Der er sket meget siden sidste jul. Nu er vi her igen, nogle timer før det hele går løs med de traditioner, vi hver især finder frem til at holde fast ved. Julen er en særlig tid, og den ligner ikke noget andet, vi kender. Det er jo ikke hver måned, vi slæber et træ ind i huset og finder de søde, sjove og særlige små papirklip frem, eller vikler træer og huse ind i lysledninger ude omkring.
Hvis nogle fra et land langt borte kom forbi, og så os nordboere gå i december-humør, så ville de nok antage, at vi alle var blevet smittet med en noget underlig virus. Det vi kalder hyggeligt, vil andre uden tvivl kalde underligt. Men det er måske ikke så sært, for vi hygger os jo på grund af et under! Det underlige fandt sted for mildest talt mange år siden, men dets magi vækker os stadig og gør os kreative og handlekraftige og omsorgsfulde, som ingen anden begivenhed kan gøre i løbet af året. Vort sind er stemt til forventning med en glæde, der minder om et barns.
Julen er foruden hygge og sammenkomster også tiden, hvor vi bliver vejet og bedømt på vore valg af gaver. Gud vejede og bedømte verden og sendte den gave, vi godt nok ikke havde fortjent, men som vi trængte så inderligt til. For himlen vil os intet ondt, men Gud ønsker kun at glæde os. Hvorfor vi så ikke kun ønsker at glæde hinanden, må føre os til indsigten om, at vi ganske enkelt er mennesker, der måske nok vil det gode, men som ofte kommer til at gøre det onde og dumme. På trods af vore fejl og mangler, er det dog alligevel blevet jul for os i år.
Glæden er jordens gæst i dag. Med julebudskabet finder vi et samlingspunkt og et stykke sammenhængskraft, der helst skal være så upolitisk som muligt. For livet er trods alt mere end politik og økonomi, selvom det til tider kan være svært at se. For de økonomiske og politiske emner fylder meget, og man kan snart ikke vende eller dreje sig eller trække vejret, før man har gjort noget politisk. Lad os derfor bruge denne jul på at træde et skridt tilbage.
I dag er vi mødt frem her i kirken. Julekrybben har stået her hele december for at vise, hvorfor vi har bøvlet med at få adventskrans og juletræ slæbt ind og pyntet op, og hvorfor der ligesom fornemmes en særlig stemning. Det var ikke en nat som de andre, da Jesusbarnet blev lagt i krybben, det kan vi se nu. Det var ikke en stjerne som alle andre, der viste vej på himlen, det kan vi se nu. Det var ikke et menneske som alle os andre, der blev født den aften, det kan vi se nu. Hvad var det dog, der skete? Jo, jorden blev rørt af himlen, et lys blev tændt i mørket, og glæden bredte sig ud over alle tidens og alle landes grænser. Englene åbnede himlen og sang så glæden blomstrede i kolde hyrders hjerter. For himlen vil os intet ondt. Imens alle herberg og hoteller i Betlehem var propfyldte og folk stimlede sammen i byens huse, så lå himlens kongesøn derude i stalden i sin krybbe. Gud havde ladet ham føde midt i verdens fattigdom for at vise, at der ikke er forskel på rige og fattige. Eller jo, der ér forskel. Gud tog et politisk standpunkt. Hvad har de rige brug for? Hvad giver man manden eller kvinden, som har alt?
Der er mange, der tror, de ikke har brug for mere; at de har det godt nok, og som sådan ikke mangler noget. Men der er altid nogle, der mangler noget; og nogle er mere fattige end andre. Det var netop til fattigdommens hule, at Jesus blev sendt som julegave til dem, der ikke havde ret meget. Hyrderne på marken var bestemt ikke toppen af poppen, men de fik allernådigst lov til at passe andres får både dag og nat. Det var et farligt job for disse arbejdere, fordi de skulle vogte fårene mod ulve og bjørne. De kunne højst glæde sig over, at de endnu en dag fik lidt mad og undgik at blive offer for naturens rovdyr. De var blandt samfundets laveste klasser, og derfor skulle Jesu fødsel naturligvis fortælles til dem først. Og det skete ikke med et kedeligt brev, der kom en uge for sent, men med et englekor, som ingen havde set magen til.
Nu kunne der jo være misundelige sjæle, som sad trygt i Betlehem og blev sure over, at de ikke fik lov at se engleskaren eller det lille Jesusbarn. Det er jo noget særligt at være dér, hvor det helt særlige sker. De havde dog fået plads på et hotel med bedre forhold end de uhygiejniske rammer, som stalden med dyrene kunne tilbyde, men netop fordi de ville sikre sig selv, gik de glip af Guds lyse idé. Maria og Josef var kommet for sent til byen, men barnet kom til verden, da det skulle. I Betlehem skinnede olielampernes skær over enhver, men ude i stalden var der knap nok lys og lyst til at føde. Men hun fødte sin søn, uden en jordemoder, og hun svøbte ham, dog ikke i andet end nogle klude, og han blev lagt til at sove, men kun i en krybbe. Sådan blev selveste Guds søn præsenteret for os jordboere. Og Jesus lå der og viste, at for Gud er der diamanter i støvet.
Vi skal ikke idyllisere fattigdommen, for der er intet glorværdigt ved at mangle de mest basale ting, eller ikke at have råd til en glædelig jul. Budskabet til os i dag er tværtimod, at Jesus blev lagt i fattigdommen for at hæve fattigdommen op i rigdom. Det var dog en helt anden slags rigdom, end de fattige håbede på at få. De fik ikke bedre råd til tøj eller mad, men de fik at se, at Gud i sin himmel ikke er længere væk end det lille menneskebarn. Hvor finder man større glæde end hos det lille barn? Forventning er barnlig, men dog er barnlig glæde den største glæde. Imens vi voksede op, blev vi ansvarlige og mistede efterhånden det barnlige, for hvilket barn kan tage det alvorligt, at vi bruger så meget tid på tal og snak og mindre på leg og glæde og sang?
Vi lærte Gud at kende igennem det lille Jesusbarn, der voksede op, for han var et menneske ligesom du og jeg. Det er helt fantastisk skelsættende, for det betyder, at det ikke er lige meget, at vi er mennesker - med fejl og mangler, men at vi som Gudskabte mennesker også har mulighed for at være noget godt for hinanden. Vi kan sprede glæde eller få folk til at græde, men hvorfor dog ikke lade glæden vokse, så livet bliver bedre? Den himmelske glæde blev sendt til jordens fattige egne for at give det gode til dem, der manglede. Jesus selv bar glæden videre ud i sin omgangskreds og verden for at vi i ham kunne få et forbillede til at gøre det samme. Lad os derfor gå med stille sind som hyrderne til barnet ind, hvor hjertet løfter sine glædes vinger, så vi kan gå ud i hverdagslivet igen med julens sande gaver og bringe livets glæde og himlens trøst. Glædelig jul. Amen.
Salmer: DDS 94: Det kimer nu til julefest; DDS 99: Velkommen igen, Guds engle små; DDS 104: Et barn er født i Betlehem; --- ; DDS 114: Hjerte, løft din glædes vinger; Kollekt + velsignelse + udgangsbøn; DDS 121: Dejlig er jorden (3 vers) – lyset slukkes i kirken, menigheden står op. Salmen er postludium, og lyset tændes efter salmen, hvorefter folk går ud.
MEDDELELSER
Vilslev
Næste gudstjeneste i morgen, mandag d. 25/12, kl. 9.30 i Hunderup kirke og kl. 11 i Vilslev kirke.
Anden Juledag (tirsdag d. 26/12) er der gudstjeneste kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hjortlund
Indsamling
Vi samler i Vilslev ind til Bibelselskabet, der arbejder med at udgive bibler og materiale om bibelen til flygtninge, hospitaler, fængsler og andre steder, hvor der er efterspørgsel. Bruger du Mobile Pay sendes pengene direkte til Bibelselskabet: 24 95 39 10. Kontanterne i kirkernes indsamlingsbøsser går ubeskåret til organisationerne.
Hunderup
Næste gudstjeneste i morgen, mandag d. 25/12, kl. 9.30 i Hunderup kirke og kl. 11 i Vilslev kirke.
Anden Juledag (tirsdag d. 26/12) er der gudstjeneste kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hjortlund
Mellemjul-koncert
Fredag d. 29. december kl. 19.30 får vi besøg af trioen Stine Klingsten og Gabriel Uth Nielsen og Kevin Christensen, der vil synge og spille deres egne kompositioner og musikken er i en stil af country/folk/rock i akustiske versioner.
Indsamling
Vi samler i Hunderup ind til Børnesagens Fællesråd, der arbejder på at forbedre udsatte danske børns rettigheder og vilkår, f.eks. ved at give dem en bedre jul. Bruger du Mobile Pay sendes pengene direkte til Børnesagens Fællesråd: 24 62 62 29. Kontanterne i kirkernes indsamlingsbøsser går ubeskåret til organisationerne.
Hvis nogle fra et land langt borte kom forbi, og så os nordboere gå i december-humør, så ville de nok antage, at vi alle var blevet smittet med en noget underlig virus. Det vi kalder hyggeligt, vil andre uden tvivl kalde underligt. Men det er måske ikke så sært, for vi hygger os jo på grund af et under! Det underlige fandt sted for mildest talt mange år siden, men dets magi vækker os stadig og gør os kreative og handlekraftige og omsorgsfulde, som ingen anden begivenhed kan gøre i løbet af året. Vort sind er stemt til forventning med en glæde, der minder om et barns.
Julen er foruden hygge og sammenkomster også tiden, hvor vi bliver vejet og bedømt på vore valg af gaver. Gud vejede og bedømte verden og sendte den gave, vi godt nok ikke havde fortjent, men som vi trængte så inderligt til. For himlen vil os intet ondt, men Gud ønsker kun at glæde os. Hvorfor vi så ikke kun ønsker at glæde hinanden, må føre os til indsigten om, at vi ganske enkelt er mennesker, der måske nok vil det gode, men som ofte kommer til at gøre det onde og dumme. På trods af vore fejl og mangler, er det dog alligevel blevet jul for os i år.
Glæden er jordens gæst i dag. Med julebudskabet finder vi et samlingspunkt og et stykke sammenhængskraft, der helst skal være så upolitisk som muligt. For livet er trods alt mere end politik og økonomi, selvom det til tider kan være svært at se. For de økonomiske og politiske emner fylder meget, og man kan snart ikke vende eller dreje sig eller trække vejret, før man har gjort noget politisk. Lad os derfor bruge denne jul på at træde et skridt tilbage.
I dag er vi mødt frem her i kirken. Julekrybben har stået her hele december for at vise, hvorfor vi har bøvlet med at få adventskrans og juletræ slæbt ind og pyntet op, og hvorfor der ligesom fornemmes en særlig stemning. Det var ikke en nat som de andre, da Jesusbarnet blev lagt i krybben, det kan vi se nu. Det var ikke en stjerne som alle andre, der viste vej på himlen, det kan vi se nu. Det var ikke et menneske som alle os andre, der blev født den aften, det kan vi se nu. Hvad var det dog, der skete? Jo, jorden blev rørt af himlen, et lys blev tændt i mørket, og glæden bredte sig ud over alle tidens og alle landes grænser. Englene åbnede himlen og sang så glæden blomstrede i kolde hyrders hjerter. For himlen vil os intet ondt. Imens alle herberg og hoteller i Betlehem var propfyldte og folk stimlede sammen i byens huse, så lå himlens kongesøn derude i stalden i sin krybbe. Gud havde ladet ham føde midt i verdens fattigdom for at vise, at der ikke er forskel på rige og fattige. Eller jo, der ér forskel. Gud tog et politisk standpunkt. Hvad har de rige brug for? Hvad giver man manden eller kvinden, som har alt?
Der er mange, der tror, de ikke har brug for mere; at de har det godt nok, og som sådan ikke mangler noget. Men der er altid nogle, der mangler noget; og nogle er mere fattige end andre. Det var netop til fattigdommens hule, at Jesus blev sendt som julegave til dem, der ikke havde ret meget. Hyrderne på marken var bestemt ikke toppen af poppen, men de fik allernådigst lov til at passe andres får både dag og nat. Det var et farligt job for disse arbejdere, fordi de skulle vogte fårene mod ulve og bjørne. De kunne højst glæde sig over, at de endnu en dag fik lidt mad og undgik at blive offer for naturens rovdyr. De var blandt samfundets laveste klasser, og derfor skulle Jesu fødsel naturligvis fortælles til dem først. Og det skete ikke med et kedeligt brev, der kom en uge for sent, men med et englekor, som ingen havde set magen til.
Nu kunne der jo være misundelige sjæle, som sad trygt i Betlehem og blev sure over, at de ikke fik lov at se engleskaren eller det lille Jesusbarn. Det er jo noget særligt at være dér, hvor det helt særlige sker. De havde dog fået plads på et hotel med bedre forhold end de uhygiejniske rammer, som stalden med dyrene kunne tilbyde, men netop fordi de ville sikre sig selv, gik de glip af Guds lyse idé. Maria og Josef var kommet for sent til byen, men barnet kom til verden, da det skulle. I Betlehem skinnede olielampernes skær over enhver, men ude i stalden var der knap nok lys og lyst til at føde. Men hun fødte sin søn, uden en jordemoder, og hun svøbte ham, dog ikke i andet end nogle klude, og han blev lagt til at sove, men kun i en krybbe. Sådan blev selveste Guds søn præsenteret for os jordboere. Og Jesus lå der og viste, at for Gud er der diamanter i støvet.
Vi skal ikke idyllisere fattigdommen, for der er intet glorværdigt ved at mangle de mest basale ting, eller ikke at have råd til en glædelig jul. Budskabet til os i dag er tværtimod, at Jesus blev lagt i fattigdommen for at hæve fattigdommen op i rigdom. Det var dog en helt anden slags rigdom, end de fattige håbede på at få. De fik ikke bedre råd til tøj eller mad, men de fik at se, at Gud i sin himmel ikke er længere væk end det lille menneskebarn. Hvor finder man større glæde end hos det lille barn? Forventning er barnlig, men dog er barnlig glæde den største glæde. Imens vi voksede op, blev vi ansvarlige og mistede efterhånden det barnlige, for hvilket barn kan tage det alvorligt, at vi bruger så meget tid på tal og snak og mindre på leg og glæde og sang?
Vi lærte Gud at kende igennem det lille Jesusbarn, der voksede op, for han var et menneske ligesom du og jeg. Det er helt fantastisk skelsættende, for det betyder, at det ikke er lige meget, at vi er mennesker - med fejl og mangler, men at vi som Gudskabte mennesker også har mulighed for at være noget godt for hinanden. Vi kan sprede glæde eller få folk til at græde, men hvorfor dog ikke lade glæden vokse, så livet bliver bedre? Den himmelske glæde blev sendt til jordens fattige egne for at give det gode til dem, der manglede. Jesus selv bar glæden videre ud i sin omgangskreds og verden for at vi i ham kunne få et forbillede til at gøre det samme. Lad os derfor gå med stille sind som hyrderne til barnet ind, hvor hjertet løfter sine glædes vinger, så vi kan gå ud i hverdagslivet igen med julens sande gaver og bringe livets glæde og himlens trøst. Glædelig jul. Amen.
Salmer: DDS 94: Det kimer nu til julefest; DDS 99: Velkommen igen, Guds engle små; DDS 104: Et barn er født i Betlehem; --- ; DDS 114: Hjerte, løft din glædes vinger; Kollekt + velsignelse + udgangsbøn; DDS 121: Dejlig er jorden (3 vers) – lyset slukkes i kirken, menigheden står op. Salmen er postludium, og lyset tændes efter salmen, hvorefter folk går ud.
MEDDELELSER
Vilslev
Næste gudstjeneste i morgen, mandag d. 25/12, kl. 9.30 i Hunderup kirke og kl. 11 i Vilslev kirke.
Anden Juledag (tirsdag d. 26/12) er der gudstjeneste kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hjortlund
Indsamling
Vi samler i Vilslev ind til Bibelselskabet, der arbejder med at udgive bibler og materiale om bibelen til flygtninge, hospitaler, fængsler og andre steder, hvor der er efterspørgsel. Bruger du Mobile Pay sendes pengene direkte til Bibelselskabet: 24 95 39 10. Kontanterne i kirkernes indsamlingsbøsser går ubeskåret til organisationerne.
Hunderup
Næste gudstjeneste i morgen, mandag d. 25/12, kl. 9.30 i Hunderup kirke og kl. 11 i Vilslev kirke.
Anden Juledag (tirsdag d. 26/12) er der gudstjeneste kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hjortlund
Mellemjul-koncert
Fredag d. 29. december kl. 19.30 får vi besøg af trioen Stine Klingsten og Gabriel Uth Nielsen og Kevin Christensen, der vil synge og spille deres egne kompositioner og musikken er i en stil af country/folk/rock i akustiske versioner.
Indsamling
Vi samler i Hunderup ind til Børnesagens Fællesråd, der arbejder på at forbedre udsatte danske børns rettigheder og vilkår, f.eks. ved at give dem en bedre jul. Bruger du Mobile Pay sendes pengene direkte til Børnesagens Fællesråd: 24 62 62 29. Kontanterne i kirkernes indsamlingsbøsser går ubeskåret til organisationerne.
