- Salmer Hunderup 9.30
- 753 Gud, du som lyset og dagen oplod
- 689 Hvor ser det ud i verdens ørk
- 696: Kærlighed er lysets kilde
- 366: Nogen må våge i verdens nat
- 69,5-6: Du fødtes på jord
- 725: Det dufter lysegrønt
- Salmer Gredstedbro 11 + dåb (jeg annoncerer salmer
- 749: I østen stiger solen op
- 448: Fyldt af glæde
- 674: Sov sødt barnlille
- 41: Lille Guds barn
- 69,5-6: Du fødtes på jord
- 725: Det dufter lysegrønt
INTRO GT
Nu skal vi høre et lille afsnit fra den 5. Mosebog i Det gamle Testamente. Stykket handler om, at Gud siger til jøderne, at de skal huske, at de engang selv var i nød, lidelse, fangenskab og fattigdom – og derfor skal de huske at være barmhjertige imod dem, der lider, ligesom Gud var barmhjertig dengang jøderne led. Der er nogle helt konkrete ting, man kan gøre for at være barmhjertig uden at man behøver lægge sit liv helt om. Sagt på en anden måde: Det er faktisk ikke så svært.
INTRO NT
Nu skal vi høre, hvad Paulus for små 2000 år siden skrev til kirken i Rom. For selvom det er gammelt, så holder det stadig 100% Han skrev, at uanset om vi lever eller dør, så tilhører vi Herren, dvs. Jesus Kristus. Det er jo ham, vi er døbt til at tilhøre, og det gør vi så for evigt. Når vi tilhører ham, skal vi også leve sådan, at vi er til glæde og gavn for både venner og fjender.
PRÆDIKEN
Da jeg skulle skrive prædiken til i dag, læste jeg det, vi lige har hørt Jesus sige, og så tænkte jeg: ”Jamen det er da meget fint med al den kærlighed, men jeg har da ingen fjender. Eller – altså, jo, men mine fjender er mere sådan noget uhåndgribeligt noget som overarbejde, småstress, for meget chokolade, dovenskab, oversprinshandlinger osv.”. Jeg tænkte først, at vores hverdag her i den fede velfærdsmodel og i det milde vesten er præget af fred og ingen farer, men så slog det mig, at det jo ikke kun er solen, der stiger op i øst, men også larmen fra krudt og kugler og røgen fra knuste drømme, håb og fremtid – og klageskrigene lyder også fra vest og nord og syd. Det kan godt være, der i vores osteklokke ikke er personlige fjender af kød og blod, der jager os eller forfølger os for at slå os ihjel, men lige uden for vores dør, ikke så langt herfra, sker der ting, hvor mennesker dræbes af knive og kugler og modbydeligheder.
Hvem får fjender, og hvordan opstår fjendskab? Man kan sige, at uvenskab kan opstå, når modsattrettede drømme tørner sammen, ligesom når jeg drømmer om at flade ud på sofaen og spise peanuts, imens min kone drømmer om, at jeg tager opvasken. Sådan et sammenstød kan give større eller mindre grad af uvenskab, og hvis det ikke løses, så kan det udvikle sig til fjendskab og krig både i parforhold og over naboskel, ja, endda landegrænser og imellem folkeslag. Man går naturligvis ikke i krig med nabolandet pga. en opvask, men I forstår. Mange fjendskaber handler om, at noget småt har fået lov at vokse sig stort, og at en lille uenighed har endt med, at man har opgivet at tale sammen. Tillid er blevet til splid. Andre fjendskaber opstår ud af spontan ondskab, som når én gør ondt mod en anden uden nogen tydeligt grund.
Jesus havde mange fjender, og det skyldes, at han hele tiden udfordrede og talte imod folks almindelige måder at opfatte tingene på. Han talte om en verden, der ikke findes, for at den skulle findes.[1] Han havde altså en vision om en anden verden, en bedre verden, og altid holdt han den bedre verden op som et spejl, så man ligesom kunne se den nye verden og vide, at man endnu ikke var dér. Han sagde bl.a. at man skal elske sine fjender velvidende, at vi ikke kan. I visionen kan vi godt se det smukke i at elske alle mennesker og se det smukke i, at kærligheden overvinder alt. I virkeligheden kan vi dog ikke bøje os selv så meget. Kan den, der går ind for fri abort elske den, der går ind for afskaffelse af fri abort? Kan den stolte klimasynder elske den hidsige klimaaktivist? Kan den, der går ind for billigt kød i køledisken elske den, der går ind for at erstatte al kød med kikærter? Kan den, der er blevet voldtaget elske sin overfaldsmand? Kan den ene elske sin partner, der har været utro? Kan et misbrugt barn elske den pædofile overgrebsmand? Nej, nej, nej – ak og ve, nej! Det kærlighedsfyldte paradis ligger uden for vores rækkevidde.
Det ligger os ikke lige for at elske den, der gør noget ondt imod os. Kærlighed kan vi godt føle over for et andet menneske, men der er sandelig også grænser! Det må der være, ikke? Hvad i alverden er så meningen med at Jesus forlanger og kræver af os, at vi skal elske vore fjender og bede for dem, der gør ondt imod os?
At elske betyder ikke her at have varme følelser for sin fjende. Det betyder blot, at man skal gøre godt selv imod dem, vi intet godt modtager fra. På den måde er vi bedre mennesker end dem. Pointen er også, at de er mennesker lige så godt som vi er; ligesom Gud lader sin sol stå op for os, sådan står den jo også op for dem. Med andre ord: Gud elsker også vore fjender. Han lader dem leve, selvom de gør meget ondt og begår mange onde gerninger og gør mange dumme ting. Vi er jo heller ikke selv perfekte eller fuldkomne. Gad vide, hvem vi har gjort ondt imod igennem vores liv, om vi så ville det eller ej.
Når vi ser i det spejl, som Jesus holder op foran os, så ser vi både en skønnere verden fyldt med tilgivelse og glæde, men også at vi jo slet ikke er i den verden. Tværtimod er vi i denne verden, i denne hverdag og tilværelse, hvor der stadig er fjender og venner, og hvor vi rammes af meget dårligt, dumt og ondt – og hvor vi såmænd også rammer andre med meget andet end godhed, glæde og kærlighed. Vi må altså indse, at vi har noget tilfælles med vore fjender, nemlig syndighed og Gudbilledlighed. Hvis Gud har skabt os i sit billede, så har han også skabt vores synd-syge nabo i sit billede. Syndigheden er, at vi er lige langt væk fra Gud, men at han dermed også er lige tæt på os – uanset om vi så går rundt og er venner eller fjender. Forholdet mellem Gud og hver enkelt af os, kan ingen blande sig i; vi kan altså ikke være en fuldkommen dommer over hinanden.
Når vi nu ser, at vi ikke selv kan gøre det, som Jesus siger, vi skal, ganske enkelt fordi vi ikke kan bøje hjertets vilje så meget, som han forlanger, så kigger vi ind i hans visionære spejl og sukker af bedrøvelse over, at ikke selv kan hive os derop og derind, hvor kærligheden er alting i sjæl og sind. Alt det vi ikke selv kan, viser os dermed, at vi har brug for én, der kan.
Jeg hopper lige over i et sidespor. Når jeg har konfirmandhold, lægger jeg meget vægt på, at de skal lære at være kritiske over for det, de hører, om det så er fra en præst eller en youtuber eller en tiktok’er. Man skal altid spørge: Hvorfor? Hvorfor forholder det sig sådan, som du siger? Hvorfor siger du, som du gør? Hvorfor skulle lige det, du siger, give mest mening? Det er et enkelt og lille ord, dette ”Hvorfor?” men det har kraft og styrke som et brækjern eller en dynamitstang, der kan åbne sagen mere for os. Hvis præsten, youtuberen eller tiktok’eren ikke kan svare på det lille spørgsmål, så bør man tænke sig bedre om, inden man åbner munden og inden man lægger mere ud på de sociale medier.
Derfor er det også fuldt berettiget at sidde på kirkebænken i dag og spørge: Hvorfor skal vi slæbe os herhen i kirken en søvnig søndag morgen? Hvorfor skal vi overhovedet lytte til Jesus? – Og de er vigtige spørgsmål. Hans ord står i en gammel bog fra en kultur langt væk, men alligevel rammer de stadig noget i os. Her 2.000 år efter, at de blev skrevet ned, er hans ord friske og relevante, fordi de handler om noget, der gælder os alle uanset, hvor vi lever eller hvornår vi lever. Der har igennem hele menneskehedens historie været fjendskaber, men Jesus kom altså og sagde, at vi skulle hæve os op over vrede imod vore medmennesker og i stedet hæve os op over fjendskab netop ved altid at gøre det gode, det sande og det skønne.
Nu skal vi ikke få stress af ambitionen om at skabe fred i hele verden; Jesus begyndte også i det små med at tale med én person ad gangen. Det må vi også gøre. Vi kan jo starte med at tænke på én person, som vi har et udenforstående med, et gryende fjendskab, et grumt uvenskab med, og så se, om vi kan få det løst inden næste søndag. Se, om vi kan bøje os selv og knægte vores vrede nok til at tilgive vores uven. Virker det banalt? ”Tja, men man skal jo begynde et sted. Og hvis det er banalt, skulle det jo ikke være nogen sag!” Glædelig 4. søndag efter Trinitatis. Amen.
LOVPRISNING Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN Lad os alle bede. - 4. søndag efter trin. - II - 1996 (Matt. 5,43-48) 46-B Mogens Agerbo Gud, du taler til os - og vi forstår dig ikke. Men midt i vor uforstand hører vi, at dit ord til os er sagt i den uendelige kærlighed, som du vil, at vi skal leve i. Gud, vi beder dig: hold os fast i din kærlighed og giv os det skub i ryggen, der skal til, før vi finder vej ud i livet. Fortæl os, at vi er dine børn og derfor skal leve som dine børn og dele ud af den kærlighed, du giver os hver dag. Lær os at elske uden grænser - også dem, der ikke elsker os. Tænd dit lys, overalt hvor der er mørke: hos de ensomme, de lidende, de sultende, de forhadte, de foragtede. Lad os være dit lys i en verden, der trues af tunge skyer - og vær du den sol, der bryder igennem og skaber liv af intet. Vær med vor dronning og alle, der har ret til at bestemme over os - giv dem og os alle mod og del i dit liv. Vær med din kirke - og med os i den. Lad din kirke være smittespreder af liv og tilgivelse og kærlighed i en verden, der har så hårdt brug for det. AMEN.
MEDDELELSER
Da Katrine Gaub har ferie til og med den 17. juli, står jeg for gudstjenesterne på søndag den 17. juli kl. 11 i Jernved Kirke og kl. 19 i præstegårdhaven i Vilslev. Man bedes medbringe egen stol, tæppe, kaffekurv osv. Fra den 18. juli til og med den 7. august holder jeg sommerferie, og i den tid passer Katrine Gaub embedet.
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen Paulus ønske for og med hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
[1] https://praesteforening.dk/wp-content/uploads/4_soendag_e_trinitatis_2012.pdf