Vi begynder lige med en demokratisk håndsoprækning: Hvor mange af jer har engang mærket vinden? Måske er det et underligt spørgsmål, men bare rolig, der er (som regel) mening med min galskab. Det er godt at samles herinde i kirken i læ og ly – det har mange generationer gjort før os, for vinden derude roder i vores hår, den blæser skidt i øjnene på os, og den er oftere imod os end med os, når vi cykler eller går med paraply. Har man én gang mærket vindens styrke, er man ikke i tvivl: Den er lumsk og drilsk, og ikke lige sådan at styre!
I disse dage fejrer vi også noget, der virker luftigt, og som vi ikke sådan kan styre. Pinsen er kirkens tredje store højtid efter påske og jul, men hvor Gud i påske og jul så at sige kommer frem fra sit skjul, så indhylles Han ved pinsetid i noget knap så håndgribeligt. I julen blev Jesus født og vi fejrer, at Gud møder os som én ligesom os. I påsken fejrer vi, at dette menneske blev dræbt og opstod til nyt liv, og her ved pinsetid fejrer vi så, at Guds ånd lever videre imellem os, selvom Jesus fór til himmels (Kristi Himmelfartsdag). Det er gode ting at høre igennem året, at Gud er med os med den Ånd, som bindes til os ved dåben. Med den ånd vil Gud give os medvind på livets veje.
Pinsen er også kirkens fødselsdag, for det var ved pinsetid, at de første kristne fik medvind i sejlene og talte på så mange forskellige sprog, som der var sprog i verden dengang. Det var også galskab, men der var en mening med det. De samlede nemlig folk – ikke om deres egne events eller projekter, men omkring et budskab, som vi i dag stadig slider på, uden at det dog bliver slidt op. Når vi i trosbekendelsen hører om ”de helliges samfund”, så er det altså ikke, fordi vi er særligt hellige og fromme, men fordi vi er Jesu tjenere og vidner her hvor vi hver især arbejder og bor. Kirken er heller ikke en bygning, men et levende fællesskab, og det fællesskab blev født som et budskab til verden. Her 2000 år efter fødslen er vi stadig en kirke i verden for at samles og vidne om de store ting fra himlen, som er opsummeret i dét ene bud: Du skal elske Gud, og din næste som dig selv.
Ånden der blæser fra Gud, er altså kærlighedens medvind i vores verden, og det har vi brug for. Denne åndelige medvind skubber os i rigtig retning af kærlighed, for kærlighed giver mod på livet, giver trøst i sorgen, og giver håb i håbløsheden. Ja, kærlighed er ganske enkelt livets mening, for uden kærlighed ville alt være meningsløst. Det er ikke en udokumenteret påstand eller fake news, for enhver kan se sig omkring eller mærke efter i sit liv: Hvordan ville det være uden kærlighed? Nu er det dog ikke sådan, at der med kærlighed menes søde følelser, men at elske er at handle, og at være inspireret af Guds kærlighed er at gøre det retfærdige og dét, der skaber tro og håb. Ja, gøre det, der skaber den gode fred i os og omkring os.
Kærligheden er kimen og limen, der holder sammen på os, når vi er ved at falde fra hinanden, og som holder sammen på troen og håbet, når tvivlen nager og håbløsheden truer. Vi lever hver vores tilværelse med forskellige udfordringer, der kan presse og stresse os, så vore relationer lider under det; eller måske er økonomien så dårlig, at vi får de dårligt med os selv og hinanden; eller måske rammer sygdom os selv, eller én vi holder af, så der åbnes en sprække for, at tvivlen sår ukrudt og sender en virus ind i vores tro, håb og kærlighed.
Når vi samles her i kirken til pinse er det for at fejre, at Guds ånd stadig er hos os, selvom Jesus nu sidder ved Faderens højre hånd. Ånden blæser som vinden i vores verden, og den skubber os fra tvivl til tro; den skubber os til kirkelige fællesskab og gudstjenestens stille time med nærvær og eftertanke om de store ting. Herinde hører vi gang på gang, at vi ikke skal lade os skræmme, uanset hvad verden byder os og uanset hvad vi måtte opleve af modgang. Vi må aldrig blive modløse eller skræmte eller angste, for Gud er altid lige i nærheden; aldrig er han længere væk end et suk, en bøn eller et skrig. Han ønsker for hver og en af os, at vi får lykke, glæde og en fremtid.
Det gamle ord velsignelse dækker netop over, hvad Gud ønsker for os, og hvad vi bør ønske for hinanden; både for dem vi har tæt på og nært ved, og for dem, der er langt væk fra os. Velsignelse betyder, at man ønsker det bedste for hinanden, og i en tid hvor både naturens klima og det politiske klima kan buldre og brage og tordne løs som katastrofeblink, så er det vigtigt, at vi er nogle, som ønsker at være vidner på, at Gud ønsker velsignelse og fred på jord.
Ja, det er nemt at sige, men vi ved jo også, at vi ikke altid har fred med os selv; og vi ved jo ærlig talt også godt, at vi ikke altid ønsker det bedste for hinanden. For vi dummer os, vi synder og vi tænker og gør onde ting. Derfor må vi krybe til korset og sige undskyld både til Gud, og til os selv og til hinanden. Undskyld, at vi ikke altid gør det gode, vi vil! Undskyld, at vi nogle gange gør det onde, vi ikke vil! Længere behøver en bøn ikke være, før Gud forstår vore kvaler, og mere behøver vi ikke sige, før Gud tilgiver os. Ved dåb og nadver rækker han sin tilgivelse og sin medvind – og tænk, hvis bare vi også altid kunne række tilgivelse og medvind til hinanden. Så ville vores fællesskab blomstre, så håbet giver tro og kærligheden giver vækst både hos os selv og i vores familier og vort lille samfund. Og se, så er det måske slet ikke umuligt at elske Gud og elske vor næste som os selv. Med håb om, at Gud vil blæse livets glæde i os, så vi kan give medvinden videre. Glædelig pinse! Amen.
Pinsedag søndag den 9. juni kl. 9.30 Hunderup (kirkekaffe), kl. 11 Vilslev (dåb) Salmer: 1) DDS 290: I al sin glans nu stråler solen 2) DDS 285: Hør himmelsus! 3) DDS 441: Alle mine kilder --- 4) DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud 5) DDS 330: Du, som ud af intet skabte 6) DDS 725: Det dufter lysegrønt af græs
MEDDELELSER
Friluftsgudstjeneste i haven ved Vilslev præstegård mandag den 10. juni kl. 14 – bliver det dårligt vejr, trækker vi ind i Vilslev kirke. Efter gudstjenesten byder vi på kaffe og kage; Marie Louise vil bage tro, håb og kærlighed til os, og I skal bare tage en stol og et tæppe med, så vi kan få et par hyggelige timer. Der vil også være et børnehjørne, hvor små og store børn kan lege. (I Landsby Posten er der lidt forkerte oplysninger)
På onsdag den 12. juni kl. 10 holder vi Kirke for de små i Vilslev – det er en kort børnegudstjeneste for dagplejebørn og børnehavebørn, og alle er velkomne.
Fra fredag den 14. juni til søndag den 16. juni drager jeg på tur til København med 21 af de 27 unge, som blev konfirmeret sidste år. Jeg håber, de kommer hjem med mange gode opleveler i bagagen og en større forståelse for mange ting i vores danske samfund.
Søndag den 16. juni afløses jeg derfor af Katrine Gaub, som holder gudstjeneste i Jernved kl. 9.30 og i Hunderup kl. 11.
Om lidt har vi nadver og alle er velkomne.
I disse dage fejrer vi også noget, der virker luftigt, og som vi ikke sådan kan styre. Pinsen er kirkens tredje store højtid efter påske og jul, men hvor Gud i påske og jul så at sige kommer frem fra sit skjul, så indhylles Han ved pinsetid i noget knap så håndgribeligt. I julen blev Jesus født og vi fejrer, at Gud møder os som én ligesom os. I påsken fejrer vi, at dette menneske blev dræbt og opstod til nyt liv, og her ved pinsetid fejrer vi så, at Guds ånd lever videre imellem os, selvom Jesus fór til himmels (Kristi Himmelfartsdag). Det er gode ting at høre igennem året, at Gud er med os med den Ånd, som bindes til os ved dåben. Med den ånd vil Gud give os medvind på livets veje.
Pinsen er også kirkens fødselsdag, for det var ved pinsetid, at de første kristne fik medvind i sejlene og talte på så mange forskellige sprog, som der var sprog i verden dengang. Det var også galskab, men der var en mening med det. De samlede nemlig folk – ikke om deres egne events eller projekter, men omkring et budskab, som vi i dag stadig slider på, uden at det dog bliver slidt op. Når vi i trosbekendelsen hører om ”de helliges samfund”, så er det altså ikke, fordi vi er særligt hellige og fromme, men fordi vi er Jesu tjenere og vidner her hvor vi hver især arbejder og bor. Kirken er heller ikke en bygning, men et levende fællesskab, og det fællesskab blev født som et budskab til verden. Her 2000 år efter fødslen er vi stadig en kirke i verden for at samles og vidne om de store ting fra himlen, som er opsummeret i dét ene bud: Du skal elske Gud, og din næste som dig selv.
Ånden der blæser fra Gud, er altså kærlighedens medvind i vores verden, og det har vi brug for. Denne åndelige medvind skubber os i rigtig retning af kærlighed, for kærlighed giver mod på livet, giver trøst i sorgen, og giver håb i håbløsheden. Ja, kærlighed er ganske enkelt livets mening, for uden kærlighed ville alt være meningsløst. Det er ikke en udokumenteret påstand eller fake news, for enhver kan se sig omkring eller mærke efter i sit liv: Hvordan ville det være uden kærlighed? Nu er det dog ikke sådan, at der med kærlighed menes søde følelser, men at elske er at handle, og at være inspireret af Guds kærlighed er at gøre det retfærdige og dét, der skaber tro og håb. Ja, gøre det, der skaber den gode fred i os og omkring os.
Kærligheden er kimen og limen, der holder sammen på os, når vi er ved at falde fra hinanden, og som holder sammen på troen og håbet, når tvivlen nager og håbløsheden truer. Vi lever hver vores tilværelse med forskellige udfordringer, der kan presse og stresse os, så vore relationer lider under det; eller måske er økonomien så dårlig, at vi får de dårligt med os selv og hinanden; eller måske rammer sygdom os selv, eller én vi holder af, så der åbnes en sprække for, at tvivlen sår ukrudt og sender en virus ind i vores tro, håb og kærlighed.
Når vi samles her i kirken til pinse er det for at fejre, at Guds ånd stadig er hos os, selvom Jesus nu sidder ved Faderens højre hånd. Ånden blæser som vinden i vores verden, og den skubber os fra tvivl til tro; den skubber os til kirkelige fællesskab og gudstjenestens stille time med nærvær og eftertanke om de store ting. Herinde hører vi gang på gang, at vi ikke skal lade os skræmme, uanset hvad verden byder os og uanset hvad vi måtte opleve af modgang. Vi må aldrig blive modløse eller skræmte eller angste, for Gud er altid lige i nærheden; aldrig er han længere væk end et suk, en bøn eller et skrig. Han ønsker for hver og en af os, at vi får lykke, glæde og en fremtid.
Det gamle ord velsignelse dækker netop over, hvad Gud ønsker for os, og hvad vi bør ønske for hinanden; både for dem vi har tæt på og nært ved, og for dem, der er langt væk fra os. Velsignelse betyder, at man ønsker det bedste for hinanden, og i en tid hvor både naturens klima og det politiske klima kan buldre og brage og tordne løs som katastrofeblink, så er det vigtigt, at vi er nogle, som ønsker at være vidner på, at Gud ønsker velsignelse og fred på jord.
Ja, det er nemt at sige, men vi ved jo også, at vi ikke altid har fred med os selv; og vi ved jo ærlig talt også godt, at vi ikke altid ønsker det bedste for hinanden. For vi dummer os, vi synder og vi tænker og gør onde ting. Derfor må vi krybe til korset og sige undskyld både til Gud, og til os selv og til hinanden. Undskyld, at vi ikke altid gør det gode, vi vil! Undskyld, at vi nogle gange gør det onde, vi ikke vil! Længere behøver en bøn ikke være, før Gud forstår vore kvaler, og mere behøver vi ikke sige, før Gud tilgiver os. Ved dåb og nadver rækker han sin tilgivelse og sin medvind – og tænk, hvis bare vi også altid kunne række tilgivelse og medvind til hinanden. Så ville vores fællesskab blomstre, så håbet giver tro og kærligheden giver vækst både hos os selv og i vores familier og vort lille samfund. Og se, så er det måske slet ikke umuligt at elske Gud og elske vor næste som os selv. Med håb om, at Gud vil blæse livets glæde i os, så vi kan give medvinden videre. Glædelig pinse! Amen.
Pinsedag søndag den 9. juni kl. 9.30 Hunderup (kirkekaffe), kl. 11 Vilslev (dåb) Salmer: 1) DDS 290: I al sin glans nu stråler solen 2) DDS 285: Hør himmelsus! 3) DDS 441: Alle mine kilder --- 4) DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud 5) DDS 330: Du, som ud af intet skabte 6) DDS 725: Det dufter lysegrønt af græs
MEDDELELSER
Friluftsgudstjeneste i haven ved Vilslev præstegård mandag den 10. juni kl. 14 – bliver det dårligt vejr, trækker vi ind i Vilslev kirke. Efter gudstjenesten byder vi på kaffe og kage; Marie Louise vil bage tro, håb og kærlighed til os, og I skal bare tage en stol og et tæppe med, så vi kan få et par hyggelige timer. Der vil også være et børnehjørne, hvor små og store børn kan lege. (I Landsby Posten er der lidt forkerte oplysninger)
På onsdag den 12. juni kl. 10 holder vi Kirke for de små i Vilslev – det er en kort børnegudstjeneste for dagplejebørn og børnehavebørn, og alle er velkomne.
Fra fredag den 14. juni til søndag den 16. juni drager jeg på tur til København med 21 af de 27 unge, som blev konfirmeret sidste år. Jeg håber, de kommer hjem med mange gode opleveler i bagagen og en større forståelse for mange ting i vores danske samfund.
Søndag den 16. juni afløses jeg derfor af Katrine Gaub, som holder gudstjeneste i Jernved kl. 9.30 og i Hunderup kl. 11.
Om lidt har vi nadver og alle er velkomne.
