Vilslev kl. 15.30
Præludium – Lucia-sangen (solo ved Katrine) + optog - Indgangsbøn – Fællessang/Solo: DDS 87: Det første lys - Hilsen og kollekt - Læsning af Esajas til 3. søndag i advent - Trosbekendelse (synges/siges i fællesskab) – Fællessang/Solo: DDS 747: Lysets engel går med glans - Evangelielæsning + prædiken Lovprisning + kirkebøn + meddelelser + apostolsk velsignelse - Solo v. Katrine: Nu tændes tusind julelys - Fadervor (fælles) - Velsignelse + 3 x amen - Solo v. Katrine: DDS 77: O kom, o kom, Immanuel - Udgangsbøn - Postludium: fællessang/Solo: DDS 74: Vær velkommen
Hunderup kl. 17
OM orientere inden gudstjenesten om lys og Lucia-sang
Præludium – Lucia-sangen af menigheden (kopiark) - Indgangsbøn - Fællessang: DDS 87: Det første lys - Hilsen og kollekt - Læsning af Esajas til 3. søndag i advent - Trosbekendelse (synges i fællesskab) - Fællessang: DDS 747: Lysets engel går med glans - Evangelielæsning + prædiken Lovprisning + kirkebøn + meddelelser + apostolsk velsignelse - Orgelmusik - menigheden må tænde lys - Fadervor (fælles) - Velsignelse + 3 x amen - Fællessang: DDS 74: Vær velkommen - Udgangsbøn - Postludium
Intro til gudstjeneste i Hunderup
I dag er det lidt anderledes. Der er desværre ikke et traditionelt Lucia-optog, men i begyndelsen af gudstjenesten vil vi sammen synge Lucia-sangen, som I har fået udleveret, og imens bærer jeg et lys ind, som jeg stiller på døbefonten. I har også fået et lys, for efter prædiken må I så komme herop til døbefonten at tænde et lys; det kan man gøre imens man sender en stille bøn til Gud, eller imens man tænker på en, man gerne vil tænde et lys for.
Intro til Esajas-læsningen
Esajas var en profet, og hans opgave var at lytte til Gud og fortælle folk, hvad Gud har sagt. I dag skal vi høre om, hvad der sker, når Guds rige bryder igennem og bliver virkelighed hos os.
PRÆDIKEN
”Vi ska’ spåre å æ strøm! Ka’ I så hous å sluk æ lys!” kunne mine forældre sige til mig mange gange i løbet af dagen, dengang jeg boede hjemme og ikke behøvede tænke på, hvad strøm kostede eller om pærerne skulle udskiftes; ingen kvaler – de andre betaler. Når man så bliver voksen og selv skal betale for strøm osv., så hører man pludseligt sig selv gentage den sætning, ens forældre sagde så mange gange, og som man dengang syntes var så træls og kedeligt og ligegyldigt. ”Husk nu at slukke for lyset!”
I dag markerer vi Sankt Lucia. Hun blev ikke kendt for at spare på lyset men på at gå med tændte lys for at gøre noget godt for de fattige og forarmede. Hun gik ud om natten, så hun kunne skjule sig i mørket, og hun gik ned til dem, der gemte sig i huler og skjulte steder, hvor det var nødvendigt med lys, for ellers kunne hun intet se. Når hun gik ud i natten lagde mørket sig tungt og tæt om hende, og selvom hun havde vidt åbne øjne, kunne hun intet se; ikke før hun fik tændt sine lys. Man siger, at hun satte en krone på hovedet med levende lys, for så havde hun begge hænder fri til at bringe mad til de sultende, og hun kunne med begge hænder hjælpe de lidende. Mon ikke også Lucias forældre undrede sig over, at der blev brugt så mange penge på lys? Mon ikke også Lucias forældre sagde: ”Husk nu at slukke lyset”? Men selvom hun slukkede lysene derhjemme og forsøgte at spare på det, så brugte hun altså gerne sine penge på at tænde lys for dem, der kun havde mørket at dække sig med og kun havde kulden som et tæppe om natten. Lucia lyste virkeligt op, fordi hun var venlig og næstekærlig; men ak, når lyset skinner, er der altid nogle mørkemænd, der bliver bange. Og frygten kan drive mennesker til at gøre forfærdelige ting.
Dem, der havde magt blev bange for Lucias gode gerninger, for hun troede på Jesus, og det måtte man ikke dér, hvor hun levede og boede. Der var ingen religionsfrihed. Alle de andre omkring Lucia troede på andre guder og dyrkede dem ved bl.a. at ofre til store statuer af den mægtige kejser. Men det ville Lucia ikke; hun nægtede at underkaste sig; hun nægtede at falde på knæ for kejseren; et menneske, der havde ophøjet sig, fordi han ville være en gud. Kejseren ville have magt og berømmelse og han ville elskes og frygtes af folket; han var helt opslugt i sin selvoptagede jagt på at stille sin egoisme og selvkærlighed tilfreds. Kejseren tålte ikke, at hans undersåtter mente noget andet og ikke ville tilbede ham, så kejseren fik fat på hende og forsøgte at tvinge hende til at dyrke ham som et almægtigt menneske. Lucia blev udsat for tortur og smidt på bålet, fordi hun modsatte sig kejserens onde vilje og mørke sind, men da bålets flammer ikke ville brænde hende, blev hun stukket ned med et sværd og døde den 13. december år 304.
Lucias livslys blev slukket af de mørke mennesker, der troede, at døden kunne udrydde kristendommen. Men de tog meget fejl. Kristendommen voksede som et livstræ og blev så at sige gødet af det blod, der flød fra Lucia og de mange andre, som i tidens løb blev slået ihjel, fordi ondskaben fik tag i menneskehjerter, og folk angreb, torturerede og slog kristne ihjel. Det skete også med Johannes Døberen, som havde døbt Jesus. Johannes havde talt imod den måde, som konge Herodes opførte sig på; det blev kongen vred over og fængslede Johannes – og fik ham senere slået ihjel. Ja, som I ved blev det også blodigt for Jesus; naglet til korset hang han, til han udåndede og døde og blev lagt i graven. Døden har det med at slukke vores glæde og så tvivl i vores tro; for enhver, som har mistet ved, at døden ikke giver nogen tilbage. Hverken Johannes Døberen eller Lucia opstod fra de døde. Alligevel og på trods af naturens love og dødens menneskefjendtlige indstilling blev det altså påskemorgen for Jesus – han brød simpelthen ud af dødens mørke kulde og steg op i solopgang og gensynets uforklarlige glæde. Nu skulle lyset for alvor bæres frem, så mørket kunne få kamp til stregen. Der blev tændt en glød af glæde i så mange, at kristendommen nåede ud over hele jorden – ja, selv til os her til vores landsby langt væk fra Jerusalem.
Lysets ånd kæmper stadig imod mørkets dæmon. Mørket truer os stadig og hænger i disse tider tungt over os; ikke nok med at vinterens kulde og lange, mørke dage truer med at give os alt for lidt sollys og alt for meget depression, så hærger corona-virussen og dens mutationer, så vi bliver angste og fortvivlede. Hårdest rammes de ensomme og forladte, de syge og fængslede, for hvem skal de dele deres tvivl og angst og mismodighed med? Hvem går ud til dem med lys og glæde, nærvær og barmhjertighed? Vi er i høj grad blevet afskåret fra hinanden, så det efterhånden kun er de professionelle og ansatte, der må være, hvor de nødlidende er. På den måde kan man godt se corona-virussen som et ondt fænomen, der fører kamp imod vores medmenneskelighed. Vi gemmer os bag masker og mundbind og er bange for at røre ved hinanden; bange for håndtryk og kram, som jo ellers var så naturligt og udbredt førhen. Jo, vi lever også med store prøvelser, selvom vi dog ikke forfølges for vores tro eller undertrykkes af regeringen. Men hvor længe kan vi holde vores lys tændt i dette mørke?
Da Johannes døbte folk, og Lucia tændte sine lys, gjorde de det ikke for deres egen skyld, men fordi de havde set, hvordan blomster skød op, hvor der før var ørken og tørke; de havde set mennesker finde livsglæde og livslyst på trods af stor sorg og hjertesmerte, fristelse og syndefald, død og elendighed. Blinde begyndte at se, og de blev befriet fra mørket; lamme begyndte at gå, for lyset skinnede for dem; døve begyndte at høre, for der lød et glædeligt budskab: Vær stærke! Frygt ikke! Gud kommer og frelser jer! Hold ud!
Mine forældre gav mig den bedste opdragelse; de gav ikke op, selvom det tog mig lang tid at lære at slukke lyset og spare på strømmen. I dag vil jeg dog gå imod deres opdragelse og al god, vestjysk skik med at spare. I dag vil jeg kun bede om at der må tændes mere lys! Mere lys, mere glæde, mere udholdenhed! Tænd alt, hvad I har I jer og lys for hinanden, som Johannes lyste foran Jesus, og som Lucia lyste blandt dem, der sad i tilværelsens mørke. Nu er det vores tur, kære menighed, vores tur til at bære lyset for at lyse for andre. Bære lyset i hjerte, sind, sjæl og tanke; lyset som skinner fra den sol, der aldrig går ned; som gennemlyser alt med evighed og kærlighed; ja, ren og skær barmhjertighed. Glædelig Lucia-dag og 3. søndag i advent. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN Lad os alle bede.
Kære Gud, lysets hersker og englenes kommandør. Vi beder dig tage skrappere midler i brug, så mørket aldrig for alvor får held med at formørke vores glæde eller livslyst. Lad ikke mørkets mobning eller onde øjne gøre os bange for at være et lys i hverdagen. Lad ikke tvivl og angst sætte så dybe spor, at vi ikke kan se de små lys, som du ved din hellige Ånd tænder i mennesker omkring os. Jesus, som søn af det sande livslys knækkede du mørket én gang for alle. Vær lys for os om dagen og om natten, når vi intet andet lys kan se. Lad kirken blive stedet, hvor vores lys får nyt liv. Velsign vort hus, velsign vort bord, velsign den hele vide jord. Velsign os med din egen hånd, Gud Fader, Søn og Helligånd. Amen.
MEDDELELSER
Vilslev
På søndag er der gudstjeneste kl. 11. Gudstjenesten består af læsninger fra Bibelen og salmefællessang. Det er konfirmanderne, som læser. Husk at melde jer til enten på vores hjemmeside eller hos mig.
Tak til Katrine Kjeldskov Jensen for den flotte solosang. Og tak til kirkesanger Hanne Præstegaard for igen, igen at synge salmerne for os, nu da vi ikke kan synge sammen.
Hunderup
Tak til Lone for hendes adventsgaver til kirken. Den første gave var adventskransen, den anden er de små pyntefigurer mellem bænkene. Vi glæder os til at se, hvad du fremover finder på.
På søndag er der gudstjeneste kl. 9.30. Gudstjenesten består af læsninger fra Bibelen og salmefællessang. Det er konfirmanderne, som læser. Der står i kirkebladet, at vi har kirkekaffe, men det må vi desværre undvære indtil tiderne bliver bedre. Husk at melde jer til enten på vores hjemmeside eller hos mig.
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.