Ligesom i går har vi også i dagens evangelietekst hørt om Jesu fødsel, men hvor juleaftens fortælling om fødslen i stalden i Betlehem hos evangelisten Lukas er meget velkendt og afholdt, så har evangelisten Johannes fokus på noget andet, og det kan være sværere at forholde sig til. Det skal dog ikke forhindre os i at prøve at dykke ned i sagen. Når Johannes skriver poetisk om Ordet, så handler det i virkeligheden om Jesus.
Som I ved består Bibelen af det gamle og det nye testamente. Det nye testamente begynder med fire evangelier skrevet af Matthæus, Markus, Lukas og Johannes, og de fortæller på hver deres måde om Jesus som menneske, om det liv han levede, om den død han døde og om hans opstandelse på tredjedagen efter korsfæstelsen. Hvor de tre af evangelierne ligner hinanden en del, så skiller Johannes sig ud ved at fortolke tingene på en måde, der giver både højde og dybde og bredde og vidde til en ellers gammelkendt fortællingen om frelsermanden fra Nazareth. Det er mildest talt en gammel fortælling, og man kan nogle gange undre sig over, at præster kan blive ved at koge suppe på dét ben – men vi har jo også studeret på universitetet i en del år.
Spøg til side. Der er altid en masse at sige om Jesus og om hans betydning for os, fordi det hele på én gang er så underligt og mærkeligt men også trøstende og styrkende. Ja, måske er det ikke så dårligt at sige, at vi koger suppe på benet, for vi vil jo gerne have noget spiseligt og noget næring ud af kristendommens budskaber, og ingen kan klare sig uden mad og drikke, hverken helte eller os almindeligt dødelige.
Julefortællingen om Jesu fødsel er det vidunderligste under og det største mirakel, vi kan støde på, fordi alting på en måde både brydes ned og bygges op. Det er glæde over glæde. Et barn blev født os, ja, Guds egen søn, dvs. at himlens arving blev jordisk, og ånden fra verdens skabelse blev en del af skabningen; det åndelige blev kødelig (inkarnation). Lyset kom til mørkets land, livet kom til dødens dal, himlens hersker sov i en fodertrug – ja, modsætninger mødes på alle tænkelige måder. Det er underligt, det er mærkværdigt, ja, en modsætning, et paradoks, og derfor bliver vi aldrig færdige med at tænke og tale om det, der skete dengang og det, der sker for os.
Det er nemlig ikke sådan, at fortællingen står for sig selv, men budskabet har en indvirkning på os, og vi mødes af ord og budskaber, vi bliver nødt til at forholde os til. Med kristendom bliver vi nødt til at forholde os personligt til sagen, for vi kan ikke holde det ud i en armslængde fra livet og betragte det på afstand. Kristendom handler om glæden helt inde i det inderste hos os. Guds kærlighed er en fangearm, der griber ind i vores liv på måder, der for os er gåder. Julens fortælling er ikke bare en historisk begivenhed, men en historisk fornyelse.
Vi forestiller os ellers, at Gud er den almægtige verdenshersker, der er uden for tid og rum, uden for forandring; at han på en måde befinder sig der, hvor intet er alt, og hvor Gud er det eneste, der fylder. Vi må nok indse, at vi slet ikke kan begribe eller fatte tanken om Gud, men idet han kom til os som én af os, ja, som et menneske, så må vi forholde os til ham, fordi han forholder sig til os som én af os. Og han taler til os med ord, der lød ved begyndelsen. Hvor der er mørke, skaber han lys, hvor der er øde, skaber han grøde, og hvor døden hersker og skaber sorg, vækker han til liv og skaber glæde. Vi kan sagtens relatere til de negative sider af vores tilværelse, til mørket og til sorgen over døden.
I løbet af vores jævne, jordiske liv og eksistens møder vi både modgang og undergang, død og elendighed, vi ser mørket i os selv og hos hinanden, og det kan være svært at se ud over det vintermørke, der også kan lægge sig over vort sind og i vore tanker. Julen siges at være hjerternes tid, og det er i hvert fald en tid for de store følelser, hvoraf ikke alle er gode eller glædelige.
Vi er ikke ukendte med, at mørket kan falde over os i form af sorg som følge af sygdom eller savn og ensomhed, dystre tanker, tungsind eller vinterdeprimerende følelser. Og derfor må vi høre og lytte til, at lyset skinner i mørket, og trøsten er, at vores sorg ikke er fremmed for Jesus og dermed heller ikke for Gud i det høje. Jesus distancerede ikke sig fra os, ønskede ikke at være en fremmed for os, men gik tværtimod ind i vores dybeste mørke for dér at være vores oplysning. Han ser vores længsel og trængsel, og hans inderste ønske er fred og glæde. Det lys, han lyser med, er kærlighedens blafrende flamme, der både varmer og skinner, så vi atter kan se vejen, vi skal gå, og så vi kan se hinanden på trods af alt.
Gud tændte sit kærlighedslys for os i verdens vintermørke ved at give os et barn, der skulle bære kærlighedsflammen ud i verden. Jesus tændte denne flamme hos andre, og igennem tiden og historien er kærlighedsflammen gået fra person til person frem til os i dag. Hvis flammen brænder videre i os, så kan også vi tænde håbets glæde og troens frihed hos dem, vi møder på vor vej. Det er ikke umuligt, for Jesus selv har gjort det muligt: at vi kan tro på Gud og elske vor næste. Kærligheden har vi selv mødt, åndeligt fra Gud og fysisk fra dem, der står os nær. Kærligheden er lyset, og når mørket over verden og mennesker falder, så hører vi en stemme, der kalder. Lev og elsk, og tro på Gud, og gå så med kærlighedsflammen derud. Ud i verden, ud i dagen, med troen på miraklet, vi aldrig har set magen. Glædelig jul. Amen.
Salmer: DDS 94: Det kimer nu til julefest; DDS 117: En rose så jeg skyde; DDS 98: Det var ikke en nat som de andre; ---; DDS 125: Mit hjerte altid vanker; DDS 129: Julebudet til dem, der bygge; DDS 119 Julen har bragt
MEDDELELSER
Næste gudstjeneste er Anden Juledag (tirsdag d. 26/12), kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hjortlund
Indsamling
Vi samler i Vilslev ind til Bibelselskabet, der arbejder med at udgive bibler og materiale om bibelen til flygtninge, hospitaler, fængsler og andre steder, hvor der er efterspørgsel. Bruger du Mobile Pay sendes pengene direkte til Bibelselskabet: 24 95 39 10. Kontanterne i kirkernes indsamlingsbøsser går ubeskåret til organisationerne.
Hunderup
Næste gudstjeneste er Anden Juledag (tirsdag d. 26/12), kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hjortlund
Mellemjul-koncert
Fredag d. 29. december kl. 19.30 får vi besøg af trioen Stine Klingsten og Gabriel Uth Nielsen og Kevin Christensen, der vil synge og spille deres egne kompositioner og musikken er i en stil af country/folk/rock i akustiske versioner.
Indsamling
Vi samler i Hunderup ind til Børnesagens Fællesråd, der arbejder på at forbedre udsatte danske børns rettigheder og vilkår, f.eks. ved at give dem en bedre jul. Bruger du Mobile Pay sendes pengene direkte til Børnesagens Fællesråd: 24 62 62 29. Kontanterne i kirkernes indsamlingsbøsser går ubeskåret til organisationerne.
Som I ved består Bibelen af det gamle og det nye testamente. Det nye testamente begynder med fire evangelier skrevet af Matthæus, Markus, Lukas og Johannes, og de fortæller på hver deres måde om Jesus som menneske, om det liv han levede, om den død han døde og om hans opstandelse på tredjedagen efter korsfæstelsen. Hvor de tre af evangelierne ligner hinanden en del, så skiller Johannes sig ud ved at fortolke tingene på en måde, der giver både højde og dybde og bredde og vidde til en ellers gammelkendt fortællingen om frelsermanden fra Nazareth. Det er mildest talt en gammel fortælling, og man kan nogle gange undre sig over, at præster kan blive ved at koge suppe på dét ben – men vi har jo også studeret på universitetet i en del år.
Spøg til side. Der er altid en masse at sige om Jesus og om hans betydning for os, fordi det hele på én gang er så underligt og mærkeligt men også trøstende og styrkende. Ja, måske er det ikke så dårligt at sige, at vi koger suppe på benet, for vi vil jo gerne have noget spiseligt og noget næring ud af kristendommens budskaber, og ingen kan klare sig uden mad og drikke, hverken helte eller os almindeligt dødelige.
Julefortællingen om Jesu fødsel er det vidunderligste under og det største mirakel, vi kan støde på, fordi alting på en måde både brydes ned og bygges op. Det er glæde over glæde. Et barn blev født os, ja, Guds egen søn, dvs. at himlens arving blev jordisk, og ånden fra verdens skabelse blev en del af skabningen; det åndelige blev kødelig (inkarnation). Lyset kom til mørkets land, livet kom til dødens dal, himlens hersker sov i en fodertrug – ja, modsætninger mødes på alle tænkelige måder. Det er underligt, det er mærkværdigt, ja, en modsætning, et paradoks, og derfor bliver vi aldrig færdige med at tænke og tale om det, der skete dengang og det, der sker for os.
Det er nemlig ikke sådan, at fortællingen står for sig selv, men budskabet har en indvirkning på os, og vi mødes af ord og budskaber, vi bliver nødt til at forholde os til. Med kristendom bliver vi nødt til at forholde os personligt til sagen, for vi kan ikke holde det ud i en armslængde fra livet og betragte det på afstand. Kristendom handler om glæden helt inde i det inderste hos os. Guds kærlighed er en fangearm, der griber ind i vores liv på måder, der for os er gåder. Julens fortælling er ikke bare en historisk begivenhed, men en historisk fornyelse.
Vi forestiller os ellers, at Gud er den almægtige verdenshersker, der er uden for tid og rum, uden for forandring; at han på en måde befinder sig der, hvor intet er alt, og hvor Gud er det eneste, der fylder. Vi må nok indse, at vi slet ikke kan begribe eller fatte tanken om Gud, men idet han kom til os som én af os, ja, som et menneske, så må vi forholde os til ham, fordi han forholder sig til os som én af os. Og han taler til os med ord, der lød ved begyndelsen. Hvor der er mørke, skaber han lys, hvor der er øde, skaber han grøde, og hvor døden hersker og skaber sorg, vækker han til liv og skaber glæde. Vi kan sagtens relatere til de negative sider af vores tilværelse, til mørket og til sorgen over døden.
I løbet af vores jævne, jordiske liv og eksistens møder vi både modgang og undergang, død og elendighed, vi ser mørket i os selv og hos hinanden, og det kan være svært at se ud over det vintermørke, der også kan lægge sig over vort sind og i vore tanker. Julen siges at være hjerternes tid, og det er i hvert fald en tid for de store følelser, hvoraf ikke alle er gode eller glædelige.
Vi er ikke ukendte med, at mørket kan falde over os i form af sorg som følge af sygdom eller savn og ensomhed, dystre tanker, tungsind eller vinterdeprimerende følelser. Og derfor må vi høre og lytte til, at lyset skinner i mørket, og trøsten er, at vores sorg ikke er fremmed for Jesus og dermed heller ikke for Gud i det høje. Jesus distancerede ikke sig fra os, ønskede ikke at være en fremmed for os, men gik tværtimod ind i vores dybeste mørke for dér at være vores oplysning. Han ser vores længsel og trængsel, og hans inderste ønske er fred og glæde. Det lys, han lyser med, er kærlighedens blafrende flamme, der både varmer og skinner, så vi atter kan se vejen, vi skal gå, og så vi kan se hinanden på trods af alt.
Gud tændte sit kærlighedslys for os i verdens vintermørke ved at give os et barn, der skulle bære kærlighedsflammen ud i verden. Jesus tændte denne flamme hos andre, og igennem tiden og historien er kærlighedsflammen gået fra person til person frem til os i dag. Hvis flammen brænder videre i os, så kan også vi tænde håbets glæde og troens frihed hos dem, vi møder på vor vej. Det er ikke umuligt, for Jesus selv har gjort det muligt: at vi kan tro på Gud og elske vor næste. Kærligheden har vi selv mødt, åndeligt fra Gud og fysisk fra dem, der står os nær. Kærligheden er lyset, og når mørket over verden og mennesker falder, så hører vi en stemme, der kalder. Lev og elsk, og tro på Gud, og gå så med kærlighedsflammen derud. Ud i verden, ud i dagen, med troen på miraklet, vi aldrig har set magen. Glædelig jul. Amen.
Salmer: DDS 94: Det kimer nu til julefest; DDS 117: En rose så jeg skyde; DDS 98: Det var ikke en nat som de andre; ---; DDS 125: Mit hjerte altid vanker; DDS 129: Julebudet til dem, der bygge; DDS 119 Julen har bragt
MEDDELELSER
Næste gudstjeneste er Anden Juledag (tirsdag d. 26/12), kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hjortlund
Indsamling
Vi samler i Vilslev ind til Bibelselskabet, der arbejder med at udgive bibler og materiale om bibelen til flygtninge, hospitaler, fængsler og andre steder, hvor der er efterspørgsel. Bruger du Mobile Pay sendes pengene direkte til Bibelselskabet: 24 95 39 10. Kontanterne i kirkernes indsamlingsbøsser går ubeskåret til organisationerne.
Hunderup
Næste gudstjeneste er Anden Juledag (tirsdag d. 26/12), kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hjortlund
Mellemjul-koncert
Fredag d. 29. december kl. 19.30 får vi besøg af trioen Stine Klingsten og Gabriel Uth Nielsen og Kevin Christensen, der vil synge og spille deres egne kompositioner og musikken er i en stil af country/folk/rock i akustiske versioner.
Indsamling
Vi samler i Hunderup ind til Børnesagens Fællesråd, der arbejder på at forbedre udsatte danske børns rettigheder og vilkår, f.eks. ved at give dem en bedre jul. Bruger du Mobile Pay sendes pengene direkte til Børnesagens Fællesråd: 24 62 62 29. Kontanterne i kirkernes indsamlingsbøsser går ubeskåret til organisationerne.
