sikker på, nogle af jer er bedre end mig. Bedre til at holde tale, ja, måske til at prædike; bedre til at vælge salmer, bedre til at synge, bedre til at forstå Bibelens tekster og fremlægge dem klar og tydeligt ind i en nutidig sammenhæng, så dem, der er kommet i kirke, ikke sidder og keder sig, gaber kæberne af led eller falder i søvn. Men ak, nu er det altså mig, der står her i sort og hvidt og får min alt for store løn for det lidt, jeg kan. Er jeg overhovedet værdig til at stå her og tage noget af jeres tid?
Da jeg var barn, oplevede jeg også at blive mobbet; sikkert fordi jeg lugtede af de svin og høns, vi havde derhjemme, og sikkert også fordi jeg hørte dørligt og brugte høreapparater. Hvem vil lege med sådan en som mig? Der var andre, som var bedre end mig; smartere i tøjet og flottere at se på, som lugtede rigtigt og kunne sige de seje ting. Derfor føler jeg meget med den kvinde, som vi hører om i dag. Hun var helt sikkert også en, der var nem at mobbe, for hun var ikke normal som de fleste, men hun levede i synd! Hvad betyder det? Jo, når man dengang sagde, at en kvinde levede i synd, så betød det, at hun ikke var ligesom alle de andre kvinder: Med ægtemand, børn og hus. Tværtimod var hun sikkert prostitueret, og sådan én så man skævt til. Hun lokkede jo andre koners mænd i fordærv og synd. Måske var hun blevet tvunget ud i det såkaldt liberale erhverv. Tvunget af omstændigheder, som hun ikke kunne ændre. Forholdene dengang var ikke særligt gode for kvinder, hvis de ikke var gifte og havde børn. Vi kender ikke hendes historie, der var vel ingen, der spurgte hende, men vi ved, at hun kom hen til det flotte hus, hvor Jesus den dag var gæst. Jesus var gæst hos en farisæer; og sådan én var en mand med de rigtige holdninger om alting, og han havde sit på det tørre; der var ingen, der kunne pege fingre ad ham; der var ingen, der mobbede ham – tværtimod var han måske nok én af dem, der kunne mobbe andre. For han havde tjek på sit liv, og han følte sig stolt over alt det, han havde opnået – og nu havde han sandelig også fået Jesus som gæst. Jesus var en celebrity, en kendis, en berømthed, som alle mente noget om, og som mange gerne ville i snak med. Men farisæeren fik altså ikke lov at snakke med Jesus ret længe, før den syndige og usle kvinde kom ind og overdyngede Jesus med sin alt for fysiske kærlighed. Tårer, hår, olie – jamen altså, det er jo næsten for erotisk til dette hellige kirkerum!
Sådan følte fariæeren det i hvert fald; tænk, at det skulle foregå i hans hus. Han blev forarget over, at hun kom der med sin syndige krop og overdyngede Jesus med dufte og kvindelighed, når han nu så gerne selv ville have haft en saglig og tør samtale med ham om nogle teologiske emner, verdensfjerne spidsfindigheder og kirkelige anliggender. Farisæeren stod og kiggede på dem med armene over kors og et surt ansigt og tænkte nok: ”Kunne Jesus da ikke tage at sende hende væk! Han måtte da kunne se, at hun var et udskud af et menneske, en sølle stakkel, et usselt kvindfolk. Ad, nu får Jesus pigelus!”
Farisæeren følte sig bedre end kvinden, men Jesus dømte ingen af dem. Han sad i farisæerens hus og lod kvinden gøre, hvad hun måtte. For Jesus kunne se ind i hjertet på dem begge og forstod godt, hvad der foregik; han forstod på et dybere plan det, som ingen af os kan se. Jesus forstod, at farisæeren følte sig hellig, ren og frelst, og Jesus forstod, at kvinden følte sig helt modsat, som både uhellig, uren og fortabt. Farisæeren var ramt af det, der rammer os alle, nemlig hovmod, alt for meget selvtillid, eller overconfidence, som det hedder på nydansk, altså: Det modsatte af ydmyghed. Og kvinden var ramt af det modsatte, nemlig en nærmest selvudslettende ydmyghed. For at få de to til at forstå noget mere og dybere end deres umiddelbare situation, fortalte Jesus dem en kort historie. To personer skyldte penge, men de fik begge deres gæld eftergivet. Den, der skyldte mest, blev naturligvis gladest. Det kan vi også nemt forstå. Den, som bærer meget skyld og skam på samvittigheden vil også føle sig mest lettet, når man tilgives. Tilgivelse er at få løftet den byrde fra sit hjerte og af sine skuldre, og når det sker, og man indser, at man får friheden igen til at leve i tro og håb og kærlighed, så kan man da kun elske Gud og sin næste.
Når vi går i kirke og til gudstjeneste, så er det altså ikke, fordi vi skal sidde her som rene og hellige og klappe os selv på skulderen, men vi skal vide, at herind er alle velkomne, hellige såvel som syndige. Vi er alle lige over for Gud, og han ønsker det samme for os: Et liv i frihed og glæde. Og det kan vi kun få, når vi bliver tilgivet alt det dumme og onde, vi har gjort. For Gud giver os gratis både livet og velsignelsen; så skal vi da ikke vende ham ryggen og vælge døden og forbandelsen. Nej, lad os leve og være glade, / uden at være lede eller at hade. Hvad hjertet er fuldt af, løbet munden over med, og her i kirken løber vore munde over med salmesang og bønner til vor Fader i det høje. / Han vil sig til os bøje for at lytte, se og høre, / hvad der sig i vort hjerte mon røre. / Føler vi skyld? Føler vi skam? / Så gå da frit til Ham, som jo netop vil sætte os fri / til et liv i næstekærlighed – se, det kan vi li’! / Så glimter der her i dag et skin af Guds Rige, / og derfor kan vi nu afsluttende sige: (LOVPRISNING) Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Glædelig 11. søndag efter Trinitatis. Amen.
KIRKEBØN Lad os alle bede.
Kære Gud, vor Fader i himlene. Tak for dagen, vi fik lov at vågne til, tak for venner, familie, kammerater og alle dem, vi har omkring os. Tak fordi vi må samles her i kirken i frihed og høre, at du ønsker, at vi får et godt liv og at der er en ny chance for alle os, der føler os fortabte for dig eller for os selv eller for hinanden. Du er vores far, vi er dine børn, og Jesus er vores bror. Tak for det. Vil du sende din gode Ånd ind i vores hjerte, så vi bliver fyldte af glæde over livet til hverdag, selvom nogle dage er trælse. Tilgiv os, at vi ikke altid slår til, og tak fordi, du ikke dømmer os ude, selvom vi selv kan være hårde i tankerne og ordene. Vi beder for alle de andre her i kirken og området, og vi beder for Dronningen, regeringen og folketinget, at de og vi alle må arbejde med os selv, så vi bliver bedre til at elske vores næste og være til gavn og glæde. Kære Gud, tak for din tålmodighed med os. AMEN
MEDDELELSER
Vilslev:
- Mandag den 29. august kl. 19 har vi kirkegårdsvandring; vi begynder på kirkegården og bevæger os derefter over i konfirmandstuen, hvor der er kaffe og kage.
- Efter prædiken er der nadver, og alle er velkomne.
- Efter gudstjenesten er der juice, te og kaffe samt småkager til alle, som har tid og lyst.
Hunderup:
- INTRO: Denne gudstjeneste er den første, som dette års konfirmander får et kryds for. De skal have 12 krydser i alt, og det plejer at gå fint med at nå i mål. Hvordan går man i kirke? Hvordan gør man ved en gudstjeneste? Det lærer man bedst ved at møde op og gøre, som de andre. Jeg glæder mig til at starte op med konfirmandholdene og fejre gudstjenester sammen med dem og mange andre i kirkerne rundt omkring.
- Efter prædiken er der nadver og alle er velkomne.
Fælles:
- Kirkekoret begynder tirsdag den 30. august kl. 17 i Vilslev konfirmandstue. Har man lyst til at synge med eller høre, hvad det er for noget, er man velkommen til at møde op eller kontakte organist Dorte Grangaard Olesen.
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen Paulus ønske for og med hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
