Jonas og den store fisk. Maleri af Pieter Lastman, 1621. Kilde: Wikimedia Commons.
12. søndag efter Trinitatis, søndag den 4. september 2022, kl. 9.30 Hunderup (kirkekaffe), kl. 11 Vilslev SALMER: 4 - Giv mig Gud, en salmetunge / 396 - Min mund og mit hjerte / 42 - I underværkers land /— / 493 - Gud Herren så til jorden ned / 5, v.5-6 - O, havde jeg dog tusind tunger / 613 - Herre du vandrer forsoningens vej
INTRO GT
Nu skal vi høre lidt fra Jonas’ Bog i GT. Jonas’ Bog fylder kun 2 sider i Bibelen, men hans historie er meget interessant. Gud befaler ham at rejse til byen Nineve for at råbe dem op og sige, at Gud har opdaget deres ondskab. Det vil Jonas ikke, så han flygter med skib ud på havet, der kommer i oprør, og sømændene kaster ham over bord for at orkanen skal lægge sig; havet bliver roligt, Jonas er ved at drukne, men bliver reddet af den store fisk, der sluger ham. Fra fiskens bug kommer Jonas til fornuft, bliver kastet op på land og rejser til Nineve for at udråbe Guds dom over byen. Men beboerne omvender sig fra deres ondskab, så de undergår at gå deres undergang i møde under Guds vred. Jonas bliver vred på Gud, fordi Gud er (alt for) nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på kundskab.
INTRO NT
Nu skal vi høre et stykke fra Jakobsbrevet i NT. Det er skrevet af Jesu bror, Jakob, og det handler om tungen; en lille del af vores legeme, men med stor magt og vildskab, hvis den ikke tæmmes. Hør blot:
PRÆDIKEN
Da jeg var barn, bad mine forældre mig nogle gange om at vaske op eller skrælle kartofler eller på anden måde hjælpe til i huset. Det gad jeg selvfølgelig ikke, så jeg sagde naturligvis, at jeg nok skulle gøre det, men at jeg lige skulle på toilet først. For ikke at lyve alt for meget, gik jeg faktisk på toilet, men derfra gik jeg ikke ind igen, men løb ud for at gemme mig i stalden eller lege på markerne eller i skoven. Når jeg så senere på dagen vovede mig ind, var opgaven jo klaret. Godt nok fik jeg en del skæld ud, men det forhindrede mig ikke i at gentage metoden og således løbe langt væk fra ansvaret. Jeg var et meget syndigt barn. Historien fra GT om Jonas, der stak til søs for at gemme sig for Gud og hans eksistentielle ansvar, er nem at relatere til. At løbe væk kan godt virke for én, hvis man formår at gemme samvittigheden væk og slette sine spor. Men over for Gud i himlen er det ikke ligefrem en holdbar strategi at stikke af. Jonas var god til at tale, og den evne ville Gud bruge til at vække en hel bys indbyggere fra deres søvnige måde at være i live på; de skulle trues med undergang, så de kunne vende om og tage livets gave alvorligt; de skulle ikke længere have lov til at løbe fra deres ansvar med at leve et Gudgiven menneskeliv. Men Jonas ville ikke bruge sin tunge til det, for han var bange for, at det var forgæves, eller at folk ville bruge deres tunger til ondskab imod ham: Mobbe, håne, spotte og latterliggøre – og vi ved jo fra tidens medier, at onde tunger og ord alene kan gøre lige så meget skade som regulær fysisk vold. Tungen er kun en lille del af legemet, men den har magt som et krigersværd. Med tungen velsigner vi, og med tungen forbander vi; tungen er som et vandløb, der både har fersk og salt vand. Tungen formidler det, der rumsterer i hjertet, for hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. ”På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.” sagde Jesus, og det er en voldsom dom, for hvem kan sige sig fri fra at have sagt dumme, onde, løgnagtige og grimme ting til sine forældre, venner og kærester?
Vi er altså alle skyldige, for vi har alle gjort noget, vi ikke burde. Vi er ikke kun gode eller onde som et frugttræ, der enten bærer god eller dårlig frugt. Vi er en blanding, og bedømmelsen af vore frugter afhænger af, hvilken af vore grene man plukker fra. Hvis vi var frugttræer, ville folk vove sig ud i et lotteri, når de skulle finde de gode frugter. Med sådan en tale og sammenligning, er det som om, Jesus trænger både sin samtids publikum og os i dag op i en krog, hvor vi står og ikke kan forsvare os. Vi undres over Jesu hårde ord, for hvad skal vi med dem?
Han siger, at al vores synd og bespottelse skal vi blive tilgivet, men bespottelse mod Ånden skal ikke tilgives hverken i denne verden eller i den kommende, og vi forstår dermed, at det er meget alvorligt at bespotte Helligånden. Men hvorfor er det sådan, og hvad vil det sige at bespotte Helligånden? Jo, Helligånden er levekraften, livsglæden og selve livet, som vi får det ganske gratis fra Gud; dvs. at livsånden, der fylder os med glæde samt tro og håb og kærlighed kommer fra Guds Ånd, der arbejder i os, lige så naturligt som vores åndedræt. Det var ved dén Ånd, at Jesus helbredte syge og åbnede folks hjerter og hjerner, så de kunne få tilgivelse og mærke livets hjertebanken på ny. Hvis man siger, at Ånden ikke er virkelig, hvordan skal man så kunne fyldes af den sjælefred, som tilgivelse giver? Hvordan skulle vi kunne håbe på noget bedre, større og glædeligere, hvis ikke Ånden frembragte det i os?
Ånden bevirker, at vi bliver åbne for det store i universet; at Gud bliver virkelig for os og at vi ser mere, end øjet umiddelbart kan få øje på. Ånden virker, uanset om vi tror det eller ej, og det må vi ikke sætte os til doms over, for så falder dommen hårdt tilbage. Vi virker, fordi Guds Ånd virker i os. Når vi går i stykker, så kan Guds Ånd helbrede os, så vi igen tør tro, håb og elske. Tænk så stakkels det menneske er, som hverken tror eller håber eller elsker. Dét menneske har dømt sig selv ude, selvom Gud kun ønsker vores selskab og fællesskab. Et menneske uden tro, håb og kærlighed er sådan en person, er forsøger at løbe fra sit ansvar, fordi man tænker, det hele kan være lige meget. Vi kan ikke længere løbe fra vores ansvar, for Jesus viste os, at det jordiske og jordnære menneskeliv er værd at dø for; værd at ofre sig for. Jesus sad ikke inde i sit træværksted og gjorde sine undere, men var ude blandt mennesker for at lægge hænderne på syge osv. Hans budskab blev kun virkeligt levende, når det kom i berøring med almindelige mennesker ude på gaden. Han døde for os. Når nogen dør for os., så lægges deres livsværdi til vores, selvom vi ikke har bedt om det. Vi lever altså ikke bare for os selv, men i skyld og tak til dem, der opgav deres egne liv og drømme for at vi kunne få så meget mere.
Jonas havde et tungt budskab at gå ud i verden med, og da han nægtede, tilbragte han tre dage og nætter i noget, der mindede om dødens mørke kammer. Jesus derimod gik velvilligt ud i verden med sit glædelige budskab. Han var fyldt af Guds kærlighed, men verdens mørke kræfter slog ham ihjel og puttede ham i den grav, hvor han lå i tre dage og nætter. Jonas fuldførte først sin opgave, da han kom ud af fiskebugens gravkammer, og Jesus fuldførte også endelig sin opgave, da gravhulens mørke blev smadret af det guddommelige lys, der skinnede så englene sang. Da vand livet endeligt over døden; kærligheden vandt over synd og død og Helveds plage.
Der er altså god grund til, at vi skal vende os om fra alt det slemme, dumme og onde, vi har gjort, og prøver at tøjle tungen, når den vil løbe af med os. Vi har alt at takke Gud for, selvom der stadig er en hvisken i vort sind af én, der forsøger at dreje os væk. Lad os ikke mere slæbe på skylden over alt det onde, vi har gjort eller sagt; lad os i stedet bede til Guds Almagt om, at vore dynger af synder må blive lagt i graven, så vi kan danse frigjorte og tilgivede og oplivede, fyldte af Ånd og himmelsk glæde, taknemmelighed over at være til stede hér i dette livets øjeblik, dette nu, så vi hermed afsluttende kan sige: (LOVPRISNING) Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Glædelig 12. søndag efter Trinitatis. Amen.
KIRKEBØN Lad os alle bede.
Kære Gud, vor Fader i himlene. Tak for dagen, vi fik lov at vågne til, tak for venner, familie, kammerater og alle dem, vi har omkring os. Tak fordi vi må samles her i kirken i frihed og høre, at du ønsker, at vi får et godt liv og at der er en ny chance for alle os, der føler os fortabte for dig eller for os selv eller for hinanden. Du er vores far, vi er dine børn, og Jesus er vores bror. Tak for det. Vil du sende din gode Ånd ind i vores hjerte, så vi bliver fyldte af glæde over livet til hverdag, selvom nogle dage er trælse. Tilgiv os, at vi ikke altid slår til, og tak fordi, du ikke dømmer os ude, selvom vi selv kan være hårde i tankerne og ordene. Vi beder for alle de andre her i kirken og området, og vi beder for Dronningen, regeringen og folketinget, at de og vi alle må arbejde med os selv, så vi bliver bedre til at elske vores næste og være til gavn og glæde. Kære Gud, tak for din tålmodighed med os. AMEN
MEDDELELSER
Hunderup:
Vilslev:
Fælles:
Søndag den 11. september kl. 16 åbnes dørene i Vilslev Kirke til gratis koncert med Carl Nielsen-Kvintet (læs op fra kirkebladet)
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen Paulus ønske for og med hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
INTRO GT
Nu skal vi høre lidt fra Jonas’ Bog i GT. Jonas’ Bog fylder kun 2 sider i Bibelen, men hans historie er meget interessant. Gud befaler ham at rejse til byen Nineve for at råbe dem op og sige, at Gud har opdaget deres ondskab. Det vil Jonas ikke, så han flygter med skib ud på havet, der kommer i oprør, og sømændene kaster ham over bord for at orkanen skal lægge sig; havet bliver roligt, Jonas er ved at drukne, men bliver reddet af den store fisk, der sluger ham. Fra fiskens bug kommer Jonas til fornuft, bliver kastet op på land og rejser til Nineve for at udråbe Guds dom over byen. Men beboerne omvender sig fra deres ondskab, så de undergår at gå deres undergang i møde under Guds vred. Jonas bliver vred på Gud, fordi Gud er (alt for) nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på kundskab.
INTRO NT
Nu skal vi høre et stykke fra Jakobsbrevet i NT. Det er skrevet af Jesu bror, Jakob, og det handler om tungen; en lille del af vores legeme, men med stor magt og vildskab, hvis den ikke tæmmes. Hør blot:
PRÆDIKEN
Da jeg var barn, bad mine forældre mig nogle gange om at vaske op eller skrælle kartofler eller på anden måde hjælpe til i huset. Det gad jeg selvfølgelig ikke, så jeg sagde naturligvis, at jeg nok skulle gøre det, men at jeg lige skulle på toilet først. For ikke at lyve alt for meget, gik jeg faktisk på toilet, men derfra gik jeg ikke ind igen, men løb ud for at gemme mig i stalden eller lege på markerne eller i skoven. Når jeg så senere på dagen vovede mig ind, var opgaven jo klaret. Godt nok fik jeg en del skæld ud, men det forhindrede mig ikke i at gentage metoden og således løbe langt væk fra ansvaret. Jeg var et meget syndigt barn. Historien fra GT om Jonas, der stak til søs for at gemme sig for Gud og hans eksistentielle ansvar, er nem at relatere til. At løbe væk kan godt virke for én, hvis man formår at gemme samvittigheden væk og slette sine spor. Men over for Gud i himlen er det ikke ligefrem en holdbar strategi at stikke af. Jonas var god til at tale, og den evne ville Gud bruge til at vække en hel bys indbyggere fra deres søvnige måde at være i live på; de skulle trues med undergang, så de kunne vende om og tage livets gave alvorligt; de skulle ikke længere have lov til at løbe fra deres ansvar med at leve et Gudgiven menneskeliv. Men Jonas ville ikke bruge sin tunge til det, for han var bange for, at det var forgæves, eller at folk ville bruge deres tunger til ondskab imod ham: Mobbe, håne, spotte og latterliggøre – og vi ved jo fra tidens medier, at onde tunger og ord alene kan gøre lige så meget skade som regulær fysisk vold. Tungen er kun en lille del af legemet, men den har magt som et krigersværd. Med tungen velsigner vi, og med tungen forbander vi; tungen er som et vandløb, der både har fersk og salt vand. Tungen formidler det, der rumsterer i hjertet, for hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. ”På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.” sagde Jesus, og det er en voldsom dom, for hvem kan sige sig fri fra at have sagt dumme, onde, løgnagtige og grimme ting til sine forældre, venner og kærester?
Vi er altså alle skyldige, for vi har alle gjort noget, vi ikke burde. Vi er ikke kun gode eller onde som et frugttræ, der enten bærer god eller dårlig frugt. Vi er en blanding, og bedømmelsen af vore frugter afhænger af, hvilken af vore grene man plukker fra. Hvis vi var frugttræer, ville folk vove sig ud i et lotteri, når de skulle finde de gode frugter. Med sådan en tale og sammenligning, er det som om, Jesus trænger både sin samtids publikum og os i dag op i en krog, hvor vi står og ikke kan forsvare os. Vi undres over Jesu hårde ord, for hvad skal vi med dem?
Han siger, at al vores synd og bespottelse skal vi blive tilgivet, men bespottelse mod Ånden skal ikke tilgives hverken i denne verden eller i den kommende, og vi forstår dermed, at det er meget alvorligt at bespotte Helligånden. Men hvorfor er det sådan, og hvad vil det sige at bespotte Helligånden? Jo, Helligånden er levekraften, livsglæden og selve livet, som vi får det ganske gratis fra Gud; dvs. at livsånden, der fylder os med glæde samt tro og håb og kærlighed kommer fra Guds Ånd, der arbejder i os, lige så naturligt som vores åndedræt. Det var ved dén Ånd, at Jesus helbredte syge og åbnede folks hjerter og hjerner, så de kunne få tilgivelse og mærke livets hjertebanken på ny. Hvis man siger, at Ånden ikke er virkelig, hvordan skal man så kunne fyldes af den sjælefred, som tilgivelse giver? Hvordan skulle vi kunne håbe på noget bedre, større og glædeligere, hvis ikke Ånden frembragte det i os?
Ånden bevirker, at vi bliver åbne for det store i universet; at Gud bliver virkelig for os og at vi ser mere, end øjet umiddelbart kan få øje på. Ånden virker, uanset om vi tror det eller ej, og det må vi ikke sætte os til doms over, for så falder dommen hårdt tilbage. Vi virker, fordi Guds Ånd virker i os. Når vi går i stykker, så kan Guds Ånd helbrede os, så vi igen tør tro, håb og elske. Tænk så stakkels det menneske er, som hverken tror eller håber eller elsker. Dét menneske har dømt sig selv ude, selvom Gud kun ønsker vores selskab og fællesskab. Et menneske uden tro, håb og kærlighed er sådan en person, er forsøger at løbe fra sit ansvar, fordi man tænker, det hele kan være lige meget. Vi kan ikke længere løbe fra vores ansvar, for Jesus viste os, at det jordiske og jordnære menneskeliv er værd at dø for; værd at ofre sig for. Jesus sad ikke inde i sit træværksted og gjorde sine undere, men var ude blandt mennesker for at lægge hænderne på syge osv. Hans budskab blev kun virkeligt levende, når det kom i berøring med almindelige mennesker ude på gaden. Han døde for os. Når nogen dør for os., så lægges deres livsværdi til vores, selvom vi ikke har bedt om det. Vi lever altså ikke bare for os selv, men i skyld og tak til dem, der opgav deres egne liv og drømme for at vi kunne få så meget mere.
Jonas havde et tungt budskab at gå ud i verden med, og da han nægtede, tilbragte han tre dage og nætter i noget, der mindede om dødens mørke kammer. Jesus derimod gik velvilligt ud i verden med sit glædelige budskab. Han var fyldt af Guds kærlighed, men verdens mørke kræfter slog ham ihjel og puttede ham i den grav, hvor han lå i tre dage og nætter. Jonas fuldførte først sin opgave, da han kom ud af fiskebugens gravkammer, og Jesus fuldførte også endelig sin opgave, da gravhulens mørke blev smadret af det guddommelige lys, der skinnede så englene sang. Da vand livet endeligt over døden; kærligheden vandt over synd og død og Helveds plage.
Der er altså god grund til, at vi skal vende os om fra alt det slemme, dumme og onde, vi har gjort, og prøver at tøjle tungen, når den vil løbe af med os. Vi har alt at takke Gud for, selvom der stadig er en hvisken i vort sind af én, der forsøger at dreje os væk. Lad os ikke mere slæbe på skylden over alt det onde, vi har gjort eller sagt; lad os i stedet bede til Guds Almagt om, at vore dynger af synder må blive lagt i graven, så vi kan danse frigjorte og tilgivede og oplivede, fyldte af Ånd og himmelsk glæde, taknemmelighed over at være til stede hér i dette livets øjeblik, dette nu, så vi hermed afsluttende kan sige: (LOVPRISNING) Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Glædelig 12. søndag efter Trinitatis. Amen.
KIRKEBØN Lad os alle bede.
Kære Gud, vor Fader i himlene. Tak for dagen, vi fik lov at vågne til, tak for venner, familie, kammerater og alle dem, vi har omkring os. Tak fordi vi må samles her i kirken i frihed og høre, at du ønsker, at vi får et godt liv og at der er en ny chance for alle os, der føler os fortabte for dig eller for os selv eller for hinanden. Du er vores far, vi er dine børn, og Jesus er vores bror. Tak for det. Vil du sende din gode Ånd ind i vores hjerte, så vi bliver fyldte af glæde over livet til hverdag, selvom nogle dage er trælse. Tilgiv os, at vi ikke altid slår til, og tak fordi, du ikke dømmer os ude, selvom vi selv kan være hårde i tankerne og ordene. Vi beder for alle de andre her i kirken og området, og vi beder for Dronningen, regeringen og folketinget, at de og vi alle må arbejde med os selv, så vi bliver bedre til at elske vores næste og være til gavn og glæde. Kære Gud, tak for din tålmodighed med os. AMEN
MEDDELELSER
Hunderup:
- Efter prædiken er der nadver og alle er velkomne.
- Efter gudstjenesten er der juice, te og kaffe samt småkager til alle, som har tid og lyst.
- Næste gudstjeneste er søndag den 11. september kl. 11
Vilslev:
- Efter prædiken er der nadver, og alle er velkomne.
- Næste gudstjeneste her i kirken er søndag den 18. september kl. 9.30 med nadver og kirkekaffe
Fælles:
Søndag den 11. september kl. 16 åbnes dørene i Vilslev Kirke til gratis koncert med Carl Nielsen-Kvintet (læs op fra kirkebladet)
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen Paulus ønske for og med hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
