Dannebrog slår sine folder i Vilslev præstegård og peger hen mod kirken. Foto: Ole Witte Madsen
Konfirmation i Vilslev Kirke, 1. søndag efter Påske (II), søndag den 24. april 2022
SALMER: 749: I østen stiger - 69: Du fødtes på jord - 371: Du fylder mig med glæde - 52: Du Herre Krist - 476: Kornet, som dør i jorden - 634: Du ved det nok, mit hjerte
INTRO NT
Nu skal vi høre et afsnit fra Det Nye Testamente, hvor apostlen Peter fortæller jøderne om Jesus og om, at han opstod fra de døde. For enhver, som har Jesus for øje, må juble over, at vi skal bo i håb. Ligesom den store kong David jublede, da han indså, at Guds hjerte banker mest omsorgsfuldt for dem, der har mest brug for det.
PRÆDIKEN
Hvad i alverden var det lige, det gik ud på? Det var da en underlig samtale som Simon (der ofte kaldes Peter) og Jesus havde. Tænk, hvis nogen af os sendte sådan en sms til en af vore venner: ”Elsker du mig mere end de andre af mine venner?” Så tror jeg da nok lige, at der ville blive åbnet for krige mellem kliker og en masse snak og sladder i krogene. Det kan da godt være, at Jesus og Peter var best friends, men – hvorfor skal Peter så passe på nogle lam og får, som Jesus åbenbart pludseligt hiver ind i samtalen? Tre gange frem og tilbage med spørgsmål og svar; det var jo nærmest som en retssag eller en afhøring, og Jesus torturer nærmest Peter, som bli’r mere og mere bedrøvet over den tvivl og de spørgsmål, som Jesus slynger imod ham.
Men hey, jeg ved da godt, hvad der foregår. Det er jo nogle dage efter, at Jesus er opstået fra de døde og har brudt dødens magt over mennesker. Nu behøver vi ikke være bange for at dø, men vi kan stadig være bange for at leve. Da Jesus blev slæbt af sted om natten for at afhøres, pines og korsfæstes til sin død, så løb Peter bagefter, men skjulte sig fordi han var bange. Men nogle fik øje på ham og spurgte, om ikke han var ven med Jesus. Nahaj! Sagde Peter – sjovt nok 3 gange, og så var der en hane, der galede for solen stod op, og Peter fik enormt dårlig samvittighed over, at han havde stået og bandet og svoret på, at han da i hvert fald ikke kendte Jesus. For Peter var bange, og turde ikke stå ved sit venskab med Jesus; Peter var en bange, lille mand, en mus, en kryster, en, der svigtede sin bedste ven. Og han græd som pisket, for samvittigheden blev pint af ildtænger og det gjorde ondt langt ind i hans sjæl og hjerte; han så sig ikke tilbage men stak af og flygtede for at se, om han kunne løbe væk fra alle de følelser, og han løb hjem, låste døren og lukkede alle ude, fordi han bare ville tude. Men det hjalp ikke.
Da Jesus var stået op fra dødens gravkammer, begyndte han at lede efter de venner, der havde svigtet og forrådt ham. Og da han fandt Peter, fik de sig en snak om tingene, og det var den samtale, jeg læste op for jer. Det sjove er, at Peter nok har siddet med noget blandede følelser over, at hans ven igen var i live – hvilken glæde! – men også havde dårlig samvittighed over, at han havde været sådan en usling og kryster. Men Jesus sad jo der ved siden af ham og spurgte, om de stadig var venner. Peter havde 3 gange nægtet at kendes ved Jesus, og nu spurgte Jesus ham 3 gange om hans venskab og kærlighed. Peter bekræftede, at han – til trods for alt det dumme, han havde gjort – stadig holdt af Jesus som en kær ven. Og Jesus tilgav ham. Han gav nye opgaver til ham og viste ham tillid igen. Peter skulle vogte lam og får. Det var nu ikke fordi, Jesus havde mange rigtige får og lam, men det var et billede på de andre i venneflokken; de havde brug for en leder og en hyrde; én, som ikke ville svigte, forråde eller fornægte dem, når de kom i vanskeligheder. Og sådan en leder skulle Peter være; altså, ham, som jo netop havde svigtet, forrådt og forladt. Var det særlig smart af Jesus? Ville vi vælge den af vore venner, som havde svigtet og forrådt os, til at passe på vores børn, familie, hus og hjem? Næppe.
Men Peter havde nok lært sin lektie og begyndte så småt at forstå, at Jesus havde større tillid til ham, end Peter havde til sig selv. Tænk lige over det: Jesus havde større tillid til Peter, større tiltro til hans evner, større kærlighed til ham, end Peter havde til sig selv. Selvom vi kan føle os nede, føle os små, uværdige, dumme eller grimme, så ser Gud os med helt andre øjne og med langt større kærlighed, end vi ser på os selv. Da Jesus var faret til himmels for at sidde ved sin Faders højre hånd, så blev Peter leder for den tidligste kristne kirke, og han blev den første biskop i Rom, ja, faktisk blev han den første pave. Men dengang var mange imod kristendom, så Peter blev på et tidspunkt fanget og dræbt. Og fordi Peter havde talt så meget om den korsfæstede Jesus, så ville man også korsfæste Peter. Han ville dog ikke korsfæstes ligesom sin frelser og ven Jesus, og det ønske fik han opfyldt. Man vendte ham om, så Peter blev korsfæstet med hovedet nedad på et omvendt kors. Der er altså ikke noget galt med at tegne et omvendt kors – man kalder det blot et Peterskors.
Men tænk sig, at den person, som svigtede sin ven, han blev tilgivet og fik en opgave, der gik langt over, hvad han troede, han kunne. Sådan kalder Gud også på os, for han ser, hvad vi rummer langt inde og han kender os langt bedre, end vi kender os selv. Gud gi’r os mange forskellige gaver og opgaver alt efter, hvem vi er og hvad vi rummer, men fælles for os alle er dog, at vi skal elske vores næste som os selv, ligesom Gud elsker os og tilgiver os. Det er dagens opløftende budskab på denne skønne forårsdag, og jeg vil ønske jer alle en glædelig 1. søndag efter Påske. Amen.
KIRKEBØN
Lad os alle bede:
Gud, kan du høre os igennem al verdens larm? Igennem alle de larmende tanker i vores hoveder og flyvske følelser i vores krop? Hvis du kan, så lyt nu, hvor vi er her i kirken for at finde ro, så vores tro kan gro. Gør vores tro stor og stærk, så vi altid ønsker at hjælpe andre, der har det svært. Giv konfirmanderne en god dag, velsign og bevar dem og deres familier i kærlighedens frihed og troens glæde både ved festen om lidt og i de dage, der kommer fremover. Mind os alle om, at kirken altid er åben for os, og at du som vores himmelske Fader ønsker det bedste for os. Lad glæden boble i os, glæden over dagen i dag, over dem, vi har omkring os, glæden over et godt helbred, venner og familier. Amen.
SALMER: 749: I østen stiger - 69: Du fødtes på jord - 371: Du fylder mig med glæde - 52: Du Herre Krist - 476: Kornet, som dør i jorden - 634: Du ved det nok, mit hjerte
INTRO NT
Nu skal vi høre et afsnit fra Det Nye Testamente, hvor apostlen Peter fortæller jøderne om Jesus og om, at han opstod fra de døde. For enhver, som har Jesus for øje, må juble over, at vi skal bo i håb. Ligesom den store kong David jublede, da han indså, at Guds hjerte banker mest omsorgsfuldt for dem, der har mest brug for det.
PRÆDIKEN
Hvad i alverden var det lige, det gik ud på? Det var da en underlig samtale som Simon (der ofte kaldes Peter) og Jesus havde. Tænk, hvis nogen af os sendte sådan en sms til en af vore venner: ”Elsker du mig mere end de andre af mine venner?” Så tror jeg da nok lige, at der ville blive åbnet for krige mellem kliker og en masse snak og sladder i krogene. Det kan da godt være, at Jesus og Peter var best friends, men – hvorfor skal Peter så passe på nogle lam og får, som Jesus åbenbart pludseligt hiver ind i samtalen? Tre gange frem og tilbage med spørgsmål og svar; det var jo nærmest som en retssag eller en afhøring, og Jesus torturer nærmest Peter, som bli’r mere og mere bedrøvet over den tvivl og de spørgsmål, som Jesus slynger imod ham.
Men hey, jeg ved da godt, hvad der foregår. Det er jo nogle dage efter, at Jesus er opstået fra de døde og har brudt dødens magt over mennesker. Nu behøver vi ikke være bange for at dø, men vi kan stadig være bange for at leve. Da Jesus blev slæbt af sted om natten for at afhøres, pines og korsfæstes til sin død, så løb Peter bagefter, men skjulte sig fordi han var bange. Men nogle fik øje på ham og spurgte, om ikke han var ven med Jesus. Nahaj! Sagde Peter – sjovt nok 3 gange, og så var der en hane, der galede for solen stod op, og Peter fik enormt dårlig samvittighed over, at han havde stået og bandet og svoret på, at han da i hvert fald ikke kendte Jesus. For Peter var bange, og turde ikke stå ved sit venskab med Jesus; Peter var en bange, lille mand, en mus, en kryster, en, der svigtede sin bedste ven. Og han græd som pisket, for samvittigheden blev pint af ildtænger og det gjorde ondt langt ind i hans sjæl og hjerte; han så sig ikke tilbage men stak af og flygtede for at se, om han kunne løbe væk fra alle de følelser, og han løb hjem, låste døren og lukkede alle ude, fordi han bare ville tude. Men det hjalp ikke.
Da Jesus var stået op fra dødens gravkammer, begyndte han at lede efter de venner, der havde svigtet og forrådt ham. Og da han fandt Peter, fik de sig en snak om tingene, og det var den samtale, jeg læste op for jer. Det sjove er, at Peter nok har siddet med noget blandede følelser over, at hans ven igen var i live – hvilken glæde! – men også havde dårlig samvittighed over, at han havde været sådan en usling og kryster. Men Jesus sad jo der ved siden af ham og spurgte, om de stadig var venner. Peter havde 3 gange nægtet at kendes ved Jesus, og nu spurgte Jesus ham 3 gange om hans venskab og kærlighed. Peter bekræftede, at han – til trods for alt det dumme, han havde gjort – stadig holdt af Jesus som en kær ven. Og Jesus tilgav ham. Han gav nye opgaver til ham og viste ham tillid igen. Peter skulle vogte lam og får. Det var nu ikke fordi, Jesus havde mange rigtige får og lam, men det var et billede på de andre i venneflokken; de havde brug for en leder og en hyrde; én, som ikke ville svigte, forråde eller fornægte dem, når de kom i vanskeligheder. Og sådan en leder skulle Peter være; altså, ham, som jo netop havde svigtet, forrådt og forladt. Var det særlig smart af Jesus? Ville vi vælge den af vore venner, som havde svigtet og forrådt os, til at passe på vores børn, familie, hus og hjem? Næppe.
Men Peter havde nok lært sin lektie og begyndte så småt at forstå, at Jesus havde større tillid til ham, end Peter havde til sig selv. Tænk lige over det: Jesus havde større tillid til Peter, større tiltro til hans evner, større kærlighed til ham, end Peter havde til sig selv. Selvom vi kan føle os nede, føle os små, uværdige, dumme eller grimme, så ser Gud os med helt andre øjne og med langt større kærlighed, end vi ser på os selv. Da Jesus var faret til himmels for at sidde ved sin Faders højre hånd, så blev Peter leder for den tidligste kristne kirke, og han blev den første biskop i Rom, ja, faktisk blev han den første pave. Men dengang var mange imod kristendom, så Peter blev på et tidspunkt fanget og dræbt. Og fordi Peter havde talt så meget om den korsfæstede Jesus, så ville man også korsfæste Peter. Han ville dog ikke korsfæstes ligesom sin frelser og ven Jesus, og det ønske fik han opfyldt. Man vendte ham om, så Peter blev korsfæstet med hovedet nedad på et omvendt kors. Der er altså ikke noget galt med at tegne et omvendt kors – man kalder det blot et Peterskors.
Men tænk sig, at den person, som svigtede sin ven, han blev tilgivet og fik en opgave, der gik langt over, hvad han troede, han kunne. Sådan kalder Gud også på os, for han ser, hvad vi rummer langt inde og han kender os langt bedre, end vi kender os selv. Gud gi’r os mange forskellige gaver og opgaver alt efter, hvem vi er og hvad vi rummer, men fælles for os alle er dog, at vi skal elske vores næste som os selv, ligesom Gud elsker os og tilgiver os. Det er dagens opløftende budskab på denne skønne forårsdag, og jeg vil ønske jer alle en glædelig 1. søndag efter Påske. Amen.
KIRKEBØN
Lad os alle bede:
Gud, kan du høre os igennem al verdens larm? Igennem alle de larmende tanker i vores hoveder og flyvske følelser i vores krop? Hvis du kan, så lyt nu, hvor vi er her i kirken for at finde ro, så vores tro kan gro. Gør vores tro stor og stærk, så vi altid ønsker at hjælpe andre, der har det svært. Giv konfirmanderne en god dag, velsign og bevar dem og deres familier i kærlighedens frihed og troens glæde både ved festen om lidt og i de dage, der kommer fremover. Mind os alle om, at kirken altid er åben for os, og at du som vores himmelske Fader ønsker det bedste for os. Lad glæden boble i os, glæden over dagen i dag, over dem, vi har omkring os, glæden over et godt helbred, venner og familier. Amen.
