Begravelsesblomster i hækken på Vilslev kirkegård. Foto: Ole Witte Madsen, 6. november 2022
Allehelgens Søndag, søndag den 6. november 2022 kl. 9.30 Vilslev (med nadver og kirkekaffe) og kl. 11 i Hunderup SALMER 732: Dybt hælder året (med kirkekoret) 731: Nu står der skum fra bølgetop (med kirkekoret) 571: Den store hvide flok (med kirkekoret) prædiken herefter: Navneoplæsning + lystænding Motet: Gitte Erichsen, Lascia Ch'io Pianga (Sorgfuld jeg kalder) 552: Nu har du taget fra os Altergang: 192, vers 7, 8 og 9 (Under altergang kan folk gå op at tænde lys) 787: Du som har tændt millioner af stjerner
OBS: Når folk kommer ind i kirken, får de et fyrfadslys i hånden. De må gerne gå op til tavlen og skrive en hilsen inden gudstjenesten begynder.
INTRO GT
Vi skal nu høre et stykke fra GT, fra Esajas, som var profet og som talte til folket på vegne af Gud. Her tales i billeder om mennesker, der skal opleve Guds nåde og barmhjertighed. Fangerne skal få frihed, de formørkede skal se lyset, de sultne skal mættes – ligesom får, der finder frisk græs på steder, der før var øde. Ja, alt godt skal komme til dem, der før har lidt stor nød og elendighed. Dejlige ord skal jeg bede jer rejse jer op at høre for Denne hellige lektie skriver profeten Esajas:
INTRO NT
Igen fra NT skal vi høre et skønt billede på, hvordan det bliver, når alt bliver godt. Alt det gamle skal forsvinde, og noget nyt og glædeligt skal opstå, ja ligefrem komme ned fra himlen. Løfterne fra GT gentages om, at alt skal blive godt; ja, selv døden skal forsvinde. Derfor vil jeg bede jer rejse jer og høre, for Denne hellige lektie skrives i Johannes' Åbenbaring:
PRÆDIKEN
Nu er vi kommet efter valget til Folketinget, men for nogle er det svært helt at forstå valgets resultater. For nogle gik det, som de håbede, for andre endda bedre, end de turde tro, og for andre igen gik det langt værre, end de havde frygtet. Følelserne er mange; den valgaften og nat så man mange voksne mennesker blive bange. Der er mange ting nok at være bange for; én ting er valget til folketinget, en anden er selve livet, som vi har fået gratis til at udleve. Mange undersøgelser viser, at frygt og angst er et stigende problem især blandt unge i vores samfund, og det er måske ikke så underligt, når netop frygtelige nyheder fylder i medierne, og når angst for fremtiden hele tiden bliver blæst op til at fylde det meste. Der går nærmest ikke én dag, uden at der er noget nyt, vi skal gå rundt og være bange for. Og vores liv bliver derefter. Når vi altid går rundt og har frygt og angst i bevidstheden, så bliver vi også frygtsomme og angste, og det betyder, at der bliver mindre overskud til alt det gode, som der trods alt er så meget af omkring os. Det er såmænd ikke altid de store ting, vi er angste for; fremtiden, døden eller atomkrig. Ofte er det mindre ting, der fylder meget, f.eks. om man ser godt ud, om man har et godt nok helbred til at leve lidt længere og bedre, om man er sej nok, om man har de rigtige meninger, om man har penge nok, om man fik skrevet en god nok prædiken, om man nu også får gode nok karakterer, eller om man finder kærligheden og får et lykkeligt liv: om man får lov at leve sammen med dem, man holder af. Det er ikke mindre vigtige ting end klimaforandringer, men disse ting kan alligevel gøre os bange. Bange for at stå ud af sengen og komme ud i hverdagen imellem alle de andre, som vi har med at gøre.
I dag er vi dog kommet ud af sengen og er kommet herhen i kirken. Det skønne ved at være i en kirke er, at her skal vi blot være dem, vi nu engang er. Her føres ikke regnskab over knuste drømme, dødens indhug, dårlige karakterer, ødelagte venskaber, manglende evner eller talenter. Tværtimod har vi i dag hørt om, at uanset hvem vi er, og hvad vi kommer slæbende med, så vil Gud det bedste for os. Han ved godt, at vi tumler med forskellige problemer og udfordringer; han kender os bedre, end vi kender os selv. Han ser ind i vores inderste hjerte og tanker og kender både vores hemmelige glæder og sorger. Han ser, at vi på forskellige måder er fattige og sørger, fordi vi har mistet; er sagtmodige, sulter, hungrer og tørster, fordi mange af livets goder gaver tages fra os. Jo, han ved, vi er bange. Og derfor lod han himlens englekor sige én ting, da hans søn blev født en julenat, nemlig: ”Frygt ikke!” (Luk 2,10) Tænk, dét er vores Gud, der siger sådan til os. Han skænker os et håb ud over det usædvanlige. Hvad der end rammer os i det liv, vi lever og den tilværelse vi prøver at navigere i som et lille skib på det store hav, så taler Gud til os med håbets fortegn: ”Frygt ikke, mit barn, for der venter dig endnu meget mere godt, end du kan se – ja, end du tør tro.”
Forleden hørte jeg en sød lille historie. Den handlede om en kvinde, som lå for døden. Det var barsk for alle omkring hende og også for hende selv, og derfor mødtes hun med præsten for at tale tingene igennem. Hun ville gerne tale om, hvad der skulle ske ved hendes begravelse, og hun sagde, at hun gerne ville have en gaffel med i kisten. Præsten havde hørt meget i løbet af sit embede, men dette var dog alligevel et af de mere specielle ønsker. Hvorfor nu det, spurgte præsten, og kvinden svarede: Igennem sit liv havde hun altid holdt af at komme i godt selskab, og når de satte sig til bords ved måltidet, kunne hun på borddækningen se, hvad der ventede hende. Der var jo anrettet efter, hvad der skulle spises; hun nød retterne, ligesom hun nød livet – bid for bid. Det bedste var dog, når tjeneren hentede hendes tallerken og sagde, at hun gerne måtte beholde gaflen, for så vidste hun, at der var mere på vej. Noget lækkert, en dessert, noget sødt og godt at afrunde måltidet med. Derfor ville hun også gerne have en gaffel med sig i kisten, for hun var sikker på, at der ventede hende noget godt.
Sådan lød den historie, jeg hørte, og selvom det måske ikke opfylder Emma Gads regler for god bordskik at beholde den samme gaffel til flere retter, så synes jeg, det er et smukt billede på den jordnære og virkelighedsnære måde at forholde sig til det ubegribelige og ubesvarlige på: Hvad sker der efter døden? Vi ved det jo ikke. Selvom Jesus både gik ned i graven og steg op igen, afslørede han intet om dødsriget. I stedet sagde han til sine nærmeste, at de skulle leve videre med visheden om, at døden ikke er slutningen. Og dog er vi jo samlet her i dag, fordi døden har afsluttet et liv for os; livet hos én, vi havde kær. Sorg og savn fylder hos os, og de tavse gravsten omkring kirken er ingen trøst – de lover ikke andet, end dødsstille tavshed. Men netop fordi vore erfaringer kun siger os, at livet går på hæld ned i gravens mørke, så ligger kirken her som et lyst håb og peger med sit tårn opad. Af sorg og savn og hjertesmerte kommer vi til at hænge med hovedet, men Gud tager venligt om vores hage og får os til at kigge op. Så vi igen kan se – at meget godt kan endnu ske. Vi er levende, og vi bærer de døde med os. Vores kærlighed til dem er ikke forduftet; men netop af kærlighed lever vi videre om end dagene er tunge og tilværelsen er trist. For som Jesus sagde: Den, der sørger skal trøstes. En dag vil Guds bolig være hos os; han vil bo hos os. Han vil tørre hver tåre af vores øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Der er grund til at leve; der er grund til at elske – og husk din gaffel, for der er endnu noget meget godt i vente. Amen.
LOVPRISNING Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN
Vor Herre Jesus Kristus, vi takker dig, fordi du, i Dåben, tager imod os
som børn i dit Rige, så små, at vi selv hverken husker eller fatter, hvad der skete os. Nu beder vi din gode Helligånd: Hjælp os alle, når verden og vor egen skyld vil lægge livet øde for os. Lad os huske, at fra første øjeblik er vi velsignede og ikke forbandede; rejs os op, vend os om, giv os kærlighed til dig og alle dine velsignede, indtil vi bæres tilbage til dig og til din Himmelske Faders favn. (Kollekt af Anna Sophie Seidelin)
Far i himlen! Lad alle forstå, at du er Gud, lad dit kongerige blive til virkelighed, og lad alting blive, som du gerne vil have det – her på jorden ligesom det allerede er i himlen. Giv os det brød, vi har brug for i dag. Tilgiv os det, vi har gjort forkert, ligesom vi har tilgivet andre. Lad være med at sætte os på prøve, og befri os fra ondskabens magt. For du er Gud, du har magten, og vi vil altid hylde dig. Amen. (Fadervor, som den er oversat i Bibelen 2020)
MEDDELELSER
Vilslev
Lad os holde et øjebliks stilhed for at ære deres minde.
APOSTOLSK VELSIGNELSE Lad os med apostlen Paulus ønske for og med hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
Hunderup
Lad os holde et øjebliks stilhed for at ære deres minde.
APOSTOLSK VELSIGNELSE Lad os med apostlen Paulus ønske for og med hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
OBS: Når folk kommer ind i kirken, får de et fyrfadslys i hånden. De må gerne gå op til tavlen og skrive en hilsen inden gudstjenesten begynder.
INTRO GT
Vi skal nu høre et stykke fra GT, fra Esajas, som var profet og som talte til folket på vegne af Gud. Her tales i billeder om mennesker, der skal opleve Guds nåde og barmhjertighed. Fangerne skal få frihed, de formørkede skal se lyset, de sultne skal mættes – ligesom får, der finder frisk græs på steder, der før var øde. Ja, alt godt skal komme til dem, der før har lidt stor nød og elendighed. Dejlige ord skal jeg bede jer rejse jer op at høre for Denne hellige lektie skriver profeten Esajas:
INTRO NT
Igen fra NT skal vi høre et skønt billede på, hvordan det bliver, når alt bliver godt. Alt det gamle skal forsvinde, og noget nyt og glædeligt skal opstå, ja ligefrem komme ned fra himlen. Løfterne fra GT gentages om, at alt skal blive godt; ja, selv døden skal forsvinde. Derfor vil jeg bede jer rejse jer og høre, for Denne hellige lektie skrives i Johannes' Åbenbaring:
PRÆDIKEN
Nu er vi kommet efter valget til Folketinget, men for nogle er det svært helt at forstå valgets resultater. For nogle gik det, som de håbede, for andre endda bedre, end de turde tro, og for andre igen gik det langt værre, end de havde frygtet. Følelserne er mange; den valgaften og nat så man mange voksne mennesker blive bange. Der er mange ting nok at være bange for; én ting er valget til folketinget, en anden er selve livet, som vi har fået gratis til at udleve. Mange undersøgelser viser, at frygt og angst er et stigende problem især blandt unge i vores samfund, og det er måske ikke så underligt, når netop frygtelige nyheder fylder i medierne, og når angst for fremtiden hele tiden bliver blæst op til at fylde det meste. Der går nærmest ikke én dag, uden at der er noget nyt, vi skal gå rundt og være bange for. Og vores liv bliver derefter. Når vi altid går rundt og har frygt og angst i bevidstheden, så bliver vi også frygtsomme og angste, og det betyder, at der bliver mindre overskud til alt det gode, som der trods alt er så meget af omkring os. Det er såmænd ikke altid de store ting, vi er angste for; fremtiden, døden eller atomkrig. Ofte er det mindre ting, der fylder meget, f.eks. om man ser godt ud, om man har et godt nok helbred til at leve lidt længere og bedre, om man er sej nok, om man har de rigtige meninger, om man har penge nok, om man fik skrevet en god nok prædiken, om man nu også får gode nok karakterer, eller om man finder kærligheden og får et lykkeligt liv: om man får lov at leve sammen med dem, man holder af. Det er ikke mindre vigtige ting end klimaforandringer, men disse ting kan alligevel gøre os bange. Bange for at stå ud af sengen og komme ud i hverdagen imellem alle de andre, som vi har med at gøre.
I dag er vi dog kommet ud af sengen og er kommet herhen i kirken. Det skønne ved at være i en kirke er, at her skal vi blot være dem, vi nu engang er. Her føres ikke regnskab over knuste drømme, dødens indhug, dårlige karakterer, ødelagte venskaber, manglende evner eller talenter. Tværtimod har vi i dag hørt om, at uanset hvem vi er, og hvad vi kommer slæbende med, så vil Gud det bedste for os. Han ved godt, at vi tumler med forskellige problemer og udfordringer; han kender os bedre, end vi kender os selv. Han ser ind i vores inderste hjerte og tanker og kender både vores hemmelige glæder og sorger. Han ser, at vi på forskellige måder er fattige og sørger, fordi vi har mistet; er sagtmodige, sulter, hungrer og tørster, fordi mange af livets goder gaver tages fra os. Jo, han ved, vi er bange. Og derfor lod han himlens englekor sige én ting, da hans søn blev født en julenat, nemlig: ”Frygt ikke!” (Luk 2,10) Tænk, dét er vores Gud, der siger sådan til os. Han skænker os et håb ud over det usædvanlige. Hvad der end rammer os i det liv, vi lever og den tilværelse vi prøver at navigere i som et lille skib på det store hav, så taler Gud til os med håbets fortegn: ”Frygt ikke, mit barn, for der venter dig endnu meget mere godt, end du kan se – ja, end du tør tro.”
Forleden hørte jeg en sød lille historie. Den handlede om en kvinde, som lå for døden. Det var barsk for alle omkring hende og også for hende selv, og derfor mødtes hun med præsten for at tale tingene igennem. Hun ville gerne tale om, hvad der skulle ske ved hendes begravelse, og hun sagde, at hun gerne ville have en gaffel med i kisten. Præsten havde hørt meget i løbet af sit embede, men dette var dog alligevel et af de mere specielle ønsker. Hvorfor nu det, spurgte præsten, og kvinden svarede: Igennem sit liv havde hun altid holdt af at komme i godt selskab, og når de satte sig til bords ved måltidet, kunne hun på borddækningen se, hvad der ventede hende. Der var jo anrettet efter, hvad der skulle spises; hun nød retterne, ligesom hun nød livet – bid for bid. Det bedste var dog, når tjeneren hentede hendes tallerken og sagde, at hun gerne måtte beholde gaflen, for så vidste hun, at der var mere på vej. Noget lækkert, en dessert, noget sødt og godt at afrunde måltidet med. Derfor ville hun også gerne have en gaffel med sig i kisten, for hun var sikker på, at der ventede hende noget godt.
Sådan lød den historie, jeg hørte, og selvom det måske ikke opfylder Emma Gads regler for god bordskik at beholde den samme gaffel til flere retter, så synes jeg, det er et smukt billede på den jordnære og virkelighedsnære måde at forholde sig til det ubegribelige og ubesvarlige på: Hvad sker der efter døden? Vi ved det jo ikke. Selvom Jesus både gik ned i graven og steg op igen, afslørede han intet om dødsriget. I stedet sagde han til sine nærmeste, at de skulle leve videre med visheden om, at døden ikke er slutningen. Og dog er vi jo samlet her i dag, fordi døden har afsluttet et liv for os; livet hos én, vi havde kær. Sorg og savn fylder hos os, og de tavse gravsten omkring kirken er ingen trøst – de lover ikke andet, end dødsstille tavshed. Men netop fordi vore erfaringer kun siger os, at livet går på hæld ned i gravens mørke, så ligger kirken her som et lyst håb og peger med sit tårn opad. Af sorg og savn og hjertesmerte kommer vi til at hænge med hovedet, men Gud tager venligt om vores hage og får os til at kigge op. Så vi igen kan se – at meget godt kan endnu ske. Vi er levende, og vi bærer de døde med os. Vores kærlighed til dem er ikke forduftet; men netop af kærlighed lever vi videre om end dagene er tunge og tilværelsen er trist. For som Jesus sagde: Den, der sørger skal trøstes. En dag vil Guds bolig være hos os; han vil bo hos os. Han vil tørre hver tåre af vores øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Der er grund til at leve; der er grund til at elske – og husk din gaffel, for der er endnu noget meget godt i vente. Amen.
LOVPRISNING Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN
Vor Herre Jesus Kristus, vi takker dig, fordi du, i Dåben, tager imod os
som børn i dit Rige, så små, at vi selv hverken husker eller fatter, hvad der skete os. Nu beder vi din gode Helligånd: Hjælp os alle, når verden og vor egen skyld vil lægge livet øde for os. Lad os huske, at fra første øjeblik er vi velsignede og ikke forbandede; rejs os op, vend os om, giv os kærlighed til dig og alle dine velsignede, indtil vi bæres tilbage til dig og til din Himmelske Faders favn. (Kollekt af Anna Sophie Seidelin)
Far i himlen! Lad alle forstå, at du er Gud, lad dit kongerige blive til virkelighed, og lad alting blive, som du gerne vil have det – her på jorden ligesom det allerede er i himlen. Giv os det brød, vi har brug for i dag. Tilgiv os det, vi har gjort forkert, ligesom vi har tilgivet andre. Lad være med at sætte os på prøve, og befri os fra ondskabens magt. For du er Gud, du har magten, og vi vil altid hylde dig. Amen. (Fadervor, som den er oversat i Bibelen 2020)
MEDDELELSER
Vilslev
- Næste gudstjeneste søndag 13. november kl. 11
- Efter prædiken - Altergang m. mulighed for lystænding
- Kirkekaffe efter gudstjenesten
- Indsamling til Julemærkehjemmet. Der er allerede indkommet 600 kr. Vi takker for enhver gave til Julemærkehjemmets arbejde, der går ud på at hjælpe børn til et liv uden mobning, ensomhed og mistrivsel.
- Efter prædiken: Sang af Gitte Erichsen – tak. Hun synger lascia ch'io pianga, der er et stykke fra operaen Rinaldo, skrevet af Friedrich Händel. I har også fået udleveret den danske oversættelse.
- Tak til kirkekoret for endnu engang at synge med os og for os. Musik og sang har det med at løfte og løsne, og det kan vi have særligt brug for i dag.
- Navneoplæsning. Nu vil jeg læse navnene på dem, der her i sognet siden sidste Allehelgen er døde eller begravet/bisat på kirkegården, og kirkesangeren vil tænde et lys for hvert navn. Derfor vil jeg bede jer rejse jer. NAVNE
Lad os holde et øjebliks stilhed for at ære deres minde.
APOSTOLSK VELSIGNELSE Lad os med apostlen Paulus ønske for og med hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
Hunderup
- Næste gudstjeneste søndag den 13. november kl. 9.30 med kirkekaffe
- Efter prædiken - Altergang m. mulighed for lystænding
- Indsamling til Børnesagens fællesråd, der arbejder på at forbedre vilkårene for udsatte danske børn, bl.a. ved at give dem en bedre jul. Vi takker for enhver gave til deres arbejde.
- Efter prædiken: Sang af Gitte Erichsen – tak. Hun synger lascia ch'io pianga, der er et stykke fra operaen Rinaldo, skrevet af Friedrich Händel. I har også fået udleveret den danske oversættelse.
- Tak til kirkekoret for endnu engang at synge med os og for os. Musik og sang har det med at løfte og løsne, og det kan vi have særligt brug for i dag.
- Navneoplæsning. Nu vil jeg læse navnene på dem, der her i sognet siden sidste Allehelgen er døde eller begravet/bisat på kirkegården, og kirkesangeren vil tænde et lys for hvert navn. Derfor vil jeg bede jer rejse jer. NAVNE
Lad os holde et øjebliks stilhed for at ære deres minde.
APOSTOLSK VELSIGNELSE Lad os med apostlen Paulus ønske for og med hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
