INTRO GT
I dette afsnit fra Esajasbogen i GT skal vi høre nogle ord, der blev skrevet ca. 800 år før, Jesus blev født, men som alligevel handlede om ham. Der er en masse på spil, og man burde nok sætte en time af til bare at fordybe sig i denne korte tekst, men hvis I ikke lige har tid til det, så kan jeg afsløre, at de gamle ord og svære sætninger har ét budskab, én pointe: Jesus er Guds julegave, som ethvert menneske bør have. For Jesus er som et lys, der skinner for dem, der bor i mørkets land. Et lys, som skaber glæde og fred og retfærdighed hos den, der tror på hans ord. Rejs jer blot og hør: Denne hellige lektie skriver profeten Esajas…
PRÆDIKEN
Som barn var jeg ikke helt ligesom de andre børn. Jeg voksede op på en gård så langt ude på landet, at den nærmeste nabo var byskiltet til den anden landsby. Mit barndomshjem lå midt imellem en masse marker, og der var også en lille skov i nærheden, hvor jeg tit løb og legede. Som barn var jeg meget glad for dyrene, både de tamme og dem, der skulle slagtes og spises i løbet af året og især op til jul. Nogle gange ville jeg ligefrem hellere være sammen med dyrene end mine søskende og forældre. En juleaften efter at vi havde spist godt af den lækre julemad, danset om juletræ, sunget salmer og pakket gaver op, faldt den mættede julero og julehyggelige stemning endelig over min familie, og de satte sig rundt omkring i sofaer og lænestole, på gulvet og hvor der nu var plads - og de spiste lidt mere af de søde sager, legede med julegaverne og snakkede om, hvad de havde ønsket sig, og hvad de havde fået osv. Den aften blev jeg selv hurtigt færdig med at kigge på julegaverne, så jeg listede ud af stuen, skiftede fra det festlige juleaftenstøj til mit noget mere beskidte og halvslidte hverdagstøj og satte mig ud i entreen, hvor vores katte var. De mæskede sig i rester fra vores julefestmåltid. Den ene kat havde fået en flok killinger, og de lå så sødt i kurven med deres lukkede øjne og fine små poter. Jeg satte mig op i kattekurven og nussede og legede med kattene, alt imens min menneskefamilie hyggede sig på deres måde i den varme, julehyggelige stue. Men jeg følte mig ikke udenfor eller tilsidesat; jeg hyggede mig jo derude blandt de små skøre og skønne katte og killinger. Lige indtil min mor stak hovedet ud fuld af forundring og spurgte, hvad jeg i alverden lavede derude og sagde, at jeg skulle se at komme ind og få det pæne tøj på.
Jeg gjorde, som jeg fik besked på, men forstod det nok ikke helt. Det var dog juleaften, uanset om jeg sad inde i den varme, pæne stue i pænt tøj eller ude hos killingerne i deres knap så rene kurv. Jeg kom ind i familiens skød igen og mine forældre lærte mig noget om juleaften: at dér finder man sammen og ér sammen omkring juletræet med de lys, der brænder ned, imens man hygger og snakker og spiser sig en pukkel til. Det er en dansk tradition; en del af vores kultur og noget, vi er fælles om, selvom vi har hver vores holdning til alt muligt andet i løbet af året. Hjemme hos os var det desuden sådan hver juleaften, at min far læste juleevangeliet i juletræslysenes skær; den historie om folketællingen som jeg også har læst for jer her i dag. For mig var dén historie selve klangbunden for traditionen. Jo jo, det var da meget fedt med alt det ekstra og særlige, der blev stablet på benene juleaften, og det må have kostet mine forældre en masse bekymringer og mange flere penge, end de havde råd til. Men i grunden var vi jo samlet der i stuen for i stille sind at fejre, at Jesus havde fødselsdag, og at Gud var blevet menneske. Det var ikke noget, vi ellers snakkede om, men julekrybben var jo ikke tom. Barn Jesus lå i julekrybben i min mors vindue, ligesom de små killinger i kurven hos deres kattemor. Maria var også en kattemor eller hønemor; kærlig, omsorgsfuld og uendelig glad for, at fødslen var gået godt, selvom det bestemt ikke var luksus at føde sit barn i en stald og vikle ham ind i tøjklæder og lægge ham i dyrenes fodertrug. Der var dog mere ved dette barn, der blev født julenat, for han var virkelig Guds julegave og himlens skat.
Himlens skat, jo måske, men alligevel født i usle og fattige (vil)kår uden for byens menneskemængde. Sådan skete det, fordi ingen her på jorden skal tro, at man er for fattig til Gud. Han var jo selv et fattigt barn, født i en stald blandt skidt og skarn. Det var midt i Maria og Josefs sorg over, at de ikke kunne finde et bedre sted at overnatte, at Jesus kom til dem som en julegaveglæde, der ikke kan pakkes ind. Det var midt i den mørke nat, at barnets fødsel tændte glædens glød i forældrenes hjerte som en lille kærte af kærlighed. Han lå bare der og lyste op, fordi han var Guds søn fra tå til top. Himlen kærtegnede jorden den dag, og englene blev fyldt af sanglysten glæde over, at Guds hjerte blev lagt i hænderne på mennesker.
Et barn blev født os, en søn blev givet os, ligesom vi er blevet givet til hinanden. Noget af de andres tid og liv ligger i vores hænder, og vi bør tage vare på det, ligesom en lille, nyfødt killing. Vi er skrøbelige størrelser, og vi har brug for hjertevarme, lige fra den rige til den arme. For hjertevarme giver husrum, og husrum giver glæde; en glæde der deles, vokser, så lad os dele mere glæde med hinanden; give plads til hinanden, give tid, overskud, hjertevarme. Give ud af det, vi har, for vi kan intet tage med herfra. De tre vise mænd gik til Betlehemskrybbebarnet hen med dyre gaver af guld, røgelse og myrra, men også de fattige hyrder kiggede ind, uden gaver og med bange sind. De rige og de fattige så Jesus, og det var nok for dem; så kunne de gå glade hjem igen. De så noget, man ikke kan bevise, og de indså noget, der ikke er et videnskabeligt faktum. Med sig fra det møde med det lille Guds barn fik de troen på håbet om liv og evighed i Guds favn og kærlighed.
De gik ind og de kom ud, og de levede resten af deres liv i tro på Gud. Selvom de så hinanden med deres gamle øjne, så de alting med et nyt syn. Sådan får også vi et nyt syn på de gamle ting, når vi hører, at Gud gerne vil have med os at gøre og dermed gøre vores liv større. Det er julehjertets hemmelighed. Vi skal trives her på jord, hvor vi jo lever, bor og tror. Men tro er mere end tradition, og kirken her er Helligåndens bastion, hvor vi tages ind i den store favn, for at samles i Jesu navn til julefest - velkommen er hver en gæst. Fred på jord sang engle som vision og håb, og vi blev en del af visionen ved vores dåb. Fred på jord kommer ikke af sig selv, det kan vi sige os selv, for vi kan se, hvordan det går her på jord år efter år. Krige og kriser gør os bange, kolde og fjerne fra hinanden, selvom der er behov for reaktion, engagement, handling og vilje. Ellers vinder det onde og dumme; håbet dør ud, hvis vi mister troen på glædens Gud.
Der er brug for os - os alle sammen – både omkring juletræet og i hverdagen, så vi kan være der for hinanden. For det er alt for nemt at gøre skade og blive harme, men Jesus og englene byder os være hjertevarme. Giv ikke en kold skulder til den, der mangler og trænger, og vær ikke hård mod den, hvis mule hænger. Vi skal give og hinanden oplive, om det så er en dyr gave med sløjfe om sin mave, eller - lad det da hellere være gaver, der ikke kan pakkes ind, men som varmer dybt og længe i sjæl og krop og sind. Det er mit håb og ønske for os alle. Glædelig jul. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN Lad os alle bede. Kære Gud, vort himmelske lys på jord / lad os juble over dit glædelige ord / at kristendom for syndere og hedninge til jorden kom / for at frelse os og redde os fra andres og vor egen dom. / Jesus lyste for mange engang / lad ham også bliver vores håbslys og glædessang / vi længes efter tro, håb og kærlighed, så tak at du selv kom helt herned. / Helligånd, du er vor livskraft / og for vores tro en livgivende saft. / Gud, giv os din styrke og mod / til at stå det onde imod. / Vær du lys for vore fødder / giv vor tro dybe rødder / og lad håb og kærlighed nå alle mennesker fra evighed og til evighed. / Amen.
MEDDELELSER
Hunderup
- Næste gudstjeneste i morgen den 25. december kl. 9.30 og den 26. december er der gudstjeneste kl. 9.30 i Vilslev v. Katrine Gaub
- Indsamling til Børnesagens fællesråd
- Onsdag den 28. december kl. 19 vil Hanne og Niels Jørgen Hvidberg holde mellemjulekoncert her i kirken, hvor de synger irske, skotske og egne folk numre.
Vilslev
- Næste gudstjeneste i morgen den 25. december kl. 11 og den 26. december er der gudstjeneste kl. 9.30 i Vilslev v. Katrine Gaub
- Indsamling til Julemærkehjemmet
- Onsdag den 28. december kl. 19 vil Hanne og Niels Jørgen Hvidberg holde mellemjulekoncert i Hunderup Kirke, hvor de synger irske, skotske og egne folk numre.
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen Paulus ønske for og med hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.