Vilslev Kirke, Store Bededag, den . 12. maj 2022. Foto: Ole Witte Madsen
Store Bededag, 4. fredag efter Påske, Fredag den 13. maj 2022 kl. 9.30 Vilslev (nadver og kirkekaffe), kl. 11 Hjortlund 230 Påskemorgen slukker sorgen - 289: Nu bede vi den Helligånd - 413 Vi kommer Herre til dig ind --- 588: Herre gør mit liv til bøn – 69,5-6 Du fødtes på jord - 725: Det dufter lysegrønt
INTRO GT
Fra Det gamle Testamente skal vi nu høre et uddrag fra Salme 130, skrevet af kong David. Han følte sig enormt nedtrykt, fanget i en dårlig psykisk tilstand ligesom depressionens mørke, og derfra råber han i bøn til Gud om hjælp. For hvem kan han ellers håbe på hjælpe fra? Det er jo kun Gud, der er virkelig trofast i evighed og som kan gribe helt ned i vores menneskelighed.
INTRO NT
Fra Det nye Testamente skal vi nu høre et afsnit fra Hebræerbrevet. Meget af det kan lyde dunkelt og svært at forstå, men pointen er, at vi er befriet fra dårlig samvittighed, fordi Jesus døde for vores skyld, så vi kan leve for hans skyld. Jesus er trofast indtil døden – ja, han er endda trofast efter sin opstandelse. Derfor skal vi holde hinanden fast i det håb, som vi er fælles om i kirken.
PRÆDIKEN
Forleden var der én som flere gange sagde til mig, at det ikke var nok bare at tro. Hun mente vel, at troen var en sovepude eller en støttestrømpe, og at man var doven, hvis man troede på Gud, fordi man så kunne parkere en masse ting hos denne usynlige far i det hinsides. Sådan er min tro dog ikke. Tværtimod synes jeg, det er hårdt at tro og at holde fast i troen, når der er så meget, der siger mig imod. Det er ikke nemt at bevare troen, når man konstant møder fordomme om tomme kirker, kritik af snart sagt alt ved eller i kirken samt dårlige jokes om præstens ene arbejdsdag om ugen. For mig er tro en stadig levende størrelse, der holder nysgerrigheden åben og livet levende; troen bliver aldrig noget fastfrosset, men er i stadig bevægelse.
For tro er håb. At tro er at håbe, og når man tror på Gud, så håber man på, at vi ikke er alene i universet, i livet eller i hverdagen, men at Gud som kærlighedens magt og kraft er med os alle dage indtil og endda efter at vore dage ender. Enhver, der tror, håber altså på mere og andet end det nuværende, og når man håber, så søger man også, og når man søger eller leder, så banker man også på og bevæger sig fra det ene til det andet sted. Uden tro har man intet håb, og uden håb får man stilstand; for hvorfor bevæge sig, hvis der ikke er udsigt til forandring eller forbedring? Mennesker rejser, flytter, flygter, bevæger sig kun fordi de håber, ønsker, og brænder for at ændre noget i deres liv. Kort sagt tror de på noget bedre. Tro er længsel, et håb om at nå noget derude et sted. Kun af længsel og forventning, ja, et dybt håb, vil man bede oprigtigt. Tænk bare på, hvilke bønner der sendes afsted fra sygehusets fødegange og intensivafdelinger. Håb om liv, ønske om helbredelse, en tro på noget bedre og noget godt. Vi lever i en verden, hvor det gode sjældent kommer af sig selv; derimod kommer dovenskab, dårlige karakterer, sygdom og fodsvamp, ligtorne og gigt gerne anstigende, selvom vi absolut ikke har bedt om eller søgt efter det.
Tro er ikke en sovepude; det er ikke sådan at alle spørgsmål bare kan besvares ved at slå op i Biblen. Når man opdager, at man længes efter noget, så skal man søge for at finde det, man længes efter; og nogle gange må man lede længe, bede meget og banke på mange døre. Personligt havde jeg også en stor længsel efter ”noget”, som jeg ikke helt kunne gennemskue, og jeg forsøgte at dulme længslen med mere arbejde, fester og underholdning, og der blev banket på nogle hjertedøre, der ikke blev åbnet, og der blev bedt til Gud, selvom de svar, jeg ville høre, udeblev. Jeg søgte efter en mening, og jeg fandt kærligheden. Nogle gange er det ikke klart for os selv, hvad vi mangler og egentligt søger efter; og derfor kan vi søge i vest, selvom svaret findes i øst. Mange søger efter mening med livet, men måske er det meningen med livet at søge? At søge er at håbe og så længe, man håber, bevæger man sig, og så længe man bevæger sig, lever man, og så længe man lever, oplever man – hvis altså man lige slukker mobilen og er nærværende over for den nye dag og det nye menneske, man har foran sig. Den, der beder, får; den, der søger, finder; den, som banker på, lukkes der op for, siger Jesus i dag til os, men han lover os ikke, at vi får lige dét, vi søger eller finder lige dét, vi leder efter, eller at den, der lukker døren op for os, er lige den, vi regnede med. Hvis vi vender billedet om, så ser vi også, at det ikke kun er os, der leder, søger, beder og banker på; men andre søger også, beder også og banker også på. Åbner vi døren for dem?
Gud i sin himmel ser, at mange søger efter fred med sig selv og verden, søger mening i tilværelsen og et sted at være sig selv. Og han ønsker, at vi åbner både vores husrum og hjerterum for den, der har brug for et husrum eller hjerterum. Hvis nogen beder os om brød, gi’r vi så personen en sten? Det er ikke svært at gøre det gode, så længe vi har øjne i hovedet og hjerte i livet. Mennesker omkring os har også tro, håb, længsler og drømme; så egentligt findes der ikke et menneske, der ikke tror eller håber på at finde eller få eller møde en åben dør. At tro er ikke en sovepude; det er ikke en nem løsning på livet, men det er at tage livet på sig og se dybden i tilværelsen og muligheder, hvor døre lukkes, håb slipper op og liv slettes ud. Livet er hårdt nok; lad os ikke gøre det sværere for hinanden – vi er jo dog i samme båd.
Vi er dem, der beder om brød, og vi får nadveren; vi er dem, der søger efter mening, og vi finder fællesskab. samhørighed og kærlighed. Vi er dem, der er i bevægelse; for vi leder, beder og banker på – i lang tid og mange steder og på mange døre. Men vi kan ikke lade være, for vi drives frem af et ønske om noget bedre, noget større, ja, vi ønsker, at Gud vil have med os at gøre. Det er jo dog Gud, der giver os denne nye dag med nye muligheder; fylder os med glæde, tak og nærvær. Skulle vi så fylde hinandens liv med bøvl og besvær? Nej, vi håber, vi kan blive bedre! Glædelig Store Bededag. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak, og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen!
KIRKEBØN Lad os alle bede: Kære Gud, tak for dagen, vi fik lov at vågne til; for de grå skyer og den lyse morgensol, der tittede frem; tak for luften, vi indånder, for vinden i ansigtet, for lyden af andre menneskers stemmer. Vi beder for dem, der ved dåben er blevet podet ind på dit livstræ fuld af optimisme og trøst, livsvild energi og kærlighed. Lad flere finde frem til døbefonten og høre de løfterige ord fra dig om, at du aldrig vil lade en af dine mindste gå alene gennem livet. Vi beder for de unge, som lider under en alt for alvorlig verden; vi beder for dem, der rammes af frygt og angst og mismod – vær nær ved dem og lade dem mærke, at du med varme og opmærksomhed altid er deres Far og frelser. Vi beder for alle, der rammes af krigens rædsler; send os ud med hjælp til enhver ukrainer og russer, syrer og afghaner og alle andre, der trænger til vores hjælp, og som kommer til vort land for at finde ly for bomberegn. Velsign os alle med din hånd og lad os alle finde nyt gå på mod til trofast at kæmpe for det gode liv. Amen.
MEDDELELSER
Søndag den 15. maj forestår Katrine Gaub gudstjenester kl. 9.30 i Jernved og kl. 11 i Hunderup.
Hver onsdag kl. 10-12 er der sammenkomster om kaffe og hyggesnak i Sognehuset. Alle er velkomne. Man møder bare op og bliver så budt velkommen af de andre, der er samlet for at være sammen og hyggesnakke. Man er velkommen til at deltage de onsdage, hvor man synes, man har tid og lyst.
VILSLEV
Efter prædiken er der nadver, og alle er velkomne. Efter gudstjenesten er der kirkekaffe.
HJORTLUND: Efter gudstjenesten er menighedsrådet vært ved varme hveder.
APOSTOLSK VELSIGNELSE: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
INTRO GT
Fra Det gamle Testamente skal vi nu høre et uddrag fra Salme 130, skrevet af kong David. Han følte sig enormt nedtrykt, fanget i en dårlig psykisk tilstand ligesom depressionens mørke, og derfra råber han i bøn til Gud om hjælp. For hvem kan han ellers håbe på hjælpe fra? Det er jo kun Gud, der er virkelig trofast i evighed og som kan gribe helt ned i vores menneskelighed.
INTRO NT
Fra Det nye Testamente skal vi nu høre et afsnit fra Hebræerbrevet. Meget af det kan lyde dunkelt og svært at forstå, men pointen er, at vi er befriet fra dårlig samvittighed, fordi Jesus døde for vores skyld, så vi kan leve for hans skyld. Jesus er trofast indtil døden – ja, han er endda trofast efter sin opstandelse. Derfor skal vi holde hinanden fast i det håb, som vi er fælles om i kirken.
PRÆDIKEN
Forleden var der én som flere gange sagde til mig, at det ikke var nok bare at tro. Hun mente vel, at troen var en sovepude eller en støttestrømpe, og at man var doven, hvis man troede på Gud, fordi man så kunne parkere en masse ting hos denne usynlige far i det hinsides. Sådan er min tro dog ikke. Tværtimod synes jeg, det er hårdt at tro og at holde fast i troen, når der er så meget, der siger mig imod. Det er ikke nemt at bevare troen, når man konstant møder fordomme om tomme kirker, kritik af snart sagt alt ved eller i kirken samt dårlige jokes om præstens ene arbejdsdag om ugen. For mig er tro en stadig levende størrelse, der holder nysgerrigheden åben og livet levende; troen bliver aldrig noget fastfrosset, men er i stadig bevægelse.
For tro er håb. At tro er at håbe, og når man tror på Gud, så håber man på, at vi ikke er alene i universet, i livet eller i hverdagen, men at Gud som kærlighedens magt og kraft er med os alle dage indtil og endda efter at vore dage ender. Enhver, der tror, håber altså på mere og andet end det nuværende, og når man håber, så søger man også, og når man søger eller leder, så banker man også på og bevæger sig fra det ene til det andet sted. Uden tro har man intet håb, og uden håb får man stilstand; for hvorfor bevæge sig, hvis der ikke er udsigt til forandring eller forbedring? Mennesker rejser, flytter, flygter, bevæger sig kun fordi de håber, ønsker, og brænder for at ændre noget i deres liv. Kort sagt tror de på noget bedre. Tro er længsel, et håb om at nå noget derude et sted. Kun af længsel og forventning, ja, et dybt håb, vil man bede oprigtigt. Tænk bare på, hvilke bønner der sendes afsted fra sygehusets fødegange og intensivafdelinger. Håb om liv, ønske om helbredelse, en tro på noget bedre og noget godt. Vi lever i en verden, hvor det gode sjældent kommer af sig selv; derimod kommer dovenskab, dårlige karakterer, sygdom og fodsvamp, ligtorne og gigt gerne anstigende, selvom vi absolut ikke har bedt om eller søgt efter det.
Tro er ikke en sovepude; det er ikke sådan at alle spørgsmål bare kan besvares ved at slå op i Biblen. Når man opdager, at man længes efter noget, så skal man søge for at finde det, man længes efter; og nogle gange må man lede længe, bede meget og banke på mange døre. Personligt havde jeg også en stor længsel efter ”noget”, som jeg ikke helt kunne gennemskue, og jeg forsøgte at dulme længslen med mere arbejde, fester og underholdning, og der blev banket på nogle hjertedøre, der ikke blev åbnet, og der blev bedt til Gud, selvom de svar, jeg ville høre, udeblev. Jeg søgte efter en mening, og jeg fandt kærligheden. Nogle gange er det ikke klart for os selv, hvad vi mangler og egentligt søger efter; og derfor kan vi søge i vest, selvom svaret findes i øst. Mange søger efter mening med livet, men måske er det meningen med livet at søge? At søge er at håbe og så længe, man håber, bevæger man sig, og så længe man bevæger sig, lever man, og så længe man lever, oplever man – hvis altså man lige slukker mobilen og er nærværende over for den nye dag og det nye menneske, man har foran sig. Den, der beder, får; den, der søger, finder; den, som banker på, lukkes der op for, siger Jesus i dag til os, men han lover os ikke, at vi får lige dét, vi søger eller finder lige dét, vi leder efter, eller at den, der lukker døren op for os, er lige den, vi regnede med. Hvis vi vender billedet om, så ser vi også, at det ikke kun er os, der leder, søger, beder og banker på; men andre søger også, beder også og banker også på. Åbner vi døren for dem?
Gud i sin himmel ser, at mange søger efter fred med sig selv og verden, søger mening i tilværelsen og et sted at være sig selv. Og han ønsker, at vi åbner både vores husrum og hjerterum for den, der har brug for et husrum eller hjerterum. Hvis nogen beder os om brød, gi’r vi så personen en sten? Det er ikke svært at gøre det gode, så længe vi har øjne i hovedet og hjerte i livet. Mennesker omkring os har også tro, håb, længsler og drømme; så egentligt findes der ikke et menneske, der ikke tror eller håber på at finde eller få eller møde en åben dør. At tro er ikke en sovepude; det er ikke en nem løsning på livet, men det er at tage livet på sig og se dybden i tilværelsen og muligheder, hvor døre lukkes, håb slipper op og liv slettes ud. Livet er hårdt nok; lad os ikke gøre det sværere for hinanden – vi er jo dog i samme båd.
Vi er dem, der beder om brød, og vi får nadveren; vi er dem, der søger efter mening, og vi finder fællesskab. samhørighed og kærlighed. Vi er dem, der er i bevægelse; for vi leder, beder og banker på – i lang tid og mange steder og på mange døre. Men vi kan ikke lade være, for vi drives frem af et ønske om noget bedre, noget større, ja, vi ønsker, at Gud vil have med os at gøre. Det er jo dog Gud, der giver os denne nye dag med nye muligheder; fylder os med glæde, tak og nærvær. Skulle vi så fylde hinandens liv med bøvl og besvær? Nej, vi håber, vi kan blive bedre! Glædelig Store Bededag. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak, og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen!
KIRKEBØN Lad os alle bede: Kære Gud, tak for dagen, vi fik lov at vågne til; for de grå skyer og den lyse morgensol, der tittede frem; tak for luften, vi indånder, for vinden i ansigtet, for lyden af andre menneskers stemmer. Vi beder for dem, der ved dåben er blevet podet ind på dit livstræ fuld af optimisme og trøst, livsvild energi og kærlighed. Lad flere finde frem til døbefonten og høre de løfterige ord fra dig om, at du aldrig vil lade en af dine mindste gå alene gennem livet. Vi beder for de unge, som lider under en alt for alvorlig verden; vi beder for dem, der rammes af frygt og angst og mismod – vær nær ved dem og lade dem mærke, at du med varme og opmærksomhed altid er deres Far og frelser. Vi beder for alle, der rammes af krigens rædsler; send os ud med hjælp til enhver ukrainer og russer, syrer og afghaner og alle andre, der trænger til vores hjælp, og som kommer til vort land for at finde ly for bomberegn. Velsign os alle med din hånd og lad os alle finde nyt gå på mod til trofast at kæmpe for det gode liv. Amen.
MEDDELELSER
Søndag den 15. maj forestår Katrine Gaub gudstjenester kl. 9.30 i Jernved og kl. 11 i Hunderup.
Hver onsdag kl. 10-12 er der sammenkomster om kaffe og hyggesnak i Sognehuset. Alle er velkomne. Man møder bare op og bliver så budt velkommen af de andre, der er samlet for at være sammen og hyggesnakke. Man er velkommen til at deltage de onsdage, hvor man synes, man har tid og lyst.
VILSLEV
Efter prædiken er der nadver, og alle er velkomne. Efter gudstjenesten er der kirkekaffe.
HJORTLUND: Efter gudstjenesten er menighedsrådet vært ved varme hveder.
APOSTOLSK VELSIGNELSE: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
