Kære Vilslev/Hunderup menighed
Det er ikke hvert år, det lykkes mig at få skrevet julekort til alle dem, jeg gerne vil, så i år tænkte jeg, at jeg kunne slå mange fluer med ét smæk ved ganske enkelt at skrive et julekort til hele sognet, og så læse den op som prædiken – smart, ik?!
Dette år har for mig personligt været ligesom at sejle på et oprørt hav. I løbet af året har jeg mistet en del i min familie og slægt; hver gang er døden kommet uventet, og det har skabt en dyb sorg hos mig, som især her i juletiden truer med at skygge for glæden. Det er svært at komme rigtig i julestemning, når man savner dem, der altid har været der; når man mangler dem, der gjorde barndommens jul til årets magiske højtid. Selvom sorgen har været næsten ubærlig og savnet har taget meget af mit overskud, så har jeg alligevel kløet på med arbejdet og med at være ægtemand for min kone og præst for mine sogne. Døden må ikke vinde over livet siger jeg, når jeg står ved begravelser, og det måtte jeg jo også selv lægge mig på sinde. Vi kommer ikke uden om, at vi en dag skal herfra, men alle andre dage, skal vi leve! Livet er et stort mirakel, men nogle gange glemmer vi at se storheden i de små ting. Derfor samles vi i dag om selve livets mirakel, om det store i det små, når vi ser julekrybben vise en fredfyldt udgave af Jesus-barnet der ligger i krybben i stalden i Betlehem omgivet af sine forældre og dyr. Tænk, at Guds største gave til menneskeheden var et lille barn, hans egen søn, der blev født under usle og uhygiejniske forhold for så mange år siden; og vi samles stadig ved hans krybbe, for i nogle øjeblikke at tænke over, hvad det hele går ud på. Det sjove er jo også at bemærke, at juleaften kommer til os, uanset om vi er klar til det eller ej. Derfor bliver denne eftermiddag og aften både dejlig og skøn, når bare vi tænker på det mirakel, der skete. Måske sejler både julemad, hus og hjem, måske fik vi ikke købt de bedste gaver; måske bliver denne juleaften ikke som vi gerne vil, og derfor er det sundt for vores tro og mentale helbred at samles her i kirken, for at synge salmer, løsne knuderne i nakken og spændingerne i brystet, og høre, at Gud elsker os så meget, at han gav sin Søn i vores varetægt. Gud elsker os uanset, om vi fik set, hørt og gjort alt det vi ville, kunne og skulle. Det er hans måde at vise sin kærlighed på.
Kærligheden er den største drivkraft, og selvom vi vestlige jyder kan have svært ved at tale om kærlighed til Gud eller kærlighed til vores næste, så ser jeg rundt om i landsbyen og sognet en stor trangt til at gøre noget og være noget for andre. Jeg tror, Gud har sået kærligheden i os ved vores dåb, så vores liv kan blive andres håb. Og det ser jeg tydeligt, når huse bygges op og om; når arrangementer og aktiviteter arrangeres og afvikles med hundredevis af deltagere; når mange ønsker sammenhold og samvær som omsorg for andre. Nogle vil nok kalde det kulturkristendom eller måske slet ikke kristendom; lad andre dømme, som de vil, men Gud arbejder tit på måder, der for os er gåder. Der bor i os en længsel efter at være mere og gøre mere, og både unge og ældre er aktive som aldrig før og deltager i alverdens forskellige ting; både sogneblad og kirkeblad flyder over med tilbud og tiltag – og så foregår der endda meget, som ikke skrives i noget blad. I de stille timer tænker jeg med ydmyghed og stolthed og glæde på alle jer, der tager et stort slæb for andres skyld.
I dag må vi dog godt sænke skuldrene og slappe af. Kirkeklokkerne har indkaldt os til et øjebliks afbræk fra dagens travlhed for at vi kan samle tankerne ved Jesus-barnets krybbe i Betlehemsstaldens mørke rum. Vi skal ikke arbejde os ihjel eller brænde vort lys i begge ender; tværtimod befalede Gud selv, at vi skal holde fri mindst én dag om ugen, for der er andet i livet end arbejde og virketrang; vi lever af andet og mere end månedsløn og rugbrødsmadder. Vi skal være nærværende i vores liv og opmærksomme på hinanden; og det kan vi øve os på livet igennem; det er vel derfor, vi har opfundet hyggen. Hyggen spiller en stor rolle for os danskere, og det er ikke kun i juletiden. Men nogle gange oplever vi, at vores hus og hjem, landsby, stat og samfund trues af mørke kræfter; selvom vi synes at lige netop vores politik er afgørende, så bliver Danmark hurtig en lille andedam, når vi løfter blikket fra skærmen og ser mod de store stater i øst og vest og mod folkenes problemer i syd og nord. Verden er stor og der sker meget derude rundt omkring, som kan tage pusten fra os. Angst kan fylde os med modløshed, for hvad nytter det dog, at vi i vort eget liv og hjem forsøger at gøre en forskel?
I år har spørgsmålet om klimaforandringer fyldt meget; nogle vil synes, det har fyldt for meget, andre at det har fyldt for lidt. Kriges hærgen, skovbrande, nød og elendighed og ufredens buldren fjern og nær har også fyldt, ligesom den uretfærdighed, at få har for meget, mens mange har for lidt. Hvis man føler trang til at gøre en forskel i alle disse sager, så er det bare at tage fat; og der er nok at tage fat på. Hvad I end gør, gør det for børnenes skyld; fremtiden er deres. Det nytter faktisk at gøre noget, selvom det bare er en lille forskel; og vi skal ikke altid fokusere blindt på, om det nytter, men mere om det er sandt og godt; for sandheden vil vinde over løgnen, ligesom lyset vil vinde over mørket. Sandheden nytter uanset om alle lyver; lyset nytter uanset om mørket falder tungt. Sørg for at tale sandt og at lyse.
Da Jesus blev født, tændte Gud et håb af lys i menneskers mørke; og det lille barn spredte med sin barnlige latter glæde hos både hyrder og vise mænd. Glæden er jordens gæst i dag, for i dag må vi lægge os på sinde, at Gud selv ønsker fred og glæde for os. Hvad ønsker vi os? Og hvad ønsker vi for hinanden? Jeg håber, vore ønsker er for store til at pakke ind; for store til at lægge under træet. Jeg håber, at vore gaver til hinanden kun kan blive pakket ud i fællesskab og nærvær, og at det må bringe fred og glæde hos os og hos andre, så tro, håb og kærlighed må vokse og forandre. Glædelig jul. Amen.
Lovprisning
Lov og tak, og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Kirkebøn
Lad os alle bede. Kære Gud, vort himmelske lys på jord / lad os juble over dit glædelige ord / at kristendom for syndere og hedninge til jorden kom / for at frelse os og redde os fra andres og vor egen dom. / Jesus lyste for mange engang / lad ham også bliver vores håbslys og glædessang / vi længes efter tro, håb og kærlighed, så tak at du selv kom helt herned. / Helligånd, du er vor livskraft / og for vores tro en livgivende saft. / Gud, giv os din styrke og mod / til at stå det onde imod. / Vær du lys for vore fødder / giv vor tro dybe rødder / og lad håb og kærlighed nå alle mennesker fra evighed og til evighed. / Amen.
MEDDELELSER
Vilslev
I morgen fejrer vi juledags-gudstjeneste kl. 9.30. Torsdag, Anden Juledag, står jeg for gudstjenesten kl. 9.30 i Gredstedbro og kl. 11 i Hunderup.
Vi samler ind til Bibelselskabet, der arbejder med at udgive bibler og materiale om bibelen til flygtninge, hospitaler og andre steder, hvor der er efterspørgsel. Vi takker for enhver gave, der lægges i indsamlingsbøsserne eller sendes på mobile pay – nummeret står på sangarket.
Hunderup
I morgen fejrer vi juledags-gudstjeneste kl. 11. Torsdag, Anden Juledag, står jeg for gudstjenesten kl. 9.30 i Gredstedbro og kl. 11 i Hunderup.
Vi samler ind til Børnesagens fællesråd, der arbejder på at forbedre forholdene for udsatte danske børn, bl.a. ved at give dem en bedre jul. Vi takker for enhver gave, der lægges i indsamlingsbøssen eller sendes på mobile pay – nummeret står på sangarket.
Apostolsk velsignelse
Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.