Lidt den samme tanke finder vi som det allerførste i Bibelen, hvor der står: ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. (1 Mos 1,1-3). Her forestiller man sig dog, at før der var alt andet på jorden, der var mørke og tomhed og kaos. Intetheden var sort. Men Gud skabte dog straks lys, og både lyset og mørket fik deres plads på jorden.
Uanset hvordan det hele opstod, må vi i dag bare konstatere, at der er lys. Solen om dagen, månen og stjerner om natten. Hvis ikke det er nok, kan vi tælle alt fra stearinlys til bål og videre til elektrisk lys og lommelygter. For lys har vi brug for – det er ganske vist. Vi skal ikke mange år tilbage, før lys ikke var så udbredt, som det er nu om dage. Elektrisk lys har kun været almindelig i samfundet i omkring 100 år; før den tid var man afhængig af ild til at give lys. Men lyset ville vi have, og da himlens lys ikke var nok, måtte vi finde noget, der kunne lyse her på jorden.
Ild giver lys, men ild er farlig, og ligesom mange har oplevet ildens varme og hygge omkring et bål, har mange også måttet se deres hus og hjem gå op i ildens luer og tykke røg. Ild i små mængder kan vi bedre klare, som fx ved et stearinlys. Det virker jo næsten uskyldigt med sådan en lille flamme; men der skal ikke meget til, før den lille flamme kan vokse sig stor og voldsom.
Da man efterhånden fandt ud af at lave elektricitet, blev behovet for åben ild altså mindre. Lys kunne efterhånden fås i pæreform, og elektrisk lys har en lang række muligheder, som levende lys ikke har. Fx kan man dykke i havet med en vandtæt lommelygte – det er noget vanskeligere med et stearinlys! Men ak, ikke alt nyt er godt. Før alle små hjem fik elektrisk lys, holdt man mange steder det, man kaldt ”mørkning”. Det betød, at man satte sig sammen inden for og lod mørket sænke over naturen og i huset. Der i mørket kunne man sidde et stykke tid, og enten være stille sammen eller snakke videre, selvom man ikke længere kunne se hinandens ansigter. Mon der er nogen, der gør sådan i dag?
Ganske vist har vi brug for lys – både for kroppen og sindet. Men vi har også brug for mørke. Begge dele hører naturen og livet til, ligesom der er en tid til at være aktiv og i arbejde og en tid til at slappe af os sove. Mørke og lys spejler hinanden – og vi kan forstå mange dele af livet som lyse or mørke perioder. Men uden den ene ville vi nok ikke kunne værdsætte den anden.
Når vi her i aftenmørket sætter fokus på lyset, træder vi ind i en lang historie. Kyndelmisse har nemlig en lang historie bag sig, og den trækker spor tilbage til en tid, hvor mange ting så anderledes ud. Kyndelmisse markerer også, at halvdelen af vinteren er gået. Dengang man måtte tænke over sit forråd, var det vigtigt at man kunne planlægge sin husholdning, så det kunne række indtil forår og sommer og nye afgrøder. Men vi fjerner os mere og mere fra gamle dage; nu da butikkerne har åbent i tide og utide kan vi altid sikre os det daglige brød og hverdagens fornødenheder. Jo flere goder teknologien giver os, som fx elektricitet og varme, desto mindre er vi afhængige af lys og mørke og af årstidernes gang. Jo mere kulturelle vi bliver, desto mindre naturlig bliver vi – og så må vi tænke om de gamle ting på en ny måde.
Konfirmanderne har til i dag lavet de olielamper, der brændte og lyste for jer uden for kirken. Hjemmelavede olielamper var engang ligeså almindelige som mobiltelefoner, men både hjemmelavede ting og olielamper er blevet udkonkurreret af teknologi og kultur. Med lamperne har de dog lavet noget, der kan holde længere end deres mobiltelefoner, og de har sørget for at bidrage med lys i mørket.
At være et lys i mørke er også et tema i kirken til hver en gudstjeneste. Det er ikke kun til Kyndelmisse, at vi fejrer, at Guds lys kom til vores verden; men i aften kan vi dvæle lidt mere ved tanken. Midt i julenattens mørke tændte Gud et åndeligt livslys på jorden. Det er dog et underligt et lys, for det skinner klarest på de steder, hvor mørket falder tungest. Da Jesus gik omkring på jorden kunne han finde dem, der havde mistet deres lys i livet, og så kunne han dele sit lys med dem. Ligesom hvis vi med det ene stearinlys tænder det andet. Jesus var et lys i verden, som ikke engang døden kunne slukke. Ja, han var som sådan et stearinlys, der blusser op igen lige efter at være blevet pustet ud.
Vi kender jo godt det mørke, der er udenfor, når natten falder på. Men i vores tanker, sind og hjerte kan der også falde forskellige slags mørke – et mørke som hverken kultur eller teknologi eller fremskridt kan oplyse eller belyse. Når vi mister en, vi har kær, eller når vi mister os selv pga. stress og jag; når vi tvivler på Gud eller tvivler på kærligheden og glæden i livet, ja, så er der mørke, hvor der skulle være lys. Er det så nok bare at trykke på kontakten til det elektriske lys? Er det nok bare at synge de gamle sange om lyset som ånd og idéer i samfundet? Eller skal vi ikke netop gå til lysets kilde – til livets kilde for igen at få vores lys tændt? For igen at kunne håbe og tro på et lys i verden – selvom mørket falder på.
Lyset er slukket her under prædiken. For ligesom hønsene i hønsegården falder til ro, når mørket falder på, så får også vi mulighed for at give os selv en stille stund her i mørkningens time. Nogle gange skal vi være lidt i mørket, før vi kan værdsætte det glædelige ved lyset. Gudstjenesten kaster lys på os, så vi kan kaste lys på hinanden. Amen.
Liturgi til Kyndelmisse 2017
Præludium. Kirkekoret: Gå i mørket med lyset / tekst Sten Kaalø – musik Erling Lindgren
Indgangsbøn
DDS 733 Skyerne gråne
Læsning ( - se herunder)
Kirkekoret: Day by day / tekst efter Skt. Richard af Chichester – musik Stephen Schwartz
Læsning ( - se herunder)
DDS 117 En rose så jeg skyde
Evangelielæsning ( - se herunder) + prædiken
Solo: Hanne Præstegaard: Vintersol bag nøgne grene / tekst Holger Lissner - musik Michael Bojesen
Stilhed
DDS 335 Flammerne er mange
Fadervor + velsignelse
DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge
Udgangsbøn
Postludium. Kirkekoret: Halleluja / musik Leonard Cohen – kyndelmisse-tekst Roll Præstegaard
Videnskabens ord om lys
År 2015 blev udnævnt til Lysets år af UNESCO
Hvad er lys?
Lys er forudsætning for livet på Jorden. Men der gik mange år, før mennesker kunne forstå, hvad lyset egentlig er – for lys er nemlig to ting på én gang.
“Lyset tøver,” udbrød den danske fysiker Ole Rømer, da han i 1676 fandt ud af, at lyset er et stykke tid om at nå fra et sted til et andet.
Indtil da havde fysikerne troet, at lyset udbredte sig øjeblikkeligt, så Solens stråler fx kunne ses fra Jorden i det øjeblik, de blev sendt ud fra Solens overflade. I virkeligheden bevæger lyset sig med en hastighed på 299.792458 m/s og er lidt over otte minutter om at rejse fra Solen til Jorden.
På Rømers tid vidste man ikke meget om lysets natur. Knap 40 år forinden havde den franske filosof René Descartes påstået, at lys bevæger sig i bølger. Konklusionen byggede på, at også lyd rejser på den måde.
Lys er både partikler og bølger
I 1905 byggede Albert Einstein videre på forståelsen af lysets natur. Han udviklede en teori, som forudsagde, at lys ikke kun er bølger, som bugter sig gennem luften, men at det samtidig også består af bittesmå partikler, som kaldes lyskvanter eller fotoner.
Lysets dobbelte natur som både bølger og partikler på én gang er sidenhen blevet bevist i talrige forsøg. Men det har ikke været muligt at observere lysets skizofrene levevis, før forskere fra Lausanne-universitetet i Schweiz i 2015 kunne tage et billede, som viser lyset i både bølger og partikler.
Lys består af elektromagnetisk stråling
Lys er ikke bare det, vi kan se med det blotte øje. Ordet dækker over hele det elektromagnetiske spektrum, som går fra radiobølger i den ene ende til gammastråling i den anden. Alle former for lys er udsendt som elektromagnetisk stråling. Selvom lysets partikler i sig selv hverken er elektrisk ladede eller magnetiske, danner en bølge af lys alligevel både et elektrisk felt og et magnetisk felt omkring sig. Det skyldes, at lys, elektricitet og magnetisme alle hænger sammen med den samme naturkraft kaldet elektromagnetisme.
Endelig er lys også forudsætningen for, at liv kan eksistere på Jorden: Alle planter lever af at omdanne sollysets energi til organisk materiale via fotosyntese, og dyr og mennesker lever af at spise planterne.
Lys spreder sig ved hjælp af atomer
Når lyset bliver sendt ud fra en lyskilde, fx en pære, bliver det spredt, når lyspartiklerne støder ind i atomer. Lyset kan ramme ind i atomet og blive sendt direkte videre, lige som når to billardkugler støder sammen. Men lyspartiklerne kan også blive absorberet og ændret af atomet. Når lyspartiklen rammer atomet, ændrer den atomets tilstand. I grundtilstanden vil atomets elektroner være i en bane, der er så tæt på atomets kerne som muligt, men lyset overfører så meget energi til en elektron, når det rammer, at elektronen bliver sparket ud i en elektronskal længere væk fra kernen. Atomet kan dog ikke eksistere i den nye tilstand særlig længe, så ganske kort tid efter vender elektronen tilbage til sit udgangspunkt og afgiver ekstra energi som en ny lyspartikel. Lyset sendes ud fra atomet klar til at støde sammen med nye atomer.
Grundtvigs ord om lys
Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1839
Melodi: Thomas Laub, 1919
Er lyset for de lærde blot
til ret og galt at stave?
Nej, himlen under flere godt,
og lys er himlens gave,
og solen står med bonden op,
slet ikke med de lærde,
oplyser bedst fra tå til top,
hvem der er mest på færde.
Er lyset i planeter kun,
som ej kan se og mæle?
Er ikke ordet i vor mund
et lys for alle sjæle!
Det giver os for ånder syn,
som solens skin for kroppe,
det slår i sjælen ned som lyn
fra skyerne hist oppe.
Er lys på visse vilkår blot
så halvvejs at ophøje?
Gør det ej alle vegne godt!
Er lys ej livets øje!
Skal for misbrugens skyld måske
på åndens himmelbue
vi heller mulm og mørke se
end solens blanke lue!
Nej, aldrig spørges det fra Nord,
vi lyset vil fordunkle!
Som nordlys i fribårne ord
det sås på himlen funkle,
og ses det skal ved nordens pol,
ej blot i kroppens rige:
midsommerens den bolde sol
vil ej for midnat vige!
Oplysning være skal vor lyst,
er det så kun om sivet,
men først og sidst med folkerøst
oplysningen om livet;
den springer ud af folkedåd
og vokser, som den vugges,
den stråle i vort folkeråd,
til aftenstjernen slukkes!