Juledag, den 25. december 2020, video-andagt
MEDDELELSER
I dag den 25/12 holder Katrine Gaub korte andagter kl. 9.30 i Hjortlund Kirke og kl. 11 i Jernved Kirke. I morgen den 26/12 er det kl. 11 i Gredstedbro Kirke. Man møder bare i kirken op med mundbind – der er god plads. Der er ingen salmesang.
I dag får I min prædiken på video og ligeså på søndag, Julesøndag den 27/12 samt Nytårsdag den 1/1 2021. Jeg begynder med at læse evangeliet, derefter kommer prædiken. Hvis nogen skulle have behov for at tale med mig om stort eller småt, må man endelig ringe eller skrive eller kigge ind i præstegården.
I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.
EVANGELIUM
PRÆDIKEN
Lige siden jeg var en lille dreng har jeg nydt at stå tidligt op på Juledag og så bare gå rundt i husets stille morgen, imens der stadig dufter af julemaden og af juletræets nedbrændte stearinlys. Mine tanker vandrer tilbage til juleaften, og jeg genoplever, hvordan vi dansede om juletræet og sang de elskede julesalmer. I denne stille juledagsmorgen går mine tanker ud til alle dem, jeg desværre ikke kommer til at møde i kirkerne i dag. Det er meget mærkeligt for mig at være her i kirken, hvor kirketjeneren har pyntet så fint op med juletræ og andre juleting, men at ingen må komme herinde for at synge om julens glæde. Her i kirken er der så unaturligt stille, ´for her skulle jo have været en stor menighed af folk fra fjern og nær; familier, der samledes til jul. Men år 2020 skriver sig ind i vores hukommelse som året, hvor vi ikke måtte være sammen, og hvor vi ikke måtte dyrke den hygge, vi danskere er så kendte for. Hvad udadtil tabes, må indadtil vindes, siger man – ja, vi må holde hovedet højt, skyde hjertet op i brystet, så juleglæden kan indfinde sig på trods af alt.
For nogle engang var der englesang, da de sad i mørke og kulde. Denne juledagsmorgen hører vi igen om Jesu fødsel, om hyrderne der var på marken i mørket med fårene som eneste selskab. Det var for dem, at himlen åbnede sig og englene sang, og jeg vil også kun ønske, at alle dem, der sidder alene i disse dage må høre englesang. En sang af glæde over, at Gud ikke har glemt os. For nogle lyste en særlig stjerne engang. Jeg håber også, at der vil lyse en stjerne for dem, som er langt borte og har brug for at finde hjem; hjem til Jesusbarnet i Betlehemsstaldens krybbe. Omkring krybben kan vi i tankerne samles med dyrene, hyrderne, de vise mænd og ikke mindst Josef og den nybagte mor, Maria. Lad os i tankerne gå derind og finde fred ved hans krybbe; lad roen falde på os, som den faldt på de fremmede, der kom ind i stalden den nat og faldt på knæ for Jesus.
Nu er det forbi; det er ovre. Der er ikke flere afsnit i fjernsynets julekalender; der er ikke flere dage på det nedbrændte julekalenderlys; juletræet er blevet vist og spist (plyndret); gaverne pakket op og er blevet modtaget med større eller mindre tak og glæde. Og så sidder vi Juledag - dagen derpå – og er måske lidt trætte i hoved og krop. Måske fylder spørgsmålene: Blev det nu også en juleaften, som vi håbede og havde ønsket? Det korte svar er for mange et rungende nej, især her i coronaens skyggefulde tider. Julegudstjenesten blev aflyst i sidste øjeblik; familier og venner kunne ikke samles; mange tusinde har søgt julehjælp. Sådan kunne jeg blive ved med de negative følger af et år, hvor mange har mistet – måske arbejdet, måske en nær eller kær, måske lysten til livet, måske har man mistet troen på det hele; måske har man endda mistet sig selv? Måske har man virkelig følt sig som en af de hyrder, der var forvist til at sidde i mørkets kulde, mens de fleste andre var forsamlet til glade dage inde i Betlehems hoteller og herberg. Men det er jo netop for dem, som har mistet og mangle, som søger og længes, at englene sang og stjernen lyste. Sagt på en anden måde: Selvom du sidder i møget skal du ikke være mismodig! Se, Gud har givet os en julegave, som får alt andet til at blegne.
Men hvordan kan det lille Jesusbarn gøre noget for os i dag? Ja, nok var han lille, men alt omkring ham var stort. Hans fødsel var forudsagt i de gamle skrifter og blev bebudet af en stjerne for de fremmede, som formåede at se med deres øjne, og ikke mindst blev hans fødsel besunget af et englekor for de fattige og ensomme. Alle de heldige og velstillede i Betlehem så hverken stjernen eller hørte englekoret, for budskabet om hans fødsel skulle være et lys for dem, der sidder i mørkets land og for dem, som længes og søger efter fred med Gud og sig selv.
Således stjernen og englene. Navnet Jesus betyder: ’Gud frelser’ eller ’Gud hjælper’, og det er da et stort navn til en lille nyfødt. Han blev senere kaldt ’Immanuel’, der betyder ’Gud er med os’, og ’Messias’ eller ’Kristus’, som betyder ’den salvede konge’. Desuden blev Jesus født i Betlehem, og byens navn betyder ’et hus af brød’ eller et ’brødhus’, og i Fadervor beder vi jo om det daglige brød, dvs. at vi beder om dagligt at måtte få et stykke med Jesus: Vi beder om dagligt at Gud må hjælpe os. Og det synes jeg er smukt.
Men er kristendommen ikke andet end smukke ord? Hvis Jesus er den højt besungne frelser og herre, hvorfor hersker han så ikke og frelser os fra corona og modgang, lidelse, sorg, nød og død? Det er gode spørgsmål, men man må ikke stirre sig blind på verdens uretfærdigheder, for det løser intet; tværtimod drages man ned i mørket og ud i depression. Jo, Jesus frelser stadig, og det kan vi opleve, når vi hører om hans fødsel og ved, at det er dette glædens barn, der frivilligt gik den tunge vej til korset. Uden påskens dødsdom ville der hverken være julefejring eller kristendom. Julenat blev der oprettet en helt unik og ny relation og sammenhæng, for Gud bandt sig til sit skaberværk på en måde, som han ikke før har gjort: Han blev menneske. Gud kunne ellers have været i sikkerhed i sin himmel, men han valgte at tag himmelstigen ned på jorden. Vi vil ellers hellere den anden vej – flygte fra jordens rædsler op til himlens paradisiske haver med fred og glæde. Gud gik den anden vej – nedad og udad (tegn korset), så der opstod en relation, en forbindelse, et slægtskab mellem Gud og mennesker og mennesker imellem. Siden da har vi aldrig været forladt eller efterladt til vores egen skæbne, for Gud er med – både i lyse dage og mørke nætter. Når vi begynder at ane det, og når troen på det dæmrer, så kommer der også fred i vore tanker, i vort sind og hjerte. Den fred kan vi ikke give os selv, men når Gud giver os den, kaldes den frelse; en redning fra os selv; en redning fra synd, sygdom, sorg og smerte. Ikke at vi så pludseligt er i paradis og aldrig vil opleve lidelse eller ny smerte; men vi er aldrig alene i det. For selvom vi er langt væk på forvildede veje, vil der lyse en stjerne; selvom vi er usle og udstødte og ensomme, vil der synge en engel. Ja, sandelig, det lille Jesusbarn bærer meget i sig; og jeg håber, at det stille og roligt vil vise sig, så julesorgen slukkes og juleglæden og freden sænker sig hos enhver fjern som nær. Rigtig glædelig jul. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN
Kære Gud. I dag beder vi for alle dem, der ikke oplevede en juleaften med den overflod, som mange har som en naturlig del. Vi beder for dem, der i årets løb er blevet frarøvet lykken og lysten; dem, som er blevet fattigere og frygtsomme af alt det uforudsigelige. Lad engle synge især for dem, der sidder i sindets mørke og tankernes skygger; lad stjernen lyse for dem, der er langt væk. Lad din glæde nå ud til store og små, ja, til enhver, som har brug for dit ord til livet på jord. Velsign vort hus, velsign vort bord, velsign den hele vide jord. Velsign os med din egen hånd, Gud Fader, Søn og Helligånd. Amen.
MEDDELELSER
I dag den 25/12 holder Katrine Gaub korte andagter kl. 9.30 i Hjortlund Kirke og kl. 11 i Jernved Kirke. I morgen den 26/12 er det kl. 11 i Gredstedbro Kirke. Man møder bare i kirken op med mundbind – der er god plads. Der er ingen salmesang.
I dag får I min prædiken på video og ligeså på søndag, Julesøndag den 27/12 samt Nytårsdag den 1/1 2021. Jeg begynder med at læse evangeliet, derefter kommer prædiken. Hvis nogen skulle have behov for at tale med mig om stort eller småt, må man endelig ringe eller skrive eller kigge ind i præstegården.
I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.
EVANGELIUM
PRÆDIKEN
Lige siden jeg var en lille dreng har jeg nydt at stå tidligt op på Juledag og så bare gå rundt i husets stille morgen, imens der stadig dufter af julemaden og af juletræets nedbrændte stearinlys. Mine tanker vandrer tilbage til juleaften, og jeg genoplever, hvordan vi dansede om juletræet og sang de elskede julesalmer. I denne stille juledagsmorgen går mine tanker ud til alle dem, jeg desværre ikke kommer til at møde i kirkerne i dag. Det er meget mærkeligt for mig at være her i kirken, hvor kirketjeneren har pyntet så fint op med juletræ og andre juleting, men at ingen må komme herinde for at synge om julens glæde. Her i kirken er der så unaturligt stille, ´for her skulle jo have været en stor menighed af folk fra fjern og nær; familier, der samledes til jul. Men år 2020 skriver sig ind i vores hukommelse som året, hvor vi ikke måtte være sammen, og hvor vi ikke måtte dyrke den hygge, vi danskere er så kendte for. Hvad udadtil tabes, må indadtil vindes, siger man – ja, vi må holde hovedet højt, skyde hjertet op i brystet, så juleglæden kan indfinde sig på trods af alt.
For nogle engang var der englesang, da de sad i mørke og kulde. Denne juledagsmorgen hører vi igen om Jesu fødsel, om hyrderne der var på marken i mørket med fårene som eneste selskab. Det var for dem, at himlen åbnede sig og englene sang, og jeg vil også kun ønske, at alle dem, der sidder alene i disse dage må høre englesang. En sang af glæde over, at Gud ikke har glemt os. For nogle lyste en særlig stjerne engang. Jeg håber også, at der vil lyse en stjerne for dem, som er langt borte og har brug for at finde hjem; hjem til Jesusbarnet i Betlehemsstaldens krybbe. Omkring krybben kan vi i tankerne samles med dyrene, hyrderne, de vise mænd og ikke mindst Josef og den nybagte mor, Maria. Lad os i tankerne gå derind og finde fred ved hans krybbe; lad roen falde på os, som den faldt på de fremmede, der kom ind i stalden den nat og faldt på knæ for Jesus.
Nu er det forbi; det er ovre. Der er ikke flere afsnit i fjernsynets julekalender; der er ikke flere dage på det nedbrændte julekalenderlys; juletræet er blevet vist og spist (plyndret); gaverne pakket op og er blevet modtaget med større eller mindre tak og glæde. Og så sidder vi Juledag - dagen derpå – og er måske lidt trætte i hoved og krop. Måske fylder spørgsmålene: Blev det nu også en juleaften, som vi håbede og havde ønsket? Det korte svar er for mange et rungende nej, især her i coronaens skyggefulde tider. Julegudstjenesten blev aflyst i sidste øjeblik; familier og venner kunne ikke samles; mange tusinde har søgt julehjælp. Sådan kunne jeg blive ved med de negative følger af et år, hvor mange har mistet – måske arbejdet, måske en nær eller kær, måske lysten til livet, måske har man mistet troen på det hele; måske har man endda mistet sig selv? Måske har man virkelig følt sig som en af de hyrder, der var forvist til at sidde i mørkets kulde, mens de fleste andre var forsamlet til glade dage inde i Betlehems hoteller og herberg. Men det er jo netop for dem, som har mistet og mangle, som søger og længes, at englene sang og stjernen lyste. Sagt på en anden måde: Selvom du sidder i møget skal du ikke være mismodig! Se, Gud har givet os en julegave, som får alt andet til at blegne.
Men hvordan kan det lille Jesusbarn gøre noget for os i dag? Ja, nok var han lille, men alt omkring ham var stort. Hans fødsel var forudsagt i de gamle skrifter og blev bebudet af en stjerne for de fremmede, som formåede at se med deres øjne, og ikke mindst blev hans fødsel besunget af et englekor for de fattige og ensomme. Alle de heldige og velstillede i Betlehem så hverken stjernen eller hørte englekoret, for budskabet om hans fødsel skulle være et lys for dem, der sidder i mørkets land og for dem, som længes og søger efter fred med Gud og sig selv.
Således stjernen og englene. Navnet Jesus betyder: ’Gud frelser’ eller ’Gud hjælper’, og det er da et stort navn til en lille nyfødt. Han blev senere kaldt ’Immanuel’, der betyder ’Gud er med os’, og ’Messias’ eller ’Kristus’, som betyder ’den salvede konge’. Desuden blev Jesus født i Betlehem, og byens navn betyder ’et hus af brød’ eller et ’brødhus’, og i Fadervor beder vi jo om det daglige brød, dvs. at vi beder om dagligt at måtte få et stykke med Jesus: Vi beder om dagligt at Gud må hjælpe os. Og det synes jeg er smukt.
Men er kristendommen ikke andet end smukke ord? Hvis Jesus er den højt besungne frelser og herre, hvorfor hersker han så ikke og frelser os fra corona og modgang, lidelse, sorg, nød og død? Det er gode spørgsmål, men man må ikke stirre sig blind på verdens uretfærdigheder, for det løser intet; tværtimod drages man ned i mørket og ud i depression. Jo, Jesus frelser stadig, og det kan vi opleve, når vi hører om hans fødsel og ved, at det er dette glædens barn, der frivilligt gik den tunge vej til korset. Uden påskens dødsdom ville der hverken være julefejring eller kristendom. Julenat blev der oprettet en helt unik og ny relation og sammenhæng, for Gud bandt sig til sit skaberværk på en måde, som han ikke før har gjort: Han blev menneske. Gud kunne ellers have været i sikkerhed i sin himmel, men han valgte at tag himmelstigen ned på jorden. Vi vil ellers hellere den anden vej – flygte fra jordens rædsler op til himlens paradisiske haver med fred og glæde. Gud gik den anden vej – nedad og udad (tegn korset), så der opstod en relation, en forbindelse, et slægtskab mellem Gud og mennesker og mennesker imellem. Siden da har vi aldrig været forladt eller efterladt til vores egen skæbne, for Gud er med – både i lyse dage og mørke nætter. Når vi begynder at ane det, og når troen på det dæmrer, så kommer der også fred i vore tanker, i vort sind og hjerte. Den fred kan vi ikke give os selv, men når Gud giver os den, kaldes den frelse; en redning fra os selv; en redning fra synd, sygdom, sorg og smerte. Ikke at vi så pludseligt er i paradis og aldrig vil opleve lidelse eller ny smerte; men vi er aldrig alene i det. For selvom vi er langt væk på forvildede veje, vil der lyse en stjerne; selvom vi er usle og udstødte og ensomme, vil der synge en engel. Ja, sandelig, det lille Jesusbarn bærer meget i sig; og jeg håber, at det stille og roligt vil vise sig, så julesorgen slukkes og juleglæden og freden sænker sig hos enhver fjern som nær. Rigtig glædelig jul. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN
Kære Gud. I dag beder vi for alle dem, der ikke oplevede en juleaften med den overflod, som mange har som en naturlig del. Vi beder for dem, der i årets løb er blevet frarøvet lykken og lysten; dem, som er blevet fattigere og frygtsomme af alt det uforudsigelige. Lad engle synge især for dem, der sidder i sindets mørke og tankernes skygger; lad stjernen lyse for dem, der er langt væk. Lad din glæde nå ud til store og små, ja, til enhver, som har brug for dit ord til livet på jord. Velsign vort hus, velsign vort bord, velsign den hele vide jord. Velsign os med din egen hånd, Gud Fader, Søn og Helligånd. Amen.
