Jesus' omskærelse. Maleri af Mesteren af det hellige slægtskab den yngre, 1500-tallet. Kilde: Wikimedia Commons.
Nytårsdag (01-01-2023), Første tekstrække, kl. 16.30 Hunderup https://www.bibelselskabet.dk/nytaarsdag-fra-foerste-raekke - Dorte fri - Hans Henrik vikar
712: Vær velkommen 56 Jesus er navnet mageløst 331: Uberørt af byens travlhed — 55 Ved Jesu navn forlades alle synder (synges 2 gange for at vi lærer den) Fadervor + velsignelse 7 Herre Gud! Dit dyre navn og ære. Der er ingen altergang.
INTRO GT
I dette afsnit fra GT hører vi om Abraham, der kaldes af Gud til at drage på en dannelsesrejse ud i det ukendte med løfter om storhed. Ud af Abrahams troskab og slægt skal alle jordens folk velsignes; og det var også ud af Abrahams efterkommere, at Jesus engang trådte frem. Rejs jer blot og hør: Denne hellige lektie skrives i Første Mosebog…
INTRO NT
For Paulus er der to tilstande for et menneske: Der er en tilstand før tro og dåb og en tilstand efter. Før dåben er man under loven, hvilket vil sige, at man kun bliver retfærdig over for Gud, hvis man opfylder loven til punkt og prikke i sjæl og sind og hjerte, men efter dåben bliver man kun retfærdig, hvis man tror. Det er store sager, og vi kan glæde os over at være døbte, for vores evighedshåb er i vores barnedåb. Rejs jer blot og hør: Epistlen skriver apostlen Paulus til galaterne…
PRÆDIKEN
Her på årets første dag vil jeg prædike om det, at vi har begreber for alting - selv det, vi ikke har begreb om. Vi kalder det nye år for 2023, men hvad betyder det egentligt? Hvad gemmer der sig bag et navn eller en betegnelse? Alting hedder noget - alting har et navn - der er et udtryk for alle ting og alting. Også selvom vi ikke aner, hvad den der ting hedder, som man i butikken lægger på båndet mellem varerne. Hvad dens officielle navn er, afslører jeg til sidst i min prædiken. På de første sider af Bibelen læser vi om skabelsen af det hele. Det første navn, vi støder på, er ’Gud’, selvom man kan diskutere, hvorvidt det er et navn eller en egenskab. Altså, Gud er gud, fordi ingen andre er eller kan være dét, som Gud er. Andre steder i Bibelen læser vi, at Guds navn er Jahve eller Jehova eller Herren osv. Kær gud har mange navne. Det første menneske blev kaldt Adam, for det hebraiske ord for ’menneske’ er det samme som navnet ’Adam’. Adam var altså ganske enkelt et menneske. Kedeligt navn; det betegner jo bare tingen i sig selv. Nåja, så er der jo også på hebraisk et ordspil mellem navnet ’Adam’ og ’jord’! Ikke at Adam havde jord i hovedet eller under neglene, nej, han var ganske enkelt dannet af jord. Eva derimod er – som kvinder jo generelt er – langt mere interessant, for hun fik et navn med stor dybde og betydning. På hebraisk er der nemlig et ordspil mellem ’Eva’ og ’alle mennesker’ og faktisk også ’alt levende’. Så kort oprids: Adam = Jord, Eva = Alt levende! Og så påstår man, at kvinden er det svage køn!
Vi har et navn, og vores navn har en betydning, og det kan man fordybe sig meget mere i, end der er behov for. Hvis man gerne vil have et stærkt barn, skal man jo gøre meget andet, end bare kalde det ’Bjørn’. Et navn er ikke afgørende i sig selv, og man kan da også skifte navn senere i livet, hvis man ikke synes, at ens forældre har gjort det godt nok, og hvis man føler, at man ikke kan være i det, der blev besluttet for én. Det kan der være mange gode og dårlige grunde til, men i hvert fald betyder det noget, hvad vi hedder, og hvad andre kalder os. Det betyder også noget, når ens datter pludseligt opdager, at forældrenes navne ikke er ”mor og ”far”.
Det er kommet som en stor afsløring for mange: Jesus hed faktisk ikke ’Jesus’. Der findes mange youtube-videoer af især amerikanere, der bruger meget tid på at forklare, at Jesus i virkeligheden faktisk slet ikke hed Jesus. Hvis man kunne rejse tilbage i tiden til Jesu tid i Israel, og begyndte at spørge efter en ’Jesus’, så ville folk kigge underligt på én. For ’Jesus’ er en græsk-latinsk oversættelse af det ret almindelige hebraiske navn Yeshua eller Josva. Vi har endda en bog i Bibelen, der hedder Josvabogen. Dét navn afledes af det hebraiske ord jesha, der betyder frelse. Et meget passende navn til Jesus. Nå, men Josva var vel lige så almindeligt et navn som ’Jørgen’, men hvis man tager til Amerika og råber på ’Jørgen’, kigger folk underligt; siger man derimod ’George’, så falder tiøren. Det danske navn Jørgen er nemlig George på engelsk. Ligesom Josva på hebraisk og Jesus på dansk. Men mon ikke Guds Søn forstår os, uanset om vi beder til ham på dansk eller hebraisk? Det tror jeg!
Da Jesus skulle have sit navn, skulle han også omskæres. Det var tegnet på pagten eller aftalen fra gamle dage. Et tegn på den aftale, der blev indgået mellem Gud og Abraham (1 Mos 17), der gik ud på, Abraham skulle blive stamfader til en stor slægt. I løbet af Det gamle Testamente forstærkes dén pagt med flere andre aftaler bl.a. med De Ti Bud (5 Mos 10). Og som vi har hørt i dag, skal aftalen føre til velsignelse af alle jordens slægter. Aftalen handlede dog ikke kun om slægt og folk eller at få landet Israel, men især om, at der er liv og glæde ved at holde sig til den levende Gud. Og det gør jøderne ved at drengene bliver omskåret og ved at alle overholder Guds bud. Den gamle pagt blev ved Jesus erstattet af dåben. For selvom Jesus var omskåret og dermed var med i den gamle pagt, så blev han også døbt og oprettede dermed en ny aftale. Hvor man kan se omskærelse i det fysiske, så kan dåbens tegn ikke længere ses – men det kan heller ikke vaskes af, uanset om man bruger muddervand eller Ajax. Dåbstegnet er håbstegnet; uudviskeligt, usynligt og uendeligt. Et tegn, som alle andre nem kan mistro, og kun Gud kan se. Dog er løftet i aftalen det samme: Holder vi pagten eller aftalen og bliver døbt, så lover Gud os evig følgeskab igennem medgang og modgang, ild og vand. I en tid hvor alt forandres hurtigere, satser vi på ham, der gennem alle ting og alle tider er den samme gode frelser og som for alle mennesker rummer det samme håb, som vi blev overøst med i vores dåb.
Fordi man som kristen ikke kan fremvise noget tydeligt tegn på, at man tilhører en aftale med Gud, så bliver hele sagen et spørgsmål om tro. Omskærelse er tydeligt og den medfølgende aftale eller pagt bestod i at overholde Guds lov og bud. Det er også synligt; hvem er lovbryder, eller hvem er lovretfærdig? Det kan man bedømme hinanden efter. Men når man er døbt og ikke kan siges at følge en særlig lov som tegn på sin tro, ja, så har man slet ikke noget at fremvise; ikke noget at være stolt af; ikke noget at dømme hinanden efter. Troen er altså en privatsag; en sag mellem hver enkelt og Gud. Alt hvad vi gør, kan ikke-troende også gøre. Det er altså kun Gud i sidste ende, der kan bedømme vores tro, trofasthed og ægthed i forhold til at holde os til de løfter, der blev sagt ja til ved vores dåb; den dåb, der blev vores eneste håb i livet; et håb om, at uanset hvordan det går år efter år, så går Gud med som liv og glæde, velsignelse og sjælefred. Derfor er det også kun Gud, der kender vores sande navn, og han kalder på os. Kalder os til kirke for at vi kan velsignes af nærvær og samvær omkring dåb og håb; kalder os til at handle i hverdagen i forhold til det håb, vi har. For ved det kristne håb skal alle jordens slægter velsignes. For nogle er troen som boblevand, for andre som et festfyrværkeri, for andre igen som en lækker menu, der nydes én gang årlig, og for atter andre - noget helt andet. Troen er hvad vi gør det til. Og et nytårsforsæt kunne være at gøre lidt mere ved det? Eller: Tænk over dit navn – kommer det andre til gavn?
Lad os afslutte denne prædiken med afsløringen. Den ting, der ligger på kassebåndet, og som vi mange gange har haft i hænderne, har også et navn. Den har en konkret funktion, og det kan vi som mennesker godt misunde den, for det er ikke altid, at vi selv ved, hvad vores opgave og funktion er. Sådan en ting på kassebåndet behøver ikke tænke eller have nytårsforsæt, for ingen spørger, om den vil være eller gøre noget andet. Den er en ting; det er vi ikke. Levende som vi er, er vi skabt af den levende Gud, og vi har fået indblæst en livsånd i vores samvittighed og hjerte, der gør, at vi skal tænke og føle og reflektere; nogle gange fortryde og sig undskyld, men i alle ting skal vi – blive ved! Stå op og komme i gang, leve livet med glædessang. For Gud er med os, følger os, holder sit løfte og er med lige fra dåbens pagt ind i hver dags lille afmagt. I 2003 vedtog Dansk Sprognævn at adskillelsesenheden på kassebåndet hedder ’en skillert’. Således klogere på dét og ikke mindst på Jesu navn og gavn, kan vi trygt gå ind i det nye år. Godt nytår! Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN Lad os alle bede. Kære Gud, vort himmelske lys på jord / lad os juble over dit glædelige ord / at kristendom for syndere og hedninge til jorden kom / for at frelse os og redde os fra andres og vor egen dom. / Jesus lyste for mange engang / lad ham også bliver vores håbslys og glædessang / vi længes efter tro, håb og kærlighed, så tak at du selv kom helt herned. / Helligånd, du er vor livskraft / og for vores tro en livgivende saft. / Gud, giv os din styrke og mod / til at stå det onde imod. / Vær du lys for vore fødder / giv vor tro dybere rødder / og lad håb og kærlighed nå alle mennesker fra evighed og til evighed. / Amen.
MEDDELELSER
Hunderup
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen Paulus ønske for og med hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
712: Vær velkommen 56 Jesus er navnet mageløst 331: Uberørt af byens travlhed — 55 Ved Jesu navn forlades alle synder (synges 2 gange for at vi lærer den) Fadervor + velsignelse 7 Herre Gud! Dit dyre navn og ære. Der er ingen altergang.
INTRO GT
I dette afsnit fra GT hører vi om Abraham, der kaldes af Gud til at drage på en dannelsesrejse ud i det ukendte med løfter om storhed. Ud af Abrahams troskab og slægt skal alle jordens folk velsignes; og det var også ud af Abrahams efterkommere, at Jesus engang trådte frem. Rejs jer blot og hør: Denne hellige lektie skrives i Første Mosebog…
INTRO NT
For Paulus er der to tilstande for et menneske: Der er en tilstand før tro og dåb og en tilstand efter. Før dåben er man under loven, hvilket vil sige, at man kun bliver retfærdig over for Gud, hvis man opfylder loven til punkt og prikke i sjæl og sind og hjerte, men efter dåben bliver man kun retfærdig, hvis man tror. Det er store sager, og vi kan glæde os over at være døbte, for vores evighedshåb er i vores barnedåb. Rejs jer blot og hør: Epistlen skriver apostlen Paulus til galaterne…
PRÆDIKEN
Her på årets første dag vil jeg prædike om det, at vi har begreber for alting - selv det, vi ikke har begreb om. Vi kalder det nye år for 2023, men hvad betyder det egentligt? Hvad gemmer der sig bag et navn eller en betegnelse? Alting hedder noget - alting har et navn - der er et udtryk for alle ting og alting. Også selvom vi ikke aner, hvad den der ting hedder, som man i butikken lægger på båndet mellem varerne. Hvad dens officielle navn er, afslører jeg til sidst i min prædiken. På de første sider af Bibelen læser vi om skabelsen af det hele. Det første navn, vi støder på, er ’Gud’, selvom man kan diskutere, hvorvidt det er et navn eller en egenskab. Altså, Gud er gud, fordi ingen andre er eller kan være dét, som Gud er. Andre steder i Bibelen læser vi, at Guds navn er Jahve eller Jehova eller Herren osv. Kær gud har mange navne. Det første menneske blev kaldt Adam, for det hebraiske ord for ’menneske’ er det samme som navnet ’Adam’. Adam var altså ganske enkelt et menneske. Kedeligt navn; det betegner jo bare tingen i sig selv. Nåja, så er der jo også på hebraisk et ordspil mellem navnet ’Adam’ og ’jord’! Ikke at Adam havde jord i hovedet eller under neglene, nej, han var ganske enkelt dannet af jord. Eva derimod er – som kvinder jo generelt er – langt mere interessant, for hun fik et navn med stor dybde og betydning. På hebraisk er der nemlig et ordspil mellem ’Eva’ og ’alle mennesker’ og faktisk også ’alt levende’. Så kort oprids: Adam = Jord, Eva = Alt levende! Og så påstår man, at kvinden er det svage køn!
Vi har et navn, og vores navn har en betydning, og det kan man fordybe sig meget mere i, end der er behov for. Hvis man gerne vil have et stærkt barn, skal man jo gøre meget andet, end bare kalde det ’Bjørn’. Et navn er ikke afgørende i sig selv, og man kan da også skifte navn senere i livet, hvis man ikke synes, at ens forældre har gjort det godt nok, og hvis man føler, at man ikke kan være i det, der blev besluttet for én. Det kan der være mange gode og dårlige grunde til, men i hvert fald betyder det noget, hvad vi hedder, og hvad andre kalder os. Det betyder også noget, når ens datter pludseligt opdager, at forældrenes navne ikke er ”mor og ”far”.
Det er kommet som en stor afsløring for mange: Jesus hed faktisk ikke ’Jesus’. Der findes mange youtube-videoer af især amerikanere, der bruger meget tid på at forklare, at Jesus i virkeligheden faktisk slet ikke hed Jesus. Hvis man kunne rejse tilbage i tiden til Jesu tid i Israel, og begyndte at spørge efter en ’Jesus’, så ville folk kigge underligt på én. For ’Jesus’ er en græsk-latinsk oversættelse af det ret almindelige hebraiske navn Yeshua eller Josva. Vi har endda en bog i Bibelen, der hedder Josvabogen. Dét navn afledes af det hebraiske ord jesha, der betyder frelse. Et meget passende navn til Jesus. Nå, men Josva var vel lige så almindeligt et navn som ’Jørgen’, men hvis man tager til Amerika og råber på ’Jørgen’, kigger folk underligt; siger man derimod ’George’, så falder tiøren. Det danske navn Jørgen er nemlig George på engelsk. Ligesom Josva på hebraisk og Jesus på dansk. Men mon ikke Guds Søn forstår os, uanset om vi beder til ham på dansk eller hebraisk? Det tror jeg!
Da Jesus skulle have sit navn, skulle han også omskæres. Det var tegnet på pagten eller aftalen fra gamle dage. Et tegn på den aftale, der blev indgået mellem Gud og Abraham (1 Mos 17), der gik ud på, Abraham skulle blive stamfader til en stor slægt. I løbet af Det gamle Testamente forstærkes dén pagt med flere andre aftaler bl.a. med De Ti Bud (5 Mos 10). Og som vi har hørt i dag, skal aftalen føre til velsignelse af alle jordens slægter. Aftalen handlede dog ikke kun om slægt og folk eller at få landet Israel, men især om, at der er liv og glæde ved at holde sig til den levende Gud. Og det gør jøderne ved at drengene bliver omskåret og ved at alle overholder Guds bud. Den gamle pagt blev ved Jesus erstattet af dåben. For selvom Jesus var omskåret og dermed var med i den gamle pagt, så blev han også døbt og oprettede dermed en ny aftale. Hvor man kan se omskærelse i det fysiske, så kan dåbens tegn ikke længere ses – men det kan heller ikke vaskes af, uanset om man bruger muddervand eller Ajax. Dåbstegnet er håbstegnet; uudviskeligt, usynligt og uendeligt. Et tegn, som alle andre nem kan mistro, og kun Gud kan se. Dog er løftet i aftalen det samme: Holder vi pagten eller aftalen og bliver døbt, så lover Gud os evig følgeskab igennem medgang og modgang, ild og vand. I en tid hvor alt forandres hurtigere, satser vi på ham, der gennem alle ting og alle tider er den samme gode frelser og som for alle mennesker rummer det samme håb, som vi blev overøst med i vores dåb.
Fordi man som kristen ikke kan fremvise noget tydeligt tegn på, at man tilhører en aftale med Gud, så bliver hele sagen et spørgsmål om tro. Omskærelse er tydeligt og den medfølgende aftale eller pagt bestod i at overholde Guds lov og bud. Det er også synligt; hvem er lovbryder, eller hvem er lovretfærdig? Det kan man bedømme hinanden efter. Men når man er døbt og ikke kan siges at følge en særlig lov som tegn på sin tro, ja, så har man slet ikke noget at fremvise; ikke noget at være stolt af; ikke noget at dømme hinanden efter. Troen er altså en privatsag; en sag mellem hver enkelt og Gud. Alt hvad vi gør, kan ikke-troende også gøre. Det er altså kun Gud i sidste ende, der kan bedømme vores tro, trofasthed og ægthed i forhold til at holde os til de løfter, der blev sagt ja til ved vores dåb; den dåb, der blev vores eneste håb i livet; et håb om, at uanset hvordan det går år efter år, så går Gud med som liv og glæde, velsignelse og sjælefred. Derfor er det også kun Gud, der kender vores sande navn, og han kalder på os. Kalder os til kirke for at vi kan velsignes af nærvær og samvær omkring dåb og håb; kalder os til at handle i hverdagen i forhold til det håb, vi har. For ved det kristne håb skal alle jordens slægter velsignes. For nogle er troen som boblevand, for andre som et festfyrværkeri, for andre igen som en lækker menu, der nydes én gang årlig, og for atter andre - noget helt andet. Troen er hvad vi gør det til. Og et nytårsforsæt kunne være at gøre lidt mere ved det? Eller: Tænk over dit navn – kommer det andre til gavn?
Lad os afslutte denne prædiken med afsløringen. Den ting, der ligger på kassebåndet, og som vi mange gange har haft i hænderne, har også et navn. Den har en konkret funktion, og det kan vi som mennesker godt misunde den, for det er ikke altid, at vi selv ved, hvad vores opgave og funktion er. Sådan en ting på kassebåndet behøver ikke tænke eller have nytårsforsæt, for ingen spørger, om den vil være eller gøre noget andet. Den er en ting; det er vi ikke. Levende som vi er, er vi skabt af den levende Gud, og vi har fået indblæst en livsånd i vores samvittighed og hjerte, der gør, at vi skal tænke og føle og reflektere; nogle gange fortryde og sig undskyld, men i alle ting skal vi – blive ved! Stå op og komme i gang, leve livet med glædessang. For Gud er med os, følger os, holder sit løfte og er med lige fra dåbens pagt ind i hver dags lille afmagt. I 2003 vedtog Dansk Sprognævn at adskillelsesenheden på kassebåndet hedder ’en skillert’. Således klogere på dét og ikke mindst på Jesu navn og gavn, kan vi trygt gå ind i det nye år. Godt nytår! Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN Lad os alle bede. Kære Gud, vort himmelske lys på jord / lad os juble over dit glædelige ord / at kristendom for syndere og hedninge til jorden kom / for at frelse os og redde os fra andres og vor egen dom. / Jesus lyste for mange engang / lad ham også bliver vores håbslys og glædessang / vi længes efter tro, håb og kærlighed, så tak at du selv kom helt herned. / Helligånd, du er vor livskraft / og for vores tro en livgivende saft. / Gud, giv os din styrke og mod / til at stå det onde imod. / Vær du lys for vore fødder / giv vor tro dybere rødder / og lad håb og kærlighed nå alle mennesker fra evighed og til evighed. / Amen.
MEDDELELSER
Hunderup
- Søndag den 8. januar har jeg gudstjeneste kl. 9.30 i Jernved og kl. 19 i Vilslev, hvor menigheden vælger salmerne. Så det bliver spændende!
- Næste gudstjeneste her i kirken er søndag den 15. januar kl. 11 v. Katrine Gaub.
- Efter gudstjenesten er menighedsrådet vært ved bobler og kransekage.
- Indsamling til Børnesagens fællesråd – tag gerne sedlen med hjem
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen Paulus ønske for og med hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
