"Han skaber Løven og Orion, Syvstjernen og stjernebillederne på sydhimlen." Jobs Bog 9,9. Foto: Unsplash.
Søndag Septuagesima (II), Søndag den 13. februar kl. 9.30 Gredstedbro kl. 11 Hunderup SALMER: 753: Gud, du som lyset og dagen oplod - 7: Herre Gud! Dit dyre navn og ære. (Mel. Norsk folkemelodi) - Trosbekendelsen siges + 123,7: Lad verden - 287: Kraften fra det høje, melodi: Henrik Rung 1847 — 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord. – GB: 456: Vor Herre Jesus / Hunderup: 881: Må Herren lyse for din fod (salmebogstillægget Lysets utålmodighed - 165 salmer) - 397: Trods længselens smerte. (Mel. Matthison-Hansen)
INTRO GT
Nu skal vi høre om Job. Han var en meget rig mand, som havde alt, hvad hjertet kunne begære af kone, børn, husdyr, rigdom og overflod. Han mistede dog alt, og satte sig i en askedynge af knuste drømme og håb, hvor han sad deprimeret over sit forfald og hældte aske ud over sig selv, imens han skrabede sine sår og bylder med et potteskår. Hvis nogen havde grund til at være deprimeret, så var det ham, og han diskuterede med sine venner og med Gud om, hvorfor han dog skulle rammes af så meget ond modgang. Han så jo, at man intet kan stille op imod Guds almagt.
INTRO NT
Paulus var en ganske særlig mand med mange talenter og evner. Han forstod at tale godt for sin sag, og han fortalte om kristendommen til alle, der ville høre. Han havde mange gode vinkler og greb enhver lejlighed til at fortælle om Jesus. En dag var Paulus på Areopagos; det var et politisk centrum i datidens Athen i Grækenland, hvor mange folk altså var samlet. Paulus havde set de mange flotte græske statuer og templer og altre og havde endda fundet én for en ukendt gud. Jamen, den Gud kendte Paulus da, og så tog han ellers ordet.
PRÆDIKEN
Når vi taler om talenter, så tænker vi på evner, der kan bruges til noget godt. Ingen vil jo tænke, at en tyv har talent for indbrud, eller at et barn har talent for at mobbe, eller at en voksen har talent for at lyve og leve et dobbeltliv. Talenter handler om evnen til de gode ting. Og så kan nogle af os måske have brug for at komme på kursus i talentpleje for at opdyrke evner inden for det gode, det skønne og det sande; kunst og musik. Dem, der formår at frembringe noget helt særligt flot eller nyt kalder vi genier, og de tildeles store priser og meget hæder, kommer på forsiden med stort smil og giver autografer og bliver udsat for selfie-paparazzier på gaden. Nogle få personer har virkeligt store talenter og mange sidder klistret til skærmen, når de dribler bolden i mål for rullende kameraer eller vinder OL-medaljer til stor nationers begejstring.
Vi tænker, at evner og medfødte gaver og særlige færdigheder er lig med talenter, men på Jesu tid var talent en møntfod, og det skal vi lige opholde os lidt ved. Nu bliver det lidt matematisk og økonomisk, men der er en pointe. Én talent svarede til 36 kg. sølv, eller ca. 6.000 denarer og én denar svarede til én dagløn (Gads Bibel Leksikon, 2006 Talent samt Matt 20,2). Så den ene tjener fik altså en sum svarende til 6.000 daglønninger, mens de to andre tjenere fik to og fem gange så meget. Det var altså ikke småpenge, de tre tjenere havde fået til opgave at forvalte og få til at yngle. I lignelsen hører vi, at de to første tjenere straks gik hen og handlede med deres talenter og tjente lige så mange igen. Det lyder som et liberalt paradis, hvor man nemt kan handle og tjene penge igennem aktivt iværksætteri uden lange processer, skat og moms og alt det andet, som vi kender her fra landet. Hvis det virkeligt var så nemt at tjene flere penge, så ville staten vel have stor interesse i at uddele pengeposer til langt flere borgere. Eller måske skulle jobcentre og arbejdsformidlingen til at række jobsøgende en pose penge og så bare læne sig tilbage og se iværksættertrangen sætte sig igennem? Men lignelsen rummer også en kritik af vores samfund, for mange mener, at hvis en person har færre penge, så øges incitamentet til at søge arbejde og tjene flere penge; men så enkelt hænger det næppe sammen. Tjeneren med den ene talent gravede den jo bare ned; måske havde han et særligt talent for at at bruge en spade? Egentligt lyder det også for godt til at være sandt, at man straks kan tjene det dobbelte af sin formue. Det er sådan noget, der lokkes med i pyramidespil og -firmaer, og reklamerne dukker jævnligt op for at lokke og friste med lettjente penge. Det er dog gammel erfaring og dyrekøbt visdom, at det, der lyder for godt til at være sandt, som regel også er det, og at det, der kommer let, såmænd også går let (undtaget, når det gælder dårlige ting i livet såsom sygdom, synd og sorg). Selvom tjeneren med det ene talent dog ikke ødslede pengene væk, så blev han i sidste ende fyret og smidt ud fra arbejdspladsen, ud af fællesskabet, ud af livets sammenhæng og sikkerhedsnet, ja, helt derud i mørket, hvor der kun er gråd og tænderskæren. Det lyder forfærdeligt hårdt, og det er svært at forlige tanken om den unådige og pengegriske rigmand med en barmhjertig og almægtig Gud. Nej, vi må forlade tanken om, at talenterne handler om penge og ussel mammon. Der er vigtigere ting på spil.
Talenterne er i stedet et billede på dyder eller de gode ting i mennesker, og skam få den person, der ikke avler på de gode talenter. Ja, indrømmet, vi har hver især fået skænket en ulige mængde af talenter for evner og gaver er ujævnt fordelt på måder, der for os er gåder. Gud har som en ødsel sædemand sået sine talenter ud til og i os, og nu virker det som om, han er draget herfra med besked om, at vi skal sørge for at få vore talenter til at yngle. Når Gud så kommer tilbage, skal der holdes dom over, hvordan vi forvaltede de talenter, vi har fået, og de smukke, skønne og glædelige evner, vi er blevet skænket. Dommens dag, den store regnskabsdag, ak ja, hvem af os kan se frem til den dag med glæde i sindet og ro i sjælen? Jeg kan ikke. Jeg ved ikke, hvor mange talenter, Gud har puttet i mine hænder, men jeg er nervøs for, om de er blevet til ret mange flere, end jeg begyndte med. Er der nogen, der kender en god bank, der nu til dags kan give positive renter på talenter? Måske skulle man alligevel bare stikke hovedet i jorden sammen med sine få talenter – eller, ja, måske ligefrem begrave sig selv og den smule talent og evne, man har fået skænket og betroet? Som Job på sin askedynge kan man føle det som om, at man ligefrem skal kæmpe imod Gud for at bevise, at man er noget værd; at man faktisk har ret til at leve et dejligt liv, også selvom man måske ikke er synderligt begavet med noget, der kan glæde alverden.
Guds jobcenter er dog indrettet sådan, at han tager imod alle, for at sætte enhver i gang med at leve. Ja, Guds arbejdsformidling fokuserer såmænd på det jævne liv, som vi skal og må leve med begge ben på jorden og næsen i øjenhøjde, så vi ser hinanden. Han giver os sine egne talenter, så de må yngle og vi kan høste overskuddet; talenterne fra Gud er ikke hvad som helst, men først og fremmest barmhjertighed – i ord og gerning. Den, der har barmhjertighed, til hende/ham skal der gives, og hun/han skal have overflod. En overflod af barmhjertighed er jo netop det, der kan løsne vore bånd. Gud giver os barmhjertighed, og når den yngler i vore hænder, ser vi glimt af paradiset. Hvem vil holde barmhjertighedens talenter for sig selv? Hvem vil holde et glas vand væk fra den tørste eller varme klæder fra den nøgne? Hvem vil le ad den usle, den fattige, den syge? Hvem vil håne flygtningen, den skøre eller sære? Hvem vil nægte et barn at få livsfornødenheder, eller en voksen at have ret til at elske, eller en gammel at se sin familie? Hvem vil skjule sine skattekroner for at sikre sig selv mest velstand, hvem til hellere flyve til månen end bruge penge på nødhjælp, hvem vil hellere mele sin egen kage end at dele brød og vin i nærvær, respekt, ligeværd og omsorg?
Svarene giver sig selv, for vi ser det dagligt rundt omkring os og ud i hele verden; der er mange tjenere som den tredje, der ikke løfter blikket fra deres egen navle men kun stirrer stift, fokuseret og fornærmet på det éne talent, der – selvom det svarer til 6.000 daglønninger – dog altid vil være for lidt for den, der alligevel aldrig har hjertet med i livet. Ingen glæde ved at modtage, ingen lyst til at handle, intet engagement i andre, intet syn for medmennesket. Er der så noget håb? Ja, mon ikke, for der var trods alt 2/3-dele af tjenerne, der løftede opgaven med bravour. Hvis bare flertallet vil tage imod talenterne og opgaven med at forvalte det, vi har fået betroet, så går det nok ikke helt galt. For barmhjertighed må der til, hvis vi skal kunne leve med hinanden. Jesus har jo vist os vejen. Må den Gud, vi kender, give os mod til at vandre den. Jesus har givet os talenter. Må Vor Fader i himlen give os visdom til at få dem til at yngle til livsglæde og barmhjertighed for mange. Glædelig Søndag Septuagesima. Amen.
LOVPRISNING Lov og tak, og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen!
KIRKEBØN
Lad os alle bede: Trøst og styrk du, vor Gud, alle dem, som er syge og sorgfulde, enten de er fjern eller nær. Vær med din nådige hjælp hos alle dem, som lider under anfægtelser, og stå os alle bi i fristelsens time. Velsign og bevar din hellige, almindelige kirke og os i den. Velsign og bevar dine hellige sakramenter (dåben og nadveren), og lad dit ord have frit løb iblandt os, for at dit rige med retfærdighed og fred og glæde i Helligånden må udbredes og vokse, og nådens lys skinne for alle dem, der sidder i mørke og dødens skygge. Hold din beskærmende hånd over vort folk og fædreland og al dets øvrighed, velsign og bevar vor dronning Margrethe II og hele dronningens hus. Giv dem og os alle nåde, fred og velsignelse og efter et kristeligt liv den evige salighed. Amen!
MEDDELELSER
Søndag den 20. februar er der gudstjeneste kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Jernved – ved Katrine Gaub.
Filmaften har vi torsdag den 24. februar kl. 19 i sognehuset, hvor vi skal se filmen Druk, der handler om fire gymnasielærere, der eksperimenterer med at have en konstant alkoholpåvirkning for at øge glæden i hverdagen og se, om det påvirker deres undervisning. Og det fører vist en del skøre situationer med sig. Alle er velkomne.
HUNDERUP: Husk at benytte jer af den demokratiserende salmevalgskasse. I kan nemlig være med til at præge, hvad vi skal synge ved gudstjenesterne, og det gør I ved at skrive jeres ønsker på en seddel og lægge den i kassen ved udgangen. Så tager Dorte og jeg jeres ønsker med i planlægningen.
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen Paulus tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
INTRO GT
Nu skal vi høre om Job. Han var en meget rig mand, som havde alt, hvad hjertet kunne begære af kone, børn, husdyr, rigdom og overflod. Han mistede dog alt, og satte sig i en askedynge af knuste drømme og håb, hvor han sad deprimeret over sit forfald og hældte aske ud over sig selv, imens han skrabede sine sår og bylder med et potteskår. Hvis nogen havde grund til at være deprimeret, så var det ham, og han diskuterede med sine venner og med Gud om, hvorfor han dog skulle rammes af så meget ond modgang. Han så jo, at man intet kan stille op imod Guds almagt.
INTRO NT
Paulus var en ganske særlig mand med mange talenter og evner. Han forstod at tale godt for sin sag, og han fortalte om kristendommen til alle, der ville høre. Han havde mange gode vinkler og greb enhver lejlighed til at fortælle om Jesus. En dag var Paulus på Areopagos; det var et politisk centrum i datidens Athen i Grækenland, hvor mange folk altså var samlet. Paulus havde set de mange flotte græske statuer og templer og altre og havde endda fundet én for en ukendt gud. Jamen, den Gud kendte Paulus da, og så tog han ellers ordet.
PRÆDIKEN
Når vi taler om talenter, så tænker vi på evner, der kan bruges til noget godt. Ingen vil jo tænke, at en tyv har talent for indbrud, eller at et barn har talent for at mobbe, eller at en voksen har talent for at lyve og leve et dobbeltliv. Talenter handler om evnen til de gode ting. Og så kan nogle af os måske have brug for at komme på kursus i talentpleje for at opdyrke evner inden for det gode, det skønne og det sande; kunst og musik. Dem, der formår at frembringe noget helt særligt flot eller nyt kalder vi genier, og de tildeles store priser og meget hæder, kommer på forsiden med stort smil og giver autografer og bliver udsat for selfie-paparazzier på gaden. Nogle få personer har virkeligt store talenter og mange sidder klistret til skærmen, når de dribler bolden i mål for rullende kameraer eller vinder OL-medaljer til stor nationers begejstring.
Vi tænker, at evner og medfødte gaver og særlige færdigheder er lig med talenter, men på Jesu tid var talent en møntfod, og det skal vi lige opholde os lidt ved. Nu bliver det lidt matematisk og økonomisk, men der er en pointe. Én talent svarede til 36 kg. sølv, eller ca. 6.000 denarer og én denar svarede til én dagløn (Gads Bibel Leksikon, 2006 Talent samt Matt 20,2). Så den ene tjener fik altså en sum svarende til 6.000 daglønninger, mens de to andre tjenere fik to og fem gange så meget. Det var altså ikke småpenge, de tre tjenere havde fået til opgave at forvalte og få til at yngle. I lignelsen hører vi, at de to første tjenere straks gik hen og handlede med deres talenter og tjente lige så mange igen. Det lyder som et liberalt paradis, hvor man nemt kan handle og tjene penge igennem aktivt iværksætteri uden lange processer, skat og moms og alt det andet, som vi kender her fra landet. Hvis det virkeligt var så nemt at tjene flere penge, så ville staten vel have stor interesse i at uddele pengeposer til langt flere borgere. Eller måske skulle jobcentre og arbejdsformidlingen til at række jobsøgende en pose penge og så bare læne sig tilbage og se iværksættertrangen sætte sig igennem? Men lignelsen rummer også en kritik af vores samfund, for mange mener, at hvis en person har færre penge, så øges incitamentet til at søge arbejde og tjene flere penge; men så enkelt hænger det næppe sammen. Tjeneren med den ene talent gravede den jo bare ned; måske havde han et særligt talent for at at bruge en spade? Egentligt lyder det også for godt til at være sandt, at man straks kan tjene det dobbelte af sin formue. Det er sådan noget, der lokkes med i pyramidespil og -firmaer, og reklamerne dukker jævnligt op for at lokke og friste med lettjente penge. Det er dog gammel erfaring og dyrekøbt visdom, at det, der lyder for godt til at være sandt, som regel også er det, og at det, der kommer let, såmænd også går let (undtaget, når det gælder dårlige ting i livet såsom sygdom, synd og sorg). Selvom tjeneren med det ene talent dog ikke ødslede pengene væk, så blev han i sidste ende fyret og smidt ud fra arbejdspladsen, ud af fællesskabet, ud af livets sammenhæng og sikkerhedsnet, ja, helt derud i mørket, hvor der kun er gråd og tænderskæren. Det lyder forfærdeligt hårdt, og det er svært at forlige tanken om den unådige og pengegriske rigmand med en barmhjertig og almægtig Gud. Nej, vi må forlade tanken om, at talenterne handler om penge og ussel mammon. Der er vigtigere ting på spil.
Talenterne er i stedet et billede på dyder eller de gode ting i mennesker, og skam få den person, der ikke avler på de gode talenter. Ja, indrømmet, vi har hver især fået skænket en ulige mængde af talenter for evner og gaver er ujævnt fordelt på måder, der for os er gåder. Gud har som en ødsel sædemand sået sine talenter ud til og i os, og nu virker det som om, han er draget herfra med besked om, at vi skal sørge for at få vore talenter til at yngle. Når Gud så kommer tilbage, skal der holdes dom over, hvordan vi forvaltede de talenter, vi har fået, og de smukke, skønne og glædelige evner, vi er blevet skænket. Dommens dag, den store regnskabsdag, ak ja, hvem af os kan se frem til den dag med glæde i sindet og ro i sjælen? Jeg kan ikke. Jeg ved ikke, hvor mange talenter, Gud har puttet i mine hænder, men jeg er nervøs for, om de er blevet til ret mange flere, end jeg begyndte med. Er der nogen, der kender en god bank, der nu til dags kan give positive renter på talenter? Måske skulle man alligevel bare stikke hovedet i jorden sammen med sine få talenter – eller, ja, måske ligefrem begrave sig selv og den smule talent og evne, man har fået skænket og betroet? Som Job på sin askedynge kan man føle det som om, at man ligefrem skal kæmpe imod Gud for at bevise, at man er noget værd; at man faktisk har ret til at leve et dejligt liv, også selvom man måske ikke er synderligt begavet med noget, der kan glæde alverden.
Guds jobcenter er dog indrettet sådan, at han tager imod alle, for at sætte enhver i gang med at leve. Ja, Guds arbejdsformidling fokuserer såmænd på det jævne liv, som vi skal og må leve med begge ben på jorden og næsen i øjenhøjde, så vi ser hinanden. Han giver os sine egne talenter, så de må yngle og vi kan høste overskuddet; talenterne fra Gud er ikke hvad som helst, men først og fremmest barmhjertighed – i ord og gerning. Den, der har barmhjertighed, til hende/ham skal der gives, og hun/han skal have overflod. En overflod af barmhjertighed er jo netop det, der kan løsne vore bånd. Gud giver os barmhjertighed, og når den yngler i vore hænder, ser vi glimt af paradiset. Hvem vil holde barmhjertighedens talenter for sig selv? Hvem vil holde et glas vand væk fra den tørste eller varme klæder fra den nøgne? Hvem vil le ad den usle, den fattige, den syge? Hvem vil håne flygtningen, den skøre eller sære? Hvem vil nægte et barn at få livsfornødenheder, eller en voksen at have ret til at elske, eller en gammel at se sin familie? Hvem vil skjule sine skattekroner for at sikre sig selv mest velstand, hvem til hellere flyve til månen end bruge penge på nødhjælp, hvem vil hellere mele sin egen kage end at dele brød og vin i nærvær, respekt, ligeværd og omsorg?
Svarene giver sig selv, for vi ser det dagligt rundt omkring os og ud i hele verden; der er mange tjenere som den tredje, der ikke løfter blikket fra deres egen navle men kun stirrer stift, fokuseret og fornærmet på det éne talent, der – selvom det svarer til 6.000 daglønninger – dog altid vil være for lidt for den, der alligevel aldrig har hjertet med i livet. Ingen glæde ved at modtage, ingen lyst til at handle, intet engagement i andre, intet syn for medmennesket. Er der så noget håb? Ja, mon ikke, for der var trods alt 2/3-dele af tjenerne, der løftede opgaven med bravour. Hvis bare flertallet vil tage imod talenterne og opgaven med at forvalte det, vi har fået betroet, så går det nok ikke helt galt. For barmhjertighed må der til, hvis vi skal kunne leve med hinanden. Jesus har jo vist os vejen. Må den Gud, vi kender, give os mod til at vandre den. Jesus har givet os talenter. Må Vor Fader i himlen give os visdom til at få dem til at yngle til livsglæde og barmhjertighed for mange. Glædelig Søndag Septuagesima. Amen.
LOVPRISNING Lov og tak, og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen!
KIRKEBØN
Lad os alle bede: Trøst og styrk du, vor Gud, alle dem, som er syge og sorgfulde, enten de er fjern eller nær. Vær med din nådige hjælp hos alle dem, som lider under anfægtelser, og stå os alle bi i fristelsens time. Velsign og bevar din hellige, almindelige kirke og os i den. Velsign og bevar dine hellige sakramenter (dåben og nadveren), og lad dit ord have frit løb iblandt os, for at dit rige med retfærdighed og fred og glæde i Helligånden må udbredes og vokse, og nådens lys skinne for alle dem, der sidder i mørke og dødens skygge. Hold din beskærmende hånd over vort folk og fædreland og al dets øvrighed, velsign og bevar vor dronning Margrethe II og hele dronningens hus. Giv dem og os alle nåde, fred og velsignelse og efter et kristeligt liv den evige salighed. Amen!
MEDDELELSER
Søndag den 20. februar er der gudstjeneste kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Jernved – ved Katrine Gaub.
Filmaften har vi torsdag den 24. februar kl. 19 i sognehuset, hvor vi skal se filmen Druk, der handler om fire gymnasielærere, der eksperimenterer med at have en konstant alkoholpåvirkning for at øge glæden i hverdagen og se, om det påvirker deres undervisning. Og det fører vist en del skøre situationer med sig. Alle er velkomne.
HUNDERUP: Husk at benytte jer af den demokratiserende salmevalgskasse. I kan nemlig være med til at præge, hvad vi skal synge ved gudstjenesterne, og det gør I ved at skrive jeres ønsker på en seddel og lægge den i kassen ved udgangen. Så tager Dorte og jeg jeres ønsker med i planlægningen.
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen Paulus tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
