INTRO GT
Nu skal vi høre fra de første ord i Bibelen, dengang Gud skabte alting. Læg mærket til, at Gud nøjes med at sige, hvad der skal ske, og så sker det. Det er ægte magt. I begyndelsen var mørket, men Gud skabte lys på den første dag.
INTRO NT
Johannes virker som en elskværdig og tænkende mand; han skrev bl.a. Johannesevangeliet, som vi skal høre fra på prædikestolen, samt nogle breve, som vi har i det nye testamente. Altid lagde han vægt på, at Gud er kærlighed, og at Jesus var med fra begyndelsen af alting. Ja, Jesus er Guds kærlighed.
PRÆDIKEN
Det er juledag, og det er dagen derpå, hvor vi samles her i kirken for igen at samle os om det, der gør jul til noget særligt. I dag vil jeg præsentere jer for en ny tanke, som jeg ikke har hørt hos andre, og som i høj grad er en øjenåbner for mig. Hvis I kender til andre, der allerede har talt eller skrevet om denne tanke, vil jeg gerne oplyses, for jeg skal ikke tage patent på noget, der allerede er kendt vidt og bredt.
Vi har jo hørt tre tekster fra Bibelen om Jesus. Det giver mening, når man hører dem i den rigtige rækkefølge, nemlig ved at begynde med at tage Jesus-brillerne på og så læse Det gamle Testamentes ord om skabelsen; for det var nemlig ved Jesus, at alting blev skabt. Det hører vi jo hos Johannes; Ordet var i begyndelsen hos Gud, og Gud skabte alting ved at tale sit ord. Ordet er Jesus, og det Ord Gud udtalte blev menneske. Gud skabte alting ved kun at tale, og det han sagde med ord alene, blev jordisk virkelighed. Det Ord er Jesus, og vi hører videre i Første Johannesbrev, at Gud er kærlighed; derfor er alt det jordiske skabt af kærlighed, og Jesus kom til jord i kærlighed – eller sagt på en anden måde: Ud af kærlighed skabte Gud alting, og han blev menneske fordi, han elsker os. Kærlighed er livets mening. Så vidt så godt, og Jesu fødsel fejrer vi i julen. Men hvorfor skulle Jesus egentlig fødes?
Man kan fint affinde sig med, at Gud skabte alting ud af kærlighed til os, og at han stadig bliver ved at skabe liv på jorden, selvom vi bøvler med død og ødelæggelse. Liv er håb, og for hvert barn, der fødes, fødes der også håb. Håb er også, hvad Jesus blev født for at give til de udstødte, syge, sorgfulde, fattige, fremmede, flygtninge og forarmede. Han tog bogstaveligt talt sit kors på sig og levede indtil døden for at være Guds kærlighed iblandt mennesker. For at vise, hvordan man bør leve; for at vise, at der er redning og frelse fra synd og død og Djævel. Jesus er den vej fra jord til himmel.
Der har altid været præster og teologer og lægfolk af den overbevisning, at alle mennesker automatisk frelses, fordi mennesket blev skabt i Guds billede. Hvis alle er skabt af Gud og Gud er kærlighed, så bliver også alle frelst, mener mange, men det åbner op for det spørgsmål og den tanke, som jeg vil fremlægge for jer i dag, og som jeg ikke har mødt andre steder. Hvis frelsen er automatisk, hvorfor skulle Jesus så leve et liv, hvor han samlede folk omkring sig, udvirkede mirakler og gik igennem an masse bøvl, modstand og frustrationer? Hvis Jesu liv blot var korsfæstelse for at åbne døren for alle til himmeriget, så kunne han vel have levet i hemmelighed og derved være sluppet for alt det onde, som hans modstandere udsatte ham for og som hans egne disciple bedrev ved at misforstå, forråde og fornægte ham.
Hvis alle frelses automatisk ved Jesu offer, havde Jesus ikke behøvet leve et offentligt liv. Det er min påstand. Hvad betyder det så? Jo, enten bliver alle ikke frelst automatisk, og så må vi tage det til efterretning i overvejelse over vores tro på Gud, håb om evighed og kærlighed til vor næste i vort levede liv. Eller også bliver alle frelst, men så er det kun det jordiske liv i kærlighed, der skal fylde, og så skal vi ikke tænke på det himmelske. Hvis alle frelses automatisk, så er det jo ikke nødvendigt at tro på Gud eller Jesus eller Helligånden, og så kan vi lige så godt nedlægge kirken og kristendommen og leve, som vi vil med eller uden tro, håb og kærlighed.
At Jesus blev født under englesang og ledestjerne stiller os altså et sted, hvor vi må konkludere, at det betyder noget for frelsen, om vi tror på Gud, håber på evigheden og har kærlighed til vor næste. Ellers kunne Jesus have levet sit hemmelige liv som Kristus og være gået igennem død og opstandelse – uden at have behov for vidner eller venner. Men det havde han behov for, og derfor er vi samlet til gudstjeneste i dag. Jesus blev altså ikke født for at give os en hyggelig juleaften med overflod, men for at være et lys i mørket og varme i kulden; han gav håb til dem, der tvivlede på Gud, og mente, at alt var meningsløst, håbløst eller betydningsløst. Intet menneske er betydningsløst; derfor fødtes Jesus, og derfor levede han et besværligt liv ved igen og igen at forsøge at åbne blindes øjne, så de kunne se sandhedens tilgivende lys; åbne døves øre, så de kunne høre tilgivelsens ord; løse de stummes tunger, så vi kan lovsynge og takke for alt det, Jesus blev for os ved at leve uselvisk i oprigtig tro, håb og kærlighed igennem korsdød og opstandelse.
Når Jesus på den måde levede uden at nedtone sin tro på Gud eller kærlighed til medmennesker, så skylder vi også at leve ligesådan. Det blev vi jo døbt til, og det er jo derfor, vi samles i kirken for at blive fyldt op med lyst til og mod på at være vidner om, at Gud ikke har glemt os, selvom klimaet, krigene og coronaen hærger. Tænk, igennem alle tider, og især de værste tider og største kriser, har kristne været villige til at sætte livet på spil for andres skyld. Ligesom Jesus satte sit liv i spil og på spil for vores skyld; for at gå den vej, ingen anden kunne. Det betyder noget, selvom vi ikke kan trænge til bunds i det i dag. Det betyder noget, at Jesus blev født i fattige kår og underlige omstændigheder; for englene sang for hyrderne og vise mænd kom langvejsfra; men folkeskaren i Betlehem så og hørte intet. Det lille barn er Guds gave til jordens menneskehed; men hvem går til krybben for at knæle ned? Det gør enhver, som lever i tro og håb og kærlighed. Glædelig Juledag. Amen.
LOVPRISNING Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN
Kære treenige, hellige Gud Fader, Søn og Helligånd. I dag samler vi tankerne i hjerte, hjerne og sind for at lade os fylde af julelysets glæde og varme, så vi kan gå ud i kulden og række dét videre, som du gi’r os. Julen er mere end materiel overflod; lad os få øje på det og se det, så vi føler os set af dine barmhjertige øjne.
Vi takker for dagen, livet, venner og familie. Tak især for de gaver, der ikke kan pakkes ind; tak for venskab, kærlighed, tilgivelse og frelse, alt det, der virkeligt gi’r livet værdi og tilværelsen mening.
Vi beder for dem, der har det svært i denne tid; ensomme, syge, sultne, fattige, fremmede og forkomne. Må de få al den hjælp og omsorg, de har brug for, og vis os, hvordan vi kan yde hjælp og omsorg for hinanden. Vi beder for magter og myndigheder i vort land, at de må regere med omsorg og omtanke for os alle. Amen.
MEDDELELSER
I morgen, Anden juledag, fejrer vi gudstjeneste kl. 9.30 i Gredstedbro og kl. 11 i Hunderup – ved mig begge steder. Pga. corona-situationen og efter henstilling fra biskoppen må vi desværre aflyse mellemjulekoncerten den 29/12 i Hunderup. Den 31. december er der nytårsgudstjeneste ved Katrine Gaub kl. 15 i Gredstedbro og 1. januar er der gudstjeneste kl. 16.30 i Hunderup ved mig.
De kommende gudstjenester bliver afholdt sådan, at man bare møder op ved kirkedøren og ser, om der er plads i kirken. Man skal bære mundbind ind og ud, men heldigvis må vi stadig synge sammen.
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen Paulus ønske for hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.