Det er ret fantastisk, at Jesus helbredte folk! Tænk, han kunne røre ved en mand og gøre ham rask for spedalskhed, og han kunne på lang afstand kurere en anden mand for lammelse. Sikke en magt, sikke en evne – ja, sikke en mirakelmager! Jo, Jesus var virkelig Guds søn, det kan vi jo se på det, han gjorde. De to mænd blev helbredt, og de viste på hver deres måde, at de troede, at Jesus virkeligt havde evnen til at helbrede. Vi kan læse mange flere historier om helbredelser i Det nye Testamente, hvor Jesus åbner både de døves ører og de blindes øjne, han opvækker døde til live igen, og han uddriver dæmoner fra besatte mennesker. Ja, vi kan læse om disse mirakler, og derfor kan vi også savne disse mirakler i vores liv.
Igennem de seneste uger er udsendelserne ”Guds Bedste Børn” blevet sendt på TV2, og de handlede om både djævleuddrivelse og helbredelse så familien Danmark både kunne vækkes og forarges alt efter, hvad man trængte til. I hvert fald var det en slags underholdning, en slags reality-TV, en slags dokumentar og i hvert fald et indblik i en verden hos det radikale kristne frikirkemiljø, som mange danskere ellers aldrig møder. Når nu visse kristne stiller sig op i fjernsynet og på gaderne og beder for dem, de møder, så er det fordi de har læst i Bibelen, at Jesus bad for de syge – og at de blev helbredt. Nogle kristne tror, at de kan og skal gøre ham kunsten efter, og nogle gange sker miraklet åbenbart, og den syge bliver rask.
Efter serien kunne man læse forskellige indlæg i aviserne rettet imod de kristne, som forsøgte at helbrede folk og som virkeligt troede, at Gud på den måde ville gribe ind i folks liv. Den underforståede tone i artiklerne var, at det gør Gud ikke mere, fordi vi nu lever i 2019. Jeg har tænkt en del over udsendelserne, og jeg må sige, at jeg personligt tager afstand fra den form for kristendom og kirkesamfund, der lukker sig om sig selv, lukker nogle ude af menighedens fællesskab, fordi de ikke er troende nok og hvor kirkelederne tror, at de handler direkte efter Jesu’ befaling. Hos disse kristne er tankegangen, at fordi Jesus selv helbredte, og fordi han sendte sine disciple ud i verden for at forkynde kristendom og helbrede, så må de ord fra Det Nye Testamente også gælde os her i dag.
Min kølige holdning til TV-serien har jeg ikke grebet ud af det blå. For nogle år siden tog jeg med til et (såkaldt) helbredelsesmøde i en frikirke. Det var egentligt ganske afslappet og hyggeligt; vi sad i kirkesalen ved nogle borde; vi snakkede, der var kaffe og vi sang nogle lovsange. Derefter ville prædikanten bede for os, og mange gik op til ham – også jeg forlod min plads og satte mig på stolen over for ham. Han spurgte, hvad jeg ville have bedt for, og jeg svarede, at jeg gerne ville helbredes for min dårlige hørelse, så jeg kunne slippe for mine høreapparaterne. Siden 3. klasse har jeg haft høreapparater, og det ville da være vidunderligt at blive helbredt for høretabet.
Prædikanten bad sin bøn med sine hænder for mine ører, og han sluttede med et amen, hvorefter jeg rejste mig og gav plads til en anden. Jeg bruger stadig høreapparater; jeg forsøgte ellers at tro på miraklet, men jeg blev altså ikke helbredt for mit handicap. Men faktisk tror jeg (stadig), at mirakler godt kan ske, og at folk godt kan blive helbredt ved forbøn. Jeg vil ikke afvise mirakler, for verden er ikke sort/hvid, og der er masser af mystiske og uforklarlige ting i livet. Hvorfor jeg ikke blev helbredt, og hvorfor mange mennesker ikke bliver det, ved jeg ikke. Hvorfor nogle skal leve med lidelse mens andre kan danse på roser, ved jeg ikke. Jesus gav heller ikke svar på det i Bibelen, men han helbredte dem, der bad ham om det – og han gjorde det uden stor mediebevågenhed. Personligt kan jeg dog godt leve med den uvished – der er jo også så meget andet i troen og livet, vi ikke kan finde svar på. Og måske er det vigtigste egentlig heller ikke at få svar på alting.
Folk kom ikke til Jesus, fordi de havde svaret, men fordi de havde et spørgsmål, såsom: Kan du helbrede mig?, og de spurgte, fordi de håbede, at han kunne. De kunne kun erfare, at de var syge, udstødte og svigtet, men de blev ved med at leve og lede efter noget andet, fordi de havde et lille håb om, at alting kunne blive forandret til det bedre. De håbede ikke på noget luftigt eller ukonkret, men de håbede på det, de havde hørt om, at Jesus kunne gøre noget, som ingen andre kunne; at han kunne give noget, som ingen andre kunne. Vi håber stadig her i dag, at det vi ved om Jesus, også må blive virkelighed for os engang.
Men det kan være hårdt at leve i håbet og at holde modet oppe og have en fast tro på det, vi ikke kan se. Synden er en stærk modstander. Hvis man går alene med sit håb og sin tro, kan det hele falde sammen, så tilværelsen synes håbløst; men netop derfor kommer vi til kirken for at samles om dét håb, vi fik i vor dåb: At Jesus vil være med os alle dage indtil verdens ende. Især på dage med modgang, sygdom, død og undergang vil han være der for os. Vi kan her række hånden ud og modtage nadverens brød og vin, så det for os bliver legeme og blod. Vi må også tænke over, at den kærlighed Jesus levede med så naturligt, faktisk stadig lever videre i dag på trods af alt. Spørgsmålet er dog, om kærligheden er levende iblandt os, så vi formår at række barmhjertigheden videre ud til enhver, der måtte have brug for det – om det så er forbøn eller Fadervor, om det er det daglige brød eller nadver, om det er tro, håb eller kærlighed. Vi kan faktisk arbejde med på meget godt i verden på vores egen måde og på det jævne i dagligdagen, for vi skal overvinde det onde med det gode. Amen.
Salmer: Søndag 27. januar (3. s.e. H3K), Vilslev kl. 9.30 og i Hunderup kl. 11 - 1) DDS 754: Se, nu stiger solen - 2) DDS 2: Lover den herre - 3) DDS 931: Du skal elske din næste som dig selv - ---4) DDS 365: Gud kærlighed ej grænser ved - 5) DDS 457: Du, som gik foran os - 6) DDS 52: Du, Herre Krist
MEDDELELSER
En dag var Jesus ude at sejle med sine disciple. Det blev voldsomt stormvejr og bølgerne blev store nok til at kunne vælte båden og knuse den. Men Jesus sov. Disciplene blev grebet af frygt, og de vækkede Jesus og bad ham om hjælp. ”Hvorfor er I bange?”, spørger Jesus, men venter ikke på svar, før han får storm og hav til at blive stille. Det skal vi høre mere om på søndag den 3. februar, når jeg forestår gudstjeneste kl. 9.30 i Gredstedbro og kl. 11 i Vilslev. I Hunderup er der Kyndelmisse kl. 16.30
Vilslev
Hunderup
På torsdag den 31. januar kl. 20 åbner vi dørene til Samtalesalon i Klublokalet. Emnet er vaner, og formålet er, at vi kan komme ind fra gaden og snakke med hinanden. Man kan læse mere i kirkebladet og Landsbyposten.
På søndag fejrer vi Kyndelmissegudstjeneste kl. 16.30. Lyset er vigtigt for os, især i disse kolde og mørke dage. Ved gudstjenesten sætter vi derfor fokus på lyset, som en vigtig del af kristendommen. Kirkekoret medvirker, og efter gudstjenesten følger vi nogle fakler uden for kirken, så vi kan finde vej til en gratis, varm suppe ovre hos Købmanden.
Igennem de seneste uger er udsendelserne ”Guds Bedste Børn” blevet sendt på TV2, og de handlede om både djævleuddrivelse og helbredelse så familien Danmark både kunne vækkes og forarges alt efter, hvad man trængte til. I hvert fald var det en slags underholdning, en slags reality-TV, en slags dokumentar og i hvert fald et indblik i en verden hos det radikale kristne frikirkemiljø, som mange danskere ellers aldrig møder. Når nu visse kristne stiller sig op i fjernsynet og på gaderne og beder for dem, de møder, så er det fordi de har læst i Bibelen, at Jesus bad for de syge – og at de blev helbredt. Nogle kristne tror, at de kan og skal gøre ham kunsten efter, og nogle gange sker miraklet åbenbart, og den syge bliver rask.
Efter serien kunne man læse forskellige indlæg i aviserne rettet imod de kristne, som forsøgte at helbrede folk og som virkeligt troede, at Gud på den måde ville gribe ind i folks liv. Den underforståede tone i artiklerne var, at det gør Gud ikke mere, fordi vi nu lever i 2019. Jeg har tænkt en del over udsendelserne, og jeg må sige, at jeg personligt tager afstand fra den form for kristendom og kirkesamfund, der lukker sig om sig selv, lukker nogle ude af menighedens fællesskab, fordi de ikke er troende nok og hvor kirkelederne tror, at de handler direkte efter Jesu’ befaling. Hos disse kristne er tankegangen, at fordi Jesus selv helbredte, og fordi han sendte sine disciple ud i verden for at forkynde kristendom og helbrede, så må de ord fra Det Nye Testamente også gælde os her i dag.
Min kølige holdning til TV-serien har jeg ikke grebet ud af det blå. For nogle år siden tog jeg med til et (såkaldt) helbredelsesmøde i en frikirke. Det var egentligt ganske afslappet og hyggeligt; vi sad i kirkesalen ved nogle borde; vi snakkede, der var kaffe og vi sang nogle lovsange. Derefter ville prædikanten bede for os, og mange gik op til ham – også jeg forlod min plads og satte mig på stolen over for ham. Han spurgte, hvad jeg ville have bedt for, og jeg svarede, at jeg gerne ville helbredes for min dårlige hørelse, så jeg kunne slippe for mine høreapparaterne. Siden 3. klasse har jeg haft høreapparater, og det ville da være vidunderligt at blive helbredt for høretabet.
Prædikanten bad sin bøn med sine hænder for mine ører, og han sluttede med et amen, hvorefter jeg rejste mig og gav plads til en anden. Jeg bruger stadig høreapparater; jeg forsøgte ellers at tro på miraklet, men jeg blev altså ikke helbredt for mit handicap. Men faktisk tror jeg (stadig), at mirakler godt kan ske, og at folk godt kan blive helbredt ved forbøn. Jeg vil ikke afvise mirakler, for verden er ikke sort/hvid, og der er masser af mystiske og uforklarlige ting i livet. Hvorfor jeg ikke blev helbredt, og hvorfor mange mennesker ikke bliver det, ved jeg ikke. Hvorfor nogle skal leve med lidelse mens andre kan danse på roser, ved jeg ikke. Jesus gav heller ikke svar på det i Bibelen, men han helbredte dem, der bad ham om det – og han gjorde det uden stor mediebevågenhed. Personligt kan jeg dog godt leve med den uvished – der er jo også så meget andet i troen og livet, vi ikke kan finde svar på. Og måske er det vigtigste egentlig heller ikke at få svar på alting.
Folk kom ikke til Jesus, fordi de havde svaret, men fordi de havde et spørgsmål, såsom: Kan du helbrede mig?, og de spurgte, fordi de håbede, at han kunne. De kunne kun erfare, at de var syge, udstødte og svigtet, men de blev ved med at leve og lede efter noget andet, fordi de havde et lille håb om, at alting kunne blive forandret til det bedre. De håbede ikke på noget luftigt eller ukonkret, men de håbede på det, de havde hørt om, at Jesus kunne gøre noget, som ingen andre kunne; at han kunne give noget, som ingen andre kunne. Vi håber stadig her i dag, at det vi ved om Jesus, også må blive virkelighed for os engang.
Men det kan være hårdt at leve i håbet og at holde modet oppe og have en fast tro på det, vi ikke kan se. Synden er en stærk modstander. Hvis man går alene med sit håb og sin tro, kan det hele falde sammen, så tilværelsen synes håbløst; men netop derfor kommer vi til kirken for at samles om dét håb, vi fik i vor dåb: At Jesus vil være med os alle dage indtil verdens ende. Især på dage med modgang, sygdom, død og undergang vil han være der for os. Vi kan her række hånden ud og modtage nadverens brød og vin, så det for os bliver legeme og blod. Vi må også tænke over, at den kærlighed Jesus levede med så naturligt, faktisk stadig lever videre i dag på trods af alt. Spørgsmålet er dog, om kærligheden er levende iblandt os, så vi formår at række barmhjertigheden videre ud til enhver, der måtte have brug for det – om det så er forbøn eller Fadervor, om det er det daglige brød eller nadver, om det er tro, håb eller kærlighed. Vi kan faktisk arbejde med på meget godt i verden på vores egen måde og på det jævne i dagligdagen, for vi skal overvinde det onde med det gode. Amen.
Salmer: Søndag 27. januar (3. s.e. H3K), Vilslev kl. 9.30 og i Hunderup kl. 11 - 1) DDS 754: Se, nu stiger solen - 2) DDS 2: Lover den herre - 3) DDS 931: Du skal elske din næste som dig selv - ---4) DDS 365: Gud kærlighed ej grænser ved - 5) DDS 457: Du, som gik foran os - 6) DDS 52: Du, Herre Krist
MEDDELELSER
En dag var Jesus ude at sejle med sine disciple. Det blev voldsomt stormvejr og bølgerne blev store nok til at kunne vælte båden og knuse den. Men Jesus sov. Disciplene blev grebet af frygt, og de vækkede Jesus og bad ham om hjælp. ”Hvorfor er I bange?”, spørger Jesus, men venter ikke på svar, før han får storm og hav til at blive stille. Det skal vi høre mere om på søndag den 3. februar, når jeg forestår gudstjeneste kl. 9.30 i Gredstedbro og kl. 11 i Vilslev. I Hunderup er der Kyndelmisse kl. 16.30
Vilslev
Hunderup
På torsdag den 31. januar kl. 20 åbner vi dørene til Samtalesalon i Klublokalet. Emnet er vaner, og formålet er, at vi kan komme ind fra gaden og snakke med hinanden. Man kan læse mere i kirkebladet og Landsbyposten.
På søndag fejrer vi Kyndelmissegudstjeneste kl. 16.30. Lyset er vigtigt for os, især i disse kolde og mørke dage. Ved gudstjenesten sætter vi derfor fokus på lyset, som en vigtig del af kristendommen. Kirkekoret medvirker, og efter gudstjenesten følger vi nogle fakler uden for kirken, så vi kan finde vej til en gratis, varm suppe ovre hos Købmanden.
| hjælpeark_til_tredje_søndag_efter_helligtrekonger__i_.docx |
