Jernved Kirke den 29. maj 2022 pyntet med store grene fra en blodbøg. Foto: Ole Witte Madsen
6. søndag efter Påske, søndag den 29. maj 2022 kl. 9.30, Vilslev, dåb (1 dreng, 1 pige) u. nadver, kl. 11 Jernved (Hans Peters sidste tjeneste som kirkesanger)
Kl. 9.30 Vilslev SALMER 749: I østen stiger - 448: Fyldt af glæde - 674: Sov sødt, barnlille --- 289 Nu bede vi den Helligånd - 787: Du, som har tændt
Kl. 11 Jernved SALMER 735 Nu sol i øst oprinder mild, melodi: Carl Nielsen, 1914 - 299 Ånd over ånder, kom ned fra det høje - 666 Den grund, hvorpå jeg bygger --- 289 Nu bede vi den Helligånd - 217 Min Jesus lad mit hjerte få, melodi: Carl Nielsen, 1914 - 725: Det dufter lysegrønt af græs
INTRO GT
For omkring 2.900 år siden skrev manden Joel en bog, der kom med i Det gamle Testamente. Joel var profet og skrev kun bogen, fordi Gud talte til ham. Nu skal vi høre et udsnit fra bogen, der handler om, at Gud selv vil sende sin ånd ud over alle mennesker; vi hører det i dag, selvom det jo først er til pinse, vi fejrer Helligånden.
INTRO NT
I Dette udsnit af Paulus brev til menigheden i Rom hører vi en rigtig peptalk om, at intet kan skille os fra Kristi kærlighed. Derfor skal vi ikke være bange for at kaste os ud i livet og i at leve et liv fuld af kærlighed.
PRÆDIKEN
Når man har noget at glæde sig til, lever man også med risiko for at blive skuffet. Det er et meget menneskeligt dilemma, for hvem gider at blive skuffet? Ingen, tror jeg. Og hvem gider leve uden at forvente noget? Heller ingen, tror jeg. Vi kan altså ikke gøre andet end at leve med forventning, med håb, ønsker og drømme, selvom vi jo godt ved, at kun den, der drømmer, håber og forventer noget, risikerer at blive skuffet og endda meget dybt, hårdt såret og slået ud af kurs. Der er dog ikke noget andet, vi kan gøre; vi bliver nødt til at håbe, ligesom vi bliver nødt til at trække vejret. Med risiko for at få vejret i den gale hals eller at knække halsen på en forventning, der ikke blev indfriet. Hver især forventer vi noget både af hinanden og ikke mindst af os selv. Forventninger driver os fremad, når vi arbejder på at opnå det, vi håber på. Mange håber på at finde et fællesskab enten i venskab, partnerskab eller ægteskab. Der er dog rigtig mange ting, der skiller os fra hinanden; tænk bare på skillevægge, skilsmisser og ikke mindst skillinger og skilte – altså, vejskilte, der viser os hver vores vej såvel ude på landevejene som i livet.
Der venter os også snart en afstemning om forsvarsforbeholdet, og det kan man tage en livlig debat om, der dog nemt kan ødelægge den gode stemning i et ellers hyggeligt selskab, og så er der jo de stigende priser på al slags energi, og økonomi er altid noget, der kan skabe splid og få os til at gå hver til sit. Der er så meget, der kan og vil skille os ad; så meget der vil stjæle os fra hinanden, at man nogle gange må undres over, at der stadig findes fællesskab og sammenhold. Man må med glæde konstatere, at mange stadig finder sammen og forbliver sammen på trods af alt det, der truer med at skiller os fra hinanden. Når vi ved, hvordan vi kan være over for hinanden, så finder jeg stor trøst og glæde ved at læse og høre, hvordan Gud er over for os; at han virkelig ønsker alt det bedste for os, så vi i nød og elendighed ikke skal være bange for at kalde på hans hjælp og indgriben. Gud gør det gode - derfor ved vi, at han er Gud, og derfor ved vi, at vi kan forvente alt godt fra ham. Vi kan ikke altid forvente alt det gode fra hinanden, fordi vi f.eks. har haft en dårlig nat, en dårlig hårdag, eller måske er det bare mandag på en træls måde. Gud derimod ved, hvad vi trænger til, endnu før vi beder om det, og han kender de ord, vi endnu ikke har på tungen eller tænkt i tankerne.
Der er meget, der truer med at adskille os fra hinanden – og skille os fra Gud, men Jesus arbejder på at samle os i et fællesskab, der ikke varmer sig på gas og el men på hjertevarme. Jesus går ind for en sand og kærlig enhed og et omsorgsfuldt fællesskab mellem ham selv og Gud - og mellem ham selv og os. I den enhed strømmer herlighed, velsignelse og alle gode gaver ubesværet ovenfra og nedefter og ud til enhver af os; som regnen siler ned og finder vej til de tørstige rødder. Jesus er den forbindelse mellem os og Gud, der sikrer, at vi modtager al den kærlighed, barmhjertighed og omsorg, som Gud rummer. Hvem kan adskille os fra Jesus? Ingen! Hverken coronavirus, krige, kriser eller alt det, der ellers skiller os fra hinanden; for Jesus er hævet op over alt det, der frister os til at gøre det dumme og onde, der fører os på afveje. Vi er i Jesu favntag, hans sikre havn, i hans frelse og hans barmhjertighed er om os, selvom vi stadig rammes af sygdom, synd, sorg og smerte.
Sådan er det jo her i det jævne liv; her vover vi at forvente meget, selvom vi risikerer skuffelsens tristhed. Mange gør en ekstra indsats for det fællesskab og lokalsamfund, de er en del af, fordi vi ved, at hvis noget skal ske, må nogen gøre noget ved det. Sådan havde Jesus det også, og han så, at hvis nogen skal kunne forbinde alle os forskellige personer i én kristen kirke og troende menighed, så måtte han selv tage slæbet med korset, lide døden og genopstå for at vi kunne have et håb, som ingen kan tage fra os. Ingen andre gjorde det; ingen andre kunne gøre det. Så Guds søn kom herned for at vise os den eneste sande vej i livet, nemlig vejen i kærlighed.
Mange mænd har siden tænkt, at Jesus var lidt af en fims, fordi det åbenbart ikke er særlig mandigt at elske Gud, sin næste og sin fjende. Men enhver mand og kvinde, der har følt kærligheden f.eks. til sit barn eller til sin udkårne, har set et glimt af den kærlighed, som Jesus er fyldt af og stadig har til os. Den kærlighed befrier os fra alt det, der normalt ville skille os ad, for den kærlighed hæver sig aldrig op til at prale, men vil altid være ydmyg og tilgivende. Hvem er mand nok til at elske Gud, sin næste og sin fjende? Jesus var og er, og han gi’r os mod til at være nærværende medmennesker for enhver, der har brug for det. Når vi har dåbens vand på hovedet og visheden om, at vi aldrig bliver efterladt eller overladt til os selv, kan vi stå fast i selv den værste shitstorm, mobning, hån og latterliggørelse. Kærlighed er at stå fast, selvom hele verden rejser sig; stå fast på at værne om dem, man har pligt til at tage vare på. Og hvem andre er det, end hver eneste af de små, som beder os om hjælp ud af sin nød og elendighed. Vi skal kæmpe på de svages side, ligesom Gud kæmper på vores side imod alle de fristelser til forfald, der lurer omkring os. Livet på det jævne i hverdagen er også en kampplads, og fjenden er bl.a. ligegyldighed og egoisme. Der er grund til at kæmpe imod. Andre forventer noget af os; andre håber på, at vi vil gøre en indsats for dem. Lad os ikke skuffe dem. Fyldt af ånd og handlekraft må vi vise, at der endnu findes mennesker her i lokalsamfundet og i verden, som ikke er ligeglade, men som kæmper for det gode liv, fordi Jesus kæmper for os og vores liv nu og altid og i al evighed. Glædelig 6. søndag efter Påske. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak, og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen!
KIRKEBØN Lad os alle bede: Kære Gud, tak for dagen, vi fik lov at vågne til; for de grå skyer og den lyse morgensol, der tittede frem; tak for luften, vi indånder, for vinden i ansigtet, for lyden af andre menneskers stemmer. Vi beder for dem, der ved dåben er blevet podet ind på dit livstræ fuld af optimisme og trøst, livsvild energi og kærlighed. Lad flere finde frem til døbefonten og høre de løfterige ord fra dig om, at du aldrig vil lade en af dine mindste gå alene gennem livet. Vi beder for de unge, som lider under en alt for alvorlig verden; vi beder for dem, der rammes af frygt og angst og mismod – vær nær ved dem og lade dem mærke, at du med varme og opmærksomhed altid er deres Far og frelser. Vi beder for alle, der rammes af krigens rædsler; send os ud med hjælp til enhver ukrainer og russer, syrer og afghaner og alle andre, der trænger til vores hjælp, og som kommer til vort land for at finde ly for bomberegn. Velsign os alle med din hånd og lad os alle finde nyt gå på mod til trofast at kæmpe for det gode liv. Velsign og bevar regering og folketing samt Dronningen og hendes hus og familie. Styrk alle med magt, så de gi’r særligt agt på dem, der har mest brug for det. Amen.
MEDDELELSER
Næste gudstjenester er søndag den 5. juni, hvor det er Pinsedag. Katrine Gaub holder gudstjenester i Gredstedbro Kirke kl. 9.30 og i Jernved Kirke kl. 11. Og jeg holder gudstjenester kl. 11 i Vilslev og kl. 13.30 en kort gudstjeneste i parken ved Kjærgård Landbrugsskole før grundlovsmødet.
Hver onsdag kl. 10-12 er der sammenkomster om kaffe og hyggesnak i Sognehuset. Alle er velkomne. Man møder bare op og bliver så budt velkommen af de andre, der er samlet for at være sammen og hyggesnakke. Man er velkommen til at deltage de onsdage, hvor man synes, man har tid og lyst.
JERNVED: Efter prædiken er der altergang og nadver, og alle er velkomne.
JERNVED: I dag er det en særlig dag, især for Hans Peter, som har sin sidste officielle dag som kirkesanger her i pastoratet. Hans Peter har valgt at trække sig tilbage fra stillingen som kirkesanger, og jeg vil i den anledning benytte lejligheden til at sige tak for godt, hyggeligt, solidt og uproblematisk samarbejde. Dagens salmevalg afspejler, at vi siger farvel og på gensyn til Hans Peter og hans store stemme. Organist, Dorte Grangård, foreslog et par salmer med melodier af Carl Nielsen, nemlig nr. 735 og nr. 251. Det er nemlig sådan, at Hans Peter stammer fra Nørre Lyndelse, hvor han også har været kirkesanger. Det er Carl Nielsens fødeby.
Og Hans Peter skrev i en mail til mig, at han gerne ville synge nr. 725. Det var der en særlig grund til, for som han skrev i en mail: ”Jeg har gennem 33 1/2 år sunget mange dejlige salmer og sange mange gange. Den største af mine favoritter er nr. 725 Det dufter lysegrønt af græs.
Hvert forår når jeg som landmand gik på engen for at ordne elhegn og nød naturens forunderlighed, nynnede jeg denne salme og hver gang jeg har sunget den, vælter minderne op i mig. Mange salmer og sange kan tolkes på flere måder. Selvom jeg har levet af og i naturen hele mit liv, forundres jeg stadig hvert år når det hele dufter lysegrønt. Hvis denne salme kan passes ind i dagens tjeneste, vil jeg blive glad og håber blot at jeg kan synge den.” Kære Hans Peter, det er mig en glæde at imødekomme dit ønske. En forårssang som afskedssalme midt i maj og forårsdufte – så virker det hele ikke så tungt, men som om, der er sommer på vej. Hans Peter, tak for samarbejdet. Jeg håber, vi ses i andre sammenhænge.
APOSTOLSK VELSIGNELSE: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Kl. 9.30 Vilslev SALMER 749: I østen stiger - 448: Fyldt af glæde - 674: Sov sødt, barnlille --- 289 Nu bede vi den Helligånd - 787: Du, som har tændt
Kl. 11 Jernved SALMER 735 Nu sol i øst oprinder mild, melodi: Carl Nielsen, 1914 - 299 Ånd over ånder, kom ned fra det høje - 666 Den grund, hvorpå jeg bygger --- 289 Nu bede vi den Helligånd - 217 Min Jesus lad mit hjerte få, melodi: Carl Nielsen, 1914 - 725: Det dufter lysegrønt af græs
INTRO GT
For omkring 2.900 år siden skrev manden Joel en bog, der kom med i Det gamle Testamente. Joel var profet og skrev kun bogen, fordi Gud talte til ham. Nu skal vi høre et udsnit fra bogen, der handler om, at Gud selv vil sende sin ånd ud over alle mennesker; vi hører det i dag, selvom det jo først er til pinse, vi fejrer Helligånden.
INTRO NT
I Dette udsnit af Paulus brev til menigheden i Rom hører vi en rigtig peptalk om, at intet kan skille os fra Kristi kærlighed. Derfor skal vi ikke være bange for at kaste os ud i livet og i at leve et liv fuld af kærlighed.
PRÆDIKEN
Når man har noget at glæde sig til, lever man også med risiko for at blive skuffet. Det er et meget menneskeligt dilemma, for hvem gider at blive skuffet? Ingen, tror jeg. Og hvem gider leve uden at forvente noget? Heller ingen, tror jeg. Vi kan altså ikke gøre andet end at leve med forventning, med håb, ønsker og drømme, selvom vi jo godt ved, at kun den, der drømmer, håber og forventer noget, risikerer at blive skuffet og endda meget dybt, hårdt såret og slået ud af kurs. Der er dog ikke noget andet, vi kan gøre; vi bliver nødt til at håbe, ligesom vi bliver nødt til at trække vejret. Med risiko for at få vejret i den gale hals eller at knække halsen på en forventning, der ikke blev indfriet. Hver især forventer vi noget både af hinanden og ikke mindst af os selv. Forventninger driver os fremad, når vi arbejder på at opnå det, vi håber på. Mange håber på at finde et fællesskab enten i venskab, partnerskab eller ægteskab. Der er dog rigtig mange ting, der skiller os fra hinanden; tænk bare på skillevægge, skilsmisser og ikke mindst skillinger og skilte – altså, vejskilte, der viser os hver vores vej såvel ude på landevejene som i livet.
Der venter os også snart en afstemning om forsvarsforbeholdet, og det kan man tage en livlig debat om, der dog nemt kan ødelægge den gode stemning i et ellers hyggeligt selskab, og så er der jo de stigende priser på al slags energi, og økonomi er altid noget, der kan skabe splid og få os til at gå hver til sit. Der er så meget, der kan og vil skille os ad; så meget der vil stjæle os fra hinanden, at man nogle gange må undres over, at der stadig findes fællesskab og sammenhold. Man må med glæde konstatere, at mange stadig finder sammen og forbliver sammen på trods af alt det, der truer med at skiller os fra hinanden. Når vi ved, hvordan vi kan være over for hinanden, så finder jeg stor trøst og glæde ved at læse og høre, hvordan Gud er over for os; at han virkelig ønsker alt det bedste for os, så vi i nød og elendighed ikke skal være bange for at kalde på hans hjælp og indgriben. Gud gør det gode - derfor ved vi, at han er Gud, og derfor ved vi, at vi kan forvente alt godt fra ham. Vi kan ikke altid forvente alt det gode fra hinanden, fordi vi f.eks. har haft en dårlig nat, en dårlig hårdag, eller måske er det bare mandag på en træls måde. Gud derimod ved, hvad vi trænger til, endnu før vi beder om det, og han kender de ord, vi endnu ikke har på tungen eller tænkt i tankerne.
Der er meget, der truer med at adskille os fra hinanden – og skille os fra Gud, men Jesus arbejder på at samle os i et fællesskab, der ikke varmer sig på gas og el men på hjertevarme. Jesus går ind for en sand og kærlig enhed og et omsorgsfuldt fællesskab mellem ham selv og Gud - og mellem ham selv og os. I den enhed strømmer herlighed, velsignelse og alle gode gaver ubesværet ovenfra og nedefter og ud til enhver af os; som regnen siler ned og finder vej til de tørstige rødder. Jesus er den forbindelse mellem os og Gud, der sikrer, at vi modtager al den kærlighed, barmhjertighed og omsorg, som Gud rummer. Hvem kan adskille os fra Jesus? Ingen! Hverken coronavirus, krige, kriser eller alt det, der ellers skiller os fra hinanden; for Jesus er hævet op over alt det, der frister os til at gøre det dumme og onde, der fører os på afveje. Vi er i Jesu favntag, hans sikre havn, i hans frelse og hans barmhjertighed er om os, selvom vi stadig rammes af sygdom, synd, sorg og smerte.
Sådan er det jo her i det jævne liv; her vover vi at forvente meget, selvom vi risikerer skuffelsens tristhed. Mange gør en ekstra indsats for det fællesskab og lokalsamfund, de er en del af, fordi vi ved, at hvis noget skal ske, må nogen gøre noget ved det. Sådan havde Jesus det også, og han så, at hvis nogen skal kunne forbinde alle os forskellige personer i én kristen kirke og troende menighed, så måtte han selv tage slæbet med korset, lide døden og genopstå for at vi kunne have et håb, som ingen kan tage fra os. Ingen andre gjorde det; ingen andre kunne gøre det. Så Guds søn kom herned for at vise os den eneste sande vej i livet, nemlig vejen i kærlighed.
Mange mænd har siden tænkt, at Jesus var lidt af en fims, fordi det åbenbart ikke er særlig mandigt at elske Gud, sin næste og sin fjende. Men enhver mand og kvinde, der har følt kærligheden f.eks. til sit barn eller til sin udkårne, har set et glimt af den kærlighed, som Jesus er fyldt af og stadig har til os. Den kærlighed befrier os fra alt det, der normalt ville skille os ad, for den kærlighed hæver sig aldrig op til at prale, men vil altid være ydmyg og tilgivende. Hvem er mand nok til at elske Gud, sin næste og sin fjende? Jesus var og er, og han gi’r os mod til at være nærværende medmennesker for enhver, der har brug for det. Når vi har dåbens vand på hovedet og visheden om, at vi aldrig bliver efterladt eller overladt til os selv, kan vi stå fast i selv den værste shitstorm, mobning, hån og latterliggørelse. Kærlighed er at stå fast, selvom hele verden rejser sig; stå fast på at værne om dem, man har pligt til at tage vare på. Og hvem andre er det, end hver eneste af de små, som beder os om hjælp ud af sin nød og elendighed. Vi skal kæmpe på de svages side, ligesom Gud kæmper på vores side imod alle de fristelser til forfald, der lurer omkring os. Livet på det jævne i hverdagen er også en kampplads, og fjenden er bl.a. ligegyldighed og egoisme. Der er grund til at kæmpe imod. Andre forventer noget af os; andre håber på, at vi vil gøre en indsats for dem. Lad os ikke skuffe dem. Fyldt af ånd og handlekraft må vi vise, at der endnu findes mennesker her i lokalsamfundet og i verden, som ikke er ligeglade, men som kæmper for det gode liv, fordi Jesus kæmper for os og vores liv nu og altid og i al evighed. Glædelig 6. søndag efter Påske. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak, og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen!
KIRKEBØN Lad os alle bede: Kære Gud, tak for dagen, vi fik lov at vågne til; for de grå skyer og den lyse morgensol, der tittede frem; tak for luften, vi indånder, for vinden i ansigtet, for lyden af andre menneskers stemmer. Vi beder for dem, der ved dåben er blevet podet ind på dit livstræ fuld af optimisme og trøst, livsvild energi og kærlighed. Lad flere finde frem til døbefonten og høre de løfterige ord fra dig om, at du aldrig vil lade en af dine mindste gå alene gennem livet. Vi beder for de unge, som lider under en alt for alvorlig verden; vi beder for dem, der rammes af frygt og angst og mismod – vær nær ved dem og lade dem mærke, at du med varme og opmærksomhed altid er deres Far og frelser. Vi beder for alle, der rammes af krigens rædsler; send os ud med hjælp til enhver ukrainer og russer, syrer og afghaner og alle andre, der trænger til vores hjælp, og som kommer til vort land for at finde ly for bomberegn. Velsign os alle med din hånd og lad os alle finde nyt gå på mod til trofast at kæmpe for det gode liv. Velsign og bevar regering og folketing samt Dronningen og hendes hus og familie. Styrk alle med magt, så de gi’r særligt agt på dem, der har mest brug for det. Amen.
MEDDELELSER
Næste gudstjenester er søndag den 5. juni, hvor det er Pinsedag. Katrine Gaub holder gudstjenester i Gredstedbro Kirke kl. 9.30 og i Jernved Kirke kl. 11. Og jeg holder gudstjenester kl. 11 i Vilslev og kl. 13.30 en kort gudstjeneste i parken ved Kjærgård Landbrugsskole før grundlovsmødet.
Hver onsdag kl. 10-12 er der sammenkomster om kaffe og hyggesnak i Sognehuset. Alle er velkomne. Man møder bare op og bliver så budt velkommen af de andre, der er samlet for at være sammen og hyggesnakke. Man er velkommen til at deltage de onsdage, hvor man synes, man har tid og lyst.
JERNVED: Efter prædiken er der altergang og nadver, og alle er velkomne.
JERNVED: I dag er det en særlig dag, især for Hans Peter, som har sin sidste officielle dag som kirkesanger her i pastoratet. Hans Peter har valgt at trække sig tilbage fra stillingen som kirkesanger, og jeg vil i den anledning benytte lejligheden til at sige tak for godt, hyggeligt, solidt og uproblematisk samarbejde. Dagens salmevalg afspejler, at vi siger farvel og på gensyn til Hans Peter og hans store stemme. Organist, Dorte Grangård, foreslog et par salmer med melodier af Carl Nielsen, nemlig nr. 735 og nr. 251. Det er nemlig sådan, at Hans Peter stammer fra Nørre Lyndelse, hvor han også har været kirkesanger. Det er Carl Nielsens fødeby.
Og Hans Peter skrev i en mail til mig, at han gerne ville synge nr. 725. Det var der en særlig grund til, for som han skrev i en mail: ”Jeg har gennem 33 1/2 år sunget mange dejlige salmer og sange mange gange. Den største af mine favoritter er nr. 725 Det dufter lysegrønt af græs.
Hvert forår når jeg som landmand gik på engen for at ordne elhegn og nød naturens forunderlighed, nynnede jeg denne salme og hver gang jeg har sunget den, vælter minderne op i mig. Mange salmer og sange kan tolkes på flere måder. Selvom jeg har levet af og i naturen hele mit liv, forundres jeg stadig hvert år når det hele dufter lysegrønt. Hvis denne salme kan passes ind i dagens tjeneste, vil jeg blive glad og håber blot at jeg kan synge den.” Kære Hans Peter, det er mig en glæde at imødekomme dit ønske. En forårssang som afskedssalme midt i maj og forårsdufte – så virker det hele ikke så tungt, men som om, der er sommer på vej. Hans Peter, tak for samarbejdet. Jeg håber, vi ses i andre sammenhænge.
APOSTOLSK VELSIGNELSE: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
