Søndag den 3. oktober 2021 18. s.e.T. (I), kl. 9.30 Vilslev (dåb + kirkekaffe) kl. 11 Hunderup -> Kjærgård Landbrugsskole (høst + frokost). VILSLEV 2 Lover den Herre, den mægtige konge med, melodi: Stralsund 1665 448: Fyldt af glæde , melodi: Egil Hovland 1976 7 Herre Gud, dit dyre navn og ære, melodi: Norsk folkemelodi 1877 --- 54 Hvad mener I om Kristus, melodi: Bernhard Christensen 1965 422: Hellig, hellig, hellig , melodi: John Bacchus Dykes 1861 752: Morgenstund har guld i mund, melodi: Thomas Laub 1916
HUNDERUP (sangfolder): Klokkeringning + bedeslag Præludium Indgangsbøn 1. salme 729 Nu falmer skoven Læsning + trosbekendelse 2. salme 29 Spænd over os dit himmelsejl Evangelium + prædiken osv. 3. salme 728 Du gav mig o Herre en lod af din jord Altergang (ritual A, uden fortale) Nadversalme 477: Som korn fra mange marker Fadervor + velsignelse 4. salme 730 Vi pløjed og vi så’de Udgangsbøn Postludium
INTRO til NT
I det afsnit, jeg nu skal læse fra apostlen Paulus, viser han taknemmelighed over, at menigheden i Korinth er blevet velsignet og beriget med alt, hvad hjertet kan begære af tilgivelse og barmhjertighed. Kristendommen står stærkt i menigheden, og de lever på den bedste måde til glæde for Gud og til gavn for mennesker.
Prædiken
Nå, hvad mener I så om lokalet her? Hvad mener I om statsministerens seneste udmelding? Hvad mener I om, at vi er i høsttiden? Hvad mener I om landbrugets størrelse i Danmarks BNP? Hvad mener I om Talibans erobring af Afghanistan? Hvad mener I om flygtningepolitikken? Hvad mener I om, at vi efter gudstjenesten skal have kirkekaffe/frokost? Hvad mener I om vejret? Hvad mener I om sidemakkerens frisure? Hvad mener I om Kristus? …
Er det ikke herligt at leve i et demokrati, hvor man må mene lige hvad man vil om alt muligt at store og små emner, uanset om man har forstand på det eller ej? Man kan uden problemer få sine meninger og holdninger ud i det offentlige rum også selvom man ligger på sofaen og sender et eller andet mere eller mindre gennemtænkt og velfunderet udsagn ud på de sociale medier eller sender læserbreve i massevis ind til landets aviser. Og se bare, hvor der er gang i debatten derinde på nettet og derude i aviserne om alt, simpelthen alt, og det er superfedt, hvis man magter og orker at læse side op og side ned og kommentere og debattere og mene noget om det der … og det der … og det der. Emnerne slipper aldrig op, så der er altid noget at mene om noget, så længe nogen gider læse og lytte – og svare igen. Det med at debattere, diskutere eller gå i dialog er ikke noget, vi har fundet på. Jesus selv opfordrede jo sine tilhørere til samtale og debat, og i dag får vi indblik i to ret forskellige spørgsmål og emner.
Det ene emne handler om det største bud i loven; altså, hvad er superloven, loven over alle love, den ene lov, der er vigtigere end alle andre love? Hvad Jesus svarede, chokerede alle. For de havde rigtig mange love og var stolte af alle deres love for alting. Jesus svarede nemlig ikke med endnu en lov, men fortalte om dén lov, der står over alle andre, nemlig kærligheden: Du skal elske Gud og du skal elske din næste. På de to love, som egentlig kun er én lov, hviler alt andet. Det er fuldstændig radikalt, for det betyder jo, at hvis alle i landet bare holdt sig til den ene lov, så kunne vi strege mange andre love fra vores kæmpesamling af love for borgernes adfærd. Og tænk, hvis nu alle love i virkeligheden hvilede på det ene lov om kærlighed til Gud og mennesker. Så ville verden jo se helt anderledes fantastisk ud. Kærligheden er i sig selv en gave fra Gud, og han elsker at se den udfolde sig iblandt os. Kærligheden udtrykkes igennem tilgivelse og medfølelse for hinanden; hjælpsomhed og trofasthed i medgang og modgang; kærlighed viser sig også som tro på Gud og håb om det bedste for andre. Kort sagt: Kærligheden viser sig tydeligst, når vi lever til glæde og velsignelse for hinanden.
Det lyder smukt, men hvorfor skal vi gøre det? Jo, det hænger sammen med det andet emne, som Jesus tager op, nemlig hvad vi mener om, at Jesus er Kristus. Vi ved, at Jesus er hans fornavn, men Kristus er faktisk ikke hans efternavn; det er en titel, ligesom ’konge’ eller ’frelser’ eller ’Guds søn’ eller ’messias’. Vi ved, hvad en konge er, og på samme måde Kristus er en titel på det, Jesus var og er, nemlig ’frelser’ og ’forsoner’, dvs. ham, der redder os – især fra os selv – og forsoner os med Gud og med hinanden. I bund og grund handler alt det, Jesus er, om tilgivelse. Jesus er nemlig den, der tilgiver os mere end vi fortjener og dermed giver os en ny mulighed til at leve bedre og være til velsignelse og glæde for andre; dem, der er vores næste. Når vi lever på den måde, glæder vi Gud og gavner mennesker. Hvad skulle vi ellers bruge livet til?
Vi er i vores gode, demokratiske ret til at mene meget om mange ting, men Gud i sin himmel mener faktisk også noget om os, og Hans holdninger lærer vi igennem Jesus. For det første mener Gud, at det faktisk ikke går alt for godt hernede på jorden; og det må vi jo indrømme er sandt. Vi kunne godt være bedre ved hinanden og de fremmede, ved naturen, miljøet og klimaet, ja, skaberværket og menneskeheden; det hele egentlig kunne godt være (lidt) bedre. For det andet ønsker Gud, at vi ikke skal slå os i hovedet med at det, der går skidt; vore synder, dumheder og fejltagelser. Han ved jo godt, at vi ikke er herre over vores liv, og han vil faktisk gerne tilgive os vore store synder og små dumheder. Det er da rart nok at høre, for så er der da også håb for sådan nogle som os. For det tredje ønsker Gud, at vi skal leve på en ny måde, så vi ikke slår andre i hovedet med deres synder og fejltagelser, dumheder og idiotiske meninger. Kort sagt, når vi elsker Gud og mennesker, så bliver vi mere ydmyge og bedre mennesker.
Det sker dog ikke af sig selv, men det sker når Gud sår sine gode frø i os. Når hans frø af tro, håb og kærlighed lander i os, ligesom et korn sås i jorden, og det vokser op, spirer og efterhånden giver mere, end det selv var. Det ene korn bliver til mange; på samme måde bliver en smule tro, håb og kærlighed til mere, hvis altså de gode frø vandes, gødes og plejes. Det kræver arbejde; det ved enhver landmand og enhver med en køkkenhave; jorden skal forberedes og de små spirer skal tilses og passes på. Hvis ikke man undervejs i processen med de små korns såning og opvækst er opmærksom på deres trivsel, så vil høsttiden blive en lang klagesang og jammerdal. Før i tiden har vi da også mange eksempler på, at landmænd enten ikke havde tid eller forstand til at dyrke deres markers jorder, så høsten slog fejl og fejltagelserne undervejs i agerdyrkningen endte med at slå folk ihjel. Det var en tung skæbne, at en mand måtte se sin familie lide fattigdom og sultedød, fordi man ganske enkelt ikke havde kunnet producere nok til at give det daglige brød. Anderledes heldige er vi stillet i dagens Danmark, hvor markerne bølger nys som guld med aks og vipper bolde indtil marken er mejet og høet er høstet. Det kræver meget kundskab at dyrke jorden, og imens en lille faggruppe tager tjansen og sørger for det hårde arbejde med forarbejdning af jorden og forædling af kornsorter, kan vi andre arbejde med noget andet og nyde frugterne af deres arbejde.
På samme måde vil mange nyde godt af det arbejde, som vi lægger i at sikre Guds gode frø i os de bedste vækstbetingelser, så Gudstroens, evighedshåbets og næstekærlighedens frugter bliver til velsignelse, gavn og glæde for mange andre end os selv. Vores Gud er en levende og engageret Gud, som aldrig er ligeglad eller langt væk, men altid er nærmere på os, end vi er på os selv. Gud er, ganske enkelt, for Han er uforanderlig og evig, hvorimod alt andet har sin tid. Ligesom såtid og høsttid, ligesom afgrøderne, der er spæde i foråret og høstes om efteråret, ligesom menneskelivets dage; hver morgen hælder mod aften. Vort liv er til låns, og derfor bør vi leve godt og gøre god brug af de gaver, vi har fået, så vi er taknemmelige over den nye dag og over hvert et menneske i vort liv. Taknemmelighed er en bøn i sig selv, ligesom det er god kristendom at elske Gud og vores næste, fordi Jesus gav os alt ud af sin kærlighed. Amen.
Lovprisning
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Kirkebøn Lad os alle bede
Herre, jeg vil gerne takke / for min dag, som er fra dig. / Tak for nye muligheder, / som du lægger foran mig! / Tak for evner, kraft og kald, / tak for løfter uden tal. (DDS 697, 1)
Vi takker dig for livet, / vor Fader, og vi tror, / du har vort hjem os givet
på denne skønne jord. (DDS 549, 1)
Tak og ære være Gud, / som har ført sit løfte ud / og til syndres salighed / sendt sin kære Søn herned. (DDS 80, 1)
Tak for de mennesker, som blev vor støtte, / når vi fandt vejen besværlig at gå. / Hjælp os i morgen at hjælpe forknytte, / mød du os selv i de svage og små! (DDS 787, 4)
Velsign vort hus, velsign vort bord, velsign den hele vide jord, velsign os med din egen hånd, Gud Fader, Søn og Helligånd. Amen.
Meddelelser
På søndag sker der noget ret skørt, da Jesus står i en forsamling og fortæller om Guds godhed. Der kommer fire mænd med en ven, som er lam og ligger på en båre. De vil have vennen hen til Jesus, så han kan blive helbredt, men de kan ikke komme ind ad døren. Så de kravler op på taget, hvor de laver et hul og så hejser de vennen ned igennem hullet til stor overraskelse for dem alle. Hvad har det med os at gøre? Det skal vi høre mere om på søndag den 10. oktober, hvor der er gudstjeneste kl. 9.30 i Hunderup med kirkekaffe og kl. 11 i Vilslev.
VILSLEV
Efter prædiken er der altergang
Efter gudstjenesten er der kirkekaffe – alle er velkomne.
Hunderup:
Efter prædiken er der altergang – gående -
Efter gudstjenesten er der frokost -alle er velkomne. Vi deler, hvad der er.
Apostolsk velsignelse Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
HUNDERUP (sangfolder): Klokkeringning + bedeslag Præludium Indgangsbøn 1. salme 729 Nu falmer skoven Læsning + trosbekendelse 2. salme 29 Spænd over os dit himmelsejl Evangelium + prædiken osv. 3. salme 728 Du gav mig o Herre en lod af din jord Altergang (ritual A, uden fortale) Nadversalme 477: Som korn fra mange marker Fadervor + velsignelse 4. salme 730 Vi pløjed og vi så’de Udgangsbøn Postludium
INTRO til NT
I det afsnit, jeg nu skal læse fra apostlen Paulus, viser han taknemmelighed over, at menigheden i Korinth er blevet velsignet og beriget med alt, hvad hjertet kan begære af tilgivelse og barmhjertighed. Kristendommen står stærkt i menigheden, og de lever på den bedste måde til glæde for Gud og til gavn for mennesker.
Prædiken
Nå, hvad mener I så om lokalet her? Hvad mener I om statsministerens seneste udmelding? Hvad mener I om, at vi er i høsttiden? Hvad mener I om landbrugets størrelse i Danmarks BNP? Hvad mener I om Talibans erobring af Afghanistan? Hvad mener I om flygtningepolitikken? Hvad mener I om, at vi efter gudstjenesten skal have kirkekaffe/frokost? Hvad mener I om vejret? Hvad mener I om sidemakkerens frisure? Hvad mener I om Kristus? …
Er det ikke herligt at leve i et demokrati, hvor man må mene lige hvad man vil om alt muligt at store og små emner, uanset om man har forstand på det eller ej? Man kan uden problemer få sine meninger og holdninger ud i det offentlige rum også selvom man ligger på sofaen og sender et eller andet mere eller mindre gennemtænkt og velfunderet udsagn ud på de sociale medier eller sender læserbreve i massevis ind til landets aviser. Og se bare, hvor der er gang i debatten derinde på nettet og derude i aviserne om alt, simpelthen alt, og det er superfedt, hvis man magter og orker at læse side op og side ned og kommentere og debattere og mene noget om det der … og det der … og det der. Emnerne slipper aldrig op, så der er altid noget at mene om noget, så længe nogen gider læse og lytte – og svare igen. Det med at debattere, diskutere eller gå i dialog er ikke noget, vi har fundet på. Jesus selv opfordrede jo sine tilhørere til samtale og debat, og i dag får vi indblik i to ret forskellige spørgsmål og emner.
Det ene emne handler om det største bud i loven; altså, hvad er superloven, loven over alle love, den ene lov, der er vigtigere end alle andre love? Hvad Jesus svarede, chokerede alle. For de havde rigtig mange love og var stolte af alle deres love for alting. Jesus svarede nemlig ikke med endnu en lov, men fortalte om dén lov, der står over alle andre, nemlig kærligheden: Du skal elske Gud og du skal elske din næste. På de to love, som egentlig kun er én lov, hviler alt andet. Det er fuldstændig radikalt, for det betyder jo, at hvis alle i landet bare holdt sig til den ene lov, så kunne vi strege mange andre love fra vores kæmpesamling af love for borgernes adfærd. Og tænk, hvis nu alle love i virkeligheden hvilede på det ene lov om kærlighed til Gud og mennesker. Så ville verden jo se helt anderledes fantastisk ud. Kærligheden er i sig selv en gave fra Gud, og han elsker at se den udfolde sig iblandt os. Kærligheden udtrykkes igennem tilgivelse og medfølelse for hinanden; hjælpsomhed og trofasthed i medgang og modgang; kærlighed viser sig også som tro på Gud og håb om det bedste for andre. Kort sagt: Kærligheden viser sig tydeligst, når vi lever til glæde og velsignelse for hinanden.
Det lyder smukt, men hvorfor skal vi gøre det? Jo, det hænger sammen med det andet emne, som Jesus tager op, nemlig hvad vi mener om, at Jesus er Kristus. Vi ved, at Jesus er hans fornavn, men Kristus er faktisk ikke hans efternavn; det er en titel, ligesom ’konge’ eller ’frelser’ eller ’Guds søn’ eller ’messias’. Vi ved, hvad en konge er, og på samme måde Kristus er en titel på det, Jesus var og er, nemlig ’frelser’ og ’forsoner’, dvs. ham, der redder os – især fra os selv – og forsoner os med Gud og med hinanden. I bund og grund handler alt det, Jesus er, om tilgivelse. Jesus er nemlig den, der tilgiver os mere end vi fortjener og dermed giver os en ny mulighed til at leve bedre og være til velsignelse og glæde for andre; dem, der er vores næste. Når vi lever på den måde, glæder vi Gud og gavner mennesker. Hvad skulle vi ellers bruge livet til?
Vi er i vores gode, demokratiske ret til at mene meget om mange ting, men Gud i sin himmel mener faktisk også noget om os, og Hans holdninger lærer vi igennem Jesus. For det første mener Gud, at det faktisk ikke går alt for godt hernede på jorden; og det må vi jo indrømme er sandt. Vi kunne godt være bedre ved hinanden og de fremmede, ved naturen, miljøet og klimaet, ja, skaberværket og menneskeheden; det hele egentlig kunne godt være (lidt) bedre. For det andet ønsker Gud, at vi ikke skal slå os i hovedet med at det, der går skidt; vore synder, dumheder og fejltagelser. Han ved jo godt, at vi ikke er herre over vores liv, og han vil faktisk gerne tilgive os vore store synder og små dumheder. Det er da rart nok at høre, for så er der da også håb for sådan nogle som os. For det tredje ønsker Gud, at vi skal leve på en ny måde, så vi ikke slår andre i hovedet med deres synder og fejltagelser, dumheder og idiotiske meninger. Kort sagt, når vi elsker Gud og mennesker, så bliver vi mere ydmyge og bedre mennesker.
Det sker dog ikke af sig selv, men det sker når Gud sår sine gode frø i os. Når hans frø af tro, håb og kærlighed lander i os, ligesom et korn sås i jorden, og det vokser op, spirer og efterhånden giver mere, end det selv var. Det ene korn bliver til mange; på samme måde bliver en smule tro, håb og kærlighed til mere, hvis altså de gode frø vandes, gødes og plejes. Det kræver arbejde; det ved enhver landmand og enhver med en køkkenhave; jorden skal forberedes og de små spirer skal tilses og passes på. Hvis ikke man undervejs i processen med de små korns såning og opvækst er opmærksom på deres trivsel, så vil høsttiden blive en lang klagesang og jammerdal. Før i tiden har vi da også mange eksempler på, at landmænd enten ikke havde tid eller forstand til at dyrke deres markers jorder, så høsten slog fejl og fejltagelserne undervejs i agerdyrkningen endte med at slå folk ihjel. Det var en tung skæbne, at en mand måtte se sin familie lide fattigdom og sultedød, fordi man ganske enkelt ikke havde kunnet producere nok til at give det daglige brød. Anderledes heldige er vi stillet i dagens Danmark, hvor markerne bølger nys som guld med aks og vipper bolde indtil marken er mejet og høet er høstet. Det kræver meget kundskab at dyrke jorden, og imens en lille faggruppe tager tjansen og sørger for det hårde arbejde med forarbejdning af jorden og forædling af kornsorter, kan vi andre arbejde med noget andet og nyde frugterne af deres arbejde.
På samme måde vil mange nyde godt af det arbejde, som vi lægger i at sikre Guds gode frø i os de bedste vækstbetingelser, så Gudstroens, evighedshåbets og næstekærlighedens frugter bliver til velsignelse, gavn og glæde for mange andre end os selv. Vores Gud er en levende og engageret Gud, som aldrig er ligeglad eller langt væk, men altid er nærmere på os, end vi er på os selv. Gud er, ganske enkelt, for Han er uforanderlig og evig, hvorimod alt andet har sin tid. Ligesom såtid og høsttid, ligesom afgrøderne, der er spæde i foråret og høstes om efteråret, ligesom menneskelivets dage; hver morgen hælder mod aften. Vort liv er til låns, og derfor bør vi leve godt og gøre god brug af de gaver, vi har fået, så vi er taknemmelige over den nye dag og over hvert et menneske i vort liv. Taknemmelighed er en bøn i sig selv, ligesom det er god kristendom at elske Gud og vores næste, fordi Jesus gav os alt ud af sin kærlighed. Amen.
Lovprisning
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Kirkebøn Lad os alle bede
Herre, jeg vil gerne takke / for min dag, som er fra dig. / Tak for nye muligheder, / som du lægger foran mig! / Tak for evner, kraft og kald, / tak for løfter uden tal. (DDS 697, 1)
Vi takker dig for livet, / vor Fader, og vi tror, / du har vort hjem os givet
på denne skønne jord. (DDS 549, 1)
Tak og ære være Gud, / som har ført sit løfte ud / og til syndres salighed / sendt sin kære Søn herned. (DDS 80, 1)
Tak for de mennesker, som blev vor støtte, / når vi fandt vejen besværlig at gå. / Hjælp os i morgen at hjælpe forknytte, / mød du os selv i de svage og små! (DDS 787, 4)
Velsign vort hus, velsign vort bord, velsign den hele vide jord, velsign os med din egen hånd, Gud Fader, Søn og Helligånd. Amen.
Meddelelser
På søndag sker der noget ret skørt, da Jesus står i en forsamling og fortæller om Guds godhed. Der kommer fire mænd med en ven, som er lam og ligger på en båre. De vil have vennen hen til Jesus, så han kan blive helbredt, men de kan ikke komme ind ad døren. Så de kravler op på taget, hvor de laver et hul og så hejser de vennen ned igennem hullet til stor overraskelse for dem alle. Hvad har det med os at gøre? Det skal vi høre mere om på søndag den 10. oktober, hvor der er gudstjeneste kl. 9.30 i Hunderup med kirkekaffe og kl. 11 i Vilslev.
VILSLEV
Efter prædiken er der altergang
Efter gudstjenesten er der kirkekaffe – alle er velkomne.
Hunderup:
Efter prædiken er der altergang – gående -
Efter gudstjenesten er der frokost -alle er velkomne. Vi deler, hvad der er.
Apostolsk velsignelse Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
