Mandag 19. september 2022, solopgang over Kongeåen v. Spangbroen. Foto: Ole Witte Madsen
17. søndag efter Trinitatis, søndag den 9. oktober 2022 kl. 9.30 Vilslev (nadver og kaffe), kl. 11 Hunderup (særligt for familier) 749: I østen stiger solen op 266: Mægtigste Kriste 487, 1-4: Nu fryde sig hver kristen mand, melodi: Lunderskov — 487, 5-7: Nu fryde sig hver kristen mand, melodi: Lunderskov 477: Som korn fra mange marker 478: Vi kommer til din kirke, Gud
INTRO GT
Fra GT skal vi i dag høre fra salme 40, som er skrevet af Kong David, der kalder sig Salmisten. I dette afsnit forstår vi, at David har været i kulkælderen, men blev hevet op i lyset af Gud, som også lagde ham en ny sang i munden fyldt af glæde over, at Gud gør større ting, end vi forstår. Rejse jer og hør, hvad salmisten skriver:
INTRO NT
Nu skal vi høre et afsnit fra Judasbrevet i NT. Og nej, forfatteren var ikke dén Judas, der solgte Jesus for sølvpenge og forrådte ham med et kys. Denne Judas var måske en af Jesu brødre, og han skriver ganske skønt om, at vi skal bevare os i Guds kærlighed, og at vi derfor skal være barmhjertige især imod dem, der tvivler og på anden måde er på afveje. Rejs jer og hør: Epistlen skrives i Judasbrevet:
PRÆDIKEN
For sjov skyld kan vi lige prøve at dele alle mennesker ind i to grupper: Pessimister og optimister. Pessimisterne er dem, der altid kan se det negative i alting. Dem, jeg kender, har en formidabel evne til at se noget skidt selv midt i dejlig oplevelse. På en solskinsrig dag vil de beklage sig over, at man kan få hudkræft af solens stråler. På en gråvejrsdag kan de beklage sig over, at de ikke får sol nok. I deres selskab er man sikker på, at man aldrig er alt for glad ret længe ad gangen. Nogle voksne vil måske mene, at deres teenagere kun er sådan indrettet, at de ser noget negativt i alting, men jeg kan love jer for, at mine konfirmander også kan være glade for meget og se lyst på mange ting – og hvis alt andet glipper, så plejer humøret at blive bedre med lidt kage. Det virker sådan set for mange aldersgrupper, skal jeg hilse at sige. Pessimisterne kan sagtens bidrage i mange sammenhænge, for de er med til at sikre, at man ikke mister jordforbindelsen. Optimister er dem, der altid kan se noget positivt i alting. ”Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget”, siger de med et opmuntrende smil, og det er jo også sandt, at ovenover de grå skyer, stråler moder sol. Sådanne optimister kan være ukuelige og er som regel de første til i en gruppe at prøve at holde moralen og humøret oppe. De er derfor også gode at have i en gruppe eller et menighedsråd eller kirke. MEN hvis gruppen kun bestod af optimister eller pessimister ville alle nok ret hurtigt blive trætte af hinanden.
Jeg plejer at sige, at risikoen for optimister er at blive skuffet; at deres høje håb og store drømme risikerer at ende med tåre, frustration og skuffelse, fordi verden nu engang kan være dum og mennesker kan være trælse. Optimister risikerer altså at få knust deres høje optimisme. Men pessimisternes risiko er derimod at blive glade. De kan risikere, at deres negative holdninger slet ikke opfyldes af virkeligheden. Så pessimistens risiko er altså at blive glædeligt overrasket. Det er da morsomt.
Jesus var hverken jubeloptimist eller superpessimist, men han var en jordnær realist, der gik rundt og spredte ud af sin guddommelige glæde over det almindelige liv. Han så det store i det små; for ham var barnet det største forbillede; den ydmyge tjener var det største menneske; og han kaldte toldere og syndere til sig og spiste sammen med dem. Disse folk, toldere og syndere, var blevet slået hjem i ludo. Ingen gad være sammen med dem, ingen gad lege med dem, for de lugtede af at være forkerte. De stemte ikke på det helt rigtige parti, og de gjorde ikke ligesom alle andre i landsbyen. De var blevet pessimister og forventede ikke længere, at der ville ske noget godt for dem.
Jesus så, at disse personer ikke havde det godt; at de følte sig forkerte. De gik på arbejde og i skole, men de var ikke glade for det. De følte, at ingen kunne lide dem, for alle gloede og pegede og hviskede. Jesus kunne godt se det, og derfor gik han hen til dem, så dem i øjnene og sagde enkelt og muntert: Kom med mig, så skal du få et godt liv. Og folk fulgte ham. Mange – måske tusinder? – gik med. Han var som en god læge, der gik hen til sine patienter for at gøre dem raske. De syge har jo ikke brug for en læge. Der var mange, som mente, at de havde styr på det hele og havde regnet det hele ud; det var ikke dem, Jesus kom for at vise vejen til en bedre liv. For en læge kan kun gøre noget for den person, der ved, at hun er syg og dårlig. Hvis man tror, at man er rask, hvorfor skulle man så tilkalde en læge eller gå hen på sygehuset?
Nu er vi her i dag for netop at høre på denne læge, denne frelser, denne Guds søn. Vi behøver ikke være optimister, for Jesus er optimist på vores vegne. Som vi hørte fra GT, så bøjer Gud sig gerne ned for at hive os op af alt det, vi kan føle, der tynger os. For mit eget vedkommende kan det være følelsen af at være bagud med alting; dårlig samvittighed ved ikke at være mand nok for min kone; far nok for min datter og bonusdøtre; ikke at være præst nok for mine menigheder. Det her med ikke at slå til er et tungt kors at bære, og jeg tror, mange slås med det. Derfor finder jeg glæde i at høre Jesus kalde på syndere og toldere, for dem hører jeg også til, og han tager imod alle bekymringer og tankermylder og bytter med fred langt ind i krop og sind.
Derfor skal vi i dag synge salme 487: Nu fryde sig hver kristen mand, der ikke handler om køn, for det gælder lige så godt kvinder og alle andre køn og seksualiteter: Nu skal vi have lov at være glade, for Jesus gør alting godt for os. Ja, han har allerede gjort det med sin død og opstandelse. Han bar trods alt den tungeste byrde med sit kors, for han tog hele verdens pessimisme på sig. Hvorfor skulle vi så være triste over livet? Vi har jo fået paradis, gensyn og evighed stillet i udsigt. Som Paulus skrev, så skal vi opbygge os selv på vores tro og bede i Helligånden, og jeg ved godt, det lyder meget fint og fornemt og kirkeligt, men pointen er, at vi skal huske på, at vi allerede er omgivet af Guds kærlighed – på trods af alt. Vi skal derfor bevare et kærligt syn på os selv og ikke mindst på hinanden. Derfor skal vi også bære over med hinanden, når den ene har noget at bebrejde den anden.
Der er meget i vores hverdag, vi kan være triste over og blive pessimister af. Hvis nogle er alt for glade, så lad mig bare nævne Folketingsvalgkampen, Ukraine-Rusland-krigen og den evige klimakrise som nedslående temaer (for ikke at nævne, at det er mandag i morgen). For vi må gerne være triste og pessimistiske. Jeg er ikke selv nogen jubeloptimistpræst med gospel-halleluja og glædesudbrud, men netop fordi jeg selv kan have tendens til at tænke lidt sort og dystert, så kan jeg også (så meget desto mere) tydeligt se, at der er lys og glæde ved Jesus. Derfor synger jeg højt med på salmen af Martin Luther, og derfor er den delt op i to, så vi sang nogle vers før prædiken og skal synge nogle vers efter prædiken. Så er prædiken nemlig omsluttet af den glæde, som Jesus giver os; det er altså ikke en glæde, som vi skal finde inde i os selv. Gud ved, at nogle dage er dét helt umuligt. Men Jesus vil glæde os – hellere end gerne! Ved at trække os op af al vores nedtrykthed og mindreværd, og sætter vores vaklende fod på en klippe. Dér kan vi så stå og synge – af tak og en smule glæde over, at Gud griber den, der falder; han tilgiver den, der synder, og han frelser den, der føler sig fortabt. Når vi altså forfalder til pessimisme, så lad os endelig gå i kirke og høre lidt på ham, der er optimist for os. Hvad har vi at miste? Hvad risikerer vi? At blive glædeligt overraskede?... Amen.
(LOVPRISNING) Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Glædelig 17. søndag efter Trinitatis. Amen.
KIRKEBØN Lad os alle bede.
Kære Gud, vor Fader i himlene. Tak for dagen, vi fik lov at vågne til, tak for venner, familie, kammerater og alle dem, vi har omkring os. Tak fordi vi må samles her i kirken i frihed og høre, at du ønsker, at vi får et godt liv og at der er en ny chance for alle os, der føler os fortabte for dig eller for os selv eller for hinanden. Du er vores far, vi er dine børn, og Jesus er vores bror. Tak for det. Vil du sende din gode Ånd ind i vores hjerte, så vi bliver fyldte af glæde over livet til hverdag, selvom nogle dage er trælse. Tilgiv os, at vi ikke altid slår til, og tak fordi, du ikke dømmer os ude, selvom vi selv kan være hårde i tankerne og ordene. Vi beder for alle de andre her i kirken og området, og vi beder for Dronningen, regeringen og folketinget, at de og vi alle må arbejde med os selv, så vi bliver bedre til at elske vores næste og være til gavn og glæde. Kære Gud, tak for din tålmodighed med os. AMEN
MEDDELELSER
Vilslev:
Hunderup:
Fælles:
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen Paulus ønske for og med hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
INTRO GT
Fra GT skal vi i dag høre fra salme 40, som er skrevet af Kong David, der kalder sig Salmisten. I dette afsnit forstår vi, at David har været i kulkælderen, men blev hevet op i lyset af Gud, som også lagde ham en ny sang i munden fyldt af glæde over, at Gud gør større ting, end vi forstår. Rejse jer og hør, hvad salmisten skriver:
INTRO NT
Nu skal vi høre et afsnit fra Judasbrevet i NT. Og nej, forfatteren var ikke dén Judas, der solgte Jesus for sølvpenge og forrådte ham med et kys. Denne Judas var måske en af Jesu brødre, og han skriver ganske skønt om, at vi skal bevare os i Guds kærlighed, og at vi derfor skal være barmhjertige især imod dem, der tvivler og på anden måde er på afveje. Rejs jer og hør: Epistlen skrives i Judasbrevet:
PRÆDIKEN
For sjov skyld kan vi lige prøve at dele alle mennesker ind i to grupper: Pessimister og optimister. Pessimisterne er dem, der altid kan se det negative i alting. Dem, jeg kender, har en formidabel evne til at se noget skidt selv midt i dejlig oplevelse. På en solskinsrig dag vil de beklage sig over, at man kan få hudkræft af solens stråler. På en gråvejrsdag kan de beklage sig over, at de ikke får sol nok. I deres selskab er man sikker på, at man aldrig er alt for glad ret længe ad gangen. Nogle voksne vil måske mene, at deres teenagere kun er sådan indrettet, at de ser noget negativt i alting, men jeg kan love jer for, at mine konfirmander også kan være glade for meget og se lyst på mange ting – og hvis alt andet glipper, så plejer humøret at blive bedre med lidt kage. Det virker sådan set for mange aldersgrupper, skal jeg hilse at sige. Pessimisterne kan sagtens bidrage i mange sammenhænge, for de er med til at sikre, at man ikke mister jordforbindelsen. Optimister er dem, der altid kan se noget positivt i alting. ”Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget”, siger de med et opmuntrende smil, og det er jo også sandt, at ovenover de grå skyer, stråler moder sol. Sådanne optimister kan være ukuelige og er som regel de første til i en gruppe at prøve at holde moralen og humøret oppe. De er derfor også gode at have i en gruppe eller et menighedsråd eller kirke. MEN hvis gruppen kun bestod af optimister eller pessimister ville alle nok ret hurtigt blive trætte af hinanden.
Jeg plejer at sige, at risikoen for optimister er at blive skuffet; at deres høje håb og store drømme risikerer at ende med tåre, frustration og skuffelse, fordi verden nu engang kan være dum og mennesker kan være trælse. Optimister risikerer altså at få knust deres høje optimisme. Men pessimisternes risiko er derimod at blive glade. De kan risikere, at deres negative holdninger slet ikke opfyldes af virkeligheden. Så pessimistens risiko er altså at blive glædeligt overrasket. Det er da morsomt.
Jesus var hverken jubeloptimist eller superpessimist, men han var en jordnær realist, der gik rundt og spredte ud af sin guddommelige glæde over det almindelige liv. Han så det store i det små; for ham var barnet det største forbillede; den ydmyge tjener var det største menneske; og han kaldte toldere og syndere til sig og spiste sammen med dem. Disse folk, toldere og syndere, var blevet slået hjem i ludo. Ingen gad være sammen med dem, ingen gad lege med dem, for de lugtede af at være forkerte. De stemte ikke på det helt rigtige parti, og de gjorde ikke ligesom alle andre i landsbyen. De var blevet pessimister og forventede ikke længere, at der ville ske noget godt for dem.
Jesus så, at disse personer ikke havde det godt; at de følte sig forkerte. De gik på arbejde og i skole, men de var ikke glade for det. De følte, at ingen kunne lide dem, for alle gloede og pegede og hviskede. Jesus kunne godt se det, og derfor gik han hen til dem, så dem i øjnene og sagde enkelt og muntert: Kom med mig, så skal du få et godt liv. Og folk fulgte ham. Mange – måske tusinder? – gik med. Han var som en god læge, der gik hen til sine patienter for at gøre dem raske. De syge har jo ikke brug for en læge. Der var mange, som mente, at de havde styr på det hele og havde regnet det hele ud; det var ikke dem, Jesus kom for at vise vejen til en bedre liv. For en læge kan kun gøre noget for den person, der ved, at hun er syg og dårlig. Hvis man tror, at man er rask, hvorfor skulle man så tilkalde en læge eller gå hen på sygehuset?
Nu er vi her i dag for netop at høre på denne læge, denne frelser, denne Guds søn. Vi behøver ikke være optimister, for Jesus er optimist på vores vegne. Som vi hørte fra GT, så bøjer Gud sig gerne ned for at hive os op af alt det, vi kan føle, der tynger os. For mit eget vedkommende kan det være følelsen af at være bagud med alting; dårlig samvittighed ved ikke at være mand nok for min kone; far nok for min datter og bonusdøtre; ikke at være præst nok for mine menigheder. Det her med ikke at slå til er et tungt kors at bære, og jeg tror, mange slås med det. Derfor finder jeg glæde i at høre Jesus kalde på syndere og toldere, for dem hører jeg også til, og han tager imod alle bekymringer og tankermylder og bytter med fred langt ind i krop og sind.
Derfor skal vi i dag synge salme 487: Nu fryde sig hver kristen mand, der ikke handler om køn, for det gælder lige så godt kvinder og alle andre køn og seksualiteter: Nu skal vi have lov at være glade, for Jesus gør alting godt for os. Ja, han har allerede gjort det med sin død og opstandelse. Han bar trods alt den tungeste byrde med sit kors, for han tog hele verdens pessimisme på sig. Hvorfor skulle vi så være triste over livet? Vi har jo fået paradis, gensyn og evighed stillet i udsigt. Som Paulus skrev, så skal vi opbygge os selv på vores tro og bede i Helligånden, og jeg ved godt, det lyder meget fint og fornemt og kirkeligt, men pointen er, at vi skal huske på, at vi allerede er omgivet af Guds kærlighed – på trods af alt. Vi skal derfor bevare et kærligt syn på os selv og ikke mindst på hinanden. Derfor skal vi også bære over med hinanden, når den ene har noget at bebrejde den anden.
Der er meget i vores hverdag, vi kan være triste over og blive pessimister af. Hvis nogle er alt for glade, så lad mig bare nævne Folketingsvalgkampen, Ukraine-Rusland-krigen og den evige klimakrise som nedslående temaer (for ikke at nævne, at det er mandag i morgen). For vi må gerne være triste og pessimistiske. Jeg er ikke selv nogen jubeloptimistpræst med gospel-halleluja og glædesudbrud, men netop fordi jeg selv kan have tendens til at tænke lidt sort og dystert, så kan jeg også (så meget desto mere) tydeligt se, at der er lys og glæde ved Jesus. Derfor synger jeg højt med på salmen af Martin Luther, og derfor er den delt op i to, så vi sang nogle vers før prædiken og skal synge nogle vers efter prædiken. Så er prædiken nemlig omsluttet af den glæde, som Jesus giver os; det er altså ikke en glæde, som vi skal finde inde i os selv. Gud ved, at nogle dage er dét helt umuligt. Men Jesus vil glæde os – hellere end gerne! Ved at trække os op af al vores nedtrykthed og mindreværd, og sætter vores vaklende fod på en klippe. Dér kan vi så stå og synge – af tak og en smule glæde over, at Gud griber den, der falder; han tilgiver den, der synder, og han frelser den, der føler sig fortabt. Når vi altså forfalder til pessimisme, så lad os endelig gå i kirke og høre lidt på ham, der er optimist for os. Hvad har vi at miste? Hvad risikerer vi? At blive glædeligt overraskede?... Amen.
(LOVPRISNING) Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Glædelig 17. søndag efter Trinitatis. Amen.
KIRKEBØN Lad os alle bede.
Kære Gud, vor Fader i himlene. Tak for dagen, vi fik lov at vågne til, tak for venner, familie, kammerater og alle dem, vi har omkring os. Tak fordi vi må samles her i kirken i frihed og høre, at du ønsker, at vi får et godt liv og at der er en ny chance for alle os, der føler os fortabte for dig eller for os selv eller for hinanden. Du er vores far, vi er dine børn, og Jesus er vores bror. Tak for det. Vil du sende din gode Ånd ind i vores hjerte, så vi bliver fyldte af glæde over livet til hverdag, selvom nogle dage er trælse. Tilgiv os, at vi ikke altid slår til, og tak fordi, du ikke dømmer os ude, selvom vi selv kan være hårde i tankerne og ordene. Vi beder for alle de andre her i kirken og området, og vi beder for Dronningen, regeringen og folketinget, at de og vi alle må arbejde med os selv, så vi bliver bedre til at elske vores næste og være til gavn og glæde. Kære Gud, tak for din tålmodighed med os. AMEN
MEDDELELSER
Vilslev:
- Efter prædiken er der nadver og alle er velkomne.
- Efter gudstjenesten er der kaffe, og der er lidt at varme sig på.
- Næste gudstjeneste her i kirken er søndag den 23. oktober kl. 11 v. Katrine Gaub
Hunderup:
- Efter prædiken er der nadver og alle er velkomne.
- Næste gudstjeneste her i kirken er søndag den 9. oktober kl. 9.30 med kirkekaffe – v. Katrine Gaub
Fælles:
- Fra mandag den 10. oktober til og med mandag den 24. oktober holder jeg ferie, og Katrine Gaub overtager tjansen. Forhåbentligt rejser vi til Iran fra lørdag den 15. oktober, men nu må vi se. Turen har været planlagt og aflyst nogle gange før, men al pessimisme til trods, så må man jo også bevare et håb.
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen Paulus ønske for og med hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
