Søndag den 29. november 2020 kl. 9.30 Hunderup, kl 11 i Vilslev Kirke, Første søndag i advent (første tekstrække) Salmer: 1) 74: Vær velkommen 2) 84: Gør døren høj, gør porten vid 3) 80: Tak og ære --- 4) 87: Det første lys 5) 117: En rose så jeg skyde 6) 114: Hjerte, løft din glædes vinger // Vilslev – Maja Morthorst og Christoffer Find // Ove Detlevsen laver lyd- og filmprøver i Vilslev
Intro til GT I må gerne blive siddende et øjeblik.
I Det gamle Testamente findes en bog, der kaldes Salmernes Bog som ikke skal forveksles med den danske salmebog! Forfatteren til Salmernes bog kaldes Salmisten, og de fleste af salmerne er skrevet af Kong David, andre salmer er skrevet af Moses og flere andre. Salmerne er poesi, og i dag skal vi høre fra salme 24 om en profeti, en forudsigelse om én, der er ærens konge, som er Herren – og det vil sige Jesus, som skal drage ind ad de store porte og ældgamle døre.
Intro til NT I må gerne blive siddende et øjeblik.
I Det nye Testamente findes en række breve fra Paulus, som var udvalgt af Jesus til at rejse rundt i Middelhavsområdet og grundlægge menigheder. Menigheden i Rom var dog opstået og grundlagt, før Paulus begyndte sit arbejde. Hans brev til menigheden i Rom er nok hans mest kendte, for i det brev udfolder han meget af sin teologi; og i dag hører vi, at Paulus lægger meget vægt på et ordentlig liv, så man med værdighed kan kalde sig kristen. Man skal ikke leve i misundelse eller skændes over småting, ikke drikke sig fuld og rage omkring, ikke være optaget af det kødelige eller materielle - men tværtimod skal man iklæde sig Jesus Kristus, så man lever i næstekærlighedens tro og gerninger.
PRÆDIKEN
Endelig er vi lige ved at træde ind i december måned, og vi begynder altså i dag med Første søndag i advent. Men hvad betyder advent? Ja, konfirmand, hvad siger du?
- Gaver!
Ja, for mange betyder adventstiden også gaver, men ordet advent kommer jo af det latinske udtryk: Adventus Domini, der betyder Herrens komme, og det er jo Herren Jesus, der kommer stille og roligt. Det fejrer vi med fire lys... Og hvad siger du, konfirmand?
- Adventskrans!
Ja, i dag tænder vi det første lys i adventskransen, for der er fire lys og fire søndage inden juleaften. Ventetiden kan godt være lang, men så kan vi jo… Nå, hvad siger du så, konfirmand?
- Julekalender!
Ja, vi kan jo bruge ventetiden på at åbne vore julekalendere (hvis man er så heldig at have fået en) eller se julekalender i fjernsynet.
Og sådan kunne min fornøjelige dialog med konfirmanderne fortsætte, for de har meget at fortælle, og de glæder sig til denne juletid, hvor vi forhåbentligt kan fylde ørerne og øjnene med andre og hyggeligere ting end corona-virus og corona-restriktioner.
Forleden spurgte jeg ud på facebook, om hvor meget corona skulle fylde i julens prædikener og gudstjenester. Det er jo fristende at tale om kristendommen eller kærligheden som noget, der smitter, og at vi er testet positive for tro – eller på anden måde bruge corona-ordene i en prædiken. Et flertal på facebook svarede dog noget i retning af, at de efterhånden var godt trætte af den dumme virus, og at de hellere ville have, at kirken kunne være et frirum, hvor man kunne høre om noget andet; noget glædeligere, noget hyggeligere. Nogle uddybede, at de altså ikke ville fornægte virkeligheden eller glemme sundhedsmyndighedernes anbefalinger for social omgang, men at man blev næsten syg af hele tiden at høre om virussen og statistikker og se på corona-mig-her og corona-mig-der. Måske vil nogle tænke, at Jesus red i ind i Jerusalem og blev hyldet, som hvis han havde været en vaccine, men kære menighed, I er kommet til det rette sted! Jeg vil også hellere tale om noget andet, for vi trænger til lys, glæde, hygge, samvær, musik, overskud, energi.
Og det bringer os frem til et vigtige punkt i denne prædiken, nemlig: æslet. I behøver ikke være overraskede, for der er glæde, lys og hyggelig opmuntring i det grimme dyr. Det er egentligt et spændende dyr, sådan et æsel, og det er både overraskende, fascinerende og interessant, at Jesus vælger at bruge sådan et dyr som transportmiddel, da han skal ind i Jerusalem, der dengang var Israels hovedstad og hjemsted for det imponerende tempel, hvor folk tilbad Gud. Jerusalem var altså ikke bare en storby ligesom Esbjerg, men det var et meget helligt sted, hvor folk fra hele verden kom både som turister, som købmænd og som åndeligt søgende. Mange havde godt hørt om Jesus, for rygtet var spredt vidt om hans mirakler og visdom. Han var ikke som de andre religiøse mænd i Jerusalem, for Jesus prædikede ikke for at få penge eller blive berømt; der var noget andet, som drev ham, og folk kunne mærke det. Det kunne de også den dag, hvor han nærmest som en konge kom ridende - på et æsel. Ikke som en stor og sej kriger på en vild og varmblodig hest, men som en ydmyg vismand eller profet, der ikke var bange for at vise sin svaghed og afmagt. Jesus kom på et æsel for at vise, at han kom med fred og ikke med krig; han ville ikke erobre Jerusalem med vold, sværd og blod. Han havde nemlig sin egen måde at gøre tingene på, og sådan havde det været med ham lige siden hans fødsel – som vi venter til juleaften med at høre mere om.
I dag vender vi altså blikket mod æslet, og når vi vender blikket mod noget, så følger næsen også med, hvilket måske kunne være rart at undvære i dette tilfælde, for æsler har det med at lugte – dårligt! De bliver ikke jo badet og bruger ikke parfume, så de stinker af deres naturlige dunst, og de støver, fordi – hvem gider strigle et æsel? Æslet gik en dag bare der i sine egne æseltanker i sit almindelige æselliv med sit lige så verdensfjerne føl og anede ikke, at den pludselig skulle blive udvalgt til at få alles opmærksomhed – og blive skrevet ind i Bibelen. Men den blev udvalgt, og den fik en særlig plads i verdenshistorien, fordi Jesus ønskede, at det skulle være sådan. I det kongerige Jesus ville skabe på jorden, skulle selv de ildelugtende æsler med deres stritører og virkeligt trælse lyde blive ophøjet; de skulle ikke være mindre værd end flotte heste. At bære Jesus til Jerusalem blev den største opgave og oplevelse i æslets liv.
Hvor utroligt det end lyder, så er det også godt nyt for os – altså, for os, der til tider kan føle os som æsler med vore stritører, store tænder, larmende stemmer, ildelugtende og distræte tilstedeværelse: for Gud kan bruge os alle. Og han vil bruge os alle til at skabe noget nyt iblandt os; noget, som har været undervejs lige siden Jesus gik på jorden. Det var jo Palmesøndag, at Jesus red ind i Jerusalem kort tid før påske. Når vi skal høre om dén episode i dag så handler det om, at Jesus ikke skulle ind i Jerusalem for at tage på juleindkøb, men han skulle ind til den store, hellige by for at blive korsfæstet.
Ja, julemånedens hyggelige dage begynder sandelig godt med en påmindelse om, at Jesu liv rummer langt mere end at være et lille barn i en krybbe ude i en stald. Lad os ikke blive triste over det, for det har jo været påske for Jesus – han døde og opstod, og derfor kan vi nu glæde os over at mindes, at han engang red ind i Jerusalem. Og derfor kan vi her i julehyggemånedens begyndelse tænke på, at som Jesus red dér på æslet, viste han lige præcist, hvad det var han gerne ville. Han ville have, at æsler af alle slags også skal have deres plads i Guds rige med fred og glæde til enhver. Ingen er for dumme, grimme, ildelugtende, sløve eller på anden måde for dårlige til at være en del af det nye, som Jesus satte gang i dengang, og som vi nu kender som kirke og kristendom, næstekærlighed og retfærdighed. Alle er velkomne i hans kongerige og bevægelse, og alle kan bruges til at skabe fred, til at bringe glæde, til at give håb, til at yde trøst. Og til enhver, der vil sige: Jamen, jeg er jo bare et lille, sølle og usselt æsel, så skal man bare svare: Gud elsker dig, dit æsel! Glædelig første søndag i advent. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN
Kære Gud for alle slags æsler og mennesker! Tak fordi du elsker os, for selvom vi ikke synes, vi er perfekte, så holder du af os, som vi er. Giv os mod til at være langsomme med hinanden; giv os styrken til at bruge tid med hinanden – inden tiden slipper op for os. Jesus, tak fordi du vender vore værdier på hovedet og gør de små ting store og gør de fattige ting til rigdomme for os. Giv os øjne til at se vores næste på en måde, så de ikke er grimme æsler, men ligeværdige personer for os. Indgyd os samvittighed, så vi elsker hinanden og gør det gode for hinanden med de muligheder, vi hver især har. Gode Helligånd, du er en flyvsk due, gør alle disse ord levende for os, så denne adventstid bliver levende og glædelig, og så vi finder fred med os selv og hinanden. Lad ikke verdens ulykker tage modet fra os, lad ikke modgang gøre troen usikker eller kærligheden kold, men tænd adventslysets ild og varme i os, så vi med forventning og glæde kan se frem til bedre tider og kommende gudstjenester. Gud i himlene, velsign og bevar vort modersmål og fædreland; hold magtens folk ansvarlige, så de regerer retfærdigt til gavn for os og til ære for dig. Amen.
MEDDELELSER
Hunderup:
Fra i dag begynder det nye menighedsråd for Hunderup sogn. Et menighedsråd er bestyrelsen for den lokale sognekirke, Læs fra kirkeblad
Altergang – hvordan? (I bægerne er der brød, enkelte bægre på skranken af gangen) Mundbind – valgfrit.
Vilslev:
Fra i dag begynder det nye menighedsråd for Vilslev sogn. Et menighedsråd er bestyrelsen for den lokale sognekirke, Læs fra kirkeblad
Tak til Maja Morthorst og Christoffer Find + Dorte og Hanne – Jørn
Når gudstjenesten er færdig og orgelets sidste toner er blevet stille, skal jeg bede jer blive siddende et øjeblik, for vi har lige et lille indslag mere, inden vi kan gå hver til sit.
HUSK at melde jer til gudstjenester og kirkelige begivenheder i december måned. Har I problemer med det, så kontakt mig endelig.
Altergang – hvordan? Mundbind
Næste gudstjeneste: Søndag den 6. december kl. 9.30 i Jernved og kl. 11 i Hunderup. HUSK tilmelding. Har I problemer, så ring eller skriv bare til mig.
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
Intro til GT I må gerne blive siddende et øjeblik.
I Det gamle Testamente findes en bog, der kaldes Salmernes Bog som ikke skal forveksles med den danske salmebog! Forfatteren til Salmernes bog kaldes Salmisten, og de fleste af salmerne er skrevet af Kong David, andre salmer er skrevet af Moses og flere andre. Salmerne er poesi, og i dag skal vi høre fra salme 24 om en profeti, en forudsigelse om én, der er ærens konge, som er Herren – og det vil sige Jesus, som skal drage ind ad de store porte og ældgamle døre.
Intro til NT I må gerne blive siddende et øjeblik.
I Det nye Testamente findes en række breve fra Paulus, som var udvalgt af Jesus til at rejse rundt i Middelhavsområdet og grundlægge menigheder. Menigheden i Rom var dog opstået og grundlagt, før Paulus begyndte sit arbejde. Hans brev til menigheden i Rom er nok hans mest kendte, for i det brev udfolder han meget af sin teologi; og i dag hører vi, at Paulus lægger meget vægt på et ordentlig liv, så man med værdighed kan kalde sig kristen. Man skal ikke leve i misundelse eller skændes over småting, ikke drikke sig fuld og rage omkring, ikke være optaget af det kødelige eller materielle - men tværtimod skal man iklæde sig Jesus Kristus, så man lever i næstekærlighedens tro og gerninger.
PRÆDIKEN
Endelig er vi lige ved at træde ind i december måned, og vi begynder altså i dag med Første søndag i advent. Men hvad betyder advent? Ja, konfirmand, hvad siger du?
- Gaver!
Ja, for mange betyder adventstiden også gaver, men ordet advent kommer jo af det latinske udtryk: Adventus Domini, der betyder Herrens komme, og det er jo Herren Jesus, der kommer stille og roligt. Det fejrer vi med fire lys... Og hvad siger du, konfirmand?
- Adventskrans!
Ja, i dag tænder vi det første lys i adventskransen, for der er fire lys og fire søndage inden juleaften. Ventetiden kan godt være lang, men så kan vi jo… Nå, hvad siger du så, konfirmand?
- Julekalender!
Ja, vi kan jo bruge ventetiden på at åbne vore julekalendere (hvis man er så heldig at have fået en) eller se julekalender i fjernsynet.
Og sådan kunne min fornøjelige dialog med konfirmanderne fortsætte, for de har meget at fortælle, og de glæder sig til denne juletid, hvor vi forhåbentligt kan fylde ørerne og øjnene med andre og hyggeligere ting end corona-virus og corona-restriktioner.
Forleden spurgte jeg ud på facebook, om hvor meget corona skulle fylde i julens prædikener og gudstjenester. Det er jo fristende at tale om kristendommen eller kærligheden som noget, der smitter, og at vi er testet positive for tro – eller på anden måde bruge corona-ordene i en prædiken. Et flertal på facebook svarede dog noget i retning af, at de efterhånden var godt trætte af den dumme virus, og at de hellere ville have, at kirken kunne være et frirum, hvor man kunne høre om noget andet; noget glædeligere, noget hyggeligere. Nogle uddybede, at de altså ikke ville fornægte virkeligheden eller glemme sundhedsmyndighedernes anbefalinger for social omgang, men at man blev næsten syg af hele tiden at høre om virussen og statistikker og se på corona-mig-her og corona-mig-der. Måske vil nogle tænke, at Jesus red i ind i Jerusalem og blev hyldet, som hvis han havde været en vaccine, men kære menighed, I er kommet til det rette sted! Jeg vil også hellere tale om noget andet, for vi trænger til lys, glæde, hygge, samvær, musik, overskud, energi.
Og det bringer os frem til et vigtige punkt i denne prædiken, nemlig: æslet. I behøver ikke være overraskede, for der er glæde, lys og hyggelig opmuntring i det grimme dyr. Det er egentligt et spændende dyr, sådan et æsel, og det er både overraskende, fascinerende og interessant, at Jesus vælger at bruge sådan et dyr som transportmiddel, da han skal ind i Jerusalem, der dengang var Israels hovedstad og hjemsted for det imponerende tempel, hvor folk tilbad Gud. Jerusalem var altså ikke bare en storby ligesom Esbjerg, men det var et meget helligt sted, hvor folk fra hele verden kom både som turister, som købmænd og som åndeligt søgende. Mange havde godt hørt om Jesus, for rygtet var spredt vidt om hans mirakler og visdom. Han var ikke som de andre religiøse mænd i Jerusalem, for Jesus prædikede ikke for at få penge eller blive berømt; der var noget andet, som drev ham, og folk kunne mærke det. Det kunne de også den dag, hvor han nærmest som en konge kom ridende - på et æsel. Ikke som en stor og sej kriger på en vild og varmblodig hest, men som en ydmyg vismand eller profet, der ikke var bange for at vise sin svaghed og afmagt. Jesus kom på et æsel for at vise, at han kom med fred og ikke med krig; han ville ikke erobre Jerusalem med vold, sværd og blod. Han havde nemlig sin egen måde at gøre tingene på, og sådan havde det været med ham lige siden hans fødsel – som vi venter til juleaften med at høre mere om.
I dag vender vi altså blikket mod æslet, og når vi vender blikket mod noget, så følger næsen også med, hvilket måske kunne være rart at undvære i dette tilfælde, for æsler har det med at lugte – dårligt! De bliver ikke jo badet og bruger ikke parfume, så de stinker af deres naturlige dunst, og de støver, fordi – hvem gider strigle et æsel? Æslet gik en dag bare der i sine egne æseltanker i sit almindelige æselliv med sit lige så verdensfjerne føl og anede ikke, at den pludselig skulle blive udvalgt til at få alles opmærksomhed – og blive skrevet ind i Bibelen. Men den blev udvalgt, og den fik en særlig plads i verdenshistorien, fordi Jesus ønskede, at det skulle være sådan. I det kongerige Jesus ville skabe på jorden, skulle selv de ildelugtende æsler med deres stritører og virkeligt trælse lyde blive ophøjet; de skulle ikke være mindre værd end flotte heste. At bære Jesus til Jerusalem blev den største opgave og oplevelse i æslets liv.
Hvor utroligt det end lyder, så er det også godt nyt for os – altså, for os, der til tider kan føle os som æsler med vore stritører, store tænder, larmende stemmer, ildelugtende og distræte tilstedeværelse: for Gud kan bruge os alle. Og han vil bruge os alle til at skabe noget nyt iblandt os; noget, som har været undervejs lige siden Jesus gik på jorden. Det var jo Palmesøndag, at Jesus red ind i Jerusalem kort tid før påske. Når vi skal høre om dén episode i dag så handler det om, at Jesus ikke skulle ind i Jerusalem for at tage på juleindkøb, men han skulle ind til den store, hellige by for at blive korsfæstet.
Ja, julemånedens hyggelige dage begynder sandelig godt med en påmindelse om, at Jesu liv rummer langt mere end at være et lille barn i en krybbe ude i en stald. Lad os ikke blive triste over det, for det har jo været påske for Jesus – han døde og opstod, og derfor kan vi nu glæde os over at mindes, at han engang red ind i Jerusalem. Og derfor kan vi her i julehyggemånedens begyndelse tænke på, at som Jesus red dér på æslet, viste han lige præcist, hvad det var han gerne ville. Han ville have, at æsler af alle slags også skal have deres plads i Guds rige med fred og glæde til enhver. Ingen er for dumme, grimme, ildelugtende, sløve eller på anden måde for dårlige til at være en del af det nye, som Jesus satte gang i dengang, og som vi nu kender som kirke og kristendom, næstekærlighed og retfærdighed. Alle er velkomne i hans kongerige og bevægelse, og alle kan bruges til at skabe fred, til at bringe glæde, til at give håb, til at yde trøst. Og til enhver, der vil sige: Jamen, jeg er jo bare et lille, sølle og usselt æsel, så skal man bare svare: Gud elsker dig, dit æsel! Glædelig første søndag i advent. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN
Kære Gud for alle slags æsler og mennesker! Tak fordi du elsker os, for selvom vi ikke synes, vi er perfekte, så holder du af os, som vi er. Giv os mod til at være langsomme med hinanden; giv os styrken til at bruge tid med hinanden – inden tiden slipper op for os. Jesus, tak fordi du vender vore værdier på hovedet og gør de små ting store og gør de fattige ting til rigdomme for os. Giv os øjne til at se vores næste på en måde, så de ikke er grimme æsler, men ligeværdige personer for os. Indgyd os samvittighed, så vi elsker hinanden og gør det gode for hinanden med de muligheder, vi hver især har. Gode Helligånd, du er en flyvsk due, gør alle disse ord levende for os, så denne adventstid bliver levende og glædelig, og så vi finder fred med os selv og hinanden. Lad ikke verdens ulykker tage modet fra os, lad ikke modgang gøre troen usikker eller kærligheden kold, men tænd adventslysets ild og varme i os, så vi med forventning og glæde kan se frem til bedre tider og kommende gudstjenester. Gud i himlene, velsign og bevar vort modersmål og fædreland; hold magtens folk ansvarlige, så de regerer retfærdigt til gavn for os og til ære for dig. Amen.
MEDDELELSER
Hunderup:
Fra i dag begynder det nye menighedsråd for Hunderup sogn. Et menighedsråd er bestyrelsen for den lokale sognekirke, Læs fra kirkeblad
Altergang – hvordan? (I bægerne er der brød, enkelte bægre på skranken af gangen) Mundbind – valgfrit.
Vilslev:
Fra i dag begynder det nye menighedsråd for Vilslev sogn. Et menighedsråd er bestyrelsen for den lokale sognekirke, Læs fra kirkeblad
Tak til Maja Morthorst og Christoffer Find + Dorte og Hanne – Jørn
Når gudstjenesten er færdig og orgelets sidste toner er blevet stille, skal jeg bede jer blive siddende et øjeblik, for vi har lige et lille indslag mere, inden vi kan gå hver til sit.
HUSK at melde jer til gudstjenester og kirkelige begivenheder i december måned. Har I problemer med det, så kontakt mig endelig.
Altergang – hvordan? Mundbind
Næste gudstjeneste: Søndag den 6. december kl. 9.30 i Jernved og kl. 11 i Hunderup. HUSK tilmelding. Har I problemer, så ring eller skriv bare til mig.
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
