I dag hylder vi den positive form for nysgerrighed, der driver os forventningsfulde af sted til steder, hvor vi ikke før har været. Det skete engang for tre mænd, der var meget kloge og fulde af visdom. De holdt et vågent øje med det store og små i det lave og i det høje. De var konger og rige og havde hver sit kongerige, som de havde travlt med at holde øje med. Deres tid var dyrebar, for som konger måtte de deltage i mange møder om rigets tilstand, dets problemer og udfordringer og alliancer med naboriger som værn mod fjender. De måtte deltage i mange ting, og mange havde forventninger til dem, ligesom vi også kan se det med vores Dronning Margrethe.
Når de tre endelig kunne finde lidt tid i deres travle og vigtige kalender, satte de straks kikkerten for øje og holdt øje med stjernerne i det høje; og de skrev deres tanker og observationer ned i nogle tykke bøger og læste sig klogere i andre tykke bøger, for de anede, at der var noget på færde. Noget så stort, at det kunne ses afskrevet på himlen; noget, der var blevet lovet i de meget gamle dage, og som de utroligt nok havde mulighed for selv at se og opleve i deres levetid. De var faldet over noget så vidunderligt og forunderligt, som kun Gud kan stå bag.
Det kildede i deres maver af forventningens glæde, og en dag meddelte de med kongelig autoritet til deres rige og undersåtter, at de ville drage udenlands for at gå på opdagelse et sted, de aldrig før havde været. Deres optagethed af de store ting, førte dem langt væk og vidt omkring. I stedet for at sende en tjener eller slave eller en anden tilfældig udsending, ville de selv begive sig ud på den rejse, der skulle føre dem ad ukendte veje og ad fremmede stier. De overlod deres kongeriger i andres hænder, sagde På gensyn til koner og børn, de pakkede tøj og gaver, og de pakkede det på kameler og trækdyr. Så drog de af sted.
De travede tålmodigt og forventningsfulde, og de rejste over mange dage og uger, kun ledet og guidet af en stjerne i det høje som deres himmelske GPS. De fulgte stjernen med deres viden og visdom og menneskelige klogskab, som de havde samlet igennem mange års læsninger og studier af stjerner og planeter og Guds forudsigelser. Disse mænd var åbne for at lære nyt om mange ting, og de var ikke bange for at blive klogere. De søgte efter Guds storhed i det små, og det søgte med håb om at finde det gode. Selvom de måtte lede længe og langt væk, var deres håb ikke langt ude.
De nåede frem lige i rette tid til at se stjernen stå over stalden i Betlehem, og de gik ind og så det barn, som de havde ventet så længe på at se. Og de gav det tre kongelige og dyre gaver: Guld, røgelse og myrra. De tre gaver var symboler på Jesu kongelighed, hans guddommelighed, og hans lidelse; gaver, der pegede på det han både var og skulle blive. Det var som om, de tre vise mænd anede mere, end de sagde med ord. Måske sagde de meget med deres fremmede ord, men Maria og Josef kunne næppe forstå sproget hos de tre mænd, der kom så langt væk fra. Da kongerne havde afleveret deres gaver og havde kigget med forundring og beundring på den lille menneskelige Gudssøn, drog de hjem igen til deres fjerne egne, og lod Maria, Jesus og Josef blive i stalden. På en måde var det en ren udgift for dem sådan at drage på langfart for at aflevere dyrebare gaver uden at være sikker på, præcist hvad de skulle finde. De drog tomhændede hjem, og vi kan undre os over, hvad de fik ud af det?
Der er rigtig meget, vi kan lære af disse nysgerrige tre vise vandringsmænd og konger fra Østerland. De lod sig guide og lede af en stjerne af lysende håb igennem nætter og dage, og de er så helt ulig os, der med fornuft og logik ofte dræner, ødelægger, afvikler, og nedlægger vores håb i dagligdags pessimisme. Hvem af os ville tage på en lang rejse ”bare” for at hilse på et lille nyfødt barn? Vi må også undre os over, at blandt de mange tusinde jøder i Betlehem og de mange konger i området, og de mange, mange tusinde almindelige mennesker rundt omkring – så fandt kun sølle tre vise mænd til stalden i Betlehem. Mange havde nok slet ikke fornemmet, at Guds mirakel skete, eller måske havde de ikke nysgerrighed nok til at gå ind i Guds eventyr? Hvad var der blevet af deres drømme og håb, deres ønske om Guds nærvær? Måske var de bare ramt af det samme som så mange andre mennesker igennem tiden, at man helst bare vil holde sig til det, man kender. Det er vel nærmest en særlig dansk tradition, at man ikke sætter sit håb alt for højt, men hellere slår koldt vand i blodet, før det løber med bare en smule lidenskab.
Men heldigvis for os, var der engang tre vise mænd, der lod sig rive med, og blev drevet af håbet om at finde noget vidunderligt. De søgte og de fandt Guds søn og frelseren i det lille menneskebarn; de tre konger drog af sted og de fandt kongen over alle konger. De lod håbet skinne for sig, imens de gik igennem mørke dale, sorte nætter og ad farlige stier. I forventning til livet og deres fremtid gik de med sikre skridt langt væk hjemmefra. Og da de havde set Gud i det nyfødte Jesusbarn, vendte de tilbage til deres riger som konger af Guds nåde – deres liv var blevet mærket af en glæde som aldrig før. Vi har også en ledestjerne, og når vi den følger gerne, kommer vi til Jesus Krist. Amen.
Søndagens den 6. januar 2019 kl. 9.30 i Hunderup (kirkekaffe), og kl. 11 i Vilslev, Helligtrekongers Søndag (I)
SALMER: DDS 108 Lovet være du, Jesus Krist (6 vers); DDS 696 Kærlighed er lysets kilde. (3 vers); DDS 138: De hellig tre konger så hjertensglad (6 vers); - - - ; DDS 412 Som vintergrene (6 vers); DDS 634: Du ved det nok mit hjerte (2 vers); DDS 136: Dejlig er den himmel blå (7 vers)
MEDDELELSER
På søndag skal vi høre om Maria og Josefs mareridt, da Jesus som teenager pludseligt blev væk for dem. De ledte hos venner og familie, men de blev meget overraskede, da de med bankende hjerter og nervøse hænder endelig fandt ham. Vi fejrer gudstjeneste søndag den 13. januar kl. 9.30 i Vilslev (med kirkekaffe) og kl. 11 i Hunderup.
Hunderup
Kirkekaffe
Vilslev
I Vilslev menighedsråd mangler der 1 medlem, og derfor indbyder vi alle interesserede til onsdag den 16. januar kl. 19 i konfirmandstuen, hvor vi holder orienteringsmøde og opstillingsmøde. På mødet kan man høre mere om, hvad det betyder at sidde i menighedsråd og hvilket arbejde, menighedsrådet udfører. Man er også altid velkommen til at kontakte menighedsrådets medlemmer for mere info.
Når de tre endelig kunne finde lidt tid i deres travle og vigtige kalender, satte de straks kikkerten for øje og holdt øje med stjernerne i det høje; og de skrev deres tanker og observationer ned i nogle tykke bøger og læste sig klogere i andre tykke bøger, for de anede, at der var noget på færde. Noget så stort, at det kunne ses afskrevet på himlen; noget, der var blevet lovet i de meget gamle dage, og som de utroligt nok havde mulighed for selv at se og opleve i deres levetid. De var faldet over noget så vidunderligt og forunderligt, som kun Gud kan stå bag.
Det kildede i deres maver af forventningens glæde, og en dag meddelte de med kongelig autoritet til deres rige og undersåtter, at de ville drage udenlands for at gå på opdagelse et sted, de aldrig før havde været. Deres optagethed af de store ting, førte dem langt væk og vidt omkring. I stedet for at sende en tjener eller slave eller en anden tilfældig udsending, ville de selv begive sig ud på den rejse, der skulle føre dem ad ukendte veje og ad fremmede stier. De overlod deres kongeriger i andres hænder, sagde På gensyn til koner og børn, de pakkede tøj og gaver, og de pakkede det på kameler og trækdyr. Så drog de af sted.
De travede tålmodigt og forventningsfulde, og de rejste over mange dage og uger, kun ledet og guidet af en stjerne i det høje som deres himmelske GPS. De fulgte stjernen med deres viden og visdom og menneskelige klogskab, som de havde samlet igennem mange års læsninger og studier af stjerner og planeter og Guds forudsigelser. Disse mænd var åbne for at lære nyt om mange ting, og de var ikke bange for at blive klogere. De søgte efter Guds storhed i det små, og det søgte med håb om at finde det gode. Selvom de måtte lede længe og langt væk, var deres håb ikke langt ude.
De nåede frem lige i rette tid til at se stjernen stå over stalden i Betlehem, og de gik ind og så det barn, som de havde ventet så længe på at se. Og de gav det tre kongelige og dyre gaver: Guld, røgelse og myrra. De tre gaver var symboler på Jesu kongelighed, hans guddommelighed, og hans lidelse; gaver, der pegede på det han både var og skulle blive. Det var som om, de tre vise mænd anede mere, end de sagde med ord. Måske sagde de meget med deres fremmede ord, men Maria og Josef kunne næppe forstå sproget hos de tre mænd, der kom så langt væk fra. Da kongerne havde afleveret deres gaver og havde kigget med forundring og beundring på den lille menneskelige Gudssøn, drog de hjem igen til deres fjerne egne, og lod Maria, Jesus og Josef blive i stalden. På en måde var det en ren udgift for dem sådan at drage på langfart for at aflevere dyrebare gaver uden at være sikker på, præcist hvad de skulle finde. De drog tomhændede hjem, og vi kan undre os over, hvad de fik ud af det?
Der er rigtig meget, vi kan lære af disse nysgerrige tre vise vandringsmænd og konger fra Østerland. De lod sig guide og lede af en stjerne af lysende håb igennem nætter og dage, og de er så helt ulig os, der med fornuft og logik ofte dræner, ødelægger, afvikler, og nedlægger vores håb i dagligdags pessimisme. Hvem af os ville tage på en lang rejse ”bare” for at hilse på et lille nyfødt barn? Vi må også undre os over, at blandt de mange tusinde jøder i Betlehem og de mange konger i området, og de mange, mange tusinde almindelige mennesker rundt omkring – så fandt kun sølle tre vise mænd til stalden i Betlehem. Mange havde nok slet ikke fornemmet, at Guds mirakel skete, eller måske havde de ikke nysgerrighed nok til at gå ind i Guds eventyr? Hvad var der blevet af deres drømme og håb, deres ønske om Guds nærvær? Måske var de bare ramt af det samme som så mange andre mennesker igennem tiden, at man helst bare vil holde sig til det, man kender. Det er vel nærmest en særlig dansk tradition, at man ikke sætter sit håb alt for højt, men hellere slår koldt vand i blodet, før det løber med bare en smule lidenskab.
Men heldigvis for os, var der engang tre vise mænd, der lod sig rive med, og blev drevet af håbet om at finde noget vidunderligt. De søgte og de fandt Guds søn og frelseren i det lille menneskebarn; de tre konger drog af sted og de fandt kongen over alle konger. De lod håbet skinne for sig, imens de gik igennem mørke dale, sorte nætter og ad farlige stier. I forventning til livet og deres fremtid gik de med sikre skridt langt væk hjemmefra. Og da de havde set Gud i det nyfødte Jesusbarn, vendte de tilbage til deres riger som konger af Guds nåde – deres liv var blevet mærket af en glæde som aldrig før. Vi har også en ledestjerne, og når vi den følger gerne, kommer vi til Jesus Krist. Amen.
Søndagens den 6. januar 2019 kl. 9.30 i Hunderup (kirkekaffe), og kl. 11 i Vilslev, Helligtrekongers Søndag (I)
SALMER: DDS 108 Lovet være du, Jesus Krist (6 vers); DDS 696 Kærlighed er lysets kilde. (3 vers); DDS 138: De hellig tre konger så hjertensglad (6 vers); - - - ; DDS 412 Som vintergrene (6 vers); DDS 634: Du ved det nok mit hjerte (2 vers); DDS 136: Dejlig er den himmel blå (7 vers)
MEDDELELSER
På søndag skal vi høre om Maria og Josefs mareridt, da Jesus som teenager pludseligt blev væk for dem. De ledte hos venner og familie, men de blev meget overraskede, da de med bankende hjerter og nervøse hænder endelig fandt ham. Vi fejrer gudstjeneste søndag den 13. januar kl. 9.30 i Vilslev (med kirkekaffe) og kl. 11 i Hunderup.
Hunderup
Kirkekaffe
Vilslev
I Vilslev menighedsråd mangler der 1 medlem, og derfor indbyder vi alle interesserede til onsdag den 16. januar kl. 19 i konfirmandstuen, hvor vi holder orienteringsmøde og opstillingsmøde. På mødet kan man høre mere om, hvad det betyder at sidde i menighedsråd og hvilket arbejde, menighedsrådet udfører. Man er også altid velkommen til at kontakte menighedsrådets medlemmer for mere info.
