Søndag den 14. marts 2021 kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hunderup, Midfaste Søndag (I).
Hanne afløses af Marion i Hunderup og af Maja i Vilslev.
Kirkesangeren står ved orgelet.
Ole annoncerer salmer osv.
Corona-regler:
Andagten må højst vare 30 minutter
Der er tilmelding – se https://teologiogkultur.weebly.com/tilmelding-til-andagter.html
Der må ikke være fællessang
Der må gerne være salme-solosang
Man skal bære mundbind ind i og ud af kirken
Der er ingen altergang
Der er ingen kirkekaffe
LITURGI
Klokkeringning
Præludium + solosang: 41, v. 1-2-3: Lille Guds barn
Nådeshilsen v. præsten
Læsning
Trosbekendelse (siges i fællesskab)
Salme 637 v. 1-2-3: Du, som mætted tusind munde
Evangelium (med korsvar v. kirkesangeren ”Gud være lovet…”)
+ prædiken + lovprisning (i fællesskab) + kirkebøn + meddelelser + apostolsk velsignelse (i fællesskab)
Salme 319 v. 1-2-3: Vidunderligst af alt på jord (Laubs melodi)
Fadervor i fællesskab
Velsignelse (med korsvar v. kirkesangeren – 3x Amen)
Postludium
Kan I huske, dengang vi måtte samles alle dem vi ville til festlige selskaber og arrangementer? Engang kunne vi bare åbne dørene og invitere inden for i kirke, konfirmandstue, forsamlingshus og hvor som helst, vi ønskede at være sammen. Når vi i dag hører om, at 5.000 personer var samlet, så er det lige før man får sådan en automatisk lyst til at anmelde nogen for at bryde forsamlingsforbuddet! Men det kunne jo selvfølgelig være, at de havde annonceret det som en demonstration, for så må man jo godt. 5.000 personer er mange, og det er langt flere, end der bor i de fire sogne her i Kongeåpastoratet. Så det var altså noget af en forsamling, Jesus sad over for, da han sad på et bjerg sammen med sine disciple, altså hans elever og venner. De mange tusinde, der var fulgt med, havde set Jesus helbrede de syge. Og vi forstår godt, at de fulgte efter ham, for det kunne jo være, at noget af den overnaturlige kraft fra Jesus også ville nå ud til dem. Så de samledes der på bjerget og ventede nysgerrigt på, hvad der så skulle ske.
Tiden gik, og folket ventede. Maverne begyndte at rumle, for så sandt som det er, at mennesket ikke lever af brød alene, så lever mennesket dog også af brød. Men hvor køber man mad til tusindvis, når man sidder på et bjerg? Om man så købte brød for en halv årsløn ville der ikke være nok til alle. Heldigvis var hjælpen nær – en dreng havde nemlig 5 brød og 2 fisk! Det var åbenbart alt det mad, der var, og man ser for sit indre, hvordan folk i andre sammenhænge ville have kastet sig over drengen for at få fat i den smule mad, der var; der ville udbryde slåskampe og voldeligheder, fordi sulten ville drive dem til vanvid, sådan som vi ser i visse egne af verden, hvor der er rigtig mange mennesker, men alt for lidt mad. Og de var nok allerede ved at stimle sammen til demonstration og oprør; hvorfor skulle de også gå op på bjerget, hvis ikke der var noget at spise?! Så Jesus fik sine disciple til at hjælpe med at få folkene ned at sidde. Der sad de godt i det, for der var meget græs på stedet, og maverne rumlede og ligesom sulten begyndte også tvivlen at gnave. Havde de overhovedet gjort det rigtige ved at følge efter Jesus?
Så tog Jesus brødet i sine hænder, takkede Gud i himlen for mad, måltid og omsorg, og han begyndte at dele ud af det; ligeså tog han også fiskene, takkede, og gav dem at spise. Der blev gumlet og gnasket og åbenbart var der ingen med allergier eller kræsne ganer, for både bygbrød og fisk gled ned hos de 5000, og de spiste så meget, at de blev mætte og ikke kunne spise mere; og så sad de på græsset og slog mave med sådan et saligt smil om munden, som man kun ser hos den, der har været på nippet til at miste forstanden pga. sult. Freden og velbehageligheden sænkede sig over maverne på bjergets gæster. Da Jesus som en god vært bad om, at der blev ryddet op efter måltidet, blev der samlet brød nok til at fylde 12 kurve; al fisk var dog blevet spist, så kom det da ikke til at lugte. Hvad der skete med de 12 kurvefulde brød, ved vi ikke, men folkene på bjerget var mætte og glade, og de var sådan set klar til at gøre Jesus til konge – om de så skulle tvinge ham; for en konge, som uden besvær både kan helbrede alle sygdomme og mætte alle mennesker ville da være den allerbedste konge at have.
Men Jesus ville bestemt ikke være sådan en konge! Konger laver meget andet end det, vi har lært igennem eventyr og folkelige fortællinger. Som konge ville han få magt over mennesker, og det var jo slet ikke hans plan. Nej, planen var enkel: Han ville vise Guds barmhjertighed imod enhver, og han ville drage op til Jerusalem for at blive korsfæstet. Hvilken anden konge ville have gjort det? Enhver kan tilrane sig magt over mennesker, men det kræver langt mere at leve et liv som ydmyg tjener.
Som tjener for Gud og mennesker blev Jesus meget tit sat på prøve. Over for de fattige og syge var han langt mere venlig og imødekommende end over for de kloge og lærde, som ville belære ham om Gud og sandheden om mennesker. Det var uklogt af dem, for Jesus var med ved skabelsens begyndelse og kender mennesket ud og ind. Han ved, hvorfor Eva og Adam spiste af den forbudte frugt; han kan gennemskue, hvad mennesker føler og tænker; men også hvad de virkeligt inderst inde trænger til og længes efter. Og han ved, at han kun kan hjælpe mennesker til et bedre liv ved at være deres tjener; som konge ville han kun kunne befale, herske og regere oppe fra sin trone, men som Guds tjener vil han fra gulvhøjde kunne helbrede syge og brødføde dem, der har sult i mave og sjæl.
Gud afprøvede og testede gang på gang Jesus for at se, om han kunne holde sig fra at begære magten. Folk fristede ham og ville hellere end gerne placere ham i kongepaladset med kongekrone og magtens scepter. Jesus holdt dog skansen og forsagede magt og modstod fristelser, selvom mange af hans nærmeste fald for den ene fristelse efter den anden. Desuden afprøvede og testede Jesus også selv sine følgere og sine nærmeste for at se, om de havde lært noget af ham; for at se, om de kunne efterleve hans eksempel. Når Gud satte Jesus på prøve, og når Jesus satte sine følgere på prøve, så var det for at de kunne vokse i ydmyghed og trofasthed. Spørgsmålet er nemlig, om mennesker kun er trofaste, så længe Gud giver dem medvind, mættede maver, helbredelse, fred i sjælen og lykke. Hvad så når maden slipper op, eller der kommer modgang, eller man ikke føler sig lykkelig? Vil man så stadig trofast holde sig til Jesus og hans forkyndelse? Det tema skal vi høre mere om i de påskedage, der kommer. Amen.
+ lovprisning (i fællesskab)
Lad os i fællesskab sige:
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
+ kirkebøn
Lad os alle bede:
Kære Gud i himlen! Du som er vores Far og skaber, vores bror og frelser, du, som gi’r os liv og gør os glade. Lad glæden skinne os i møde som solens morgenrøde og lad din glæde stråle andre i møde igennem os. Vi beder for mennesker omkring; både for dem af anden tro og mennesker af ingen tro, at de må omvende sig og tro på dig. Vi beder for dem, der ikke har tid til at komme til gudstjeneste og for dem, der ikke har lyst. Skab tiden for dem og væk lysten i dem til at høre dit budskab om nåde og barmhjertighed i en verden, der trænger til tro, håb og kærlighed. Vi beder for dronning, folketing og regering og vi beder om, at du vil vejlede os i vores personlige ansvar for hinanden, så at vi må være til gavn og glæde. I Jesu navn. Amen.
+ meddelelser
Næste gudstjeneste er på søndag den 21. marts, hvor vi så småt går ind i påsketiden med Mariæ Bebudelsesdag. Der er andagt kl. 9.30 i Hunderup og kl. 11 i Vilslev.
+ apostolsk velsignelse (i fællesskab)
Lad os med apostlen tilønske hinanden:
Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
Hanne afløses af Marion i Hunderup og af Maja i Vilslev.
Kirkesangeren står ved orgelet.
Ole annoncerer salmer osv.
Corona-regler:
Andagten må højst vare 30 minutter
Der er tilmelding – se https://teologiogkultur.weebly.com/tilmelding-til-andagter.html
Der må ikke være fællessang
Der må gerne være salme-solosang
Man skal bære mundbind ind i og ud af kirken
Der er ingen altergang
Der er ingen kirkekaffe
LITURGI
Klokkeringning
Præludium + solosang: 41, v. 1-2-3: Lille Guds barn
Nådeshilsen v. præsten
Læsning
Trosbekendelse (siges i fællesskab)
Salme 637 v. 1-2-3: Du, som mætted tusind munde
Evangelium (med korsvar v. kirkesangeren ”Gud være lovet…”)
+ prædiken + lovprisning (i fællesskab) + kirkebøn + meddelelser + apostolsk velsignelse (i fællesskab)
Salme 319 v. 1-2-3: Vidunderligst af alt på jord (Laubs melodi)
Fadervor i fællesskab
Velsignelse (med korsvar v. kirkesangeren – 3x Amen)
Postludium
Kan I huske, dengang vi måtte samles alle dem vi ville til festlige selskaber og arrangementer? Engang kunne vi bare åbne dørene og invitere inden for i kirke, konfirmandstue, forsamlingshus og hvor som helst, vi ønskede at være sammen. Når vi i dag hører om, at 5.000 personer var samlet, så er det lige før man får sådan en automatisk lyst til at anmelde nogen for at bryde forsamlingsforbuddet! Men det kunne jo selvfølgelig være, at de havde annonceret det som en demonstration, for så må man jo godt. 5.000 personer er mange, og det er langt flere, end der bor i de fire sogne her i Kongeåpastoratet. Så det var altså noget af en forsamling, Jesus sad over for, da han sad på et bjerg sammen med sine disciple, altså hans elever og venner. De mange tusinde, der var fulgt med, havde set Jesus helbrede de syge. Og vi forstår godt, at de fulgte efter ham, for det kunne jo være, at noget af den overnaturlige kraft fra Jesus også ville nå ud til dem. Så de samledes der på bjerget og ventede nysgerrigt på, hvad der så skulle ske.
Tiden gik, og folket ventede. Maverne begyndte at rumle, for så sandt som det er, at mennesket ikke lever af brød alene, så lever mennesket dog også af brød. Men hvor køber man mad til tusindvis, når man sidder på et bjerg? Om man så købte brød for en halv årsløn ville der ikke være nok til alle. Heldigvis var hjælpen nær – en dreng havde nemlig 5 brød og 2 fisk! Det var åbenbart alt det mad, der var, og man ser for sit indre, hvordan folk i andre sammenhænge ville have kastet sig over drengen for at få fat i den smule mad, der var; der ville udbryde slåskampe og voldeligheder, fordi sulten ville drive dem til vanvid, sådan som vi ser i visse egne af verden, hvor der er rigtig mange mennesker, men alt for lidt mad. Og de var nok allerede ved at stimle sammen til demonstration og oprør; hvorfor skulle de også gå op på bjerget, hvis ikke der var noget at spise?! Så Jesus fik sine disciple til at hjælpe med at få folkene ned at sidde. Der sad de godt i det, for der var meget græs på stedet, og maverne rumlede og ligesom sulten begyndte også tvivlen at gnave. Havde de overhovedet gjort det rigtige ved at følge efter Jesus?
Så tog Jesus brødet i sine hænder, takkede Gud i himlen for mad, måltid og omsorg, og han begyndte at dele ud af det; ligeså tog han også fiskene, takkede, og gav dem at spise. Der blev gumlet og gnasket og åbenbart var der ingen med allergier eller kræsne ganer, for både bygbrød og fisk gled ned hos de 5000, og de spiste så meget, at de blev mætte og ikke kunne spise mere; og så sad de på græsset og slog mave med sådan et saligt smil om munden, som man kun ser hos den, der har været på nippet til at miste forstanden pga. sult. Freden og velbehageligheden sænkede sig over maverne på bjergets gæster. Da Jesus som en god vært bad om, at der blev ryddet op efter måltidet, blev der samlet brød nok til at fylde 12 kurve; al fisk var dog blevet spist, så kom det da ikke til at lugte. Hvad der skete med de 12 kurvefulde brød, ved vi ikke, men folkene på bjerget var mætte og glade, og de var sådan set klar til at gøre Jesus til konge – om de så skulle tvinge ham; for en konge, som uden besvær både kan helbrede alle sygdomme og mætte alle mennesker ville da være den allerbedste konge at have.
Men Jesus ville bestemt ikke være sådan en konge! Konger laver meget andet end det, vi har lært igennem eventyr og folkelige fortællinger. Som konge ville han få magt over mennesker, og det var jo slet ikke hans plan. Nej, planen var enkel: Han ville vise Guds barmhjertighed imod enhver, og han ville drage op til Jerusalem for at blive korsfæstet. Hvilken anden konge ville have gjort det? Enhver kan tilrane sig magt over mennesker, men det kræver langt mere at leve et liv som ydmyg tjener.
Som tjener for Gud og mennesker blev Jesus meget tit sat på prøve. Over for de fattige og syge var han langt mere venlig og imødekommende end over for de kloge og lærde, som ville belære ham om Gud og sandheden om mennesker. Det var uklogt af dem, for Jesus var med ved skabelsens begyndelse og kender mennesket ud og ind. Han ved, hvorfor Eva og Adam spiste af den forbudte frugt; han kan gennemskue, hvad mennesker føler og tænker; men også hvad de virkeligt inderst inde trænger til og længes efter. Og han ved, at han kun kan hjælpe mennesker til et bedre liv ved at være deres tjener; som konge ville han kun kunne befale, herske og regere oppe fra sin trone, men som Guds tjener vil han fra gulvhøjde kunne helbrede syge og brødføde dem, der har sult i mave og sjæl.
Gud afprøvede og testede gang på gang Jesus for at se, om han kunne holde sig fra at begære magten. Folk fristede ham og ville hellere end gerne placere ham i kongepaladset med kongekrone og magtens scepter. Jesus holdt dog skansen og forsagede magt og modstod fristelser, selvom mange af hans nærmeste fald for den ene fristelse efter den anden. Desuden afprøvede og testede Jesus også selv sine følgere og sine nærmeste for at se, om de havde lært noget af ham; for at se, om de kunne efterleve hans eksempel. Når Gud satte Jesus på prøve, og når Jesus satte sine følgere på prøve, så var det for at de kunne vokse i ydmyghed og trofasthed. Spørgsmålet er nemlig, om mennesker kun er trofaste, så længe Gud giver dem medvind, mættede maver, helbredelse, fred i sjælen og lykke. Hvad så når maden slipper op, eller der kommer modgang, eller man ikke føler sig lykkelig? Vil man så stadig trofast holde sig til Jesus og hans forkyndelse? Det tema skal vi høre mere om i de påskedage, der kommer. Amen.
+ lovprisning (i fællesskab)
Lad os i fællesskab sige:
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
+ kirkebøn
Lad os alle bede:
Kære Gud i himlen! Du som er vores Far og skaber, vores bror og frelser, du, som gi’r os liv og gør os glade. Lad glæden skinne os i møde som solens morgenrøde og lad din glæde stråle andre i møde igennem os. Vi beder for mennesker omkring; både for dem af anden tro og mennesker af ingen tro, at de må omvende sig og tro på dig. Vi beder for dem, der ikke har tid til at komme til gudstjeneste og for dem, der ikke har lyst. Skab tiden for dem og væk lysten i dem til at høre dit budskab om nåde og barmhjertighed i en verden, der trænger til tro, håb og kærlighed. Vi beder for dronning, folketing og regering og vi beder om, at du vil vejlede os i vores personlige ansvar for hinanden, så at vi må være til gavn og glæde. I Jesu navn. Amen.
+ meddelelser
Næste gudstjeneste er på søndag den 21. marts, hvor vi så småt går ind i påsketiden med Mariæ Bebudelsesdag. Der er andagt kl. 9.30 i Hunderup og kl. 11 i Vilslev.
+ apostolsk velsignelse (i fællesskab)
Lad os med apostlen tilønske hinanden:
Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
