Lignelsen om de onde vinbønder. Maleri af Marten van Valckenborch, ca. 1580. Kilde: Wikimedia Commons.
20. søndag efter Trinitatis, søndag den 30. oktober 2022 OBS: læsningerne er lange. Det er dagen før reformationsdagen.
Kl. 9.30 Hunderup + kl. 11 Sankt Ansgar + kl. 19 Vilslev. I Hunderup og Vilslev synger vi de samme salmer. I Hunderup har vi nadverritual B med 1 vers af O, du Guds lam og i Vilslev bruger vi nadverritual A uden korsvar og sang undervejs. SALMER: 732: Dybt hælder året i sin gang 396: Min mund og mit hjerte 354 Lov og pris og evig ære (heri nævnes Luther) --- 276: Dommer over levende og døde 456: Vor Herre Jesus i den nat 332: På Jerusalem det ny
Ansgar:
Præludium - dåbsfolk og præst går ind, menigheden står op
Indgangsbøn v. kirkesanger
Salme: 752: Morgenstund har guld i mund
Hilsen, kollekt, læsning
Salme 448: Fyldt af glæde
Dåb (Trosbekendelsen fremsiges fælles efterfulgt af ’Lad verden ej’)
Salme 674, Sov sødt barnlille vers 2 og 7
evangelium, prædiken osv.
Salme 276: Dommer over levende og døde
Altergang – ritual B, med 1 vers af O Du Guds Lam
Salme 456: Vor Herre Jesus i den nat
Kollekt
Velsignelse
Salme 70: Du kom til vor runde jord
Udgangsbøn v. kirkesanger
Postludium
INTRO GT
Dette afsnit fra GT indledes med ordene: ”Jeg vil synge en sang”, og man når lige at tænke, at nu kommer der en skøn sang om noget behageligt, eller måske en overraskende sang ligesom det sker i X-factor. Sangen handler om en vingård; okay, det er måske ikke lige det, vi kender mest til, men vi kan godt danne billeder i hovedet af, hvordan sådan en vingård ser ud. Men pludseligt slår stemningen om, for det går ikke så godt for vingården, ja, faktisk går det helt galt og alt ramler sammen. Det er en trist og tragisk sang. Rejse jer blot og hør: Denne hellige lektie skriver profeten Esajas:
INTRO NT
I dette stykke fra NT skal vi høre fra Paulus, som har det med at skrive nogle ret knudrede sætninger; de er særligt svære at forstå, når man bare lige hører dem. Men det handler kort og godt om, at man ikke skal stole på sin egen klogskab, for Gud har sine egne planer for os. Og nogle gange kan vi slet ikke forstå, hvad Gud vil. Uanset hvad vi vil, så vil Gud altid vise barmhjertighed; det er et gammelt ord, der betyder, at han altid vil elske os langt mere, end vi kan forstå eller endda tør tro. Rejs jer og hør - Epistlen skriver apostlen Paulus til romerne:
PRÆDIKEN
Ja, så er det jo snart tid til at sætte sit kryds i en stemmeboks og dermed være med til at vælge, hvem der skal regere her i landet; hvem der skal have magt og indflydelse over vores daglige liv og brød. Vi frygter det værste og håber det bedste, men vi gør vores demokratiske pligt, selvom vi kan være fyldt af tvivl og usikkerhed hele vejen til stemmeurnen. Det kan være svært at stole på det politiske system, hvis man føler, at politikerne siger én ting, men gør noget andet. Sådan nogle bryder vi os ikke om. Vi bryder os ikke om folk, der siger én ting, men gør noget andet. For det meste. Men hvis man først siger, at man ikke vil hjælpe, og så alligevel gør det, så er det mere okay, end hvis man siger, at man vil hjælpe, og så alligevel ikke gør det. Løftebrydere bryder vi os ikke om. Man skal holde, hvad man lover; det ved selv små børn. Der er dog mange, som siger én ting og gør noget andet. Også blandt os helt almindelige mennesker her i kirken, i skolen og på arbejdspladsen. Hvem kan man stole på?
Det var også et spørgsmål som Jesus stillede dem, der lyttede til ham. Nogle gange skal man pakke tingene ind i en fortælling om noget andet, så folk kan tænke lidt anderledes. Jesus fortalte en historie om en vingård og om nogle onde folk, der slog ejerens folk ihjel og derved forsøgte at stjæle vingården fra ejeren. Det skal ikke forstås bogstaveligt, men det er et billede – og et billede kan bruges på mange ting. Man kan f.eks. forestille sig, at det dengang handlede om landet Israel, som Gud jo havde skabt nærmest som en vingård, hvor han gerne ville høste dejlige vindruer, men jøderne havde med deres mange rigide, strenge og menneskefjendske religiøse regler gjort druerne sure og Guds barmhjertighed havde de vendt til et straffesystem, hvor især kvinder, fattige og forkerte havde det urimeligt hårdt. Derfor truede Gud dem med at deres vingård ville blive ødelagt; og det skete virkeligt, da Romerriget erobrede Israel og endda ødelagde det hellige tempel, som der nu kun står en lille rest mur tilbage af. Den rest kender vi som Grædemuren i Jerusalem.
Hvad har alt det med os at gøre? Jo, vi er som kirke og kristent fællesskab også skabt og dannet som en vingård. Gud håber, at der vil vokse mange dejlige vinstokke i hans vingård, og at der vil komme mange søde druer, som kan blive til en skøn vin, der kan drikkes og nydes og styrke enhver, der læsker sig i de skønne dråber. Formålet med kirke og kristendom og gudstjeneste er, at vi skal drikke godt af Guds gode gaver og blive styrkede i troen, håbet og kærligheden. Den røde vin fra Guds eget vintræ er jo det, vi drikker som Jesu blod i nadveren. Gud har en vision for os, der mødes her til gudstjeneste; Han har et ønske om, at vi bliver bedre til at være medmennesker og blive bedre til at leve med troen i hjertet og fødderne på jorden. Desværre er der mange fjender af Guds vingård og af søndagens gudstjenester og kristendommen.
Der er mange, som vil stjæle det gode budskab og besætte det, så de kan bruge det til deres egen formål; der er mange, der hellere vil have magt end udbrede kærlighed. I USA ser vi mange mega-rige præster, som lokker mange penge ud af de almindelige kristne, som søger håb, trøst og hjælp. Men i stedet for at hjælpe det almindelige menneske i menigheden, går pengene til præstens privatfly, dyre biler og et luksuriøst liv. Sådan skal det ikke være. Derfor er jeg glad for at være præst i folkekirken, for i vores tradition lægger vi vægt på, at I som menighed skal være opmærksomme på, om jeg holder mig til det sande, gode budskab, eller om jeg er kommet på vildspor og afveje. I kan jo læse i Bibelen lige så godt som jeg, og hvis I er i tvivl om noget, kan I google jer til svar på det meste og bede Gud om svar og indsigt på alt andet. Bibelen er oversat til dansk, salmerne er på dansk ligesom alt det andet, der foregår her i kirken.
At vi kan forstå, hvad der foregår i kirken, kan vi såmænd takke en gammel, tysk munk for. Han hed Martin Luther, og helt tilbage i år 1517 - såmænd den 31. oktober - startede han i byen Wittenberg det, der gjorde, at vi i dag har en folkekirke, hvor præsten heldigvis ikke kan løbe om hjørner med menigheden. Derfor synes jeg, vi hellere burde fejre Martin Luther og reformationen end halloween; for hvornår har det hjulpet nogen at klæde sig ud som uhyggelige væsner og tigge slik hos naboen? I vores lille vingård her i kirken har alle lige god adgang til vingårdsejeren, dvs. Gud, og derfor har alle ret og pligt til at sikre, at ingen af os tager vingården til fange i vores egen politiske søgen efter magt eller anseelse. Her i kirken skal vi ikke hæve os over hinanden, for vi er alle lige i Guds eget rige. Ude i samfundet kæmper mange om deres egen indflydelse og egen magt, men herinde hører vi, at vi skal kæmpe for hinanden og andres ret. Vi har fået et ansvar for hinanden, og selvom der ikke altid dømmes retfærdigt her på jorden, er der en dommer, som vi alle en dag stilles over for; det skal vi også synge om i salmen her efter prædiken. Den dommer skal holde os til ilden, så vi ikke mister fokus på det, vi er sat her på jorden for. Vi har ikke fået livet for at gøre hvad som helst, vi vil, men vi er sat her iblandt hinanden med et formål og en mening.
Vi ejer ikke selv denne kirke, og I er ikke samlet for at hylde mig. Det vigtige her i vores forsamling og fællesskab er noget, som vi ikke kan tage eller give hinanden men det, der kommer fra Gud igennem Jesus nemlig dåben og nadveren, vand og blod, liv og ånd. Vi kan ikke tage æren for vores egen fødsel, og vi kan ikke tage æren for at have livsånde i krop og sjæl. Det kommer udefra, fra Gud, som er ham, der skaber og dømmer, frelser og velsigner. Han bygger sine vingårde og håber på god frugt, men selv Gud har en frygt, nemlig at vi misbruger det, han giver os. Det er en fristelse og en fare, for vi mennesker er ikke altid lige rare. Vi ved, at magt kan føre vore hjerter på afveje, og derfor må vi hjælpe hinanden til at undgå, at vi får større lyst til magt end at gøre, som Gud har sagt: At vi skal elske vor næste som os selv. Tænk, hvad det kan blive til. Hvis vi elsker vores sidemand, vores nabo, vores kollega, vores klassekammerat lige så meget, som vi elsker os selv – eller endda lige så meget som Gud elsker os. Det vil være noget helt særligt! Så vil vi se vingården vokse og grenene bugne af frugt. Så vil livet blive bedre for både den unge og den ældre og alle os derimellem. Det er en smuk vision, Gud har for sin vingård, og derfor kan vi afrunde denne prædiken med at takke Gud og sige: (LOVPRISNING) Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Glædelig 20. søndag efter Trinitatis. Amen.
KIRKEBØN – (Fadervor iflg. Bibelen på hverdagsdansk, 2015) Lad os alle bede: ”Far i Himlen. Må du blive æret. Må dit rige bryde igennem. Må din vilje ske på jorden, som den sker i Himlen. Giv os det, vi har brug for i dag. Tilgiv os, hvor vi har svigtet, ligesom vi selv har tilgivet dem, der har svigtet os. Lad os ikke bukke under for fristelsen, men red os fra den Ondes angreb.” Velsign vort hus, velsign vort bord, velsign den hele vide jord, velsign os med din egen hånd. Gud Fader, Søn og Helligånd. Amen.
MEDDELELSER
Hunderup
Næste gudstjeneste søndag den 6. november kl. 11, Allehelgen. Kirkekoret deltager, og det bliver en særlig gudstjeneste, fordi vi mindes dem, der er døde i sognet og/eller begravet eller bisat på kirkegården.
Sankt Ansgar
På søndag den 6. november er det Allehelgen, hvor man mindes de døde. Der er gudstjeneste kl. 11 i Sankt Knuds Kirke, samt kl. 14 og kl. 16 her i Sankt Ansgar Kirke – gudstjenesterne er ved Elise Balslev og Charlotte Rossel.
Søndag den 13. november kl. 16.00 er der meget spændende koncert ved studerende på konservatoriet, hvor både klassiske og nye, folk og elektronisk repertoire kan høres. Alle er velkomne og koncerten er gratis. Konfirmanderne får et kryds for at deltage.
Mine konfirmander fra Friskolen i Bramming starter jeg op med på torsdag den 2. november kl. i Sognegården. Jeg glæder mig til at lære dem at kende, og vi skal nok få det hyggeligt og opbyggeligt med sank, sang og kage indtil de skal konfirmeres lørdag den 6. maj 2023 kl. 10 her i kirken.
Vilslev:
Næste gudstjeneste søndag den 6. november kl. 9.30, Allehelgen m. nadver og kirkekaffe. Kirkekoret deltager, og det bliver en særlig gudstjeneste, fordi vi mindes dem, der er døde i sognet og/eller begravet eller bisat på kirkegården.
Vi samler ind til Julemærkehjemmet, og enhver gave, der lægges in indsamlingsbøssen går ubeskåret til Julemærkehjemmets arbejde
APOSTOLSK VELSIGNELSE Lad os med apostlen Paulus ønske for og med hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
Kl. 9.30 Hunderup + kl. 11 Sankt Ansgar + kl. 19 Vilslev. I Hunderup og Vilslev synger vi de samme salmer. I Hunderup har vi nadverritual B med 1 vers af O, du Guds lam og i Vilslev bruger vi nadverritual A uden korsvar og sang undervejs. SALMER: 732: Dybt hælder året i sin gang 396: Min mund og mit hjerte 354 Lov og pris og evig ære (heri nævnes Luther) --- 276: Dommer over levende og døde 456: Vor Herre Jesus i den nat 332: På Jerusalem det ny
Ansgar:
Præludium - dåbsfolk og præst går ind, menigheden står op
Indgangsbøn v. kirkesanger
Salme: 752: Morgenstund har guld i mund
Hilsen, kollekt, læsning
Salme 448: Fyldt af glæde
Dåb (Trosbekendelsen fremsiges fælles efterfulgt af ’Lad verden ej’)
Salme 674, Sov sødt barnlille vers 2 og 7
evangelium, prædiken osv.
Salme 276: Dommer over levende og døde
Altergang – ritual B, med 1 vers af O Du Guds Lam
Salme 456: Vor Herre Jesus i den nat
Kollekt
Velsignelse
Salme 70: Du kom til vor runde jord
Udgangsbøn v. kirkesanger
Postludium
INTRO GT
Dette afsnit fra GT indledes med ordene: ”Jeg vil synge en sang”, og man når lige at tænke, at nu kommer der en skøn sang om noget behageligt, eller måske en overraskende sang ligesom det sker i X-factor. Sangen handler om en vingård; okay, det er måske ikke lige det, vi kender mest til, men vi kan godt danne billeder i hovedet af, hvordan sådan en vingård ser ud. Men pludseligt slår stemningen om, for det går ikke så godt for vingården, ja, faktisk går det helt galt og alt ramler sammen. Det er en trist og tragisk sang. Rejse jer blot og hør: Denne hellige lektie skriver profeten Esajas:
INTRO NT
I dette stykke fra NT skal vi høre fra Paulus, som har det med at skrive nogle ret knudrede sætninger; de er særligt svære at forstå, når man bare lige hører dem. Men det handler kort og godt om, at man ikke skal stole på sin egen klogskab, for Gud har sine egne planer for os. Og nogle gange kan vi slet ikke forstå, hvad Gud vil. Uanset hvad vi vil, så vil Gud altid vise barmhjertighed; det er et gammelt ord, der betyder, at han altid vil elske os langt mere, end vi kan forstå eller endda tør tro. Rejs jer og hør - Epistlen skriver apostlen Paulus til romerne:
PRÆDIKEN
Ja, så er det jo snart tid til at sætte sit kryds i en stemmeboks og dermed være med til at vælge, hvem der skal regere her i landet; hvem der skal have magt og indflydelse over vores daglige liv og brød. Vi frygter det værste og håber det bedste, men vi gør vores demokratiske pligt, selvom vi kan være fyldt af tvivl og usikkerhed hele vejen til stemmeurnen. Det kan være svært at stole på det politiske system, hvis man føler, at politikerne siger én ting, men gør noget andet. Sådan nogle bryder vi os ikke om. Vi bryder os ikke om folk, der siger én ting, men gør noget andet. For det meste. Men hvis man først siger, at man ikke vil hjælpe, og så alligevel gør det, så er det mere okay, end hvis man siger, at man vil hjælpe, og så alligevel ikke gør det. Løftebrydere bryder vi os ikke om. Man skal holde, hvad man lover; det ved selv små børn. Der er dog mange, som siger én ting og gør noget andet. Også blandt os helt almindelige mennesker her i kirken, i skolen og på arbejdspladsen. Hvem kan man stole på?
Det var også et spørgsmål som Jesus stillede dem, der lyttede til ham. Nogle gange skal man pakke tingene ind i en fortælling om noget andet, så folk kan tænke lidt anderledes. Jesus fortalte en historie om en vingård og om nogle onde folk, der slog ejerens folk ihjel og derved forsøgte at stjæle vingården fra ejeren. Det skal ikke forstås bogstaveligt, men det er et billede – og et billede kan bruges på mange ting. Man kan f.eks. forestille sig, at det dengang handlede om landet Israel, som Gud jo havde skabt nærmest som en vingård, hvor han gerne ville høste dejlige vindruer, men jøderne havde med deres mange rigide, strenge og menneskefjendske religiøse regler gjort druerne sure og Guds barmhjertighed havde de vendt til et straffesystem, hvor især kvinder, fattige og forkerte havde det urimeligt hårdt. Derfor truede Gud dem med at deres vingård ville blive ødelagt; og det skete virkeligt, da Romerriget erobrede Israel og endda ødelagde det hellige tempel, som der nu kun står en lille rest mur tilbage af. Den rest kender vi som Grædemuren i Jerusalem.
Hvad har alt det med os at gøre? Jo, vi er som kirke og kristent fællesskab også skabt og dannet som en vingård. Gud håber, at der vil vokse mange dejlige vinstokke i hans vingård, og at der vil komme mange søde druer, som kan blive til en skøn vin, der kan drikkes og nydes og styrke enhver, der læsker sig i de skønne dråber. Formålet med kirke og kristendom og gudstjeneste er, at vi skal drikke godt af Guds gode gaver og blive styrkede i troen, håbet og kærligheden. Den røde vin fra Guds eget vintræ er jo det, vi drikker som Jesu blod i nadveren. Gud har en vision for os, der mødes her til gudstjeneste; Han har et ønske om, at vi bliver bedre til at være medmennesker og blive bedre til at leve med troen i hjertet og fødderne på jorden. Desværre er der mange fjender af Guds vingård og af søndagens gudstjenester og kristendommen.
Der er mange, som vil stjæle det gode budskab og besætte det, så de kan bruge det til deres egen formål; der er mange, der hellere vil have magt end udbrede kærlighed. I USA ser vi mange mega-rige præster, som lokker mange penge ud af de almindelige kristne, som søger håb, trøst og hjælp. Men i stedet for at hjælpe det almindelige menneske i menigheden, går pengene til præstens privatfly, dyre biler og et luksuriøst liv. Sådan skal det ikke være. Derfor er jeg glad for at være præst i folkekirken, for i vores tradition lægger vi vægt på, at I som menighed skal være opmærksomme på, om jeg holder mig til det sande, gode budskab, eller om jeg er kommet på vildspor og afveje. I kan jo læse i Bibelen lige så godt som jeg, og hvis I er i tvivl om noget, kan I google jer til svar på det meste og bede Gud om svar og indsigt på alt andet. Bibelen er oversat til dansk, salmerne er på dansk ligesom alt det andet, der foregår her i kirken.
At vi kan forstå, hvad der foregår i kirken, kan vi såmænd takke en gammel, tysk munk for. Han hed Martin Luther, og helt tilbage i år 1517 - såmænd den 31. oktober - startede han i byen Wittenberg det, der gjorde, at vi i dag har en folkekirke, hvor præsten heldigvis ikke kan løbe om hjørner med menigheden. Derfor synes jeg, vi hellere burde fejre Martin Luther og reformationen end halloween; for hvornår har det hjulpet nogen at klæde sig ud som uhyggelige væsner og tigge slik hos naboen? I vores lille vingård her i kirken har alle lige god adgang til vingårdsejeren, dvs. Gud, og derfor har alle ret og pligt til at sikre, at ingen af os tager vingården til fange i vores egen politiske søgen efter magt eller anseelse. Her i kirken skal vi ikke hæve os over hinanden, for vi er alle lige i Guds eget rige. Ude i samfundet kæmper mange om deres egen indflydelse og egen magt, men herinde hører vi, at vi skal kæmpe for hinanden og andres ret. Vi har fået et ansvar for hinanden, og selvom der ikke altid dømmes retfærdigt her på jorden, er der en dommer, som vi alle en dag stilles over for; det skal vi også synge om i salmen her efter prædiken. Den dommer skal holde os til ilden, så vi ikke mister fokus på det, vi er sat her på jorden for. Vi har ikke fået livet for at gøre hvad som helst, vi vil, men vi er sat her iblandt hinanden med et formål og en mening.
Vi ejer ikke selv denne kirke, og I er ikke samlet for at hylde mig. Det vigtige her i vores forsamling og fællesskab er noget, som vi ikke kan tage eller give hinanden men det, der kommer fra Gud igennem Jesus nemlig dåben og nadveren, vand og blod, liv og ånd. Vi kan ikke tage æren for vores egen fødsel, og vi kan ikke tage æren for at have livsånde i krop og sjæl. Det kommer udefra, fra Gud, som er ham, der skaber og dømmer, frelser og velsigner. Han bygger sine vingårde og håber på god frugt, men selv Gud har en frygt, nemlig at vi misbruger det, han giver os. Det er en fristelse og en fare, for vi mennesker er ikke altid lige rare. Vi ved, at magt kan føre vore hjerter på afveje, og derfor må vi hjælpe hinanden til at undgå, at vi får større lyst til magt end at gøre, som Gud har sagt: At vi skal elske vor næste som os selv. Tænk, hvad det kan blive til. Hvis vi elsker vores sidemand, vores nabo, vores kollega, vores klassekammerat lige så meget, som vi elsker os selv – eller endda lige så meget som Gud elsker os. Det vil være noget helt særligt! Så vil vi se vingården vokse og grenene bugne af frugt. Så vil livet blive bedre for både den unge og den ældre og alle os derimellem. Det er en smuk vision, Gud har for sin vingård, og derfor kan vi afrunde denne prædiken med at takke Gud og sige: (LOVPRISNING) Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Glædelig 20. søndag efter Trinitatis. Amen.
KIRKEBØN – (Fadervor iflg. Bibelen på hverdagsdansk, 2015) Lad os alle bede: ”Far i Himlen. Må du blive æret. Må dit rige bryde igennem. Må din vilje ske på jorden, som den sker i Himlen. Giv os det, vi har brug for i dag. Tilgiv os, hvor vi har svigtet, ligesom vi selv har tilgivet dem, der har svigtet os. Lad os ikke bukke under for fristelsen, men red os fra den Ondes angreb.” Velsign vort hus, velsign vort bord, velsign den hele vide jord, velsign os med din egen hånd. Gud Fader, Søn og Helligånd. Amen.
MEDDELELSER
Hunderup
Næste gudstjeneste søndag den 6. november kl. 11, Allehelgen. Kirkekoret deltager, og det bliver en særlig gudstjeneste, fordi vi mindes dem, der er døde i sognet og/eller begravet eller bisat på kirkegården.
Sankt Ansgar
På søndag den 6. november er det Allehelgen, hvor man mindes de døde. Der er gudstjeneste kl. 11 i Sankt Knuds Kirke, samt kl. 14 og kl. 16 her i Sankt Ansgar Kirke – gudstjenesterne er ved Elise Balslev og Charlotte Rossel.
Søndag den 13. november kl. 16.00 er der meget spændende koncert ved studerende på konservatoriet, hvor både klassiske og nye, folk og elektronisk repertoire kan høres. Alle er velkomne og koncerten er gratis. Konfirmanderne får et kryds for at deltage.
Mine konfirmander fra Friskolen i Bramming starter jeg op med på torsdag den 2. november kl. i Sognegården. Jeg glæder mig til at lære dem at kende, og vi skal nok få det hyggeligt og opbyggeligt med sank, sang og kage indtil de skal konfirmeres lørdag den 6. maj 2023 kl. 10 her i kirken.
Vilslev:
Næste gudstjeneste søndag den 6. november kl. 9.30, Allehelgen m. nadver og kirkekaffe. Kirkekoret deltager, og det bliver en særlig gudstjeneste, fordi vi mindes dem, der er døde i sognet og/eller begravet eller bisat på kirkegården.
Vi samler ind til Julemærkehjemmet, og enhver gave, der lægges in indsamlingsbøssen går ubeskåret til Julemærkehjemmets arbejde
APOSTOLSK VELSIGNELSE Lad os med apostlen Paulus ønske for og med hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
