Torsdag den 1. april 2021 kl. 17 Hunderup, Skærtorsdag (I)
Liturgi
Klokkeringning
Præludium (kun musik)
Nådeshilsen v. præsten
Læsning
Trosbekendelse (siges i fællesskab)
Salme 455: Mindes vi en fuldtro ven
Evangelium (med korsvar v. kirkesangeren ”Gud være lovet…”)
+ prædiken + lovprisning (i fællesskab) + kirkebøn + meddelelser + apostolsk velsignelse (i fællesskab)
Salme 456: Vor Herre Jesus i den nat
Fadervor i fællesskab
Velsignelse (med korsvar v. kirkesangeren – 3x Amen)
Postludium (kun musik)
Prædiken
Det er i dag Skærtorsdag; torsdag er ugedagen mellem onsdag og fredag, men torsdagen i dag er en ren og skær torsdag, for den var engang en helt særlig dag for Jesus og hans disciple. Jesus havde udvalgt 12 mænd, der kaldes apostle, og de blev hans nære venner og fortrolige. De var forsamlet til det traditionelle jødiske påskemåltid, hvor de fejrede dengang, Moses gik foran israelitterne ud af fangenskab og slaveri i Egypten; de måtte dengang skynde sig afsted, så de pakkede i hast og fik bl.a. dej med, der ikke havde nået at hæve – det var usyret. På påskemåltidsbordet var også lammekød og skåle med forskellige bitre urter, der symboliserede de mange års bitre år, som israelitterne måtte vandre i ørkenen, inden de kunne komme ind i deres nye hjem i Israel. Det jødiske påskemåltid betød meget for Jesus og hans venner; meget mere end vore påskefrokoster. De havde den aften sat sig om bordet med palmesøndagens glæde i tankerne; hyldestråbene, palmegrene på vejen, store folkeskarer af forventningsfulde mennesker. Og nu løb tænderne i vand efter et solidt, traditionel påskemåltid, hvor tankerne gik tilbage til alt det, som deres forfædre havde måtte opleve og gennemleve sammen med Gud indtil den aften, hvor de altså sad 13 til bords.
Aftenen faldt på, tusmørket sneg sig ind i form af eftertænksomhed og lagde en dæmper på den ellers så højstemte glæde. Tusmørke er tiden mellem dagen og natten, og i tusmørket blandes lys og mørke, nat og dag. Jo længere, man begiver sig ind i tusmørkeland, desto mere tager natten over, og dagslyset slipper sit tag. Mørket har det med at kalde dysterheden frem, og det skete også ved dette påskemåltid. Apostlene var ellers glade og frejdige, men Jesus skar igennem deres lette glæde med sin tunge alvor. Først talte han om, at én i den betroede vennekreds ville svigte og forråde ham, og alle blev fortvivlede. Hvis noget kan ødelægge den gode stemning ved et måltid, så er det at begynde at tale om svigt og forræderi. Alle 12 blev da også grebet af bedrøvelse og de spurgte én for en; tog en runde om bordet for at spørge, hvem, der skulle forråde ham, som om de ikke selv vidste, om de ville forråde ham; men de spurgte vel også for at blive frikendt. For Jesus vidste åbenbart mere om dem og deres handlinger, end de selv gjorde. Først da Judas spurgte, faldt hans forræderi som dom over ham.
Jeg må indrømme, at jeg altid har haft ondt af Judas. Det virker som om, han er blevet fristet til at begå forræderiet; at han blev hvervet af den mørke sides kamp mod Guds vilje. Judas blev fristet over evne. For det første var der hurtige penge at tjene, og for det andet var Jesus ikke lige den, som Judas havde håbet på. Judas havde nemlig været med i en modstandsgruppe, der med vold og magt ville smide den romerske besættelseshær ud af Israel, og han havde håbet, at Jesus ville samle en stor modstandshær og lede den i kampen for et frit og uafhængigt Israel. Det gik efterhånden op for Judas, at Jesus ikke havde nogen ønsker i den retning. Alligevel blev Judas kaldet til at tilhøre indercirklen. Da Jesus var blevet taget til fange af soldater og blevet dømt til døden, var det som om, Judas fik sin forstand igen, og han fortrød så inderligt og bitterligt. Hans dårlige samvittighed torturerede ham, og følelsen af svigt fyldte ham med væmmelse. Han måtte råde bod på sin synd og kastede derfor pengene tilbage til dem, der havde bestukket ham. Og så hængte han sig selv. Ramt af den dybeste fortvivlelse og det største samvittighedsnag begik han selvmord, fordi han ikke kunne få fred med sin samvittighed. Havde han dog bare kunnet tale med Jesus, inden han trak rebet ned om sin hals, er jeg ret sikker på, at Jesus havde tilgivet ham. Ja, faktisk havde Judas også fået rakt nåde og tilgivelse, før han syndede imod Gud og mennesker.
Lad os gå tilbage til påskemåltidsbordet. Der sad altså 12 mænd med bedrøvede ansigter og forstod ikke, hvorfor det skulle være så tungt at kende Jesus. Nok spiste de, for mad skal der jo til, men glæden var som ramt af tusmørket og på vej til at forsvinde. Jesus kiggede rundt på dem, han havde elsket i medgang og modgang, og han så i glimt den fremtid, de skulle gå i møde med frygt og bæven, angst og tvivl. Deres sidste måltid sammen skulle ikke ende i tristhed, så Jesus tog et af brødene, takke Gud i himlen for mad, liv og venskab; brækkede det i stykker og gav det til hver af de 12 venner. Nu havde de spist det historiske erindringspåskemåltid, og så skulle de nærmest som en efterret eller dessert også spise det åndelige måltid; et stykke brød og lidt vin, Jesu legeme og blod. Det var et stærkt øjeblik. Fremover ville hvert bid brød, de spiste, minde dem om deres ven og frelser; om ham, der kaldte dem til et fællesskab i tilgivelse og barmhjertighed. Fremover ville hvert slurk vin de drak, have en eftersmag af den aften, da Jesus forud rakte dem sin tilgivelse før alt det, de ville begå af svigt og forræderi. Jesus vidste, at han skulle give sit kød og blod, ja, sit liv, for dem, der sad omkring bordet af syndere og salige; og han vidste allerede, hvad der ville ramme dem af modløshed og tvivl.
Netop derfor skulle de ved deres sidste måltid også fejre deres første nadver sammen for derved at smage på det, der ville komme i det hindsides – på den anden side af lidelse og død, hvor der er udfrielse for al smerte, sorg og synd. Et himmelsk festmåltid kunne de se frem til, når deres jordiske levedage var til ende. En evig salighed, hvor de kan hvile ud efter et liv i troen på ham, der ikke sparede sig selv, men som kaldte først 12 mænd og siden mange andre til at leve i kærlighed til hinanden. Også vi er kaldet til at spise og leve i den tro, der trøster; for nok er vi syndere og nok begår vi dumheder, men Jesus rækker altid først sin tilgivelse ud mod os. Så lad os spise det daglige brød som påskemåltid og nadver; lad os leve med tilgivelse for øje; lad os altid leve i trofasthed mod vort jordiske liv - i tro på Gud og kærlighed til vores næste. Glædelig Skærtorsdag. Amen.
+ lovprisning (i fællesskab)
Lad os i fællesskab sige:
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
+ kirkebøn
Lad os alle bede:
Herre, tak fordi du også i dag er livets måltid. Dine ord mætter vores længsel og læsker vores sprukne sind. Vi beder dig: Giv os blik for, at vi kun behøver en smule af din mægtige skabelse for at have mere end det daglige brød. Lær os at dele dine gaver med hinanden, så ingen skal tørste og sulte. Barmhjertige Kristus, du har selv vist os, hvem vores næste er, og hvad vi skal gøre. Giv os mod til at gøre som du – ikke alt – men bare lidt: besøge den ensomme, opmuntre den sørgende, sørge for den fattige, opbygge den nedbrudte. Vi beder for din kirke, både her hos os og alle steder: Kom til os med din fortærende ild og brænd alt dødt og livløst bort. Giv os ord som mennesker forstår. Giv liv til alt det, der sker i kirken, og lad det brede sig over hele verden. Lad de, der har magt og myndighed, forme loven med sans for retfærdighed, så frygten ikke skal råde i vores samfund. Gud, i din kærlighed ånder og lever vi, efter din retfærdighed længes vi, på dit evige rige håber vi. Amen. (Skrevet af sognepræst Julius Bang Holst, Tømmerby-Lild pastorat)
+ meddelelser
Næste gudstjeneste: Langfredag den 2. april dykker vi ned i korsets gåde med andagter kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hunderup. Påskedag fejrer vi opstandelsen med andagter kl. 9.30 i Hunderup og kl. 11 i Vilslev. Anden påskedag fejrer vi, at Jesus som den korsfæstede og opstandne frelser igen møder sine disciple, og der er andagt kl. 11 i Gredstedbro Kirke. Det er fortsat en god idé at tilmelde sig gudstjenesterne, og det kan man gøre hos mig.
- Hvis nogen ønsker altergang, kan man lave en aftale med mig. Hvis I kender til nogen, som er syge eller ensomme, og som gerne vil tale med mig, må I også gerne lade mig det vide.
Husk at tage salmebøgerne med fra bænken og læg i kassen. I morgen skal vi nemlig bruge andre salmebøger, og så slipper kirketjeneren for at røre ved salmebøgerne.
+ apostolsk velsignelse (i fællesskab) Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
Liturgi
Klokkeringning
Præludium (kun musik)
Nådeshilsen v. præsten
Læsning
Trosbekendelse (siges i fællesskab)
Salme 455: Mindes vi en fuldtro ven
Evangelium (med korsvar v. kirkesangeren ”Gud være lovet…”)
+ prædiken + lovprisning (i fællesskab) + kirkebøn + meddelelser + apostolsk velsignelse (i fællesskab)
Salme 456: Vor Herre Jesus i den nat
Fadervor i fællesskab
Velsignelse (med korsvar v. kirkesangeren – 3x Amen)
Postludium (kun musik)
Prædiken
Det er i dag Skærtorsdag; torsdag er ugedagen mellem onsdag og fredag, men torsdagen i dag er en ren og skær torsdag, for den var engang en helt særlig dag for Jesus og hans disciple. Jesus havde udvalgt 12 mænd, der kaldes apostle, og de blev hans nære venner og fortrolige. De var forsamlet til det traditionelle jødiske påskemåltid, hvor de fejrede dengang, Moses gik foran israelitterne ud af fangenskab og slaveri i Egypten; de måtte dengang skynde sig afsted, så de pakkede i hast og fik bl.a. dej med, der ikke havde nået at hæve – det var usyret. På påskemåltidsbordet var også lammekød og skåle med forskellige bitre urter, der symboliserede de mange års bitre år, som israelitterne måtte vandre i ørkenen, inden de kunne komme ind i deres nye hjem i Israel. Det jødiske påskemåltid betød meget for Jesus og hans venner; meget mere end vore påskefrokoster. De havde den aften sat sig om bordet med palmesøndagens glæde i tankerne; hyldestråbene, palmegrene på vejen, store folkeskarer af forventningsfulde mennesker. Og nu løb tænderne i vand efter et solidt, traditionel påskemåltid, hvor tankerne gik tilbage til alt det, som deres forfædre havde måtte opleve og gennemleve sammen med Gud indtil den aften, hvor de altså sad 13 til bords.
Aftenen faldt på, tusmørket sneg sig ind i form af eftertænksomhed og lagde en dæmper på den ellers så højstemte glæde. Tusmørke er tiden mellem dagen og natten, og i tusmørket blandes lys og mørke, nat og dag. Jo længere, man begiver sig ind i tusmørkeland, desto mere tager natten over, og dagslyset slipper sit tag. Mørket har det med at kalde dysterheden frem, og det skete også ved dette påskemåltid. Apostlene var ellers glade og frejdige, men Jesus skar igennem deres lette glæde med sin tunge alvor. Først talte han om, at én i den betroede vennekreds ville svigte og forråde ham, og alle blev fortvivlede. Hvis noget kan ødelægge den gode stemning ved et måltid, så er det at begynde at tale om svigt og forræderi. Alle 12 blev da også grebet af bedrøvelse og de spurgte én for en; tog en runde om bordet for at spørge, hvem, der skulle forråde ham, som om de ikke selv vidste, om de ville forråde ham; men de spurgte vel også for at blive frikendt. For Jesus vidste åbenbart mere om dem og deres handlinger, end de selv gjorde. Først da Judas spurgte, faldt hans forræderi som dom over ham.
Jeg må indrømme, at jeg altid har haft ondt af Judas. Det virker som om, han er blevet fristet til at begå forræderiet; at han blev hvervet af den mørke sides kamp mod Guds vilje. Judas blev fristet over evne. For det første var der hurtige penge at tjene, og for det andet var Jesus ikke lige den, som Judas havde håbet på. Judas havde nemlig været med i en modstandsgruppe, der med vold og magt ville smide den romerske besættelseshær ud af Israel, og han havde håbet, at Jesus ville samle en stor modstandshær og lede den i kampen for et frit og uafhængigt Israel. Det gik efterhånden op for Judas, at Jesus ikke havde nogen ønsker i den retning. Alligevel blev Judas kaldet til at tilhøre indercirklen. Da Jesus var blevet taget til fange af soldater og blevet dømt til døden, var det som om, Judas fik sin forstand igen, og han fortrød så inderligt og bitterligt. Hans dårlige samvittighed torturerede ham, og følelsen af svigt fyldte ham med væmmelse. Han måtte råde bod på sin synd og kastede derfor pengene tilbage til dem, der havde bestukket ham. Og så hængte han sig selv. Ramt af den dybeste fortvivlelse og det største samvittighedsnag begik han selvmord, fordi han ikke kunne få fred med sin samvittighed. Havde han dog bare kunnet tale med Jesus, inden han trak rebet ned om sin hals, er jeg ret sikker på, at Jesus havde tilgivet ham. Ja, faktisk havde Judas også fået rakt nåde og tilgivelse, før han syndede imod Gud og mennesker.
Lad os gå tilbage til påskemåltidsbordet. Der sad altså 12 mænd med bedrøvede ansigter og forstod ikke, hvorfor det skulle være så tungt at kende Jesus. Nok spiste de, for mad skal der jo til, men glæden var som ramt af tusmørket og på vej til at forsvinde. Jesus kiggede rundt på dem, han havde elsket i medgang og modgang, og han så i glimt den fremtid, de skulle gå i møde med frygt og bæven, angst og tvivl. Deres sidste måltid sammen skulle ikke ende i tristhed, så Jesus tog et af brødene, takke Gud i himlen for mad, liv og venskab; brækkede det i stykker og gav det til hver af de 12 venner. Nu havde de spist det historiske erindringspåskemåltid, og så skulle de nærmest som en efterret eller dessert også spise det åndelige måltid; et stykke brød og lidt vin, Jesu legeme og blod. Det var et stærkt øjeblik. Fremover ville hvert bid brød, de spiste, minde dem om deres ven og frelser; om ham, der kaldte dem til et fællesskab i tilgivelse og barmhjertighed. Fremover ville hvert slurk vin de drak, have en eftersmag af den aften, da Jesus forud rakte dem sin tilgivelse før alt det, de ville begå af svigt og forræderi. Jesus vidste, at han skulle give sit kød og blod, ja, sit liv, for dem, der sad omkring bordet af syndere og salige; og han vidste allerede, hvad der ville ramme dem af modløshed og tvivl.
Netop derfor skulle de ved deres sidste måltid også fejre deres første nadver sammen for derved at smage på det, der ville komme i det hindsides – på den anden side af lidelse og død, hvor der er udfrielse for al smerte, sorg og synd. Et himmelsk festmåltid kunne de se frem til, når deres jordiske levedage var til ende. En evig salighed, hvor de kan hvile ud efter et liv i troen på ham, der ikke sparede sig selv, men som kaldte først 12 mænd og siden mange andre til at leve i kærlighed til hinanden. Også vi er kaldet til at spise og leve i den tro, der trøster; for nok er vi syndere og nok begår vi dumheder, men Jesus rækker altid først sin tilgivelse ud mod os. Så lad os spise det daglige brød som påskemåltid og nadver; lad os leve med tilgivelse for øje; lad os altid leve i trofasthed mod vort jordiske liv - i tro på Gud og kærlighed til vores næste. Glædelig Skærtorsdag. Amen.
+ lovprisning (i fællesskab)
Lad os i fællesskab sige:
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
+ kirkebøn
Lad os alle bede:
Herre, tak fordi du også i dag er livets måltid. Dine ord mætter vores længsel og læsker vores sprukne sind. Vi beder dig: Giv os blik for, at vi kun behøver en smule af din mægtige skabelse for at have mere end det daglige brød. Lær os at dele dine gaver med hinanden, så ingen skal tørste og sulte. Barmhjertige Kristus, du har selv vist os, hvem vores næste er, og hvad vi skal gøre. Giv os mod til at gøre som du – ikke alt – men bare lidt: besøge den ensomme, opmuntre den sørgende, sørge for den fattige, opbygge den nedbrudte. Vi beder for din kirke, både her hos os og alle steder: Kom til os med din fortærende ild og brænd alt dødt og livløst bort. Giv os ord som mennesker forstår. Giv liv til alt det, der sker i kirken, og lad det brede sig over hele verden. Lad de, der har magt og myndighed, forme loven med sans for retfærdighed, så frygten ikke skal råde i vores samfund. Gud, i din kærlighed ånder og lever vi, efter din retfærdighed længes vi, på dit evige rige håber vi. Amen. (Skrevet af sognepræst Julius Bang Holst, Tømmerby-Lild pastorat)
+ meddelelser
Næste gudstjeneste: Langfredag den 2. april dykker vi ned i korsets gåde med andagter kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hunderup. Påskedag fejrer vi opstandelsen med andagter kl. 9.30 i Hunderup og kl. 11 i Vilslev. Anden påskedag fejrer vi, at Jesus som den korsfæstede og opstandne frelser igen møder sine disciple, og der er andagt kl. 11 i Gredstedbro Kirke. Det er fortsat en god idé at tilmelde sig gudstjenesterne, og det kan man gøre hos mig.
- Hvis nogen ønsker altergang, kan man lave en aftale med mig. Hvis I kender til nogen, som er syge eller ensomme, og som gerne vil tale med mig, må I også gerne lade mig det vide.
Husk at tage salmebøgerne med fra bænken og læg i kassen. I morgen skal vi nemlig bruge andre salmebøger, og så slipper kirketjeneren for at røre ved salmebøgerne.
+ apostolsk velsignelse (i fællesskab) Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
