Indledning til Salmisten
Kong David var den største konge i Det Gamle Testamente, og han har skrevet en del salmer, hvoraf 150 er bevaret i Bibelen. Vi ved ikke præcist, hvordan salmerne oprindeligt er blevet brugt, og det er svært at forestille sig, de har været sunget, sådan som vi synger salmer. Som regel omtales Kong David bare som ”salmisten”, altså ham, der har skrevet salmen, og i dag skal vi høre fra salme 92, hvor David lovpriser Gud i al hans storheds skræmmende vælde og frygtelige magt; og David beder om, at Gud må styrke hans menneskehænders værk på jorden.
Indledning til Jakobsbrevet
Dette brev i det nye testamente er skrevet af Jesus’ bror, Jakob. Han skrev til en menighed, en kirke, for at advare dem om deres hovmodighed med at planlægge en masse ude i fremtiden som om, de havde alverdens tid til rådighed. Praleri er af det onde, siger Jakob, for når man praler, har man ikke Gud for øje; det er meget menneskeligt, men det er også synd.
Prædiken
Så blev det altså 1. januar i det nye år, og det nye årti vi kalder 20-20. Forleden var jeg ude at handle, og der så jeg et skilt med teksten: Godt nytår og godt udsalg! Sådan kan det vel også siges. Ligesom følelserne summer omkring juleaften med høje forventninger, sådan er nytårsaften og overgangen fra det gamle til det nye også fyldt med tanker og følelser. Vi kigger tilbage på året, der er gået og ser frem mod det år, der ligger forude. Det er en del af traditionen omkring nytårsfejring, at medierne tager os på en tur tilbage igennem det forgangne år og gør ophold ved de gode og dårlige begivenheder, der kom til at sætte præg på år 2019. Det skal jeg dog ikke bruge tiden på her, men tale på en anden måde om nytåret.
På en måde er nytårsaften overgangen mellem døden og fødslen; vi begraver år 2019 og modtager år 2020 som et nyfødt barn. Noget lægger man bag sig, og andet ser man frem til. Man kan græde af sorgens smerte over dødens indhug i livet, og man kan græde en anden ængstelig og forventningsfuld glædesgråd over det liv der langsomt kommer os til i form af dage og muligheder der lægges frem. Ligeså fyldte vi kan være af glæde over livets under med det nyfødte barn i vore hænder, sådan kan vi også glæde os over det nye år, der gives os.
Hvordan skal vi tage fat på det nye år? Ja, det skal vi med Fadervor, for denne bøn beder vi både til forberedelse og forsvar, både når vi beder den alene og i fællesskab. I bønnen åbner sig et festfyrværkeri af troens farver, og denne lille bøn kan forvandle og forandre os på andre måder end vore egne nytårsfortsæt. Fadervor er en stille måde at begynde året på, og det er meget rart efter dage med megen mad og festligheder, larm og løjer. Nu er det tid til eftertanke, til bøn og stilhed, ligesom meditation, hvor vi mentalt fokuserer på det åndelige, på Guds gerning i vores liv. Lad verden uden for hvile lidt med julens forventninger og gaver samt nytåret med festligheder og fortsæt. Lad os samles både fysisk og mentalt, psykisk og åndeligt herinde i det gamle kirkerum, hvor vi kan finde rum til vore følelser og tanker om året, der gik, og stille tænke over året, der kommer. Kirken er et åndehul i vort samfund. Denne dag er den første dag i det nye år; lad os derfor ikke haste til arbejde eller ud i kalenderens mange dage, men lad os gå roligt til værks og begynde med bønnen.
Hvis I slår op på den sidste side i salmebogen allerbagerst, finder I Fadervor i to versioner; den ene begynder med ”Fader vor”, det er den gamle version med ordene thi (for) og vorde (blive), og som vi bruger her i kirken. Nedenunder står en nyere oversættelse, der begynder med Vor Fader. Ny Testamente blev oprindelig skrevet på oldgræsk, og det har man selvfølgelig oversat på forskellige måder igennem tiden. Jesus lærte sine disciple denne bøn for 2.000 år siden, men den er stadig slidstærk og kan bruges i mange sammenhænge. Vi bruger den i kirken ved alle gudstjenester, og især ved dåb og nadver. I vores daglige liv kan vi også ty til bønnen for at finde fred med os selv; dengang jeg flyttede til Århus, var jeg for første gang langt hjemmefra og alene i en storby, hvor jeg ingen kendte. Den første aften i min nye lejlighed blev jeg grebet af frygt og angst, og begyndte med en stille, bange stemme at fremstamme Fadervor. Langsomt men sikkert faldt roen over mig, og det er for mig blevet et bevis på og et vidnesbyrd om, at alene ordene i Jesu egen bøn har en stor og konkret virkning og kraft. Fadervor fjernede frygten. Der er evighed i bønnen, og der er ydmyghed og en bro mellem Gud og mennesker. Tro kræver ro; og i roen kan man søge dybt. Det er i dybden, at man skal finde det sikre fundament i sit liv og fodfæste i livets storme; sådan et fundament er Fadervor. Det er derfor, vi kredser om bønnen på denne første dag i det nye år.
Vi har bedt Fadervor så mange gange, at vi kan lire den af uden at tænke over ordene; men i dag skal vi tænke over ordene. Allerede i første linje placeres vi som børn på jorden med en Far i himlene; dvs. han er i alle de himle, der måtte være. På den måde vil Jesus lære os, at han er en bror for os, og at vi er Guds børn. Når vi er Guds børn ved dåb og har fået det samme håb til frelse og liv i evighed, så skal vi også leve med kærlighed til hinanden. Derved bliver Guds navn helligt for os, og derved kommer hans rige og bliver virkelighed for os. At leve i tro og kærlighed er at leve med dybde, nærvær og ydmyghed. Når vi lever sådan, sker Guds vilje på jorden, fordi ondskaben forhindres og fred, frihed og glæde blomstrer op. Gud giver os sin vilje, ligesom han sørger for os med dagligt brød; hvilket er alt det, vi behøver i hverdagen. Og når vi lever i kærlighed til hinanden, skal vi også drage omsorg for at andre får, hvad de behøver; bøn er altså ikke bare passivt at se til og bede Gud om alting, men også at vi selv besinder os på at give ud af det, vi har i overflod. Det gode vi vil, det gør vi ikke altid, og derfor beder vi om, at Gud vil forlade os vores skyld, og at han vil høre vores bøn, selvom vi ikke har gjort os fortjente til det. Derfor beder vi om nåde, og derfor skal vi også vise andre nåde og overbærenhed. For der lurer altid den fristelse, at vi begår uret mod andre; derfor beder vi om, at vi må indse vore fejl og rette op på dem, så vi derved kan blive befriet fra Djævelens snedige plan om, at vi kun elsker vore egne og hader vore fjender. Tværtimod skal vi jo med Jesu egne ord elske både ven og fjende og gøre godt mod alle.
Det var en hurtig gennemgang af Fadervor, og som I har fornemmet, er der stor dybde i den stille, gamle bøn. Selvom det er som at få serveret et stykke sejt kød, som man må bruge langt tid på at tygge på for at kunne sluge og fordøje, så er der en simpel metode for os alle til at nå dybere ned i Fadervor: nemlig at bruge tid på det. Bed bønnen langsomt – måske ord for ord. Smag på ordene, og sæt hvert ord i sammenhæng med Jesu liv og gerninger; sæt ordene i sammenhæng med vort eget liv. Tænk over, hvad vi beder om; og hvorfor vi beder om det. Måske skal man være teolog for at finde denne korte og oldgamle bøn så fascinerende, men jeg håber, at vi alle vil tage (dele af) bønnen med ind i hver en dag af 2020. Bed bønnen morgen eller aften, eller bare når vi har en ledig stund; vi skal bede den for vores egen skyld.
Når vi beder, så kan vi ikke prale; og når vi beder, så styrker Gud vore hænders værk. I bønnen kan vi mærke Guds nærvær, og måske er det derfor, at det er så skræmmende for mange at folde hænderne og lukke verdens larm og støj ude i nogle få sekunder. Når vi folder hænderne kan de ikke rode med mobiler eller alt muligt andet. At bede er at besinde sig, at fokusere og meditere; det er at samle vejrtrækningen, inden man skal tage fat på det, man skal gøre. Lad os bruge kirken til at øve os i at bede, og lad os så med Fadervor i mund og hjerte gå ud i 2020; i hverdagene og alle de sammenhænge, hvor vi skal være, for dér håbet og troen at bære. Så vil vi se freden gro, glæden blomstre og Guds himmerige vise sig som kærlighedens samfund på trods af alt det, vi ellers måtte bære på og slås med. Kære alle - godt nytår! Må Gud bevare og velsigne os alle. Amen.
Lovprisning
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, en sand, treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Kirkebøn
I dag vil kirkebønnen være en langsom læsning af Fadervor. Jeg læser op, og I skal lytte. Fold hænderne, fokusér på ordene, I hører og lad os alle bede:
Fadervor, du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen.
MEDDELELSER
På søndag den 5. januar står Katrine Gaub fr gudstjenester i Vilslev kl. 9.30 og i Hjortlund kl. 11. Søndag den 12. januar er jeg igen på min pind, og da fejrer vi gudstjeneste her i kirken kl. 9.30 efterfulgt af kirkekaffe.
Efter gudstjenesten er menighedsrådet vært ved kransekage og et glas bobler, så vi kan skåle og ønske hinanden godt nytår.