Lignelsen om de ti brudepiger. Maleri af Charles Ricketts, ca. 1910. Kilde: Wikimedia Commons.
Søndag den 5. december 2021 kl. 9.30 Jernved + kirkekaffe, kl. 11 Hunderup. 2. søndag i advent, 2. tekstrække.
JERNVED: 77: O kom, o kom Immanuel 270: Luk øjne op, o kristenhed Læsning + trosbekendelsen (siges + 123,7: Lad verden ej…) 277: Herre, når din time kommer --- prædiken 271: I jomfruer, I kloge efter - NADVER B - altergang: 366 vers 3: Herre, du våger i verdens nat 87: Det første lys HUNDERUP: Der lægges op til, at menigheden får mulighed for at vælge salmer. Jeg tænker, at vi, hver gang der skal synges en salme, spørger, om der er forslag. Hvis der kommer flere forslag, så trækker vi lod. Så kan vi efter gudstjenesten evaluere på, om vi skal gøre noget anderledes til næste år. Hvis der ikke indkommer forslag, så synger vi følgende: 733 Skyerne gråne 74 Vær velkommen 366 Nogen må våge - prædiken - 271 I jomfruer, I kloge nadver: Du fødtes på jord 69, 5-6 87 Det første lys
INTRO GT
Nu skal vi høre et afsnit fra profeten Malakias, som vi ellers ikke hører meget fra. Malakias levede ca. 400 år før Kristus og hans bog er den sidste i det gamle testamente. Malakias lyttede til Gud og skrev det ned, som Gud fortalte ham. I Malakias’ bog læser vi bl.a. forudsigelser af Johannes Døberen, som den engel, Gud sendte foran Jesus, og vi læser om, at Jesus skal komme som dommer. At Jesus skulle være dommer, er måske ikke så rar at høre – slet ikke her i den hyggelige advents- og juletid, men det er nødvendigt, for ellers forstår vi ikke, hvem Jesus virkelig er, og så indser vi ikke rigtig, hvilket barn, der blev født i Betlehem.
INTRO NT
Nu skal vi høre et afsnit fra Jakobs brev i det nye testamente. Jakob siges at være bror til Jesus. I sit brev lægger han vægt på, at man ikke kan være troende uden, at det viser sig i den måde, man lever på. Altså, der er sammenhæng mellem tro og gerninger; mellem det, man tror, og det man gør. Man kan slet ikke leve kun med tro eller kun med gerninger. Så ens gerninger viser ens tro, ligesom ens tro viser sig i ens gerninger. I dag opfordrer Jakob til, at vi skal være tålmodige, fordi Jesus er på vej til os.
PRÆDIKEN
Lignelsen om de 10 brudepiger handler om, hvordan vi bør bruge vores talenter og vores tid, for det er ikke ligegyldigt, hvordan vi lever. Vi lever i en ventetid; vi venter ikke bare på juleaften eller på andre kommende, gode begivenheder, festlige dage og hyggelige stunder, men vi venter også på, at Jesus kommer igen fra himlen for at dømme levende og døde, sådan som det lyder i trosbekendelsen. Vi venter, og det er især vigtigt at huske på her i adventstiden, for advent kommer af det latinske udtryk adventus domini, der betyder Herrens komme, altså: Vi venter på, at Jesus skal komme tilbage som vores herre. Han har jo én gang været her på jorden som menneske blandt mennesker, indtil han blev korsfæstet og begravet og siden fór til himmels, hvor han indtil videre sidder ved Faderens højre hånd. Derfra skal han en dag komme igen, og indtil det sker, lever vi i en ventetid; verden er ét stort venteværelse. Man kan nærmest sige, at vi holder gudstjenester for at fordrive tiden, indtil Jesus kommer igen. At vi spiser og drikker og holder os i live, at vi lever og elsker og ikke mindst tror for at holde håbet i live – imens vi venter.
Adventstid og ventetid betyder naturligvis, at vi venter på noget eller nogen. Ligesom når man står ved et busstoppested eller holder for toget eller sidder i (tand)lægens venteværelse. Hvad bruger vi tiden på i de situationer? Jeg tror, at der er sammenhæng mellem, hvordan vi venter i 5 minutter og hvordan vi venter i 50 år. Hvor længe vi skal vente betyder også noget for, hvordan vi venter. I de fleste tilfælde ved vi godt nogenlunde hvor længe vi skal vente på at få maden serveret eller få boret et hul i en kindtand, men med Jesus er det anderledes. Ham venter vi på uden på nogen måde at vide, hvornår han kommer anstigende. Mange vil gerne læse tegn ud af tiden og siger, at corona-pandemien er et tegn eller at klimaforandringerne eller krigene eller at sol og måne og stjernerne et tegn på, at NU SKER DET SNART! Indtil videre har ingen haft ret; Jesus har ikke været her for anden gang, for når han kommer, kaldes der til dom; så slutter vores tid, og så vil alt, hvad vi kender, gå til grunde.
Hvad bruger vi så tiden på, imens vi venter? Rigtig mange – også jeg selv – hiver lige mobilen op, nærmest uden at tænke over det, og pludselig flyver tiden bare afsted, imens man underholdes af farvernes og lydenes dragende og hurtige skift på skærmen. Det kan være fint nok, men i det lange løb er det spild af liv, hvis tiden bare skal gå (væk) med noget temmelig tom underholdning, (som man har glemt, når mobilen ryger tilbage i lommen igen), indtil tiden er inde til dét, man virkelig længes efter og venter på. Tænk, alle venter på noget, og mange venter på omsorg og barmhjertighed. Måske skulle vi øve os i at kigge op fra mobilen og lige være lidt mere opmærksomme på hinanden? Hvor mange er vi ikke gået forbi, fordi mobilen eller andre skærme har fjernet vores fokus og opmærksomhed? Det er skræmmende at tænke på, synes jeg. Men skærmen er ikke i sig selv en ond ting; den kan sagtens bruges til at donere penge til velgørende formål, til at sende opmuntrende hilsener og foretage de opkald, der måske særligt i denne tid burde tages; opkald med ønske om fred og forsoning og opfølgning. Herned på det jævne er der meget at gøre på mange måder; for vi skal være som lys i verden, der brænder med tro og håb og kærlighed for andres skyld. Og vi har evnerne og talenterne til det.
Når ventetiden er ovre, sker endelig det, at Jesus igen stiger ned og så vil han holde dom over os. Til den tid skal vi så at sige gøre vore lamper i stand, og så skinner lyset hos dem, der har olie i lampen. Lignelsen om de 10 brudepiger skal vi derfor høre for at forstå, at dem, der har barmhjertighed, de skal også vises barmhjertighed; dvs. dem, der har olie i lampen, skal ind til festen. Når brudgommen, altså Jesus, kommer, så er der tjenere omkring ham; nogle har gjort festsalen klar til gilde og andre skal som brudepigerne komme bagefter for at tage deres tjans. Vi er Herrens tjenere; det er vi døbt til, og vi er taget i tjeneste hos ham. Ventetiden skal vi bruge på forberedelse; ligesom man børster tænder, inden man skal til tandlæge, sådan skal vi også besinde os på, at Jesus ikke blev født bare for at vi skal have en decemberaften med overflod af hygge, mad og gaver. Julen handler ikke om, at vi skal åbne gaver, men om at vi skal åbne vore hjerter.
Lignelsen om de 10 brudepiger findes kun et sted i det nye testamente, og det er hos evangelisten Matthæus. Det er også hos ham, at vi hører om, at det ikke er alle, der kalder Jesus for Herre, som skal komme ind i Himmeriget, for som Jesus understreger, så er det kun dem, der gør vor himmelske Faders vilje, som lukkes ind (Matt 7,21ff.). Hvem gør så det? Jo, det afslører Jesus kort efter, at han har fortalt lignelsen om de 10 brudepiger, for i samme kapitel (Matt 25) hører vi om verdensdommen, hvor Jesus understreger, at det, vi gør mod de mindste af Jesu brødre, det gør vi mod ham personligt. Den, som giver mad til en sulten, drikke til en tørstig, tager imod en fremmed, gi’r tøj til en nøgen, tager sig af en syg, besøger en i fængsel osv. har virkelig vist sig som en tjener af Herren Jesus Kristus.
Derfor tænder vi i dag to lys i adventskransen, fordi det ene lys tændes som tegn for tro på Jesus og det andet som tegn for håb for mennesker. Vi lever med begge dele for øje, og de to dele skal ikke sammenblandes eller adskilles. Fordi vi tror, vil vi gerne hjælpe andre; og når vi hjælper, lyser vores tro som et lys i mørket. Så bliver vi som de brudepiger, der kan træde til og være lys, når der er brug for det. Hvad skal vi ellers med lamper og olie, hvis ikke de skal tændes og brænde til belysning og oplysning for Jesus og for enhver, der har brug for det her på jord, hvor vi lever, bor og tror?
Søndag efter søndag lyder kirkeklokken som et vækkeur, for at vi ikke skal falde helt i søvn og sove fra den gerning, vi også er kaldet til, nemlig at være barmhjertighedens lamper. Når mørket falder over os, skal vi tænde vort lys og vise, at vi endnu holder stand og våger, dvs. venter og håber og glæder os, imens vi arbejder for at lyset må skinne med håb og af kærlighed for ethvert medmenneske, der måtte have brug for det. Lad os derfor bruge ventetiden på at bringe vore talenter i spil, så ingen syge, fængslede, ensomme, hjemløse eller andre udsatte skal lide; for herfra går en overflod af tro og håb og kærlighed, og jo mere, vi gør brug af disse tre, desto mere vokser livets lystræ. Glædelig anden søndag i advent. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN
Kære Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd, hellige treenighed. Vi beder i Jesu navn om, at adventstiden vil blive en tid, hvor især håbet skinner fra hvert et lys vi tænder for at sprede mørket. Vi beder om at håbet må skinne for alle, og at alle må se det håb, der peger hen på Jesus som Søn, som broder, som frelser og forsoner, som ham, der gi’r.
Vi beder for kirken her og for dem, som er kommet til gudstjeneste i dag. Lad os være små lys af håb i hverdagen. Vi beder om styrke til at bære, hvad vi må, og være, hvor vi skal, så vi kan leve i glæde og frihed og af taknemmelighed over øjeblikket og i glædelig forventning om det, der skal komme til os
Må alle og enhver om de er syge, fattige, flygtninge, fremmede og forhadte finde fred, frihed og forsoning her i Guds kirke og til hver en tid altid finde håb, der gi’r mod til at tro og elske. Vi trænger til barmhjertighed, og vi beder om at de store løfter fra gamle dage må regne ned til velsignelse over os og dem, vi har nær og kær. Lad der også blive tændt lys i os på denne anden søndag i advent. Amen.
MEDDELELSER
Jernved:
Søndag den 12. december står Katrine Gaub for gudstjenester kl. 9.30 i Gredstedbro og kl. 11 i Hjortlund, hvor der iflg. kirkebladet skal være Lucia-optog. Vi håber, det kan gennemføres.
For at mindste risikoen for corona-smitte er kaffen desværre aflyst i dag. Heller passe på nu, så restriktionerne ikke bliver værre.
Sangaften + koncert
Hunderup:
Mandag den 6. december kl. 19 er der sangaften i Vilslev konfirmandstue, hvor alle er velkomne. Vi synger fra højskolesangbogen. Organist Dorte Grangård Olesen og Roll Præstegaard står for musikken.
Søndag den 12. december kl. 15.30 skulle vi have haft Lucia-optog ved gudstjenesten, men optoget er desværre aflyst pga. udbrud af corona-smitte på Bakkevejens skole. I stedet håber vi, at vi stadig må synge sammen ved gudstjenesten, så vi kan synge Lucia-sangen sammen og derved mindes en jordnær kvinde, der ud af sit hjertes godhed bogstaveligt talt bragte lys og håb til dem, der sad i mørket og dødens skygger.
Mandag den 13. december kl. 19.30 får vi i Vilslev Kirke besøg af Gredstedbro Egnskor, der vil holde julekoncert for os. Det er gratis at deltage. Der vil blive tjekket coronapas.
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen Paulus ønske for hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
JERNVED: 77: O kom, o kom Immanuel 270: Luk øjne op, o kristenhed Læsning + trosbekendelsen (siges + 123,7: Lad verden ej…) 277: Herre, når din time kommer --- prædiken 271: I jomfruer, I kloge efter - NADVER B - altergang: 366 vers 3: Herre, du våger i verdens nat 87: Det første lys HUNDERUP: Der lægges op til, at menigheden får mulighed for at vælge salmer. Jeg tænker, at vi, hver gang der skal synges en salme, spørger, om der er forslag. Hvis der kommer flere forslag, så trækker vi lod. Så kan vi efter gudstjenesten evaluere på, om vi skal gøre noget anderledes til næste år. Hvis der ikke indkommer forslag, så synger vi følgende: 733 Skyerne gråne 74 Vær velkommen 366 Nogen må våge - prædiken - 271 I jomfruer, I kloge nadver: Du fødtes på jord 69, 5-6 87 Det første lys
INTRO GT
Nu skal vi høre et afsnit fra profeten Malakias, som vi ellers ikke hører meget fra. Malakias levede ca. 400 år før Kristus og hans bog er den sidste i det gamle testamente. Malakias lyttede til Gud og skrev det ned, som Gud fortalte ham. I Malakias’ bog læser vi bl.a. forudsigelser af Johannes Døberen, som den engel, Gud sendte foran Jesus, og vi læser om, at Jesus skal komme som dommer. At Jesus skulle være dommer, er måske ikke så rar at høre – slet ikke her i den hyggelige advents- og juletid, men det er nødvendigt, for ellers forstår vi ikke, hvem Jesus virkelig er, og så indser vi ikke rigtig, hvilket barn, der blev født i Betlehem.
INTRO NT
Nu skal vi høre et afsnit fra Jakobs brev i det nye testamente. Jakob siges at være bror til Jesus. I sit brev lægger han vægt på, at man ikke kan være troende uden, at det viser sig i den måde, man lever på. Altså, der er sammenhæng mellem tro og gerninger; mellem det, man tror, og det man gør. Man kan slet ikke leve kun med tro eller kun med gerninger. Så ens gerninger viser ens tro, ligesom ens tro viser sig i ens gerninger. I dag opfordrer Jakob til, at vi skal være tålmodige, fordi Jesus er på vej til os.
PRÆDIKEN
Lignelsen om de 10 brudepiger handler om, hvordan vi bør bruge vores talenter og vores tid, for det er ikke ligegyldigt, hvordan vi lever. Vi lever i en ventetid; vi venter ikke bare på juleaften eller på andre kommende, gode begivenheder, festlige dage og hyggelige stunder, men vi venter også på, at Jesus kommer igen fra himlen for at dømme levende og døde, sådan som det lyder i trosbekendelsen. Vi venter, og det er især vigtigt at huske på her i adventstiden, for advent kommer af det latinske udtryk adventus domini, der betyder Herrens komme, altså: Vi venter på, at Jesus skal komme tilbage som vores herre. Han har jo én gang været her på jorden som menneske blandt mennesker, indtil han blev korsfæstet og begravet og siden fór til himmels, hvor han indtil videre sidder ved Faderens højre hånd. Derfra skal han en dag komme igen, og indtil det sker, lever vi i en ventetid; verden er ét stort venteværelse. Man kan nærmest sige, at vi holder gudstjenester for at fordrive tiden, indtil Jesus kommer igen. At vi spiser og drikker og holder os i live, at vi lever og elsker og ikke mindst tror for at holde håbet i live – imens vi venter.
Adventstid og ventetid betyder naturligvis, at vi venter på noget eller nogen. Ligesom når man står ved et busstoppested eller holder for toget eller sidder i (tand)lægens venteværelse. Hvad bruger vi tiden på i de situationer? Jeg tror, at der er sammenhæng mellem, hvordan vi venter i 5 minutter og hvordan vi venter i 50 år. Hvor længe vi skal vente betyder også noget for, hvordan vi venter. I de fleste tilfælde ved vi godt nogenlunde hvor længe vi skal vente på at få maden serveret eller få boret et hul i en kindtand, men med Jesus er det anderledes. Ham venter vi på uden på nogen måde at vide, hvornår han kommer anstigende. Mange vil gerne læse tegn ud af tiden og siger, at corona-pandemien er et tegn eller at klimaforandringerne eller krigene eller at sol og måne og stjernerne et tegn på, at NU SKER DET SNART! Indtil videre har ingen haft ret; Jesus har ikke været her for anden gang, for når han kommer, kaldes der til dom; så slutter vores tid, og så vil alt, hvad vi kender, gå til grunde.
Hvad bruger vi så tiden på, imens vi venter? Rigtig mange – også jeg selv – hiver lige mobilen op, nærmest uden at tænke over det, og pludselig flyver tiden bare afsted, imens man underholdes af farvernes og lydenes dragende og hurtige skift på skærmen. Det kan være fint nok, men i det lange løb er det spild af liv, hvis tiden bare skal gå (væk) med noget temmelig tom underholdning, (som man har glemt, når mobilen ryger tilbage i lommen igen), indtil tiden er inde til dét, man virkelig længes efter og venter på. Tænk, alle venter på noget, og mange venter på omsorg og barmhjertighed. Måske skulle vi øve os i at kigge op fra mobilen og lige være lidt mere opmærksomme på hinanden? Hvor mange er vi ikke gået forbi, fordi mobilen eller andre skærme har fjernet vores fokus og opmærksomhed? Det er skræmmende at tænke på, synes jeg. Men skærmen er ikke i sig selv en ond ting; den kan sagtens bruges til at donere penge til velgørende formål, til at sende opmuntrende hilsener og foretage de opkald, der måske særligt i denne tid burde tages; opkald med ønske om fred og forsoning og opfølgning. Herned på det jævne er der meget at gøre på mange måder; for vi skal være som lys i verden, der brænder med tro og håb og kærlighed for andres skyld. Og vi har evnerne og talenterne til det.
Når ventetiden er ovre, sker endelig det, at Jesus igen stiger ned og så vil han holde dom over os. Til den tid skal vi så at sige gøre vore lamper i stand, og så skinner lyset hos dem, der har olie i lampen. Lignelsen om de 10 brudepiger skal vi derfor høre for at forstå, at dem, der har barmhjertighed, de skal også vises barmhjertighed; dvs. dem, der har olie i lampen, skal ind til festen. Når brudgommen, altså Jesus, kommer, så er der tjenere omkring ham; nogle har gjort festsalen klar til gilde og andre skal som brudepigerne komme bagefter for at tage deres tjans. Vi er Herrens tjenere; det er vi døbt til, og vi er taget i tjeneste hos ham. Ventetiden skal vi bruge på forberedelse; ligesom man børster tænder, inden man skal til tandlæge, sådan skal vi også besinde os på, at Jesus ikke blev født bare for at vi skal have en decemberaften med overflod af hygge, mad og gaver. Julen handler ikke om, at vi skal åbne gaver, men om at vi skal åbne vore hjerter.
Lignelsen om de 10 brudepiger findes kun et sted i det nye testamente, og det er hos evangelisten Matthæus. Det er også hos ham, at vi hører om, at det ikke er alle, der kalder Jesus for Herre, som skal komme ind i Himmeriget, for som Jesus understreger, så er det kun dem, der gør vor himmelske Faders vilje, som lukkes ind (Matt 7,21ff.). Hvem gør så det? Jo, det afslører Jesus kort efter, at han har fortalt lignelsen om de 10 brudepiger, for i samme kapitel (Matt 25) hører vi om verdensdommen, hvor Jesus understreger, at det, vi gør mod de mindste af Jesu brødre, det gør vi mod ham personligt. Den, som giver mad til en sulten, drikke til en tørstig, tager imod en fremmed, gi’r tøj til en nøgen, tager sig af en syg, besøger en i fængsel osv. har virkelig vist sig som en tjener af Herren Jesus Kristus.
Derfor tænder vi i dag to lys i adventskransen, fordi det ene lys tændes som tegn for tro på Jesus og det andet som tegn for håb for mennesker. Vi lever med begge dele for øje, og de to dele skal ikke sammenblandes eller adskilles. Fordi vi tror, vil vi gerne hjælpe andre; og når vi hjælper, lyser vores tro som et lys i mørket. Så bliver vi som de brudepiger, der kan træde til og være lys, når der er brug for det. Hvad skal vi ellers med lamper og olie, hvis ikke de skal tændes og brænde til belysning og oplysning for Jesus og for enhver, der har brug for det her på jord, hvor vi lever, bor og tror?
Søndag efter søndag lyder kirkeklokken som et vækkeur, for at vi ikke skal falde helt i søvn og sove fra den gerning, vi også er kaldet til, nemlig at være barmhjertighedens lamper. Når mørket falder over os, skal vi tænde vort lys og vise, at vi endnu holder stand og våger, dvs. venter og håber og glæder os, imens vi arbejder for at lyset må skinne med håb og af kærlighed for ethvert medmenneske, der måtte have brug for det. Lad os derfor bruge ventetiden på at bringe vore talenter i spil, så ingen syge, fængslede, ensomme, hjemløse eller andre udsatte skal lide; for herfra går en overflod af tro og håb og kærlighed, og jo mere, vi gør brug af disse tre, desto mere vokser livets lystræ. Glædelig anden søndag i advent. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN
Kære Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd, hellige treenighed. Vi beder i Jesu navn om, at adventstiden vil blive en tid, hvor især håbet skinner fra hvert et lys vi tænder for at sprede mørket. Vi beder om at håbet må skinne for alle, og at alle må se det håb, der peger hen på Jesus som Søn, som broder, som frelser og forsoner, som ham, der gi’r.
Vi beder for kirken her og for dem, som er kommet til gudstjeneste i dag. Lad os være små lys af håb i hverdagen. Vi beder om styrke til at bære, hvad vi må, og være, hvor vi skal, så vi kan leve i glæde og frihed og af taknemmelighed over øjeblikket og i glædelig forventning om det, der skal komme til os
Må alle og enhver om de er syge, fattige, flygtninge, fremmede og forhadte finde fred, frihed og forsoning her i Guds kirke og til hver en tid altid finde håb, der gi’r mod til at tro og elske. Vi trænger til barmhjertighed, og vi beder om at de store løfter fra gamle dage må regne ned til velsignelse over os og dem, vi har nær og kær. Lad der også blive tændt lys i os på denne anden søndag i advent. Amen.
MEDDELELSER
Jernved:
Søndag den 12. december står Katrine Gaub for gudstjenester kl. 9.30 i Gredstedbro og kl. 11 i Hjortlund, hvor der iflg. kirkebladet skal være Lucia-optog. Vi håber, det kan gennemføres.
For at mindste risikoen for corona-smitte er kaffen desværre aflyst i dag. Heller passe på nu, så restriktionerne ikke bliver værre.
Sangaften + koncert
Hunderup:
Mandag den 6. december kl. 19 er der sangaften i Vilslev konfirmandstue, hvor alle er velkomne. Vi synger fra højskolesangbogen. Organist Dorte Grangård Olesen og Roll Præstegaard står for musikken.
Søndag den 12. december kl. 15.30 skulle vi have haft Lucia-optog ved gudstjenesten, men optoget er desværre aflyst pga. udbrud af corona-smitte på Bakkevejens skole. I stedet håber vi, at vi stadig må synge sammen ved gudstjenesten, så vi kan synge Lucia-sangen sammen og derved mindes en jordnær kvinde, der ud af sit hjertes godhed bogstaveligt talt bragte lys og håb til dem, der sad i mørket og dødens skygger.
Mandag den 13. december kl. 19.30 får vi i Vilslev Kirke besøg af Gredstedbro Egnskor, der vil holde julekoncert for os. Det er gratis at deltage. Der vil blive tjekket coronapas.
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen Paulus ønske for hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
