Søndag den 25. juli kl. 9.30 i Hjortlund og kl. 11 i Vilslev, 8. søndag efter Trinitatis (I). SALMER 753: Gud, du som lyset og dagen oplod - 390: Gud, lad dit ord i nåde lykkes - 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige - 321: O kristelighed - 455: Mindes vi en fuldtro ven - 337: Behold os Herre, ved dit ord // OBS: Trosbekendelsen siges i Hjortlund + ”Lad verden ej…”
Indledning GT
Nu skal vi høre et uddrag fra profeten Jeremias, hvor Gud gør op med de profeter, der hævder at tale med ord fra Gud, men bare taler ud af sig selv og deres hjertes tanker. Med andre ord: De siger, hvad der passer dem! Dermed bliver de løgnere, for de siger ikke, hvad Gud vil tale, men hvad mennesker vil høre; søde budskaber, der ikke vækker tro, men bedøver hjerterne til søvn og ro.
Indledning NT
I dette afsnit fra det bedste af Paulus’ breve, Romerbrevet, skal vi høre om, hvordan vi af Gud har fået en Ånd, der giver os en frihed og glæde, som ikke kan undertrykkes af verdens ondskab eller bekymringer.
Prædiken
”Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.” siger Jesus som slutning på sin formaningstale i dag, og ordene rammer som en mavepuster. Ja ja, vi kan da godt være med på det med de falske profeter og deres frugter – det er tydeligt nok, men når der kun er frelse for den, der gør Guds vilje, hvem kan så blive frelst? Hvad vil det overhovedet sige at gøre vor himmelske faders vilje? Hvad er hans vilje?
Det er egentligt meget enkelt, for vores himmelske faders vilje er, at vi skal tro på Gud og elske vores næste. Så simpelt er det. Og det kan vi så uddybe på forskellige måder og tænker over gennem forskellige eksempler. Vi kan også blive klogere på, hvad det gode er, ved at se på det onde; se på, hvad der bestemt ikke er Guds vilje, og som hverken udtrykker tro eller næstekærlighed.
I torsdags, den 22. juli, var det 10-året for massakren på den norske ø Utøya, hvor en etnisk norsk terrorist dræbte 67 unge. Det er endnu et åbent sår i Norge, og det er et ekstremt eksempel på, hvad der bestemt ikke er Guds vilje, selvom terroristen kaldte sig kristen. Man kan ikke kalde sig kristen og så med god samvittighed myrde eller begå vold. Det er naturligvis nemt at lukke munden på dem, man er uenig med ved at bedrive vold eller begå mord, men der er ingen næstekærlighed i det. Næstekærlighed findes heller ikke i at lade mennesker gå til grunde om det så er i fængsler, på plejehjem, i udrejsecentre, i krig eller i fattigdom og usle levevilkår.
At elske sin næste handler om at række sine hænder ud for ved tro og igennem kærlighed at række håb ud til sine medmennesker. Og det kan gøres på mange måder. Man kan sende penge til nødlidende både nær ved og langt væk; man kan se til sin syge nabo og hjælpe dem, der mangler en hjælpende hånd med et eller andet. Som kristne skal vi være som lys i verden, der brænder for at skinne med håb. Det kan hverken de blå eller røde politikere tage patent på; hverken rød eller blå blok kan sige, at dét er deres mærkesag, for kristendom trives kun i samvittigheden hos hver enkelt af os. Det var også derfor, at Jesus ikke stiftede et politisk parti, for hans rige er ikke af denne verden og kan ikke rummes i vore menneskesystemer.
Det er jo smart indrettet, at vi har en samvittighed, for når den er i god stand, så fungerer den som kompas for det, vi gør og den måde, vi lever på. Når det gør ondt i samvittigheden, så må vi gøre noget ved det; det kan være, vi skal tilgive enten os selv eller en anden; det kan være, der er mennesker, vi har brug for at få talt ud med; det kan være, vi skal en tur i kirke; tale med en præst; gå til nadver og få syndernes forladelse. Jo, samvittigheden er vigtig, for den er sjælen i os. Hvad ville vi være uden samvittighed? Det er som regel i samvittigheden, at der sker noget med os, når der sker noget i vores liv. Samvittigheden driver os til Jesus.
Når Jesus siger, at vi skal vogte os for de falske profeter, så handler det om, at vi ikke skal lytte til alle dem, der siger ting, som virker beroligende og bedøvende for vores tro, håb og kærlighed. Hvis nogle siger, at andre mennesker er ligegyldige – fx hvis de er muslimer eller flygtninge, forbrydere eller fattige – så må vi vågne og være på vagt! Hvis nogen siger, at vi er bedre mennesker eller bedre kristne, og at vi skal være stolte af, at vi er fødte danskere, kristne, hvide mennesker, ja, så skal vi være på vagt. Vores stolthed bør kun ligge i at elske vor næste og tro på Gud. Og vores tro må aldrig blive en sovepude, for kristendommen rækker udad – ud mod andre.
Vores himmelske faders vilje er ikke at gøre alt det, vi selv vil; det er ikke at fremme vores egen politik eller særinteresser; det er ikke at lytte til vore lyster og længsler, men det er simpelthen dette, at vi ud af troen på Gud og hans Søn må leve i kærlighed til vor næste; hjælpe vore venner og bede for vore fjender for alle skal have mulighed for at få det håb, som også vi fik i vores dåb: At livet er større end os selv, og at Guds rige er et åndeligt rige, hvor alle er lige, og hvor man tilgiver hinanden, fordi Gud tilgiver os, og hvor man elsker hinanden, fordi Gud elsker os.
Er det nemt at leve på den måde? Er det sjov og god underholdning? Nej! Men det er at leve Gud til ære og vor næste til gavn, og da – ja, først da – får vi virkelig fred i Jesu navn. Fred med os selv og hinanden, ja, med verden og tilværelsen, som den blev for os. For vi kæmper for det gode i livet; vi har bud fra Gud om at leve livet fuldt ud for at tilgivelse, fred og glæde må gå gennem os til ethvert menneske på vores vej. Vi lever kun én gang, og når vort tællelys brænder ud og øjnene lukkes, så er vor gerning forbi. Blev Gud æret ved vort liv? Blev vore næste elsket af os? Rakte vi håb til mennesker omkring os? Tilgav vi, som vi blev tilgivet? Var vi barmhjertige nok? Sådan kan vi bedømme os selv, for alt, hvad vi gjorde mod én af de mindste og uværdigste, sådan har vi gjort mod Jesus selv.
Man kan forestille sig, at man i hvert enkelt menneskes ansigt ser Jesus selv. Og hvis man holder af Jesus og er taknemmelig for, at han led døden på korset for vores skyld, mon ikke så det bliver sværere at gå forbi den fattige og være ligeglad med den fremmede? Hvis man ikke kan hjælpe andre for deres egen skyld, så bør man gøre det for Jesu skyld. For han døde, for at vi skal leve; og han opstod for at vi ikke skal være bange for at lide for andre - for at forandre. Der er nok af falske profeter, som maler skønbilleder, der fordrejer hoveder og forvilder sjæle. Lad os herinde holde os til troen på Jesus, håbet om livet og kærligheden til vor næste. For sådan gør vi vor himmelske faders vilje. Amen.
Lovprisning
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Kirkebøn – Lad os alle bede
Gud, du som lyset og dagen oplod, tak for natten og dagen, tak for livet og glæden; tak fordi vi kunne samles her til gudstjeneste. Gud, lad dit ord i nåde lykkes, så vi tilgiver os selv og tilgiver hinanden, ligesom vi håber på din tilgivelse, så vi kan få fred med os herfra. O Jesus, din kristelighed, du skænker vort hjerte, hvad verden ej ved; du giver os mod til at tro, og lyst til at være noget godt for andre. Når vi tænker på dig, mindes vi en fuldtro ven, som trøster os i sorgen og styrker os i modløsheden, ja, som frelser, når vi føler os fortabte. Gode Helligånd, styr vor hånd, så vi aldrig løfter vor hånd for at være voldelige, men altid for at velsigne og hjælpe. Behold os, Herre, ved dit ord, så vi lever som dit trofaste folk på denne jord. Amen.
Meddelelser
På søndag skal vi høre lignelsen om den uærlige godsforvalter. Han var ansat hos en rig mand, men han ødslede den rige mands ejendom væk. Da den rige mand ville fyre ham, skyndte godsforvalteren sig at bruge flere af den rige mands penge til at eftergive en del af andres gæld. På den måde kunne han skaffe sig venner ved hjælp af ussel mammon, og for Jesus er det en handlemåde, der fortjener ros.
Søndag står jeg for gudstjenester kl. 9.30 i Hunderup og kl. 11 i Gredstedbro, da Katrine Gaub har ferie. Da der er dåb begge steder bliver der godt fyldt op, og i Gredstedbro bliver der ingen plads til andre end dåbsfolk. Hvis I vil til gudstjeneste så kom gerne til Hunderup. Vi håber, at restriktionerne også snart løftes for vore forsamlinger i de små kirker, ligesom det sker i resten af samfundet.
Indledning GT
Nu skal vi høre et uddrag fra profeten Jeremias, hvor Gud gør op med de profeter, der hævder at tale med ord fra Gud, men bare taler ud af sig selv og deres hjertes tanker. Med andre ord: De siger, hvad der passer dem! Dermed bliver de løgnere, for de siger ikke, hvad Gud vil tale, men hvad mennesker vil høre; søde budskaber, der ikke vækker tro, men bedøver hjerterne til søvn og ro.
Indledning NT
I dette afsnit fra det bedste af Paulus’ breve, Romerbrevet, skal vi høre om, hvordan vi af Gud har fået en Ånd, der giver os en frihed og glæde, som ikke kan undertrykkes af verdens ondskab eller bekymringer.
Prædiken
”Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.” siger Jesus som slutning på sin formaningstale i dag, og ordene rammer som en mavepuster. Ja ja, vi kan da godt være med på det med de falske profeter og deres frugter – det er tydeligt nok, men når der kun er frelse for den, der gør Guds vilje, hvem kan så blive frelst? Hvad vil det overhovedet sige at gøre vor himmelske faders vilje? Hvad er hans vilje?
Det er egentligt meget enkelt, for vores himmelske faders vilje er, at vi skal tro på Gud og elske vores næste. Så simpelt er det. Og det kan vi så uddybe på forskellige måder og tænker over gennem forskellige eksempler. Vi kan også blive klogere på, hvad det gode er, ved at se på det onde; se på, hvad der bestemt ikke er Guds vilje, og som hverken udtrykker tro eller næstekærlighed.
I torsdags, den 22. juli, var det 10-året for massakren på den norske ø Utøya, hvor en etnisk norsk terrorist dræbte 67 unge. Det er endnu et åbent sår i Norge, og det er et ekstremt eksempel på, hvad der bestemt ikke er Guds vilje, selvom terroristen kaldte sig kristen. Man kan ikke kalde sig kristen og så med god samvittighed myrde eller begå vold. Det er naturligvis nemt at lukke munden på dem, man er uenig med ved at bedrive vold eller begå mord, men der er ingen næstekærlighed i det. Næstekærlighed findes heller ikke i at lade mennesker gå til grunde om det så er i fængsler, på plejehjem, i udrejsecentre, i krig eller i fattigdom og usle levevilkår.
At elske sin næste handler om at række sine hænder ud for ved tro og igennem kærlighed at række håb ud til sine medmennesker. Og det kan gøres på mange måder. Man kan sende penge til nødlidende både nær ved og langt væk; man kan se til sin syge nabo og hjælpe dem, der mangler en hjælpende hånd med et eller andet. Som kristne skal vi være som lys i verden, der brænder for at skinne med håb. Det kan hverken de blå eller røde politikere tage patent på; hverken rød eller blå blok kan sige, at dét er deres mærkesag, for kristendom trives kun i samvittigheden hos hver enkelt af os. Det var også derfor, at Jesus ikke stiftede et politisk parti, for hans rige er ikke af denne verden og kan ikke rummes i vore menneskesystemer.
Det er jo smart indrettet, at vi har en samvittighed, for når den er i god stand, så fungerer den som kompas for det, vi gør og den måde, vi lever på. Når det gør ondt i samvittigheden, så må vi gøre noget ved det; det kan være, vi skal tilgive enten os selv eller en anden; det kan være, der er mennesker, vi har brug for at få talt ud med; det kan være, vi skal en tur i kirke; tale med en præst; gå til nadver og få syndernes forladelse. Jo, samvittigheden er vigtig, for den er sjælen i os. Hvad ville vi være uden samvittighed? Det er som regel i samvittigheden, at der sker noget med os, når der sker noget i vores liv. Samvittigheden driver os til Jesus.
Når Jesus siger, at vi skal vogte os for de falske profeter, så handler det om, at vi ikke skal lytte til alle dem, der siger ting, som virker beroligende og bedøvende for vores tro, håb og kærlighed. Hvis nogle siger, at andre mennesker er ligegyldige – fx hvis de er muslimer eller flygtninge, forbrydere eller fattige – så må vi vågne og være på vagt! Hvis nogen siger, at vi er bedre mennesker eller bedre kristne, og at vi skal være stolte af, at vi er fødte danskere, kristne, hvide mennesker, ja, så skal vi være på vagt. Vores stolthed bør kun ligge i at elske vor næste og tro på Gud. Og vores tro må aldrig blive en sovepude, for kristendommen rækker udad – ud mod andre.
Vores himmelske faders vilje er ikke at gøre alt det, vi selv vil; det er ikke at fremme vores egen politik eller særinteresser; det er ikke at lytte til vore lyster og længsler, men det er simpelthen dette, at vi ud af troen på Gud og hans Søn må leve i kærlighed til vor næste; hjælpe vore venner og bede for vore fjender for alle skal have mulighed for at få det håb, som også vi fik i vores dåb: At livet er større end os selv, og at Guds rige er et åndeligt rige, hvor alle er lige, og hvor man tilgiver hinanden, fordi Gud tilgiver os, og hvor man elsker hinanden, fordi Gud elsker os.
Er det nemt at leve på den måde? Er det sjov og god underholdning? Nej! Men det er at leve Gud til ære og vor næste til gavn, og da – ja, først da – får vi virkelig fred i Jesu navn. Fred med os selv og hinanden, ja, med verden og tilværelsen, som den blev for os. For vi kæmper for det gode i livet; vi har bud fra Gud om at leve livet fuldt ud for at tilgivelse, fred og glæde må gå gennem os til ethvert menneske på vores vej. Vi lever kun én gang, og når vort tællelys brænder ud og øjnene lukkes, så er vor gerning forbi. Blev Gud æret ved vort liv? Blev vore næste elsket af os? Rakte vi håb til mennesker omkring os? Tilgav vi, som vi blev tilgivet? Var vi barmhjertige nok? Sådan kan vi bedømme os selv, for alt, hvad vi gjorde mod én af de mindste og uværdigste, sådan har vi gjort mod Jesus selv.
Man kan forestille sig, at man i hvert enkelt menneskes ansigt ser Jesus selv. Og hvis man holder af Jesus og er taknemmelig for, at han led døden på korset for vores skyld, mon ikke så det bliver sværere at gå forbi den fattige og være ligeglad med den fremmede? Hvis man ikke kan hjælpe andre for deres egen skyld, så bør man gøre det for Jesu skyld. For han døde, for at vi skal leve; og han opstod for at vi ikke skal være bange for at lide for andre - for at forandre. Der er nok af falske profeter, som maler skønbilleder, der fordrejer hoveder og forvilder sjæle. Lad os herinde holde os til troen på Jesus, håbet om livet og kærligheden til vor næste. For sådan gør vi vor himmelske faders vilje. Amen.
Lovprisning
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Kirkebøn – Lad os alle bede
Gud, du som lyset og dagen oplod, tak for natten og dagen, tak for livet og glæden; tak fordi vi kunne samles her til gudstjeneste. Gud, lad dit ord i nåde lykkes, så vi tilgiver os selv og tilgiver hinanden, ligesom vi håber på din tilgivelse, så vi kan få fred med os herfra. O Jesus, din kristelighed, du skænker vort hjerte, hvad verden ej ved; du giver os mod til at tro, og lyst til at være noget godt for andre. Når vi tænker på dig, mindes vi en fuldtro ven, som trøster os i sorgen og styrker os i modløsheden, ja, som frelser, når vi føler os fortabte. Gode Helligånd, styr vor hånd, så vi aldrig løfter vor hånd for at være voldelige, men altid for at velsigne og hjælpe. Behold os, Herre, ved dit ord, så vi lever som dit trofaste folk på denne jord. Amen.
Meddelelser
På søndag skal vi høre lignelsen om den uærlige godsforvalter. Han var ansat hos en rig mand, men han ødslede den rige mands ejendom væk. Da den rige mand ville fyre ham, skyndte godsforvalteren sig at bruge flere af den rige mands penge til at eftergive en del af andres gæld. På den måde kunne han skaffe sig venner ved hjælp af ussel mammon, og for Jesus er det en handlemåde, der fortjener ros.
Søndag står jeg for gudstjenester kl. 9.30 i Hunderup og kl. 11 i Gredstedbro, da Katrine Gaub har ferie. Da der er dåb begge steder bliver der godt fyldt op, og i Gredstedbro bliver der ingen plads til andre end dåbsfolk. Hvis I vil til gudstjeneste så kom gerne til Hunderup. Vi håber, at restriktionerne også snart løftes for vore forsamlinger i de små kirker, ligesom det sker i resten af samfundet.
