Na'aman hos profeten Elisa. Maleri af Abraham van Dijck, ca. 1655. Kilde: Wikimedia Commons.
Søndag den 24. oktober 2021 kl. 9.30 Vilslev (dåb, pige) kl. 11 Hjortlund, 21. søndag efter Trinitatis (I). SALMER: 748: Nu vågne alle Guds fugle små 448: Fyldt af glæde 49: ingen er så tryg i fare --- prædiken 379: der er en vej, som verden ikke kender nadversalme: 69, v. 5-6: Du fødtes på jord 80: Tak og ære være Gud. NB: I Hjortlund er det indført, at trosbekendelsen siges, og at man bagefter synger "Lad verden ej med al sin magt" vers 7 fra salme 123.
INTRO GT
Nu skal vi høre et afsnit fra 2 Kongebog i GT, hvor der er mange navne på spil. Aram var konge over aramæerne (et folkeslag i det nuværende Syrien) og Na’aman er en af hans hærfører, som nød stor respekt. Hærføreren var blevet spedalsk, men hans kone havde en tjenestepige fra Israel, som kendte til profeten Elisa; en mand af Guds nåde og visdom. Na’aman ville gerne blive rask, og han rejste til den hellige profet, og hvad der så skete, overraskede alle.
INTRO NT
Paulus var udsendt for at forkynde kristendom i Middelhavsområdet og han grundlagde menigheder og kirker mange steder, bl.a. i Efesos, en rig havneby på vestkysten af det nuværende Tyrkiet. Paulus taler tydeligt om, at livet som kristen er en kamp imod mørkets magter, og til kamp mod sådanne magter skal man iklædes en helt særlig rustning.
PRÆDIKEN
Det er enormt fascinerende at se tryllekunstnere save mennesker halvt over, svæve højt op, gå på vand, finde et udvalgt kort, trylle duer frem af balloner osv. Som barn var jeg vildt begejstret for disse kunster og jeg kunne side klistret til fjernsynet, når der var sådan noget i fjerneren; flotte shows, flotte dragter og lyssætning og stort publikum. Det var fremragende underholdning. Efterhånden som jeg voksede op, fortalte mine forældre og ældre søskende mig, at tryllekunst slet ikke var rigtig magi, men bare tricks og i grunden snyd og bedrag. Det magiske skær over tryllekunstnere blegnede for mig; end ikke flot lyssætning eller fyrværkeri kunne løfte tryllekunsterne op fra den skuffelse; tilbage stod almindelige mennesker på scenen, som jeg nu vidste, ikke var magiske, men ”bare” var enormt hurtige på fingrene og gode til at aflede opmærksomheden fra deres ene hånd, mens den anden hånd gjorde tricket muligt. Som lille dreng ville jeg have storhed og noget fantastisk, men blev skuffet over det almindelige. Som voksen må jeg indrømme, at man skal være imponerende hurtigt og ualmindelig dygtig for at være en god tryllekunstner.
Mange bliver også skuffede, når de møder Jesus eller den kristne kirke, for vi hører jo så meget om mirakler og helbredelser; og kommer man endelig til en gudstjeneste, så sker der jo ikke rigtig noget andet end at præsten beder og læser fra Bibelen, og vi synger salmer og går til nadver. Det er ikke super interessant, og der er hverken god underholdning, fedt lysshow eller fantastiske indslag med store åndelige oplevelser. Ikke i det udvendige i hvert fald. I de fleste af Danmarks 2200 sognekirker er præsterne ret tørre i det; de står der i deres sorte kjoler og hvide kraver og læser og prædiker, som man har gjort i årtier og århundreder, selvom almindelige mennesker kan have svært ved at forstå deres lange monologer. Vi kommer til kirke og vi går hjem igen, og intet synes at være forandret. Og dog er noget forandret, men ikke i det ydre. Vi har ikke fået ordnet tænderne eller fået en ny frisure (for en gudstjeneste er sjældent hårrejsende), men vi har med vore øre fået ord, bøn, musik og sang bragt ind i sindet, hjertet og sjælen. Og måske har én fået vand på hovedet ved en dåb og andre har spist brødet og vinen som Jesu Kristi legeme og blod, men ellers sker der ikke noget, der bagefter kan afsløre, at vi har været til gudstjeneste. I hvert fald ikke i det ydre.
I det indre kan intet menneske kigge ind; ingen af os kan se ind i hjertet på hinanden, men vi må stole på, at folk er modne nok til at være ærlige. Og ærlig talt vil vi da helst have synligt bevis for, at det nytter at gå til gudstjeneste; at Gud er til stede i sin hellige Ånd, og at nadveren virkelig er Jesus. Men beviser får vi ingen af, og det har mennesker aldrig fået i forhold til kristendom – heller ikke hos Jesus selv. Selvom han helbredte ved at lægge hænderne på de syge, så kunne alle andre stadig tvivle på, om det nu også var Jesu skyld, at den syge blev rask; alle andre kunne altid så tvivl om, hvorvidt Jesus havde magt og myndighed til at helbrede de syge.
Tvivlen er både en gave og en forbandelse; det er en gave, når man lader tvivlen komme nogen til gode, men det er en forbandelse, når man lader tvivlen ødelægge det gode. Selvfølgelig bør man tvivle om alt og tro på meget, men af tvivl bør man ikke tro på hvad som helst. Tvivl skaber usikkerhed, og usikkerhed skaber tøven adfærd, hvor man ikke kan eller tør vælge det ene frem for det andet, fordi man tvivler om begge ting.
Noget bør man tro på, for at få fast grund under sin eksistens og tilværelse. Derfor kommer vi til kirke for at døbe de små, for at også de skal have en fast grund at vokse op på, selvom hele verden så skulle ramle sammen. For den faste grund er dannet ved Ord af Guds egen mund. Dét faste fundament har Gud selv lagt, og selvom vi så skulle gå i gulvet eller blive sendt til tælling, så er fundamentet- stadig Guds værk og det betyder, at vi selv i livets hårde og svære tider ikke er efterladt eller opgivet; for Gud bevarer os her i livet.
Ja, det handler om tro – hvad andet er der? Det handler om tro, når de unge konfirmeres og ved alteret over for præst og gæster og Gud siger ja til fortsat at leve på dåbens fundament. Det handler om tro, når vi knæler ved alteret og over for præst og gæster og Gud siger ja til at leve med hinanden i medgang og modgang. Det handler om tro, når man mægtig eller fattig kommer til Jesus og spørger om hjælp og helbredelse, og Jesus siger: “Gå hjem!”, og man så går hjem uden at forvente mere end dét ord. Uden at forvente et flot og storslået show med lys og farver, engle fra himlen eller dæmoners kamp og uddrivelse. Jo, alt i livet handler om tro.
Hvem tror du på? Man behøver ikke svare med ord, for man svarer ved den måde, man lever på. Lever man for sig selv i sin egen skærm og navlefokus, så tror man mest på sig selv og mindst på Gud og andre; lever man i bevidsthed om fællesskab med mennesker og Gud, så går man både til sognets arrangementer og til kirke. Lever man som single eller i forhold, med kæledyr eller børn, et aktivt eller stillesiddende liv, ja, hvad man vælger, siger alt sammen også noget om, hvad og hvem man tror på. Hjælper man andre eller er man ligeglad, så viser det også, hvad man tror på og står for.
Men det er jo godt nok alt sammen. ”Og hva’ så?”, kunne man spørge. Jo, ligesom jeg som barnelig dreng blev vældig fascineret af tryllekunstnernes magi, bliver jeg nu vældig fascineret og opmuntret over, at Gud har ladet solen stå op igen i dag og har bragt os sammen her i kirken; jeg tror på, at Gud gør verden mere magisk for os; der gemmer sig glimt af velsignelse og glæde på steder, vi ikke havde forventet. Og Jesus har besejret synd og død og Djævel, så vi er frie til at leve. Det er stort. Skal vi så ikke leve for hinanden i stedet for bare at lukke os inde i os selv? Leve for at hjælpe de fattige, fremmede, flygtninge, frygtsomme og forvirrede. Leve for at være velsignelse for dem, der savner tro, trøst og tryghed; være lys for dem, der er i mørke og skygge. Jesus har vist og vejen, sandheden og livet; lad os derfor gå herfra og på vejene derud, sendt af Jesus på Guds bud. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN
Kære Gud i himlene! Du som er vores Far og skaber, vores bror og frelser, du, som gi’r os liv og gør os glade. Lad det også blive søndag for os i vore liv, så også vi kan gå med hviledagens fred ind til dagen. Lad glæden stråle os i møde og lad din glæde stråle andre i møde igennem os. Vi beder for mennesker af anden tro og mennesker af ingen tro, at de må omvende sig og tro på dig. Vi beder for dem, der ikke har tid til at komme til gudstjeneste og for dem, der ikke har lyst. Skab tiden for dem og væk lysten i dem til at høre dit budskab om nåde og barmhjertighed i en verden, der trænger til tro, håb og kærlighed. Vi beder for dronning, folketing og regering og vi beder om, at du vil vejlede os i vores personlige ansvar for hinanden, at vi må være til gavn og glæde. I Jesu navn. Amen.
MEDDELELSER
På søndag den 31. oktober indbydes familier til en kort familiegudstjeneste i Hunderup Kirke, hvor det hele er lidt mindre højtideligt og mere i børnehøjde. Emnet er: ”Som lyn fra en klar himmel”, og det kan være, vi kommer lidt mere i stødet?
Kl. 19 fejrer vi reformationsgudstjeneste i Jernved Kirke med kirkekaffe. Fokus er på Martin Luthers reformation, og vi stiller skarpt på, hvordan reformationen stadig er i gang i vores folkekirke.
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
INTRO GT
Nu skal vi høre et afsnit fra 2 Kongebog i GT, hvor der er mange navne på spil. Aram var konge over aramæerne (et folkeslag i det nuværende Syrien) og Na’aman er en af hans hærfører, som nød stor respekt. Hærføreren var blevet spedalsk, men hans kone havde en tjenestepige fra Israel, som kendte til profeten Elisa; en mand af Guds nåde og visdom. Na’aman ville gerne blive rask, og han rejste til den hellige profet, og hvad der så skete, overraskede alle.
INTRO NT
Paulus var udsendt for at forkynde kristendom i Middelhavsområdet og han grundlagde menigheder og kirker mange steder, bl.a. i Efesos, en rig havneby på vestkysten af det nuværende Tyrkiet. Paulus taler tydeligt om, at livet som kristen er en kamp imod mørkets magter, og til kamp mod sådanne magter skal man iklædes en helt særlig rustning.
PRÆDIKEN
Det er enormt fascinerende at se tryllekunstnere save mennesker halvt over, svæve højt op, gå på vand, finde et udvalgt kort, trylle duer frem af balloner osv. Som barn var jeg vildt begejstret for disse kunster og jeg kunne side klistret til fjernsynet, når der var sådan noget i fjerneren; flotte shows, flotte dragter og lyssætning og stort publikum. Det var fremragende underholdning. Efterhånden som jeg voksede op, fortalte mine forældre og ældre søskende mig, at tryllekunst slet ikke var rigtig magi, men bare tricks og i grunden snyd og bedrag. Det magiske skær over tryllekunstnere blegnede for mig; end ikke flot lyssætning eller fyrværkeri kunne løfte tryllekunsterne op fra den skuffelse; tilbage stod almindelige mennesker på scenen, som jeg nu vidste, ikke var magiske, men ”bare” var enormt hurtige på fingrene og gode til at aflede opmærksomheden fra deres ene hånd, mens den anden hånd gjorde tricket muligt. Som lille dreng ville jeg have storhed og noget fantastisk, men blev skuffet over det almindelige. Som voksen må jeg indrømme, at man skal være imponerende hurtigt og ualmindelig dygtig for at være en god tryllekunstner.
Mange bliver også skuffede, når de møder Jesus eller den kristne kirke, for vi hører jo så meget om mirakler og helbredelser; og kommer man endelig til en gudstjeneste, så sker der jo ikke rigtig noget andet end at præsten beder og læser fra Bibelen, og vi synger salmer og går til nadver. Det er ikke super interessant, og der er hverken god underholdning, fedt lysshow eller fantastiske indslag med store åndelige oplevelser. Ikke i det udvendige i hvert fald. I de fleste af Danmarks 2200 sognekirker er præsterne ret tørre i det; de står der i deres sorte kjoler og hvide kraver og læser og prædiker, som man har gjort i årtier og århundreder, selvom almindelige mennesker kan have svært ved at forstå deres lange monologer. Vi kommer til kirke og vi går hjem igen, og intet synes at være forandret. Og dog er noget forandret, men ikke i det ydre. Vi har ikke fået ordnet tænderne eller fået en ny frisure (for en gudstjeneste er sjældent hårrejsende), men vi har med vore øre fået ord, bøn, musik og sang bragt ind i sindet, hjertet og sjælen. Og måske har én fået vand på hovedet ved en dåb og andre har spist brødet og vinen som Jesu Kristi legeme og blod, men ellers sker der ikke noget, der bagefter kan afsløre, at vi har været til gudstjeneste. I hvert fald ikke i det ydre.
I det indre kan intet menneske kigge ind; ingen af os kan se ind i hjertet på hinanden, men vi må stole på, at folk er modne nok til at være ærlige. Og ærlig talt vil vi da helst have synligt bevis for, at det nytter at gå til gudstjeneste; at Gud er til stede i sin hellige Ånd, og at nadveren virkelig er Jesus. Men beviser får vi ingen af, og det har mennesker aldrig fået i forhold til kristendom – heller ikke hos Jesus selv. Selvom han helbredte ved at lægge hænderne på de syge, så kunne alle andre stadig tvivle på, om det nu også var Jesu skyld, at den syge blev rask; alle andre kunne altid så tvivl om, hvorvidt Jesus havde magt og myndighed til at helbrede de syge.
Tvivlen er både en gave og en forbandelse; det er en gave, når man lader tvivlen komme nogen til gode, men det er en forbandelse, når man lader tvivlen ødelægge det gode. Selvfølgelig bør man tvivle om alt og tro på meget, men af tvivl bør man ikke tro på hvad som helst. Tvivl skaber usikkerhed, og usikkerhed skaber tøven adfærd, hvor man ikke kan eller tør vælge det ene frem for det andet, fordi man tvivler om begge ting.
Noget bør man tro på, for at få fast grund under sin eksistens og tilværelse. Derfor kommer vi til kirke for at døbe de små, for at også de skal have en fast grund at vokse op på, selvom hele verden så skulle ramle sammen. For den faste grund er dannet ved Ord af Guds egen mund. Dét faste fundament har Gud selv lagt, og selvom vi så skulle gå i gulvet eller blive sendt til tælling, så er fundamentet- stadig Guds værk og det betyder, at vi selv i livets hårde og svære tider ikke er efterladt eller opgivet; for Gud bevarer os her i livet.
Ja, det handler om tro – hvad andet er der? Det handler om tro, når de unge konfirmeres og ved alteret over for præst og gæster og Gud siger ja til fortsat at leve på dåbens fundament. Det handler om tro, når vi knæler ved alteret og over for præst og gæster og Gud siger ja til at leve med hinanden i medgang og modgang. Det handler om tro, når man mægtig eller fattig kommer til Jesus og spørger om hjælp og helbredelse, og Jesus siger: “Gå hjem!”, og man så går hjem uden at forvente mere end dét ord. Uden at forvente et flot og storslået show med lys og farver, engle fra himlen eller dæmoners kamp og uddrivelse. Jo, alt i livet handler om tro.
Hvem tror du på? Man behøver ikke svare med ord, for man svarer ved den måde, man lever på. Lever man for sig selv i sin egen skærm og navlefokus, så tror man mest på sig selv og mindst på Gud og andre; lever man i bevidsthed om fællesskab med mennesker og Gud, så går man både til sognets arrangementer og til kirke. Lever man som single eller i forhold, med kæledyr eller børn, et aktivt eller stillesiddende liv, ja, hvad man vælger, siger alt sammen også noget om, hvad og hvem man tror på. Hjælper man andre eller er man ligeglad, så viser det også, hvad man tror på og står for.
Men det er jo godt nok alt sammen. ”Og hva’ så?”, kunne man spørge. Jo, ligesom jeg som barnelig dreng blev vældig fascineret af tryllekunstnernes magi, bliver jeg nu vældig fascineret og opmuntret over, at Gud har ladet solen stå op igen i dag og har bragt os sammen her i kirken; jeg tror på, at Gud gør verden mere magisk for os; der gemmer sig glimt af velsignelse og glæde på steder, vi ikke havde forventet. Og Jesus har besejret synd og død og Djævel, så vi er frie til at leve. Det er stort. Skal vi så ikke leve for hinanden i stedet for bare at lukke os inde i os selv? Leve for at hjælpe de fattige, fremmede, flygtninge, frygtsomme og forvirrede. Leve for at være velsignelse for dem, der savner tro, trøst og tryghed; være lys for dem, der er i mørke og skygge. Jesus har vist og vejen, sandheden og livet; lad os derfor gå herfra og på vejene derud, sendt af Jesus på Guds bud. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN
Kære Gud i himlene! Du som er vores Far og skaber, vores bror og frelser, du, som gi’r os liv og gør os glade. Lad det også blive søndag for os i vore liv, så også vi kan gå med hviledagens fred ind til dagen. Lad glæden stråle os i møde og lad din glæde stråle andre i møde igennem os. Vi beder for mennesker af anden tro og mennesker af ingen tro, at de må omvende sig og tro på dig. Vi beder for dem, der ikke har tid til at komme til gudstjeneste og for dem, der ikke har lyst. Skab tiden for dem og væk lysten i dem til at høre dit budskab om nåde og barmhjertighed i en verden, der trænger til tro, håb og kærlighed. Vi beder for dronning, folketing og regering og vi beder om, at du vil vejlede os i vores personlige ansvar for hinanden, at vi må være til gavn og glæde. I Jesu navn. Amen.
MEDDELELSER
På søndag den 31. oktober indbydes familier til en kort familiegudstjeneste i Hunderup Kirke, hvor det hele er lidt mindre højtideligt og mere i børnehøjde. Emnet er: ”Som lyn fra en klar himmel”, og det kan være, vi kommer lidt mere i stødet?
Kl. 19 fejrer vi reformationsgudstjeneste i Jernved Kirke med kirkekaffe. Fokus er på Martin Luthers reformation, og vi stiller skarpt på, hvordan reformationen stadig er i gang i vores folkekirke.
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
