 |  |
Tv: Vilslev - Th: Hunderup. Fotos af Hanne Præstegaard
Fastelavnsgudstjeneste søndag d. 19. februar 2023 kl. 9.30 i Hunderup og kl. 11 i Vilslev
1. Præludium
2. Sang: 13: Måne og sol
3. Læsning (ev læsning, ny oversættelse, Fastelavn (I))
4. Trosbekendelse (synges i fællesskab)
5. sang: Vi har drømme, store, små
6. Præsten fortæller / prædiken
7. Fadervor (fælles)
8. Sang: 70: Du kom til vor runde jord
Fællesfoto ved alteret
9. Velsignelse (børn og præst sammen)
Børnene finder deres forældre
10. Postludium børn og forældre går ud sammen imens
1. Præludium
2. Sang: 13: Måne og sol
3. Læsning (evangelielæsning, Fastelavn (I))
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?« Men Jesus svarede ham: »Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!« Matt 3,13-17 Amen.
4. Trosbekendelse (synges i fællesskab)
Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, en hellig, almindelig kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen.
5. sang: Vi har drømme, store, små - Melodi: Dejlig er den himmel blå
1) Vi har drømme, store, små,
om at måtte himlen nå.
No’en vil gerne være seje,
andre som prinsesser neje.
Alle er vi nu klædt ud.
Kom og vær hos os, vor Gud.
2) Bare jeg var kongesøn,
bare jeg fik mer’ i løn.
Bare jeg var mere modig,
som en Robin Hood koldblodig.
Alle er vi nu klædt ud.
Kom og vær hos os, vor Gud.
3) Bag min maske, i min seng
er jeg kun en lille dreng,
jeg er bange for at sove,
fantasierne bliver grove.
Alle er vi nu klædt ud.
Kom og vær hos os, vor Gud.
4) Bag min maske indeni,
er jeg kun en lille pi’
der vil puttes, der vil varmes
af min far og mo’ar krammes.
Alle er vi nu klædt ud.
Kom og vær hos os, vor Gud.
5) Kære Gud, jeg takker Dig,
for at Du kan lide mig,
sådan som jeg er på bunden
uden maske? for i grunden
er det svært at elske sig
som man er, når man er mig.
6) Til den lille dreng og pi’
som vi gemmer indeni,
siger Gud ”Jeg holder af dig,
smid du bare masken fra dig,
jeg kan li’ dig som du er,
hvad behøver du så mer!”
- Karen Elise Nabe-Nielsen
6. Præsten fortæller / prædiken
Kan I gætte, hvem jeg er? Kan I gætte hvem jeg er? For jeg har taget kjole på, K- J- Ole på, kan I gætte hvem jeg er?
Hej! Jeg hedder Ole, og jeg er præst, det kan I se, fordi jeg går i kjole – sådan en sort én ligesom en skorstensfejer, men jeg har også en hvid krave på, der er hvid ligesom bagerens eller sygeplejerskens arbejdstøj. Min kjole er også sort ligesom Batmans dragt, eller Zorro, eller Catwoman eller Black Panther - men desværre er der vist ingen andre seje farver, man kan sammenligne den med. Når jeg har kjolen på, er jeg virkelig en præst – som hedder Ole, og når jeg tager kjolen af, ja, så er jeg stadig præst og hedder Ole, men det kan man ikke rigtig se på mig.
Jesus hed også Jesus og var Guds søn, inden han blev døbt, men det kunne folk ikke rigtig se på ham. Han lignede alle andre, for han havde ingen sej, sort præstekjole på eller hvid pibekrave. Nej, han gik i almindeligt tøj, og det gjorde han alle dage hele året rundt, for dengang fejrede man slet ikke fastelavn. Stakkels Jesus – han fik aldrig lov at smage en fastelavnsbolle! Men Guds søn var han og døbes ville han altså, for han var en voksen mand, da han gik hen til flodens vand, der blev kaldt Jordan, og nede i det løbende kolde klare vand, stod der såmænd en mærkværdig mand, og han hed Johannes, og det kunne anes, for han var en Døber, og sådan én fik aldrig en rød løber. Han levede nemlig ude i ørkenen og spiste græshopper og honning – lækkert, hva? Da han havde døbt Jesus skete der et mirakel, som der jo nogle gange gør. Himlen åbnede sig og Helligånden kunne man se som en due, der fløj rundt og rundt og rundt over hovedet på Jesus og Johannes, der måbede og gloede, for han havde godt nok set mange fugle og duer i sit liv, men aldrig set Helligånden og da slet ikke udklædt som en due. Og så hørte han det – stemmen fra det høje – Guds egen stemme. Det var som en far, der talte til sin søn, og han sagde, at den våde Jesus dér midt i Jordan hos Johannes simpelthen var hans egen søn. Sådan! DRAM – det var en dåb, der ville noget.
Da vi andre blev døbt som små, spæde børn, så var det kun præsten man kunne høre – hvis altså ikke barnet skreg for højt. I dåben fik vi vand på hovedet, og vi blev ikke afklædt, for det er koldt at være nøgen, men vi blev iklædt en usynlig dragt, der ligesom en superheltedragt er indenunder alt vores almindelige tøj. Når vi altid har superheltedragten på, så kan vi også nemt skifte – ja, faktisk hurtigere end man kan sige: Hov, var det ikke Clark Kent i den telefonboks?
Superheltedragten sidder på os som en dragt, der gør, at vi altid må føle og mærke, at Gud er med os. Ligesom superheltene har dragter med symboler, sådan har vores dragt også et kors og et anker og et hjerte, for dragten er strikket af tråde, der er spundet på tro, håb og kærlighed. Dét holder!
Derfor er vi lige siden vores dåb blevet klædt ud i vores tro på Gud. I dag er vi også klædt ud på mange måder, og vi ligner ikke helt os selv – og så dog. Min datter er en sommerfugl, men det er nu kun hendes kjole, der er gul. I virkeligheden er hun jo min datter, og hun var ingen larve, da hun blev født. Men når hun trækker sin gule kjole på sammen med vingerne, så rører det ved drømmen i hende om, at hun kan flyve højt og rundt blandt blomster. På den måde kommer vore ønsker, drømme og længsler tydeligere frem, når vi bærer dem uden på tøjet.
Gud bar også sine håb og drømme udenpå, og derfor kom Jesus helt ned på jorden, så han kunne vise os, at selvom man ikke har ret meget andet at tage på end sit dagligdagstøj, ja, så er man stadig et Guds barn, elsket og afholdt i en evighed af kærlighed. Det skal vi også huske, når vi går hen og gi’r fastelavnstønden et par på kassen, og når vi grådigt sætter tænderne i de lækre fastelavnsboller. Gud er som glæden inde i os og rundt om os, og Gud bliver mere synligt, når vi gør mere ved alt det med tro, håb og kærlighed. AMEN.
Næste søndag / gudstjenester
kl. 9.-30 - Hunderup + kl. 11 Hjortlund v. mig
7. Fadervor (fælles)
Fader vor, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vor daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget, magten og æren i evighed. Amen.
8. Sang: 70: Du kom til vor runde jord
Fællesfoto ved alteret
9. Velsignelse (børn og præst sammen)
Børnene finder deres forældre
10. Postludium børn og forældre går ud sammen imens
1. Præludium
2. Sang: 13: Måne og sol
3. Læsning (ev læsning, ny oversættelse, Fastelavn (I))
4. Trosbekendelse (synges i fællesskab)
5. sang: Vi har drømme, store, små
6. Præsten fortæller / prædiken
7. Fadervor (fælles)
8. Sang: 70: Du kom til vor runde jord
Fællesfoto ved alteret
9. Velsignelse (børn og præst sammen)
Børnene finder deres forældre
10. Postludium børn og forældre går ud sammen imens
1. Præludium
2. Sang: 13: Måne og sol
3. Læsning (evangelielæsning, Fastelavn (I))
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?« Men Jesus svarede ham: »Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!« Matt 3,13-17 Amen.
4. Trosbekendelse (synges i fællesskab)
Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, en hellig, almindelig kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen.
5. sang: Vi har drømme, store, små - Melodi: Dejlig er den himmel blå
1) Vi har drømme, store, små,
om at måtte himlen nå.
No’en vil gerne være seje,
andre som prinsesser neje.
Alle er vi nu klædt ud.
Kom og vær hos os, vor Gud.
2) Bare jeg var kongesøn,
bare jeg fik mer’ i løn.
Bare jeg var mere modig,
som en Robin Hood koldblodig.
Alle er vi nu klædt ud.
Kom og vær hos os, vor Gud.
3) Bag min maske, i min seng
er jeg kun en lille dreng,
jeg er bange for at sove,
fantasierne bliver grove.
Alle er vi nu klædt ud.
Kom og vær hos os, vor Gud.
4) Bag min maske indeni,
er jeg kun en lille pi’
der vil puttes, der vil varmes
af min far og mo’ar krammes.
Alle er vi nu klædt ud.
Kom og vær hos os, vor Gud.
5) Kære Gud, jeg takker Dig,
for at Du kan lide mig,
sådan som jeg er på bunden
uden maske? for i grunden
er det svært at elske sig
som man er, når man er mig.
6) Til den lille dreng og pi’
som vi gemmer indeni,
siger Gud ”Jeg holder af dig,
smid du bare masken fra dig,
jeg kan li’ dig som du er,
hvad behøver du så mer!”
- Karen Elise Nabe-Nielsen
6. Præsten fortæller / prædiken
Kan I gætte, hvem jeg er? Kan I gætte hvem jeg er? For jeg har taget kjole på, K- J- Ole på, kan I gætte hvem jeg er?
Hej! Jeg hedder Ole, og jeg er præst, det kan I se, fordi jeg går i kjole – sådan en sort én ligesom en skorstensfejer, men jeg har også en hvid krave på, der er hvid ligesom bagerens eller sygeplejerskens arbejdstøj. Min kjole er også sort ligesom Batmans dragt, eller Zorro, eller Catwoman eller Black Panther - men desværre er der vist ingen andre seje farver, man kan sammenligne den med. Når jeg har kjolen på, er jeg virkelig en præst – som hedder Ole, og når jeg tager kjolen af, ja, så er jeg stadig præst og hedder Ole, men det kan man ikke rigtig se på mig.
Jesus hed også Jesus og var Guds søn, inden han blev døbt, men det kunne folk ikke rigtig se på ham. Han lignede alle andre, for han havde ingen sej, sort præstekjole på eller hvid pibekrave. Nej, han gik i almindeligt tøj, og det gjorde han alle dage hele året rundt, for dengang fejrede man slet ikke fastelavn. Stakkels Jesus – han fik aldrig lov at smage en fastelavnsbolle! Men Guds søn var han og døbes ville han altså, for han var en voksen mand, da han gik hen til flodens vand, der blev kaldt Jordan, og nede i det løbende kolde klare vand, stod der såmænd en mærkværdig mand, og han hed Johannes, og det kunne anes, for han var en Døber, og sådan én fik aldrig en rød løber. Han levede nemlig ude i ørkenen og spiste græshopper og honning – lækkert, hva? Da han havde døbt Jesus skete der et mirakel, som der jo nogle gange gør. Himlen åbnede sig og Helligånden kunne man se som en due, der fløj rundt og rundt og rundt over hovedet på Jesus og Johannes, der måbede og gloede, for han havde godt nok set mange fugle og duer i sit liv, men aldrig set Helligånden og da slet ikke udklædt som en due. Og så hørte han det – stemmen fra det høje – Guds egen stemme. Det var som en far, der talte til sin søn, og han sagde, at den våde Jesus dér midt i Jordan hos Johannes simpelthen var hans egen søn. Sådan! DRAM – det var en dåb, der ville noget.
Da vi andre blev døbt som små, spæde børn, så var det kun præsten man kunne høre – hvis altså ikke barnet skreg for højt. I dåben fik vi vand på hovedet, og vi blev ikke afklædt, for det er koldt at være nøgen, men vi blev iklædt en usynlig dragt, der ligesom en superheltedragt er indenunder alt vores almindelige tøj. Når vi altid har superheltedragten på, så kan vi også nemt skifte – ja, faktisk hurtigere end man kan sige: Hov, var det ikke Clark Kent i den telefonboks?
Superheltedragten sidder på os som en dragt, der gør, at vi altid må føle og mærke, at Gud er med os. Ligesom superheltene har dragter med symboler, sådan har vores dragt også et kors og et anker og et hjerte, for dragten er strikket af tråde, der er spundet på tro, håb og kærlighed. Dét holder!
Derfor er vi lige siden vores dåb blevet klædt ud i vores tro på Gud. I dag er vi også klædt ud på mange måder, og vi ligner ikke helt os selv – og så dog. Min datter er en sommerfugl, men det er nu kun hendes kjole, der er gul. I virkeligheden er hun jo min datter, og hun var ingen larve, da hun blev født. Men når hun trækker sin gule kjole på sammen med vingerne, så rører det ved drømmen i hende om, at hun kan flyve højt og rundt blandt blomster. På den måde kommer vore ønsker, drømme og længsler tydeligere frem, når vi bærer dem uden på tøjet.
Gud bar også sine håb og drømme udenpå, og derfor kom Jesus helt ned på jorden, så han kunne vise os, at selvom man ikke har ret meget andet at tage på end sit dagligdagstøj, ja, så er man stadig et Guds barn, elsket og afholdt i en evighed af kærlighed. Det skal vi også huske, når vi går hen og gi’r fastelavnstønden et par på kassen, og når vi grådigt sætter tænderne i de lækre fastelavnsboller. Gud er som glæden inde i os og rundt om os, og Gud bliver mere synligt, når vi gør mere ved alt det med tro, håb og kærlighed. AMEN.
Næste søndag / gudstjenester
kl. 9.-30 - Hunderup + kl. 11 Hjortlund v. mig
7. Fadervor (fælles)
Fader vor, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vor daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget, magten og æren i evighed. Amen.
8. Sang: 70: Du kom til vor runde jord
Fællesfoto ved alteret
9. Velsignelse (børn og præst sammen)
Børnene finder deres forældre
10. Postludium børn og forældre går ud sammen imens
