Min prædiken i dag handler om det med, at vi har fået givet meget og har fået betroet ansvar for os selv og andre, som vi skal forvalte på den bedst mulige måde. I dag fortæller Jesus os en historie, der kaldes en lignelse; det betyder, at man skal fortolke historien for at finde ud af, hvad den betyder for os i dag. I historien er der tre tjenere og en arbejdsgiver; de tre får hver deres portion penge, og opgaven er den samme: at de skal få pengene til at yngle.
To af tjenerne klarer opgaven tilfredsstillende, og de får både bonus og et velfortjent klap på skulderen. Den tredje tjener er derimod en rebel, som ikke vil indordne sig. Han ser hverken opgavens betydning eller gaven i opgaven. Tværtimod går han sin egen vej, fordi han tror, han selv ved bedst – væk fra arbejdsgiveren, væk fra opgaven, ja, han går vel bare sin vej – hen og graver pengene og opgaven ned. Ude af øje, ude af sind. Men arbejdsgiveren glemte ham ikke, og den tredje tjener skulle også aflægge regnskab. Det gjorde han ved at smide en beskidt talent på bordet og sige arbejdsgiveren lige op i ansigtet, at han ikke havde ret til mere, end han havde givet. Det skulle tjeneren ikke have gjort, for han blev fyret på stedet og smidt ud af enhver sammenhæng og ethvert fællesskab. Ud i mørket, alene og uden selskab – det var straffen, det var dommen.
Historien er på den måde en advarsel og et opråb til os om, at vi en dag skal lægge regnskab over for Gud om, hvordan vi har båret os ad med det, vi har fået betroet her i vores jordiske liv og eksistens. For hvordan bærer vi os egentlig ad i livet? Hvordan bruger vi det, vi har fået? Hvordan forholder vi os til Gud og til hinanden? Når vi i kirken gang på gang hører, at vi skal elske vor næste som os selv, har det så egentlig nogen betydning i hverdagen – eller lægger vi gerne øre til ordene om søndagen, men glemmer budskabet resten af ugen?
Det er med vilje, at Jesus går tæt på os med sin historie, for han er oprigtig interesseret i, at også vi skal blive gode til at bruge det, vi har fået på den bedst mulige måde, og at vi derved får vores løn. Man kan dog sige, arbejdet for at fremme næstekærligheden i verden bærer lønnen i sig selv. Ligesom de to tjenere ikke forventede at blive belønnet for deres slid, er det heller ikke for lønnens skyld, at vi skal gøre os umage. Vi skal bare bruge vore evner og muligheder, fordi vi ganske enkelt er skabt til at leve sådan og på dén måde ære Gud og gavne vore medmennesker.
Der er dog nogle ting ved dagens historie, som må undre os. Måske har andre af Jesu sider fyldt så meget i kirken, at vi helt har glemt den side af kristendommen, at han en dag fælder dom; at vi en dag skal stå til regnskab. Ligner vi så den første, anden eller tredje tjener? Så længe vi lever har vi mulighed for at ændre vores livsbane, og derfor skal vi også høre lignelsen så længe vi har ører at høre med. Det er af barmhjertighed, vi hører lignelsen, så vi kan overveje med os selv, hvad vi egentlig gør med vort liv. Det er en overvejelse, vi kan gøre – og bør gøre – både som unge, som voksne og som ældre.
Jesus afslutter lignelsen med den underlige bemærkning om, at ” enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har”. Disse ord lyder jo enormt usolidariske og griske – især når det handler om penge. Der er store problemer både i Danmark og i verden, fordi de rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere – og det er altså ikke meningen, at penge skal være vigtigere end mennesker! Derfor er det vigtigt at huske, at Jesu historie er en lignelse, altså et billede, som vi skal fortolke. For det handler ikke om penge, men om næstekærlighed.
Og så bliver historien jo en helt anden: Tre personer får hver en portion kærlighed, og imens de to straks bruger deres evner til at få kærligheden til at yngle – og derved skaber mere tilgivelse og barmhjertighed i verden, så bliver den tredje både vred og skuffet og vrager sin portion kærlighed. Det havde ikke nyttet, om han havde fået al kærlighed i hele verden, for tjeneren var i udgangspunktet negativt indstillet over for opgaven, han var så forbitret og så vred, at han ikke så gaven.
Han følte sig måske uretfærdigt behandlet, fordi han ikke fik tildelt så meget kærlighed som de to andre, og det kan vi sagtens genkende. Nogle får kærlighed og overskud fra forældre, venner og søskende, mens andre lider i en dagligdag uden hjertevarme eller nærhed, og måske endda føler sig forladt af Gud. Hvis man føler sig snydt og forbigået, lukker man sig inde i sig selv, og så kan hverken Gud eller det bedste menneske råbe én op. Man er allerede i mørket pga. sin vrede og sine negative følelser, og selvom andre viser én kærlighed, vil man også vrage det. I mørket er mand, og i mørket forbliver man, når man forkaster Guds og andres forsøg på at give én kærlighed. I stedet for at fokusere på sin uretfærdige tilstand i verden, skal man tage imod det, man får givet og få det til at vokse og yngle. For kærligheden kan man ikke holde for sig selv, den må ud i verden for at vi alle kan få tilgivelse og møde den barmhjertighed, der sætter os fri til at leve, som Gud ønsker: I troen på håbet om, at kærligheden også er for hver og en af os. Amen.
Prædikentekster
Salmer: 1. DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge; 2. DDS 674: Sov sødt, barnlille; 3. DDS 276: Dommer over levende og døde; --- 4. DDS 714: Kom, hjerte tag dit regnebræt; 5. DDS 459: Herre! Hvor skal vi gå hen; 6. DDS 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord
To af tjenerne klarer opgaven tilfredsstillende, og de får både bonus og et velfortjent klap på skulderen. Den tredje tjener er derimod en rebel, som ikke vil indordne sig. Han ser hverken opgavens betydning eller gaven i opgaven. Tværtimod går han sin egen vej, fordi han tror, han selv ved bedst – væk fra arbejdsgiveren, væk fra opgaven, ja, han går vel bare sin vej – hen og graver pengene og opgaven ned. Ude af øje, ude af sind. Men arbejdsgiveren glemte ham ikke, og den tredje tjener skulle også aflægge regnskab. Det gjorde han ved at smide en beskidt talent på bordet og sige arbejdsgiveren lige op i ansigtet, at han ikke havde ret til mere, end han havde givet. Det skulle tjeneren ikke have gjort, for han blev fyret på stedet og smidt ud af enhver sammenhæng og ethvert fællesskab. Ud i mørket, alene og uden selskab – det var straffen, det var dommen.
Historien er på den måde en advarsel og et opråb til os om, at vi en dag skal lægge regnskab over for Gud om, hvordan vi har båret os ad med det, vi har fået betroet her i vores jordiske liv og eksistens. For hvordan bærer vi os egentlig ad i livet? Hvordan bruger vi det, vi har fået? Hvordan forholder vi os til Gud og til hinanden? Når vi i kirken gang på gang hører, at vi skal elske vor næste som os selv, har det så egentlig nogen betydning i hverdagen – eller lægger vi gerne øre til ordene om søndagen, men glemmer budskabet resten af ugen?
Det er med vilje, at Jesus går tæt på os med sin historie, for han er oprigtig interesseret i, at også vi skal blive gode til at bruge det, vi har fået på den bedst mulige måde, og at vi derved får vores løn. Man kan dog sige, arbejdet for at fremme næstekærligheden i verden bærer lønnen i sig selv. Ligesom de to tjenere ikke forventede at blive belønnet for deres slid, er det heller ikke for lønnens skyld, at vi skal gøre os umage. Vi skal bare bruge vore evner og muligheder, fordi vi ganske enkelt er skabt til at leve sådan og på dén måde ære Gud og gavne vore medmennesker.
Der er dog nogle ting ved dagens historie, som må undre os. Måske har andre af Jesu sider fyldt så meget i kirken, at vi helt har glemt den side af kristendommen, at han en dag fælder dom; at vi en dag skal stå til regnskab. Ligner vi så den første, anden eller tredje tjener? Så længe vi lever har vi mulighed for at ændre vores livsbane, og derfor skal vi også høre lignelsen så længe vi har ører at høre med. Det er af barmhjertighed, vi hører lignelsen, så vi kan overveje med os selv, hvad vi egentlig gør med vort liv. Det er en overvejelse, vi kan gøre – og bør gøre – både som unge, som voksne og som ældre.
Jesus afslutter lignelsen med den underlige bemærkning om, at ” enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har”. Disse ord lyder jo enormt usolidariske og griske – især når det handler om penge. Der er store problemer både i Danmark og i verden, fordi de rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere – og det er altså ikke meningen, at penge skal være vigtigere end mennesker! Derfor er det vigtigt at huske, at Jesu historie er en lignelse, altså et billede, som vi skal fortolke. For det handler ikke om penge, men om næstekærlighed.
Og så bliver historien jo en helt anden: Tre personer får hver en portion kærlighed, og imens de to straks bruger deres evner til at få kærligheden til at yngle – og derved skaber mere tilgivelse og barmhjertighed i verden, så bliver den tredje både vred og skuffet og vrager sin portion kærlighed. Det havde ikke nyttet, om han havde fået al kærlighed i hele verden, for tjeneren var i udgangspunktet negativt indstillet over for opgaven, han var så forbitret og så vred, at han ikke så gaven.
Han følte sig måske uretfærdigt behandlet, fordi han ikke fik tildelt så meget kærlighed som de to andre, og det kan vi sagtens genkende. Nogle får kærlighed og overskud fra forældre, venner og søskende, mens andre lider i en dagligdag uden hjertevarme eller nærhed, og måske endda føler sig forladt af Gud. Hvis man føler sig snydt og forbigået, lukker man sig inde i sig selv, og så kan hverken Gud eller det bedste menneske råbe én op. Man er allerede i mørket pga. sin vrede og sine negative følelser, og selvom andre viser én kærlighed, vil man også vrage det. I mørket er mand, og i mørket forbliver man, når man forkaster Guds og andres forsøg på at give én kærlighed. I stedet for at fokusere på sin uretfærdige tilstand i verden, skal man tage imod det, man får givet og få det til at vokse og yngle. For kærligheden kan man ikke holde for sig selv, den må ud i verden for at vi alle kan få tilgivelse og møde den barmhjertighed, der sætter os fri til at leve, som Gud ønsker: I troen på håbet om, at kærligheden også er for hver og en af os. Amen.
Prædikentekster
Salmer: 1. DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge; 2. DDS 674: Sov sødt, barnlille; 3. DDS 276: Dommer over levende og døde; --- 4. DDS 714: Kom, hjerte tag dit regnebræt; 5. DDS 459: Herre! Hvor skal vi gå hen; 6. DDS 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord
