Da jeg var en lille dreng ville jeg ofte meget gerne hænge på min mor, men som regel skældte hun mig ud og sagde, at jeg havde fået et par ben for at bruge dem. Det gjorde jeg så, men når jeg havde vadet og travet og slæbt mig af sted efter mine forældre, så var mine fødder godt beskidte ligesom resten af mig. Jo, man var vel en rask knægt. Når vi så kom hjem, skulle vi børn i bad og have alt det snavs vasket af, som vi havde samlet op i løbet af dagen. Tænk, det er som om, snavs bare elsker børn! Det hænger i hvert fald ved, som om det ikke kan andet. Men som I ved, er ikke alle børn lige vilde med det våde vandhanevand med sæbeskum i badekar eller bruser, og jeg protesterede da også engang imellem. Jeg skulle da lige have kendt denne bibelhistorie, da jeg var dreng, for så kunne jeg bare have sagt, at min mor kun behøvede at vaske mine fødder for at jeg kunne være ren over det hele! Det siger Jesus jo selv! Men mon dog min mor ville godtage den forklaring?
Det er altså en noget spøjs episode vi hører om i dag. Ikke så snart har Jesus sat sig til bords med sine 12 udvalgte disciple, og er gået i gang med det traditionelle jødiske påskemåltid med lam, bitre urter og vin – som det hører Skærtorsdag til, før Guds søn går under bordet for at slæbe en balje vand rundt og deri vaske støv og snavs af sine venners svedige tæer. De havde som sædvanligt vandret rundt i området for at forkynde det glædelige budskab om Guds tilgivelse og barmhjertighed for enhver trængt sjæl og ethvert tvivlsbetynget sind. Disciplene lugtede af solen og vinden, og deres fødder havde samlet støv og skidt fra mange kilometers traven rundt i landskabets sandede egne. Og dér iblandt 24 fødder sad Mesteren selv og med hænderne i køligt vand vaskede han deres fødder rene. Man mister næsten appetitten. Det gjorde i hvert fald nogle af disciplene, som protesterede imod denne velgerning; de kunne i deres stolte sind ikke bare se til, at deres store mester bar sig sådan ad. Men der var ikke noget at gøre, Jesus var helt opslugt af sin gerning og fortsatte trods deres protester. Deres fødder skulle vaskes rene Skærtorsdag, for de skulle gå ad tunge stier Langfredag. Imens deres fødder blev rene, blev hans egne klæder beskidte.
Disciplene blev grebet af forlegenhed over situationen, og stemningen omkring bordet skiftede fra at være munter til at blive alvorlig. Hvad var det dog, der skete? Jo, Jesus gjorde et tegn for dem, dvs. han gjorde noget for at pege på noget andet. Han vaskede deres fødder; ikke for at de skulle overholde en bordskik, men disciplene skulle forstå, at Jesus som deres mester og Herre, først og fremmest er deres tjener. Igen og igen har han gjort noget for sine medmennesker med fokus på, at de i deres eget liv skulle opleve og møde Guds barmhjertighed. Men disciplene var ikke altid så hurtige til at lære og forstå, hvad Jesus gjorde. Om det er fordi, de var mænd, skal jeg lade være usagt. Jesus måtte derfor gribe til vidt forskellige pædagogiske redskaber for at få dem til at forstå, at han som Guds søn kun er kommet til jorden for at løfte os et niveau højere op fra hverdagens navlebeskuelse til troen på håbet om evig kærlighed for hvert et menneske iblandt os. Budskabet står i stærk kontrast til det almindelige liv, som disciplene og vi lever, hvor fokus er på meget andet end det ene: at gøre det gode for hinanden. Kærlighed er svært at forkynde i vores verden, hvor penge og materialisme tilsyneladende varmer mere end barmhjertighed og nåde. Judas stod frem som én af disciplene, der i sin stolthed hverken kunne eller ville tage imod det budskab, Jesus kom med. Han var for stolt til at lade sig tjene af Guds egen søn, og hans stolthed drev ham ad veje, der kun førte til hans undergang og fortabelse. Han er et eksempel på, hvordan man ikke skal bære sig ad.
Dagens episode rummer et vigtig spørgsmål til os. Når selv Guds søn og verdens frelser ydmyger sig, og gør noget uværdigt, hvordan kan vi så sige, at vi ikke vil ydmyge os, når nu vi mener at være kristne og høre ham til? Der er mange undskyldninger og mange bortforklaringer både hos disciplene og hos os. Uanset hvordan det bliver modtaget, går Jesus foran sine disciple og viser sig som eksempel på, hvordan han ønsker, at de skal leve. Skærtorsdag er Jesu sidste dag sammen med sine venner, og efter påskemåltidet går han ud i en rolig have for at bede til Gud om, at han må blive skånet for den opgave, han skal løse. Angst og frygt overvælder ham, men også trøst finder han i opgaven, og kan derfor slutte sine bøn med ordene om, at Gud skal lade sin vilje ske, fordi Jesus stadig fastholder, at han er tjener af Guds nåde. Derpå forrådes han af Judas med et kys, og tages til fange for at blive ført hen, hvor alle svigter og ingen hjælper. Det skal vi høre mere om i morgen, Langfredag, hvor Jesus på korset møder den uendelige fortabthed og følelse af Gudsforladthed; sådan svarede verden igen på det himmelske kærlighedsbudskab.
Alt dette har Jesus for øje, da han sidder til bords med sine 12 disciple. Han ved, at han må gøre noget for dem, så de ikke mister al mod og lyst til liv og glæde, når påskepinslerne begynder og efterfølges af angst og tvivl. Først påskemåltid med god mad og vin, så et sidste eksempel på, hvad Jesus ønsker af sine venner; lad os dvæle ved det i dag. Lad os tænke over, at vi jo ikke lever af brød eller lam alene, men at vi også dagligt må indtage det budskab, at Jesus er kommet for at rense os og danne fællesskab med os. Når han ønsker at række ud og nå enhver af os, om vi så er stærkest i troen eller i tvivlen; når han ønsker at give os en barmhjertighed og kærlighed, vi ikke kan fortjene, skylder vi så ikke også at spise med hinanden, hjælpe hinanden og lade os bevæge til at gå ud og vise os inspireret af det forbillede, som Jesus er for os? Amen.
Prædikentekster til Skærtorsdag Torsdag 29. marts kl. 17 Hunderup (påskemåltid)
Salmer: 1. DDS 192: Hil dig, frelser og forsoner; 2. DDS 320: Midt iblandt os er Guds rige, mel: Nu går våren gennem Nyhavn ; 3. DDS 366: Nogen må våge i verdens nat; --- ; 4. DDS 455: Mindes vi en fuldtro ven; 5. DDS 321,6: O, kristelighed; 6. DDS 217: Min Jesus lad mit hjerte få
MEDDELELSER
Efter prædiken er der altergang – alle er velkomne.
Næste gudstjenester:
Langfredag
Kl. 9.30 i Jernved v. Kevin Asmussen
Kl. 9.30 i Hunderup v. Ole Witte Madsen
Kl. 11 i Gredstedbro v. Kevin Asmussen
Kl. 11 i Vilslev v. Ole Witte Madsen
Påskedag
Kl. 9.30 i Hjortlund v. Kevin Asmussen
Kl. 9.30 i Vilslev med kirkekaffe v. Ole Witte Madsen
Kl. 11 i Jernved med kirkekaffe v. Kevin Asmussen
Kl. 11 i Hunderup v. Ole Witte Madsen
Mandag d. 2. april kl. 16 er der kirkekoncert i Jernved kirke ved Grindsted og Omegns CentralKor – læs mere i kirkebladet. Og der er sangaften kl. 19 i Vilslev konfirmandstue med Roll Præstegaard og organist Dorte Grangård
Det er altså en noget spøjs episode vi hører om i dag. Ikke så snart har Jesus sat sig til bords med sine 12 udvalgte disciple, og er gået i gang med det traditionelle jødiske påskemåltid med lam, bitre urter og vin – som det hører Skærtorsdag til, før Guds søn går under bordet for at slæbe en balje vand rundt og deri vaske støv og snavs af sine venners svedige tæer. De havde som sædvanligt vandret rundt i området for at forkynde det glædelige budskab om Guds tilgivelse og barmhjertighed for enhver trængt sjæl og ethvert tvivlsbetynget sind. Disciplene lugtede af solen og vinden, og deres fødder havde samlet støv og skidt fra mange kilometers traven rundt i landskabets sandede egne. Og dér iblandt 24 fødder sad Mesteren selv og med hænderne i køligt vand vaskede han deres fødder rene. Man mister næsten appetitten. Det gjorde i hvert fald nogle af disciplene, som protesterede imod denne velgerning; de kunne i deres stolte sind ikke bare se til, at deres store mester bar sig sådan ad. Men der var ikke noget at gøre, Jesus var helt opslugt af sin gerning og fortsatte trods deres protester. Deres fødder skulle vaskes rene Skærtorsdag, for de skulle gå ad tunge stier Langfredag. Imens deres fødder blev rene, blev hans egne klæder beskidte.
Disciplene blev grebet af forlegenhed over situationen, og stemningen omkring bordet skiftede fra at være munter til at blive alvorlig. Hvad var det dog, der skete? Jo, Jesus gjorde et tegn for dem, dvs. han gjorde noget for at pege på noget andet. Han vaskede deres fødder; ikke for at de skulle overholde en bordskik, men disciplene skulle forstå, at Jesus som deres mester og Herre, først og fremmest er deres tjener. Igen og igen har han gjort noget for sine medmennesker med fokus på, at de i deres eget liv skulle opleve og møde Guds barmhjertighed. Men disciplene var ikke altid så hurtige til at lære og forstå, hvad Jesus gjorde. Om det er fordi, de var mænd, skal jeg lade være usagt. Jesus måtte derfor gribe til vidt forskellige pædagogiske redskaber for at få dem til at forstå, at han som Guds søn kun er kommet til jorden for at løfte os et niveau højere op fra hverdagens navlebeskuelse til troen på håbet om evig kærlighed for hvert et menneske iblandt os. Budskabet står i stærk kontrast til det almindelige liv, som disciplene og vi lever, hvor fokus er på meget andet end det ene: at gøre det gode for hinanden. Kærlighed er svært at forkynde i vores verden, hvor penge og materialisme tilsyneladende varmer mere end barmhjertighed og nåde. Judas stod frem som én af disciplene, der i sin stolthed hverken kunne eller ville tage imod det budskab, Jesus kom med. Han var for stolt til at lade sig tjene af Guds egen søn, og hans stolthed drev ham ad veje, der kun førte til hans undergang og fortabelse. Han er et eksempel på, hvordan man ikke skal bære sig ad.
Dagens episode rummer et vigtig spørgsmål til os. Når selv Guds søn og verdens frelser ydmyger sig, og gør noget uværdigt, hvordan kan vi så sige, at vi ikke vil ydmyge os, når nu vi mener at være kristne og høre ham til? Der er mange undskyldninger og mange bortforklaringer både hos disciplene og hos os. Uanset hvordan det bliver modtaget, går Jesus foran sine disciple og viser sig som eksempel på, hvordan han ønsker, at de skal leve. Skærtorsdag er Jesu sidste dag sammen med sine venner, og efter påskemåltidet går han ud i en rolig have for at bede til Gud om, at han må blive skånet for den opgave, han skal løse. Angst og frygt overvælder ham, men også trøst finder han i opgaven, og kan derfor slutte sine bøn med ordene om, at Gud skal lade sin vilje ske, fordi Jesus stadig fastholder, at han er tjener af Guds nåde. Derpå forrådes han af Judas med et kys, og tages til fange for at blive ført hen, hvor alle svigter og ingen hjælper. Det skal vi høre mere om i morgen, Langfredag, hvor Jesus på korset møder den uendelige fortabthed og følelse af Gudsforladthed; sådan svarede verden igen på det himmelske kærlighedsbudskab.
Alt dette har Jesus for øje, da han sidder til bords med sine 12 disciple. Han ved, at han må gøre noget for dem, så de ikke mister al mod og lyst til liv og glæde, når påskepinslerne begynder og efterfølges af angst og tvivl. Først påskemåltid med god mad og vin, så et sidste eksempel på, hvad Jesus ønsker af sine venner; lad os dvæle ved det i dag. Lad os tænke over, at vi jo ikke lever af brød eller lam alene, men at vi også dagligt må indtage det budskab, at Jesus er kommet for at rense os og danne fællesskab med os. Når han ønsker at række ud og nå enhver af os, om vi så er stærkest i troen eller i tvivlen; når han ønsker at give os en barmhjertighed og kærlighed, vi ikke kan fortjene, skylder vi så ikke også at spise med hinanden, hjælpe hinanden og lade os bevæge til at gå ud og vise os inspireret af det forbillede, som Jesus er for os? Amen.
Prædikentekster til Skærtorsdag Torsdag 29. marts kl. 17 Hunderup (påskemåltid)
Salmer: 1. DDS 192: Hil dig, frelser og forsoner; 2. DDS 320: Midt iblandt os er Guds rige, mel: Nu går våren gennem Nyhavn ; 3. DDS 366: Nogen må våge i verdens nat; --- ; 4. DDS 455: Mindes vi en fuldtro ven; 5. DDS 321,6: O, kristelighed; 6. DDS 217: Min Jesus lad mit hjerte få
MEDDELELSER
Efter prædiken er der altergang – alle er velkomne.
Næste gudstjenester:
Langfredag
Kl. 9.30 i Jernved v. Kevin Asmussen
Kl. 9.30 i Hunderup v. Ole Witte Madsen
Kl. 11 i Gredstedbro v. Kevin Asmussen
Kl. 11 i Vilslev v. Ole Witte Madsen
Påskedag
Kl. 9.30 i Hjortlund v. Kevin Asmussen
Kl. 9.30 i Vilslev med kirkekaffe v. Ole Witte Madsen
Kl. 11 i Jernved med kirkekaffe v. Kevin Asmussen
Kl. 11 i Hunderup v. Ole Witte Madsen
Mandag d. 2. april kl. 16 er der kirkekoncert i Jernved kirke ved Grindsted og Omegns CentralKor – læs mere i kirkebladet. Og der er sangaften kl. 19 i Vilslev konfirmandstue med Roll Præstegaard og organist Dorte Grangård
