Søndag den 17. januar 2021, 2. søndag efter helligtrekonger, kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hunderup
Gudstjenesten/andagten må højst vare 30 minutter, og der må ikke være fællessang. Nadveren anbefales også at udgå. Der må højst være 15 kirkegængere i Vilslev og 10 i Hunderup (personalet tæller ikke med). Det er en god idé at folk har salmebøger, så de kan følge med i teksten, og de må jo gerne nynne med. Hanne kan med fordel stå ved orgelet, og jeg annoncerer alt.
Liturgi:
Klokkeringning
Præludium
Nådeshilsen v. præsten
Det er i dag 2. søndag efter Helligtrekonger, og 1. tekstrække læses
Læsning af GT
orgel + solosang: DDS 22, v. 1, 5, 8: Gådefuld er du, vor Gud
Læsning af NT
Trosbekendelse (siges i fællesskab)
orgel + solosang: DDS 289, v. 1, 3, 5: Nu bede vi den Helligånd
Evangelium (med korsvar v. Hanne) + prædiken + lovprisning + meddelelser + kirkebøn
Stilhed
Fadervor v. alteret
Velsignelse (med korsvar v. Hanne)
orgel + solosang: DDS 399, v. 1, 3, 4: Klokken slår, tiden går
Postludium
PRÆDIKEN
Hvis jeg nu sagde, at jeg ikke havde fået skrevet en prædiken til i dag, fordi jeg havde brugt al min tid på at bede og faste og synge salmer – hvad ville I så tænke om mig?
Hvad nu hvis jeg sagde, at jeg ikke havde fået skrevet en prædiken, fordi jeg havde brugt min tid på at drikke vin og feste og hygge med folk – hvad ville I så tænke?
Man kan bruge sin tid på mange forskellige måder, og det gør folk. Alle lever på deres egen måde, ligesom også vi selv gør, og vi er sjældent helt enige om, hvordan livet skal og bør leves. Men for alle gælder det at, livet går op og ned; der er gode dage og dårlige dage; alvorlige timer og sjove stunder. Hver ting til sin tid. Og ind imellem alt dette vin og vand, fandt jeg da også tid til at skrive en prædiken til jer i dag.
Da Jesus var til bryllupsfest, morede han sig – tror jeg – og hyggede sig i samtaler med gæsterne. Morskaben var der, for der var fest, og gæsterne var berusede af glæde over de to, der elskede hinanden og havde inviteret til bryllupsfejring med mad og vin. Hele selskabet var totalt ubekymrede for verden uden for; skulle der være fest, så lad der være fest. Verdens frelser drak vin og spiste mad som alle andre, og vi hører ikke om, at han skilte sig særligt ud eller fik særlig opmærksomhed. Han holdt ingen særlige taler om Gudsriget eller næstekærlighed. Først da en sand nød pludseligt dukker op og viser sit grimme glædesødelæggende feststopperfjæs, kommer Jesu mor, Maria, og beder om hjælp i den pinlige situation: ”Jesus, der er ikke mere vin!” ”Jamen kære kvinde”, når vi lige at tænke, ”hvad skal Jesus dog gøre ved det? Hvorfor skal Guds Søn belemres med det? Han er jo verdens frelser – Kristus og Messias, født under en stjerne i en stald, højt besunget og bebudet af englekor, og det er ham, Menneskesønnen, som skal piskes og klynges op på et kors for at bære verdens synd, sone al skyld og befri os andre fra Helvedsangst og fortabelsesfrygt. Hvad rager det da ham, om der er vin nok til at gæsterne kan blive endnu mere berusede og dermed risikere at opføre sig umoralske?”
Ja, sådan tænker vi automatisk - vi fordomsfulde mennesker, der ikke regner med, at Guds Søn bekymrer sig om så jordiske ting som vin til en fest. Men Jesus trækker tålmodigt vejret og udfører det mirakel, at vand bliver til vin. Helt uden om vindruehøst og modningsproces og lagring osv. ”Vupti! Og sikken et trick! Tager han mon også ud til børnefødselsdage?! (Så ville saftevand nok have været mere passende!) Ja, han havde da godt nok en nådegave, som han brugte til glæde for mange. De mange festglade og vin-nydere må da elske dette lille indblik i Jesu liv: Vand til vin – det kan man da forstå!” – igen høres den indre stemme i vort smålige hoved, der sår tvivl om Jesu gode gerninger.
Jo, Jesus fik virkelig startet sin mirakelmagerkarriere godt, og han fik da også med tiden en masse følgere, bl.a. fordi han kunne lave sådanne mirakler. Men hvorfor holdt de ved? Så vidt vi ved, var det jo kun denne ene gang, at han lavede vand til vin. De andre gange han kastede sig ud i madlavningsmirakler, lavede han meget brød ud af få brød og rigtig meget fisk ud af kun en smule. Men selv hvis man havde drukket hans vin, spist hans brød og fisk, så ville man jo være blevet sulten - igen. Vinen og maden var trods alt så almindeligt, at jordiske kroppe kunne mæske sig og blive mætte – og blive sultne igen. Som med så meget andet med Jesus, så var det dog ikke miraklerne med vinen, brødet eller fiskene i sig selv, der var vigtige for ham. Jo, vi skal da have noget at spise for at vores kødelige legeme kan holde sig oprejst, men vores kødelige legeme har også en livsånd, der skal have føde. Vort daglige brød er altså ikke kun den mad, vi indtager med mundens tyggemaskine og smagsløg for at stille mavesultens rumlen; det er også den mad, vi indtager, når vi hører de ord, der går ind og mætter sjælen med barmhjertighed, og når vi lytter til det budskab, der stiller sindets sult efter fred med Gud og vores skæbne.
Når Jesus lavede vand til vin, var det altså ikke for at forherlige drukkulturen, men fordi vinen er billede på alt det velsmagende, saftfulde, nydelsesfulde og overdådige som han vil skabe ud af alt det vandede, som vi har i os og omkring os. Han fremelsker kærligheden i os, så vi får lyst til at bruge vore evner og talenter og nådegaver til glæde og gavn for andre. Ud af tvivlen skaber han troen. Ud af mørket skaber han lyset. Derfor skal vi ikke dukke nakken under tidens modgang og store udfordringer; for der er altid en sprække, hvor Gudslyset kan skinne ind i vore små bobler; skinne og give liv og lyst og glæde.
Når nu Gud engang skabte alt ud af intet, og Jesus skabte vand om til vin, så må vi også i håb bede om, at Helligånden må skabe alt det, vi synes er smagløst vand om til smagfuld og berusende vin; for så bliver hverdagens kedsomhed til en Gudgiven og spændende gave; og så får vi blik for at vi skal elske vor næste, selvom vi kun møder hinanden skjult bag mundbind og computerskærm. Så opdager vi, at vi ikke er blevet overladt til os selv i en verden kun med vand; for vinen flyder i rigelige strømme; der er velsignelser, hvor vi mindst venter det. Gud, giv os smagsløg, der kan smage, at du gør hverdagens vand til udsøgt vin for os; giv os øre til at høre dine engle synge i vores ensomhedsstilhed; giv os tro, så vore øjne kan se din underfulde herlighed. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Amen. Lad os alle bede:
KIRKEBØN
Kære Far, tak for det daglige brød – og vinen dertil! Du mætter os med sådan et fint måltid hver dag og lader solen stå op for os og skænker os endnu en ny morgen og en frisk dag. Hæld mere mod og overskud på os, så vi har styrke til at stå igennem denne tid med prøvelser og udfordringer. Åbn vore øjne for, hvordan vi kan være til gavn og glæde for hinanden, så ingen skal blive ensomme, triste eller deprimerede under nedlukningen af vort samfund. Lad der blive solopgang i vores sind og tanker. Kære Far, giv de magtfulde mennesker i vort land og regering et hjerte, der banker af omsorg for de svage, fattige og fremmede. Giv os alle mod og lyst til at være barmhjertige i hverdagen. Amen.
MEDDELELSER
Næste andagt er søndag den 24/1 kl. 9.30 i Jernved og kl. 11 i Vilslev. Andagten er ½ time uden fællessang og altergang; ønsker man nadver, kan vi godt finde ud af det enten enkeltvis her i kirken eller under private former.
Man må gerne melde sig til andagterne, men det er ikke et krav. Det er jo efterhånden svært at planlægge i disse tider, men hvis man vil tilmelde sig andagterne, skal man bare kontakte mig.
Om lidt skal vi bede Fadervor…
Eftertanke i stilhed imens jeg går ned fra alteret
v. alter FADERVOR
VELSIGNELSE
Gudstjenesten/andagten må højst vare 30 minutter, og der må ikke være fællessang. Nadveren anbefales også at udgå. Der må højst være 15 kirkegængere i Vilslev og 10 i Hunderup (personalet tæller ikke med). Det er en god idé at folk har salmebøger, så de kan følge med i teksten, og de må jo gerne nynne med. Hanne kan med fordel stå ved orgelet, og jeg annoncerer alt.
Liturgi:
Klokkeringning
Præludium
Nådeshilsen v. præsten
Det er i dag 2. søndag efter Helligtrekonger, og 1. tekstrække læses
Læsning af GT
orgel + solosang: DDS 22, v. 1, 5, 8: Gådefuld er du, vor Gud
Læsning af NT
Trosbekendelse (siges i fællesskab)
orgel + solosang: DDS 289, v. 1, 3, 5: Nu bede vi den Helligånd
Evangelium (med korsvar v. Hanne) + prædiken + lovprisning + meddelelser + kirkebøn
Stilhed
Fadervor v. alteret
Velsignelse (med korsvar v. Hanne)
orgel + solosang: DDS 399, v. 1, 3, 4: Klokken slår, tiden går
Postludium
PRÆDIKEN
Hvis jeg nu sagde, at jeg ikke havde fået skrevet en prædiken til i dag, fordi jeg havde brugt al min tid på at bede og faste og synge salmer – hvad ville I så tænke om mig?
Hvad nu hvis jeg sagde, at jeg ikke havde fået skrevet en prædiken, fordi jeg havde brugt min tid på at drikke vin og feste og hygge med folk – hvad ville I så tænke?
Man kan bruge sin tid på mange forskellige måder, og det gør folk. Alle lever på deres egen måde, ligesom også vi selv gør, og vi er sjældent helt enige om, hvordan livet skal og bør leves. Men for alle gælder det at, livet går op og ned; der er gode dage og dårlige dage; alvorlige timer og sjove stunder. Hver ting til sin tid. Og ind imellem alt dette vin og vand, fandt jeg da også tid til at skrive en prædiken til jer i dag.
Da Jesus var til bryllupsfest, morede han sig – tror jeg – og hyggede sig i samtaler med gæsterne. Morskaben var der, for der var fest, og gæsterne var berusede af glæde over de to, der elskede hinanden og havde inviteret til bryllupsfejring med mad og vin. Hele selskabet var totalt ubekymrede for verden uden for; skulle der være fest, så lad der være fest. Verdens frelser drak vin og spiste mad som alle andre, og vi hører ikke om, at han skilte sig særligt ud eller fik særlig opmærksomhed. Han holdt ingen særlige taler om Gudsriget eller næstekærlighed. Først da en sand nød pludseligt dukker op og viser sit grimme glædesødelæggende feststopperfjæs, kommer Jesu mor, Maria, og beder om hjælp i den pinlige situation: ”Jesus, der er ikke mere vin!” ”Jamen kære kvinde”, når vi lige at tænke, ”hvad skal Jesus dog gøre ved det? Hvorfor skal Guds Søn belemres med det? Han er jo verdens frelser – Kristus og Messias, født under en stjerne i en stald, højt besunget og bebudet af englekor, og det er ham, Menneskesønnen, som skal piskes og klynges op på et kors for at bære verdens synd, sone al skyld og befri os andre fra Helvedsangst og fortabelsesfrygt. Hvad rager det da ham, om der er vin nok til at gæsterne kan blive endnu mere berusede og dermed risikere at opføre sig umoralske?”
Ja, sådan tænker vi automatisk - vi fordomsfulde mennesker, der ikke regner med, at Guds Søn bekymrer sig om så jordiske ting som vin til en fest. Men Jesus trækker tålmodigt vejret og udfører det mirakel, at vand bliver til vin. Helt uden om vindruehøst og modningsproces og lagring osv. ”Vupti! Og sikken et trick! Tager han mon også ud til børnefødselsdage?! (Så ville saftevand nok have været mere passende!) Ja, han havde da godt nok en nådegave, som han brugte til glæde for mange. De mange festglade og vin-nydere må da elske dette lille indblik i Jesu liv: Vand til vin – det kan man da forstå!” – igen høres den indre stemme i vort smålige hoved, der sår tvivl om Jesu gode gerninger.
Jo, Jesus fik virkelig startet sin mirakelmagerkarriere godt, og han fik da også med tiden en masse følgere, bl.a. fordi han kunne lave sådanne mirakler. Men hvorfor holdt de ved? Så vidt vi ved, var det jo kun denne ene gang, at han lavede vand til vin. De andre gange han kastede sig ud i madlavningsmirakler, lavede han meget brød ud af få brød og rigtig meget fisk ud af kun en smule. Men selv hvis man havde drukket hans vin, spist hans brød og fisk, så ville man jo være blevet sulten - igen. Vinen og maden var trods alt så almindeligt, at jordiske kroppe kunne mæske sig og blive mætte – og blive sultne igen. Som med så meget andet med Jesus, så var det dog ikke miraklerne med vinen, brødet eller fiskene i sig selv, der var vigtige for ham. Jo, vi skal da have noget at spise for at vores kødelige legeme kan holde sig oprejst, men vores kødelige legeme har også en livsånd, der skal have føde. Vort daglige brød er altså ikke kun den mad, vi indtager med mundens tyggemaskine og smagsløg for at stille mavesultens rumlen; det er også den mad, vi indtager, når vi hører de ord, der går ind og mætter sjælen med barmhjertighed, og når vi lytter til det budskab, der stiller sindets sult efter fred med Gud og vores skæbne.
Når Jesus lavede vand til vin, var det altså ikke for at forherlige drukkulturen, men fordi vinen er billede på alt det velsmagende, saftfulde, nydelsesfulde og overdådige som han vil skabe ud af alt det vandede, som vi har i os og omkring os. Han fremelsker kærligheden i os, så vi får lyst til at bruge vore evner og talenter og nådegaver til glæde og gavn for andre. Ud af tvivlen skaber han troen. Ud af mørket skaber han lyset. Derfor skal vi ikke dukke nakken under tidens modgang og store udfordringer; for der er altid en sprække, hvor Gudslyset kan skinne ind i vore små bobler; skinne og give liv og lyst og glæde.
Når nu Gud engang skabte alt ud af intet, og Jesus skabte vand om til vin, så må vi også i håb bede om, at Helligånden må skabe alt det, vi synes er smagløst vand om til smagfuld og berusende vin; for så bliver hverdagens kedsomhed til en Gudgiven og spændende gave; og så får vi blik for at vi skal elske vor næste, selvom vi kun møder hinanden skjult bag mundbind og computerskærm. Så opdager vi, at vi ikke er blevet overladt til os selv i en verden kun med vand; for vinen flyder i rigelige strømme; der er velsignelser, hvor vi mindst venter det. Gud, giv os smagsløg, der kan smage, at du gør hverdagens vand til udsøgt vin for os; giv os øre til at høre dine engle synge i vores ensomhedsstilhed; giv os tro, så vore øjne kan se din underfulde herlighed. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Amen. Lad os alle bede:
KIRKEBØN
Kære Far, tak for det daglige brød – og vinen dertil! Du mætter os med sådan et fint måltid hver dag og lader solen stå op for os og skænker os endnu en ny morgen og en frisk dag. Hæld mere mod og overskud på os, så vi har styrke til at stå igennem denne tid med prøvelser og udfordringer. Åbn vore øjne for, hvordan vi kan være til gavn og glæde for hinanden, så ingen skal blive ensomme, triste eller deprimerede under nedlukningen af vort samfund. Lad der blive solopgang i vores sind og tanker. Kære Far, giv de magtfulde mennesker i vort land og regering et hjerte, der banker af omsorg for de svage, fattige og fremmede. Giv os alle mod og lyst til at være barmhjertige i hverdagen. Amen.
MEDDELELSER
Næste andagt er søndag den 24/1 kl. 9.30 i Jernved og kl. 11 i Vilslev. Andagten er ½ time uden fællessang og altergang; ønsker man nadver, kan vi godt finde ud af det enten enkeltvis her i kirken eller under private former.
Man må gerne melde sig til andagterne, men det er ikke et krav. Det er jo efterhånden svært at planlægge i disse tider, men hvis man vil tilmelde sig andagterne, skal man bare kontakte mig.
Om lidt skal vi bede Fadervor…
Eftertanke i stilhed imens jeg går ned fra alteret
v. alter FADERVOR
VELSIGNELSE
