Søndag den 22. august 2021 kl. 9.30 i Hunderup og kl. 11 i Vilslev (12. søndag efter Trinitatis). I Hunderup er der dåb af 1 pige, og i Vilslev markerer vi to årgange af guldkonfirmander. Hunderup kl. 9.30 331: Uberørt af byens travlhed - 448: Fyldt af glæde - 674: Sov sødt barnlille -- Prædiken - Kopi: Den lange lyse sommerdag - 471: Herre Jesus, vi er her - 10: Alt, hvad som fuglevinger fik Vilslev kl. 11 - 392: Himlene Herre fortælle din ære - 396: Min mund og mit hjerte - 289: Nu bede vi den Helligånd --- Prædiken - Kopi: Den lange lyse sommerdag - 471: Herre Jesus, vi er her - 10: Alt, hvad som fuglevinger fik
INTRO til GT
Nu skal vi høre et uddrag fra Salmernes Bog i Det gamle Testamente. Det handler om, at Gud er usynlig og at der ikke findes et fysisk gudebillede af ham, som man kan røre ved og bede til. Dem, der dyrker gudebilleder, om de så er af sølv eller guld, beder til guder, der hverken kan høre eller se. Vores Gud kan derimod både høre og se og fra sin himmel kan han følge med i alt, der vil ske.
INTRO til NT
Nu skal vi høre et afsnit fra et af Paulus’ breve, som kan være lidt svær at forstå, fordi Paulus i et kort afsnit skriver om flere forskellige ting. Der er en gammel pagt – det er det gamle testamente, hvor de 10 bud omdrejningspunktet med bogstaverne skrevet på stentavler. Den nye pagt er Jesus Kristus, og hans lov står skrevet i tro og samvittighed og den tro udleves i ånd og fører os til herlighed.
Prædiken
Det er ikke altid nemt at være menneske og have velfungerende ører og øjne i hovedet; nogle gange ser og hører man for lidt og får skæld ud for det, og andre gange ser og hører man for meget – og får skæld ud for det. Eller man ser og hører, hvad man kan for at følge med, men bliver deprimeret af alle de dårlige nyheder om klimaforandringer, krige og ødelæggelser, flygtninge, sult og hungersnød, der synes at være alt, hvad nyhederne vil fortælle os ved siden af historier om utroskab og skilsmisse, krænkelser, undergang og nederlag osv. Ak ak ak, måske var det nemmere at være blind og døv? Ja, og stum! Så slipper vi for at se og høre på alt det, der gør os triste, og vi slipper for at skulle udtale os vores synspunkt på det ene og det andet og have en holdning til skolepigers påklædning, Talibans overtagelse af Afghanistan og politikernes lange, lumre fingre. Kunne det ikke bare være rart? Virkeligheden kan være en grum og grim fornøjelse, og det kræver sin fordøjelse at kunne klare alt det, der vælter ind i vore stuer igennem fjernsynet og springer op i øjnene på os fra de sociale medier. Men når virkeligheden ikke er sjov eller god underholdning, ja, så kan vi jo heldigvis zappe over på streamingtjenesterne og blive suget ind i en verden, hvor det er tilladt, at man bare er tilskuer. De fleste af os lever vore stille og rolige, jævne tilværelser i hver vores lille boble af personer, vi har noget at gøre med til daglig. Vi ser og hører og føler, hvad vi gerne vil og udtaler os om det, vi mener noget om. Og det er måske egentligt ikke så meget.
Måske var jeg i min indledning til prædiken for hård. Jeg tror egentlig ikke, at de fleste af os ønsker at være uvidende døve og blinde for, hvad der sker af dårlige ting omkring os, men jeg tror, vi hader at være magtesløse. Når vi ser et problem, vil vi gerne kunne gøre noget ved det. Er der en, som mangler mad, lidt penge, overnatning, tøj – ja, så vil vi gerne hjælpe, men vi bor i et samfund, hvor staten allerede gør rigtig meget for at ingen skal have det alt for hårdt. Og så er der kun de store problemer tilbage, som vi næsten ikke kan forholde os til; klimaforandringer, krige og storpolitiske udfordringer, som vi kan se og høre om, men som ingen af os kan løse alene eller i en håndevending. Det kan gøre, at vi føler os handlingslammede og at vi derfor vælger at vende det døve øre og blinde øje til, ganske enkelt for at beskytte os selv imod at tænke på alle de ting, vi ikke kan gøre noget ved. Og det er sådan set godt nok, for som det lyder bønnen om sindsro: ”Gud, giv mig sindsro, til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen.” Problemet er bare, at når vi begynder at skærme os selv mod nogle uoverskuelige onde og dumme ting, så bliver vi med tiden så gode til at skærme og beskytte os, at vi risikerer heller ikke længere at kunne se og høre de gode, skønne og velsignede ting omkring os. Og det er ikke bare ærgerligt; det er synd!
Børnene i deres glade vrimmel for vore fødder, men hvor er vores umiddelbare glæde over livets under og tilværelsens mirakel? Og hvis vi glæder os over vore egne børn, hvorfor kan vi så ikke glæde os over alle verdens børn – og græde over de børn, der ikke får lov at få en barndom pga. krig, forfølgelse og hungersnød? Ligesom vi selv, har ethvert menneske kun ét liv på denne jord. En dag er det forbi for dem og for os. Hvad fik vi så tiden og livet til at gå med? Dansede vi rundt om vores egen navle og var kun optaget af det, der fyldte i vores liv af det, vi kunne overskue? Eller vovede vi også at sætte os selv på spil og være til glæde og gavn for vore fremmede og ukendte medmennesker? Så vi hinandens glæde og sorg? Lyttede vi til hinandens tro og bekymringer? Løftede vi vore stemmer for hinandens skyld? Eller kunne vi lige så godt have været døve, stumme og blinde? Som de tre aber, der sidder på rad og række og intet ser, intet hører og intet taler.
Da Jesus helbredte den døvstumme mand, fik manden endelig noget, som han havde manglet i sit liv! Han kunne endelig frit løfte sin stemme til lovsang for Gud og til at erklære sin kærlighed, eller han kunne forbande sine fjender og skælde ud på Gud over det hårde liv, han havde måttet leve. Hvad tror I han gjorde? Ja, ikke bare han men alle dem omkring ham – de sprang op af glæde, for det er glædeligt at få løst tungen, så man kan tale de gode ord til opmuntring og trøst, og med sine ører at kunne lytte til andre og dermed bære noget af en andens byrde. Jeg tror, vi tager det for givet, at vi har en mund, der kan tale og to ører, der kan lytte. Vi er blevet forkælet med det, og derfor er vi ikke så påpasselige med, hvad vi ser eller lytter til. Hvad vi lytter til, kommer ind i sindet og fylder op; og hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Derfor må vi tænke over, hvad vi fylder ørene med, så det ikke bare er lydmæssigt junkfood, så vore øregange dækkes af fedt. For vi er åndelige, levende mennesker, og vores sjæl kræver mere end bogstaver, tal og paragraffer; vores sjæl længes efter det, som findes i salmernes skjulte sange og i Guds gamle ord, der taler til os og høres af enhver som tror.
Når vi således lytter til velsignelser, så fyldes vi op af åndelig god energi og fredfyldte, opmuntrende glæder, som giver ro dybt inde og skænker os fred med os selv og med hinanden. Når vi derefter taler, skal vi ikke bare snakke om vind og vejr men om det, der betyder noget. Vi kan faktisk gøre en lille forskel i den store verden, og det begynder her, hvor Jesus selv løser vore tunger og åbner vore ører, så vi kan høre, at Gud er der for os. Han er der i sit ord og i sin ånd;/ så lad os leve og være medmennesker ført ud i livet og ind i tilværelsen af hans barmhjertige hånd. Amen.
Lovprisning
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Kirkebøn Lad os alle bede
Vor himmelske Fader. Tak for de dage, år og timer, vi har fået skænket. Lad os ikke leve for os selv, men lever med tanke og øje for andre. Oh Jesus, du gav dig selv i liv og død og blev lagt ned i jordens skød; men påskemorgen stod du op og opstod med evighedsliv i din egen krop. Send os din livsånd, så vi dit ord kan forstå og tro, og deri finde samvittighedsfred og sjælero. Vær med os i medgang og modgang, på gode dage såvel som tunge dage. Styrk vor Gudstro, vort evighedshåb og væres næstekærlighed. Amen.
Meddelelser
”Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?” blev Jesus spurgt, og Jesus svarede ved at fortælle en lignelse om en mand, der blev såret og smidt i en grøft. Først kom en præst, der nok så den lidende, men gik forbi; så kom en højtuddannet, som også så den lidende mand, men gik videre; endelig kom én, der hverken var veluddannet eller noget særligt at se på og ingen tænkte store tanker om ham. Men han tog sig af den lidende mand. - Hvad har det med os at gøre? Det skal vi dykke ned i – og måske finde svar på - på søndag den 29. august kl. 10 når fejrer vi konfirmation i Hunderup Kirke af 10 konfirmander.
HUNDERUP
Søndag den 29. august kl. 10 fejrer vi konfirmation af 10 unge her i kirken; og kirken bliver fyldt til bristepunktet! For det må vi endelig igen. Søndag den 5/9 er der gudstjenester kl. 9.30 i Vilslev med kirkekaffe og kl. 11 i Hjortlund – begge ved Katrine Gaub.
VILSLEV:
Mandag den 30. august kl. 19 er der kirkegårdsvandring. Vi begynder på kirkegården og går bagefter over i konfirmandstuen til kaffe og samvær.
VILSLEV:
I dag fejrer vi guldkonfirmanderne som blev konfirmeret i 1970 og 1971 – vi har slået de to årgange sammen, fordi det sidste år ikke var muligt at gennemføre fejringen. Efter gudstjenesten er der champagne og kransekage til alle her i kirken, for når det regner på guldkonfirmander, dypper det på menigheden. Og når vi har skålet, vil jeg gerne tage et billede af hvert guldkonfirmandhold heroppe ved døbefonten.
Nu vil jeg bede dem, der blev konfirmeret i Vilslev Kirke den 26. april 1970 om at rejse sig, og så vil jeg nævne guldkonfirmandholdet med deres nuværende navne:
I må gerne sætte jer igen, og så vil jeg bede dem, der blev konfirmeret i Vilslev Kirke den 25. april 1971 om at rejse sig:
Desværre er der nogle guldkonfirmander vi i dag må undvære i vores forsamling, da de er gået bort. Jeg vil bede jer alle om at rejse jer, så vi i fællesskab kan tage en stille stund til at mindes dem. Det drejer sig om
Æret være deres minde.
Apostolsk velsignelse Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
INTRO til GT
Nu skal vi høre et uddrag fra Salmernes Bog i Det gamle Testamente. Det handler om, at Gud er usynlig og at der ikke findes et fysisk gudebillede af ham, som man kan røre ved og bede til. Dem, der dyrker gudebilleder, om de så er af sølv eller guld, beder til guder, der hverken kan høre eller se. Vores Gud kan derimod både høre og se og fra sin himmel kan han følge med i alt, der vil ske.
INTRO til NT
Nu skal vi høre et afsnit fra et af Paulus’ breve, som kan være lidt svær at forstå, fordi Paulus i et kort afsnit skriver om flere forskellige ting. Der er en gammel pagt – det er det gamle testamente, hvor de 10 bud omdrejningspunktet med bogstaverne skrevet på stentavler. Den nye pagt er Jesus Kristus, og hans lov står skrevet i tro og samvittighed og den tro udleves i ånd og fører os til herlighed.
Prædiken
Det er ikke altid nemt at være menneske og have velfungerende ører og øjne i hovedet; nogle gange ser og hører man for lidt og får skæld ud for det, og andre gange ser og hører man for meget – og får skæld ud for det. Eller man ser og hører, hvad man kan for at følge med, men bliver deprimeret af alle de dårlige nyheder om klimaforandringer, krige og ødelæggelser, flygtninge, sult og hungersnød, der synes at være alt, hvad nyhederne vil fortælle os ved siden af historier om utroskab og skilsmisse, krænkelser, undergang og nederlag osv. Ak ak ak, måske var det nemmere at være blind og døv? Ja, og stum! Så slipper vi for at se og høre på alt det, der gør os triste, og vi slipper for at skulle udtale os vores synspunkt på det ene og det andet og have en holdning til skolepigers påklædning, Talibans overtagelse af Afghanistan og politikernes lange, lumre fingre. Kunne det ikke bare være rart? Virkeligheden kan være en grum og grim fornøjelse, og det kræver sin fordøjelse at kunne klare alt det, der vælter ind i vore stuer igennem fjernsynet og springer op i øjnene på os fra de sociale medier. Men når virkeligheden ikke er sjov eller god underholdning, ja, så kan vi jo heldigvis zappe over på streamingtjenesterne og blive suget ind i en verden, hvor det er tilladt, at man bare er tilskuer. De fleste af os lever vore stille og rolige, jævne tilværelser i hver vores lille boble af personer, vi har noget at gøre med til daglig. Vi ser og hører og føler, hvad vi gerne vil og udtaler os om det, vi mener noget om. Og det er måske egentligt ikke så meget.
Måske var jeg i min indledning til prædiken for hård. Jeg tror egentlig ikke, at de fleste af os ønsker at være uvidende døve og blinde for, hvad der sker af dårlige ting omkring os, men jeg tror, vi hader at være magtesløse. Når vi ser et problem, vil vi gerne kunne gøre noget ved det. Er der en, som mangler mad, lidt penge, overnatning, tøj – ja, så vil vi gerne hjælpe, men vi bor i et samfund, hvor staten allerede gør rigtig meget for at ingen skal have det alt for hårdt. Og så er der kun de store problemer tilbage, som vi næsten ikke kan forholde os til; klimaforandringer, krige og storpolitiske udfordringer, som vi kan se og høre om, men som ingen af os kan løse alene eller i en håndevending. Det kan gøre, at vi føler os handlingslammede og at vi derfor vælger at vende det døve øre og blinde øje til, ganske enkelt for at beskytte os selv imod at tænke på alle de ting, vi ikke kan gøre noget ved. Og det er sådan set godt nok, for som det lyder bønnen om sindsro: ”Gud, giv mig sindsro, til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen.” Problemet er bare, at når vi begynder at skærme os selv mod nogle uoverskuelige onde og dumme ting, så bliver vi med tiden så gode til at skærme og beskytte os, at vi risikerer heller ikke længere at kunne se og høre de gode, skønne og velsignede ting omkring os. Og det er ikke bare ærgerligt; det er synd!
Børnene i deres glade vrimmel for vore fødder, men hvor er vores umiddelbare glæde over livets under og tilværelsens mirakel? Og hvis vi glæder os over vore egne børn, hvorfor kan vi så ikke glæde os over alle verdens børn – og græde over de børn, der ikke får lov at få en barndom pga. krig, forfølgelse og hungersnød? Ligesom vi selv, har ethvert menneske kun ét liv på denne jord. En dag er det forbi for dem og for os. Hvad fik vi så tiden og livet til at gå med? Dansede vi rundt om vores egen navle og var kun optaget af det, der fyldte i vores liv af det, vi kunne overskue? Eller vovede vi også at sætte os selv på spil og være til glæde og gavn for vore fremmede og ukendte medmennesker? Så vi hinandens glæde og sorg? Lyttede vi til hinandens tro og bekymringer? Løftede vi vore stemmer for hinandens skyld? Eller kunne vi lige så godt have været døve, stumme og blinde? Som de tre aber, der sidder på rad og række og intet ser, intet hører og intet taler.
Da Jesus helbredte den døvstumme mand, fik manden endelig noget, som han havde manglet i sit liv! Han kunne endelig frit løfte sin stemme til lovsang for Gud og til at erklære sin kærlighed, eller han kunne forbande sine fjender og skælde ud på Gud over det hårde liv, han havde måttet leve. Hvad tror I han gjorde? Ja, ikke bare han men alle dem omkring ham – de sprang op af glæde, for det er glædeligt at få løst tungen, så man kan tale de gode ord til opmuntring og trøst, og med sine ører at kunne lytte til andre og dermed bære noget af en andens byrde. Jeg tror, vi tager det for givet, at vi har en mund, der kan tale og to ører, der kan lytte. Vi er blevet forkælet med det, og derfor er vi ikke så påpasselige med, hvad vi ser eller lytter til. Hvad vi lytter til, kommer ind i sindet og fylder op; og hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Derfor må vi tænke over, hvad vi fylder ørene med, så det ikke bare er lydmæssigt junkfood, så vore øregange dækkes af fedt. For vi er åndelige, levende mennesker, og vores sjæl kræver mere end bogstaver, tal og paragraffer; vores sjæl længes efter det, som findes i salmernes skjulte sange og i Guds gamle ord, der taler til os og høres af enhver som tror.
Når vi således lytter til velsignelser, så fyldes vi op af åndelig god energi og fredfyldte, opmuntrende glæder, som giver ro dybt inde og skænker os fred med os selv og med hinanden. Når vi derefter taler, skal vi ikke bare snakke om vind og vejr men om det, der betyder noget. Vi kan faktisk gøre en lille forskel i den store verden, og det begynder her, hvor Jesus selv løser vore tunger og åbner vore ører, så vi kan høre, at Gud er der for os. Han er der i sit ord og i sin ånd;/ så lad os leve og være medmennesker ført ud i livet og ind i tilværelsen af hans barmhjertige hånd. Amen.
Lovprisning
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Kirkebøn Lad os alle bede
Vor himmelske Fader. Tak for de dage, år og timer, vi har fået skænket. Lad os ikke leve for os selv, men lever med tanke og øje for andre. Oh Jesus, du gav dig selv i liv og død og blev lagt ned i jordens skød; men påskemorgen stod du op og opstod med evighedsliv i din egen krop. Send os din livsånd, så vi dit ord kan forstå og tro, og deri finde samvittighedsfred og sjælero. Vær med os i medgang og modgang, på gode dage såvel som tunge dage. Styrk vor Gudstro, vort evighedshåb og væres næstekærlighed. Amen.
Meddelelser
”Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?” blev Jesus spurgt, og Jesus svarede ved at fortælle en lignelse om en mand, der blev såret og smidt i en grøft. Først kom en præst, der nok så den lidende, men gik forbi; så kom en højtuddannet, som også så den lidende mand, men gik videre; endelig kom én, der hverken var veluddannet eller noget særligt at se på og ingen tænkte store tanker om ham. Men han tog sig af den lidende mand. - Hvad har det med os at gøre? Det skal vi dykke ned i – og måske finde svar på - på søndag den 29. august kl. 10 når fejrer vi konfirmation i Hunderup Kirke af 10 konfirmander.
HUNDERUP
Søndag den 29. august kl. 10 fejrer vi konfirmation af 10 unge her i kirken; og kirken bliver fyldt til bristepunktet! For det må vi endelig igen. Søndag den 5/9 er der gudstjenester kl. 9.30 i Vilslev med kirkekaffe og kl. 11 i Hjortlund – begge ved Katrine Gaub.
VILSLEV:
Mandag den 30. august kl. 19 er der kirkegårdsvandring. Vi begynder på kirkegården og går bagefter over i konfirmandstuen til kaffe og samvær.
VILSLEV:
I dag fejrer vi guldkonfirmanderne som blev konfirmeret i 1970 og 1971 – vi har slået de to årgange sammen, fordi det sidste år ikke var muligt at gennemføre fejringen. Efter gudstjenesten er der champagne og kransekage til alle her i kirken, for når det regner på guldkonfirmander, dypper det på menigheden. Og når vi har skålet, vil jeg gerne tage et billede af hvert guldkonfirmandhold heroppe ved døbefonten.
Nu vil jeg bede dem, der blev konfirmeret i Vilslev Kirke den 26. april 1970 om at rejse sig, og så vil jeg nævne guldkonfirmandholdet med deres nuværende navne:
I må gerne sætte jer igen, og så vil jeg bede dem, der blev konfirmeret i Vilslev Kirke den 25. april 1971 om at rejse sig:
Desværre er der nogle guldkonfirmander vi i dag må undvære i vores forsamling, da de er gået bort. Jeg vil bede jer alle om at rejse jer, så vi i fællesskab kan tage en stille stund til at mindes dem. Det drejer sig om
Æret være deres minde.
Apostolsk velsignelse Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
