Jeg bruger festmessehagel begge steder.
SALMER: 104: Et barn er født i Betlehem - Hvad er det, der gør jul til noget særligt? (kopiark) - 99: Velkommen igen, Guds engle små --- 114: Hjerte løft din glædes vinger 69, 1+5-6: Du fødtes på jord 136: Dejlig er den himmel blå
INTRO GT
I dette afsnit fra Esajasbogen i GT skal vi høre nogle ord, der blev skrevet ca. 800 år før, Jesus blev født, men som alligevel handlede om ham. Der er en masse på spil, og man burde nok sætte en time af til bare at fordybe sig i denne korte tekst, men hvis I ikke lige har tid til det, så kan jeg afsløre, at de gamle ord og svære sætninger har ét budskab, én pointe: Jesus er Guds julegave, som ethvert menneske bør have. For Jesus er som et lys, der skinner for dem, der bor i mørkets land. Et lys, som skaber glæde og fred og retfærdighed hos den, der tror på hans ord. Rejs jer blot og hør: Denne hellige lektie skriver profeten Esajas…
INTRO NT
Man ved ikke, hvem der har skrevet Hebræerbrevet i NT, men nu skal vi høre et kort stykker derfra, som siger meget om Jesus. Derfra ved vi også, at Jesus i NT er helt på linje med Gud i GT, selvom mange igennem tiden har forsøgt at sige, at der er for stor forskel på budskaberne i de to dele af Bibelen. Jesus selv gjorde det, som intet andet menneske kunne, nemlig skaffe forsoning mellem Gud og mennesker. Rejs jer og hør: Epistlen skrives i brevet til hebræerne…
PRÆDIKEN
Her i december har jeg sammen med mine konfirmander kigget på kirkeåret. Det er ikke et vildt ophidsende emne, og man kan godt se, at deres øjne bliver lidt svømmende, drømmende og at de bliver fjerne i blikket. Alligevel synes jeg, det er vigtigt, at de trods alt ved noget, for kirkeåret viser jo en hel del om vores tro, tradition og teologi ganske enkelt. I ved nok, at kirkens år begynder første søndag i advent og slutter sidste søndag i kirkeåret. Indimellem den første og den sidste søndag har vi bl.a. de tre kirkelige højtider, jul, påske og pinse, og så en række små helligdage og den lange, grønne Trinitatis-tid, hvor der ikke er særlige helligdage eller højtider. Det interessante for os her er jo julen. I går fejrede vi juleaften efter alle kunstens regler for, hvordan vi selv synes, det er hyggeligt at fejre den aften, hvor forventningens glæde forløses, når gavebåndet løsnes og gavepapiret afslører, hvad julegaven rummede. Skuffelse eller glæde følger med, og mange spiser sig halvt fordærvede i den lidt for gode julemad; det er jo kun jul én gang om året, og det er Sundhedsstyrelsen nok glad for!
Nå, tilbage til kirkeåret. Det sjove er, at jul og påske faktisk hænger sammen. Så når vi den 1. søndag i advent hører præsten læse fra evangelisten Matthæus om Jesus, der rider ind i Jerusalem på et æsel, ja, så er det jo samme tekst vi hører Palmesøndag op til påske. Den første søndag i adventstiden og glædens juletid rummer altså samme tanke og budskab som Palmesøndag, der fører op til fællesmåltid Skærtorsdag samt kors og død Langfredag og ikke mindst opstandelse på Påskedag. Når vi så i julen kommer hen til Juleaften og Juledag, så hører vi det afsnit fra evangelisten Lukas, der kaldes juleevangeliet, der handler om hvordan Maria og Josef kun kunne få en fødselsseng i en stald i Betlehem, så frelseren kunne vugges i en krybbe. Hos Lukas hører vi ikke direkte om de tre vise mænd, men dem læser vi om i Matthæusevangeliet, og de ligger i baghovedet; for de tre vise mænd kom med gaver, guld og røgelse og myrra. Og det er mærkelige gaver, men det er også gaver, der viser, hvem Jesus er eller skal være, endnu inden han har fået mund og mæle. Der lå han som et nyfødt spædbarn, og navlestrengen var knapt blevet klippet, før han får guld som tegn på hans status som jødernes konge, han får røgelse som tegn på hans guddommelighed; for med røgelsen stiger bønnerne op til Gud, og han får myrra, fordi man brugte myrra både til at salve konger og de døde. Det var store gaver til et lille barn, og de var ladet med tunge symboler som tegn på, at det barn mere end alle andre drengebørn var bestemt til både ophøjet storhed - og undergangens død. Juleaften og Juledag har vi altså det med i baghovedet, at det en dag skal blive Langfredag for det lille, uskyldige Jesusbarn, som på sin første fødselsdag blev besøgt af både fattige hyrder og tre rige konger, de vise mænd fra Østerland.
Her i juletiden kigger vi dybt i juletraditionerne og drikker dybt af alle de hyggelige ting, der fylder vores indkøbskurve og tømmer vores konti for kolde kontanter. Julemand og julemad fylder og flyder alle steder, men det er ret vildt at tænke på, at vi er kommet dertil, og kritikere vil sige, at vi er kommet (for) langt væk fra julens egentlige og oprindelige betydning, så den smukke julegave der plantedes i Marias mave, bogstaveligt talt drukner i den overflod af materialisme, der gør de vestlige lande til klimasynder no. 1. Gud ønskede, at det skulle være fattigt, enkelt, smukt og ligetil. Det skulle begynde med julen og være første led i kirkeårshjulet, for som Grundtvig skrev i en af sine utallige salmer: ”Påske og pinse udsprang af jul.” (Salme 403) Julen er den første højtid, Guds første skridt ind i verden, og så kommer påske og pinse med tiden, hvilket passer med årstiden og Jesu liv og planen om forsoningen. Vi burde dyrke påske og pinse med samme højtidsfornemmelse og festlighed, som julen fejres; ikke for at forbruge flere af jordens knappe ressourcer eller ødelægge de sidste rester af natur og klima, men for at holde fast i det, der også – overraskende nok stadig - står i regeringsgrundlaget: At Danmark er et kristent land. Som kristne er vi ved vores dåb sat i verden for at forkynde håb. Det gør vi dårligt ved kun at fokusere på den ene side af den treklang, som er kristendommens sande sang: Jul, påske og pinse.
Hvad får vi ud af det? Hvad får vi ud af at holde højtiderne og helligdagene og gå i kirke? Selvfølgelig holder vi traditionen i live og sikrer, at folkekirken ikke lukker, men traditionen kan ikke stå alene uden troen, og i troen bor håbet, og håbet bæres af kærlighed. For det lille Jesusbarn var et kærlighedsbarn, født ud af Guds kærlighed til sit skaberværk, Marias kærlighed til Gud og den lille, og Josefs kærlighed til Maria. Der findes vel ikke det barn, der var mere ventet og elsket end Jesus. Og tænk så på den måde, han blev behandlet på ved påsketid – det er om mindre end 4 måneder! Gud gav os alt sit eget for at adskillelsen mellem os skulle forsones, tilgives og overvindes. Det gjorde Jesus i påsken på korset med død og opstandelse. Hvorfor fejrer vi ikke det meget mere end jul? Det kan man undre sig over. Hvad vi får ud af at gå i kirke, er forskelligt for os alle. Men herinde har vi mulighed for at samle os med fokus på noget andet og større, og ikke mindst det mirakel at Gud stadig vil have med os at gøre. Vi kan synes, det er småt, og det begyndte da også bare med et barn, men ligesom et barn vokser op, sådan kan kristendommen også vokse for os. Når sagen vokser for os, så bliver vi løftet op; tænk bare på den lille plante, der begynder som et frø, men vokser op og øverst bærer sin gule blomst som en lille sol.
Når nu vi er blevet forsonet med Gud ved Jesu påskestrid, så har vi muligheden for at leve et liv i frihed til at tænke, tale og tro. Og hvorfor skulle vi ikke gøre det? Det er jo af kærlighed, det hele begyndte, og af kærlighed bæres vi, løftes vi og lever bedst. Et menneske uden kærlighed er ikke fri af alle bånd, men er fortabt i et tomrum. Når vi ved kirkegang forbinder os med hinanden i salmesang, så lyder der et ekko af engleklang fra marken ved Betlehem dengang: Frygt ikke! Glæd jer! Fred til mennesker med Guds velbehag. Hvem kan have noget imod sådanne budskaber? Hvem ønsker at nedbryde folkekirken eller kristendommen eller sløjfe helligdage i det kirkeårshjul, der giver os åndehuller i et ellers konkurrencepræget overflodssamfund med stresssymptomer? Lad endelig julefreden sænke sig, og lad os blive stille i sind og tanke og hjerte, når vi betænker det store, der skete dengang, og som har nået os med englesang. Glædelig Jul. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN Lad os alle bede. Kære Gud, vort himmelske lys på jord / lad os juble over dit glædelige ord / at kristendom for syndere og hedninge til jorden kom / for at frelse os og redde os fra andres og vor egen dom. / Jesus lyste for mange engang / lad ham også bliver vores håbslys og glædessang / vi længes efter tro, håb og kærlighed, så tak at du selv kom helt herned. / Helligånd, du er vor livskraft / og for vores tro en livgivende saft. / Gud, giv os din styrke og mod / til at stå det onde imod. / Vær du lys for vore fødder / giv vor tro dybe rødder / og lad håb og kærlighed nå alle mennesker fra evighed og til evighed. / Amen.
MEDDELELSER
Hunderup
- Næste gudstjeneste her i kirken er søndag den 1. januar kl. 16.30, hvor vi efter gudstjenesten med den ene hånd spiser kransekage og den anden hånd skåler og ønsker hinanden et godt nytår.
- Lørdag den 31. december kl. 15 har Katrine Gaub en nytårsgudstjeneste i Gredstedbro Kirke.
- Indsamling til Børnesagens fællesråd
- Onsdag den 28. december kl. 19 vil Hanne og Niels Jørgen Hvidberg holde mellemjulekoncert her i kirken, hvor de synger irske, skotske og egne folk numre.
Vilslev
- Næste gudstjeneste i morgen den 25. december kl. 11 og den 26. december er der gudstjeneste kl. 9.30 i Vilslev v. Katrine Gaub
- Indsamling til Julemærkehjemmet
- Onsdag den 28. december kl. 19 vil Hanne og Niels Jørgen Hvidberg holde mellemjulekoncert i Hunderup Kirke, hvor de synger irske, skotske og egne folk numre.
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen Paulus ønske for og med hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.