Søndag den 21. marts 2021, Hunderup kl. 9.30, Vilslev kl. 11, Mariæ Bebudelsesdag (I)
LITURGI
Klokkeringning
Præludium + solosang: 108, v. 1-3: Lovet være du Jesus Krist
Nådeshilsen v. præsten
Læsning
Trosbekendelse (siges i fællesskab)
Salme 72, v.1-3: Maria hun var en jomfru ren
Evangelium (med korsvar v. kirkesangeren ”Gud være lovet…”)
+ prædiken + lovprisning (i fællesskab) + kirkebøn + meddelelser + apostolsk velsignelse (i fællesskab)
Salme 117: En rose så jeg skyde
Fadervor i fællesskab
Velsignelse (med korsvar v. kirkesangeren – 3x Amen)
Postludium
Prædiken
”Hvad er en kvinde værd?” Det er spørgsmålet og temaet for dagens prædiken, og det kan jo besvares på forskellige måder; det er i hvert fald en eftertanke værd, fordi kvinders værdi diskuteres meget, og fordi vi lever i et samfund, hvor kvinders værdi ikke giver sig selv.
Vi er alle på en eller anden måde født af en kvinde. Så naturlige er vi altså stadig på trods af al vores udvikling. Den tætte forbindelse mellem mor og barn er måske også årsagen til, at det gør særligt ondt at miste sin mor; endnu mere ondt gør det dog ind i hjerte og sjæl, når en mor mister sit barn – uanset hvor gammelt, det er blevet. Mødre føder deres børn men ved aldrig, hvordan det skal gå de små, og det er nok også det bedste; hvordan ville Maria mon have taget imod englens budskab, hvis hun havde vidst besked?
Igennem tiden er der blevet født mange mennesker, og alle som én er blevet udviklet i kvindens livmoder, og har således været dybt afhængige af moderens daglige liv og levned, psykiske velbefindende, kost og madindtag, motion, velvære osv. Et barns tidligste udvikling påvirkes direkte af det liv, moderen lever, imens hun er gravid. Sådan er forløbet ved begyndelsen af det lille ny liv, og det er så almindeligt, at vi måske glemmer at takke kvinder for, at de er villige til bogstaveligt talt at lægge krop til at lade et barn vokse inde i sig og at føde barnet eller lade det komme ud af sig ved kejsersnit. Jeg har kun respekt for det, kvinder går igennem, når de går igennem en graviditet og fødsel. Som mænd står vi altså på sidelinjen, når vi har bidraget med den smule, der var brug for.
Nå men altså, jeg er ikke trådt på prædikestolen i dag for at holde foredrag om tilblivelsen af et lille barn eller underholde jer med taler om bien og blomsten osv. Det skal i stedet handle om den Maria, der engang var en ung kvinde, da hun fik besøg af en engel, som vendte op og ned på hendes liv på en måde, som ingen andre kvinder på noget tidspunkt har oplevet. Marias historie er enestående og derfor omgærdet med usikkerhed, mystik og uafklarethed. For hvad skal vi dog mene om det? Allerede i den tidligste kristendom var der rygter om, at det nok mere var en fysisk mand end Guds hellige Ånd, der havde aflagt Maria et frugtbart besøg. Allerede dengang var der skepsis over for jomfrufødslen og hån mod dem, der troede på, at Maria som jomfru havde født Jesus. Den skepsis har medfødt en del mandschauvinisme og platte jokes er ikke blevet mindre i vores tid.
Det er forståeligt nok, og man kan da også spørge, om det virkeligt burde fylde så meget om Maria var jomfru eller ej? Det var jo dog Jesus, der led korsdøden og blev oprejst fra de døde. Det er jo også Ham, vi tror på og bekender os til; ikke Maria, selvom hun fødte Gud i menneskeskikkelse. Uanset hvad, så blev Jesus – ligesom alle andre mennesker – født af sin mor. Der har til alle tider været en stor interesse for kvinder og deres jomfruelighed og seksualitet; i nogle kulturer stikker det helt af i forfærdelige grusomheder, imens kvinder i andre kulturer og samfund efterhånden er ved at opnå lige værdi og ligebehandling uanset deres udseende eller seksualitet. Også i vores tid og kultur fylder spørgsmålet om kvinders værdi meget; desværre ikke på den gode måde, for mange kvinder lider.
For nyligt var der igen overgreb, vold og drab mod en kvinde begået af en mand. ”Hvorfor sker det nu igen?”, tænker jeg hver gang. Vi er jo alle født af en kvinde; elsker vi ikke vores mor? Vores egen mor er også en kvinde, ligesom alle andre kvinder, men hvordan kan man holde af sin mor og så gøre ondt mod andre kvinder? Eller er der bare mange mænd, der inderligt hader kvinder? Det er tydeligt, at der nogle virkeligt store problemer på spil, så længe kvinder mangler, frihed, tryghed og rettigheder, bare fordi de ikke er mænd. Der er virkeligt noget at slås med her, som er et anliggende for hele samfundet, også for kirken. Igen griber vi tilbage til Maria, for i kristendommen har hun nydt en stolt status, fordi hun jo var gravid med Guds Søn, fødte Verdens Frelser, opdrog Jesus, sørgede for ham, og elskede ham ubetinget igennem hans barndom og opvækst, selvom han helt sikkert har været noget af et mærkværdigt barn; hans fødsel var jo heller ikke ligefrem som alle andres, som han lå der i Betlehemsstaldens fodertrug og blev hyldet af hyrder og vismænd.
I den katolske og den ortodokse kirke nyder Maria stadig stor respekt, og man har fester til hendes ære, flotte statuer og ikoner, og man beder til hende lige så gerne, som man beder til Helligånden, og Jesus og Faderen. Med reformationen i Danmark faldt Maria i unåde, for hun var jo ikke en del af treenigheden og fortjente dermed hverken bønner eller ære, uanset hvor jomfruelig hun så end var. Ud af kirken røg hun, og nu har vi en folkekirke, der fejrer Marias graviditetsdag uden helt at vide, hvordan vi skal gøre det, eller hvad vi skal gøre af os selv. Marias værdi i folkekirkekristendommen er nærmest blevet reduceret til en kort omtale i trosbekendelsen. I alle sammenhænge nævnes hun som jomfru, selvom hun jo altså ikke var jomfru hele livet. Hun blev jo gift med Josef, og de fik døtre og sønner, der kom til verden på naturlig, biologisk vis. Maria var langt mere end blot en ren og from jomfru; hun var en kvinde med drømme, følelser og ønsker, og af en eller anden grund valgte Gud altså, at det var hende, som skulle føde Hans eneste søn. Jesus blev født, fordi det var Guds vilje; for Gud ville ind i sit skaberværk for at leve og lide sammen med de mennesker, hvis skrig, bønner, klager og råb, Han dagligt lagde øre til. Det var altså ikke for sjovt, at Gud havde brug for, at Maria blev gravid; Gud var afhængig af, at Maria indså sin egen værdi som den, der kunne gøre Guds frelserplan mulig – og frivilligt tog opgaven på sig. Hun fik dermed egentlig den højeste værdi og plads blandt mennesker, for ingen af de andre store personer, profeter eller apostle blev fundet værdige til at bære hans barn ind i vores verden.
Maria fortjener altså en tydelig plads i vores folkekirke, for hvis vi holder af Jesus, fordi han ofrede sig for os og frelste os fra død og undergang, så må vi også holde af Maria, fordi hun virkeligt ofrede sig for at bringe Jesus til verden. Hvad er en kvinde værd? Gud har givet sit svar klart og tydeligt. Hvad svarer vi? Amen.
+ lovprisning (i fællesskab)
Lad os i fællesskab sige:
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
+ kirkebøn
Lad os alle bede:
Kære Gud, du som er far for kvinder og mænd og som har skabt os til at leve for at elske hinanden. Tilgiv os, at vi ikke kan finde ud af at være retfærdige; giv os mod til at nedbryde alt det, der forhindrer ligeværd og frihed i vores samfund. Lad Maria blive vores inspiration til altid at være villig til tjeneste og til at lægge krop til det, der gavner menneskers liv og sjæl, selvom vi måske ikke selv kan se, hvad din plan er. Gud, lad Jesus vokse i os, så vores egoisme bliver mindre og hans næstekærlighed bliver større. Lad Helligånden styre vore hjertes tanker og hænders gerninger, så vi i tanke og handling giver ud af de velsignelser, du har beriget os med. Amen.
+ meddelelser
Næste gudstjeneste er på søndag den 28. marts, hvor vi fejrer Palmesøndag. Der er andagt kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hunderup. Det er fortsat en god idé at tilmelde sig gudstjenesterne, og det kan man gøre hos mig.
Vi ved endnu ikke, hvordan påskens dage kan fejres, men vi håber, der snart åbnes for at vi kan synge sammen. Måske ved en udendørs andagt? Måske ved en drive-in-gudstjeneste? Vi afventer og håber på mere afklaring.
Hvis nogen ønsker altergang, kan man lave en aftale med mig. Hvis I kender til nogen, som er syge eller ensomme, og som gerne vil tale med mig, må I også gerne lade mig det vide.
+ apostolsk velsignelse (i fællesskab)
Lad os med apostlen tilønske hinanden:
Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
LITURGI
Klokkeringning
Præludium + solosang: 108, v. 1-3: Lovet være du Jesus Krist
Nådeshilsen v. præsten
Læsning
Trosbekendelse (siges i fællesskab)
Salme 72, v.1-3: Maria hun var en jomfru ren
Evangelium (med korsvar v. kirkesangeren ”Gud være lovet…”)
+ prædiken + lovprisning (i fællesskab) + kirkebøn + meddelelser + apostolsk velsignelse (i fællesskab)
Salme 117: En rose så jeg skyde
Fadervor i fællesskab
Velsignelse (med korsvar v. kirkesangeren – 3x Amen)
Postludium
Prædiken
”Hvad er en kvinde værd?” Det er spørgsmålet og temaet for dagens prædiken, og det kan jo besvares på forskellige måder; det er i hvert fald en eftertanke værd, fordi kvinders værdi diskuteres meget, og fordi vi lever i et samfund, hvor kvinders værdi ikke giver sig selv.
Vi er alle på en eller anden måde født af en kvinde. Så naturlige er vi altså stadig på trods af al vores udvikling. Den tætte forbindelse mellem mor og barn er måske også årsagen til, at det gør særligt ondt at miste sin mor; endnu mere ondt gør det dog ind i hjerte og sjæl, når en mor mister sit barn – uanset hvor gammelt, det er blevet. Mødre føder deres børn men ved aldrig, hvordan det skal gå de små, og det er nok også det bedste; hvordan ville Maria mon have taget imod englens budskab, hvis hun havde vidst besked?
Igennem tiden er der blevet født mange mennesker, og alle som én er blevet udviklet i kvindens livmoder, og har således været dybt afhængige af moderens daglige liv og levned, psykiske velbefindende, kost og madindtag, motion, velvære osv. Et barns tidligste udvikling påvirkes direkte af det liv, moderen lever, imens hun er gravid. Sådan er forløbet ved begyndelsen af det lille ny liv, og det er så almindeligt, at vi måske glemmer at takke kvinder for, at de er villige til bogstaveligt talt at lægge krop til at lade et barn vokse inde i sig og at føde barnet eller lade det komme ud af sig ved kejsersnit. Jeg har kun respekt for det, kvinder går igennem, når de går igennem en graviditet og fødsel. Som mænd står vi altså på sidelinjen, når vi har bidraget med den smule, der var brug for.
Nå men altså, jeg er ikke trådt på prædikestolen i dag for at holde foredrag om tilblivelsen af et lille barn eller underholde jer med taler om bien og blomsten osv. Det skal i stedet handle om den Maria, der engang var en ung kvinde, da hun fik besøg af en engel, som vendte op og ned på hendes liv på en måde, som ingen andre kvinder på noget tidspunkt har oplevet. Marias historie er enestående og derfor omgærdet med usikkerhed, mystik og uafklarethed. For hvad skal vi dog mene om det? Allerede i den tidligste kristendom var der rygter om, at det nok mere var en fysisk mand end Guds hellige Ånd, der havde aflagt Maria et frugtbart besøg. Allerede dengang var der skepsis over for jomfrufødslen og hån mod dem, der troede på, at Maria som jomfru havde født Jesus. Den skepsis har medfødt en del mandschauvinisme og platte jokes er ikke blevet mindre i vores tid.
Det er forståeligt nok, og man kan da også spørge, om det virkeligt burde fylde så meget om Maria var jomfru eller ej? Det var jo dog Jesus, der led korsdøden og blev oprejst fra de døde. Det er jo også Ham, vi tror på og bekender os til; ikke Maria, selvom hun fødte Gud i menneskeskikkelse. Uanset hvad, så blev Jesus – ligesom alle andre mennesker – født af sin mor. Der har til alle tider været en stor interesse for kvinder og deres jomfruelighed og seksualitet; i nogle kulturer stikker det helt af i forfærdelige grusomheder, imens kvinder i andre kulturer og samfund efterhånden er ved at opnå lige værdi og ligebehandling uanset deres udseende eller seksualitet. Også i vores tid og kultur fylder spørgsmålet om kvinders værdi meget; desværre ikke på den gode måde, for mange kvinder lider.
For nyligt var der igen overgreb, vold og drab mod en kvinde begået af en mand. ”Hvorfor sker det nu igen?”, tænker jeg hver gang. Vi er jo alle født af en kvinde; elsker vi ikke vores mor? Vores egen mor er også en kvinde, ligesom alle andre kvinder, men hvordan kan man holde af sin mor og så gøre ondt mod andre kvinder? Eller er der bare mange mænd, der inderligt hader kvinder? Det er tydeligt, at der nogle virkeligt store problemer på spil, så længe kvinder mangler, frihed, tryghed og rettigheder, bare fordi de ikke er mænd. Der er virkeligt noget at slås med her, som er et anliggende for hele samfundet, også for kirken. Igen griber vi tilbage til Maria, for i kristendommen har hun nydt en stolt status, fordi hun jo var gravid med Guds Søn, fødte Verdens Frelser, opdrog Jesus, sørgede for ham, og elskede ham ubetinget igennem hans barndom og opvækst, selvom han helt sikkert har været noget af et mærkværdigt barn; hans fødsel var jo heller ikke ligefrem som alle andres, som han lå der i Betlehemsstaldens fodertrug og blev hyldet af hyrder og vismænd.
I den katolske og den ortodokse kirke nyder Maria stadig stor respekt, og man har fester til hendes ære, flotte statuer og ikoner, og man beder til hende lige så gerne, som man beder til Helligånden, og Jesus og Faderen. Med reformationen i Danmark faldt Maria i unåde, for hun var jo ikke en del af treenigheden og fortjente dermed hverken bønner eller ære, uanset hvor jomfruelig hun så end var. Ud af kirken røg hun, og nu har vi en folkekirke, der fejrer Marias graviditetsdag uden helt at vide, hvordan vi skal gøre det, eller hvad vi skal gøre af os selv. Marias værdi i folkekirkekristendommen er nærmest blevet reduceret til en kort omtale i trosbekendelsen. I alle sammenhænge nævnes hun som jomfru, selvom hun jo altså ikke var jomfru hele livet. Hun blev jo gift med Josef, og de fik døtre og sønner, der kom til verden på naturlig, biologisk vis. Maria var langt mere end blot en ren og from jomfru; hun var en kvinde med drømme, følelser og ønsker, og af en eller anden grund valgte Gud altså, at det var hende, som skulle føde Hans eneste søn. Jesus blev født, fordi det var Guds vilje; for Gud ville ind i sit skaberværk for at leve og lide sammen med de mennesker, hvis skrig, bønner, klager og råb, Han dagligt lagde øre til. Det var altså ikke for sjovt, at Gud havde brug for, at Maria blev gravid; Gud var afhængig af, at Maria indså sin egen værdi som den, der kunne gøre Guds frelserplan mulig – og frivilligt tog opgaven på sig. Hun fik dermed egentlig den højeste værdi og plads blandt mennesker, for ingen af de andre store personer, profeter eller apostle blev fundet værdige til at bære hans barn ind i vores verden.
Maria fortjener altså en tydelig plads i vores folkekirke, for hvis vi holder af Jesus, fordi han ofrede sig for os og frelste os fra død og undergang, så må vi også holde af Maria, fordi hun virkeligt ofrede sig for at bringe Jesus til verden. Hvad er en kvinde værd? Gud har givet sit svar klart og tydeligt. Hvad svarer vi? Amen.
+ lovprisning (i fællesskab)
Lad os i fællesskab sige:
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
+ kirkebøn
Lad os alle bede:
Kære Gud, du som er far for kvinder og mænd og som har skabt os til at leve for at elske hinanden. Tilgiv os, at vi ikke kan finde ud af at være retfærdige; giv os mod til at nedbryde alt det, der forhindrer ligeværd og frihed i vores samfund. Lad Maria blive vores inspiration til altid at være villig til tjeneste og til at lægge krop til det, der gavner menneskers liv og sjæl, selvom vi måske ikke selv kan se, hvad din plan er. Gud, lad Jesus vokse i os, så vores egoisme bliver mindre og hans næstekærlighed bliver større. Lad Helligånden styre vore hjertes tanker og hænders gerninger, så vi i tanke og handling giver ud af de velsignelser, du har beriget os med. Amen.
+ meddelelser
Næste gudstjeneste er på søndag den 28. marts, hvor vi fejrer Palmesøndag. Der er andagt kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hunderup. Det er fortsat en god idé at tilmelde sig gudstjenesterne, og det kan man gøre hos mig.
Vi ved endnu ikke, hvordan påskens dage kan fejres, men vi håber, der snart åbnes for at vi kan synge sammen. Måske ved en udendørs andagt? Måske ved en drive-in-gudstjeneste? Vi afventer og håber på mere afklaring.
Hvis nogen ønsker altergang, kan man lave en aftale med mig. Hvis I kender til nogen, som er syge eller ensomme, og som gerne vil tale med mig, må I også gerne lade mig det vide.
+ apostolsk velsignelse (i fællesskab)
Lad os med apostlen tilønske hinanden:
Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
