Helbredelsen af synagogeforstanderens datter. Fra "The story of the Bible from Genesis to Revelation", 1873. Ukendt illustrator. Kilde: Wikimedia Commons.
Søndag den 14. november er det 24. søndag efter Trinitatis (I), Kl. 9.30 – Hunderup + kirkekaffe, Kl. 11 – Vilslev m. dåb af 1 pige
Hunderup:
732: Dybt hælder året i sin gang, Mel.: Johann Crüger 1653 Læsning
565: Med sorgen og klagen hold måde! Du mindes, Mel.: Thomas Laub 1918 Læsning + trosbekendelse (synges)
447: Herren strækker ud sin arm, Mel.: Til vor lille gerning ud
--- evangelium + prædiken osv.
581: Der er et helligt værge, Mel.: Befal du dine veje Nadverritual B med korsvar + 1. vers af salme 439: O, du Guds lam
Nadversalme 470: Lad os bryde brødet sammen ved hans bord,
402: Den signede dag, Mel.: C.E.F. Weyse 1826
Salmer Vilslev:
732: Dybt hælder året i sin gang, Mel.: Johann Crüger 1653 Læsning
448: Fyldt af glæde over livets under, Mel.: Egil Hovland 1976 Dåb
447: Herren strækker ud sin arm, Mel.: Til vor lille gerning ud
---
581: Der er et helligt værge, Mel.: Befal du dine veje Nadverritual A uden korsvar.
Nadversalme 470: Lad os bryde brødet sammen ved hans bord
402: Den signede dag, Mel.: C.E.F. Weyse 1826
INDLEDNING GT
Vi skal nu høre et afsnit fra Ezekiels bog. Ezekiel var profet, så han måtte lægge øre til, hvad Gud sagde. Ezekiel ser et mirakel for sig, der viser, at Gud virkelig er Skaberen og ham, der giver livsånde i mennesker. Gud lægger ord i munden på Ezekiel, og når han siger ordene, så sker der mirakler. Det lyder jo som Jesus selv, der også talte med ord fra Gud, og så skete der vidunderlige ting for folk omkring ham.
INDLEDNING NT
Paulus skrev breve til de kirker, han havde grundlagt rundt om i Middelhavsområdet, og i dag skal vi høre et uddrag fra hans brev til kirken i byen Kollosæ, der lå lidt øst for Efesus. I brevet beder Paulus om, at menighedens medlemmer må blive fyldt af åndelig styrke og vækst.
PRÆDIKEN
Helt fra gammel tid har man tænkt, at livet sidder i blodet. Det er også derfor, at man i jødedom ikke må spise blod, men vi kristne spiser gerne blodpølse – og nogle ynder endda at spise blodsuppe, fordi Jesus har givet os lov til at spise hvad som helst, for som han sagde: Det er ikke det, der kommer ind i munden, der gør os urene, men det, der kommer ud ad munden, der gør os urene; for det, der kommer ind i munden kommer jo ned i maven og finder en anden vej ud af kroppen, men de ord, der kommer ud ad munden og mobber og forbander vore medmennesker til ukendelighed, de ord gør os urene.
Blod er dog specielt, og menneskeblod er noget helt særligt, og lige fra barnsben lærer vi, at blod uden for kroppen betyder fare. Nogle besvimer endda ved at se bare en smule blod eller en tydelig blodåre, og andre får det dårligt ved bare at høre tale om blod. Men enhver menneskekrop består jo altså også af en mængde blod. Blod er naturligt, og halvdelen af verdens befolkning tager sig af deres blod i løbet af måneden. Menstruation kaldes det, og kvinderne har ikke noget valg, for fra ungdomsårene og til overgangsalderen, bløder de engang imellem, og der er nok ikke så mange kvinder, der synes, at det er superfedt. Desuden skal de bruge mange penge på diverse hygiejnebind osv., og den ekstraudgift står mænd jo ikke med. Fra naturens side er der altså en medfødt ulighed mellem de to køn, men det er ikke dét, vi skal fokusere på i dag, selvom det kunne være nok så interessant. Igennem Bibelens historie er menstruation og blod blevet betragtet som noget urent og noget, man ikke rigtig kunne have med at gøre. F.eks. står der en del regler i det gamle testamente om, at en kvinde med menstruation skulle betragtes som uren i nogle dage, og det betød, at hun ikke kunne færdes frit i samfundet. I det nye testamente står der ikke noget om kvinders urenheder i forbindelse med menstruation, men i den kristne kirke var der en periode, hvor kvinder blev betragtet som urene. Det var de lige efter, at de havde født, og indtil de igen kom til gudstjeneste, hvor barnet blev døbt. I dag deler vi heldigvis ikke folk op i rene og urene på den måde, men alligevel er menstruationsblod noget, som mange har det svært med, selvom det jo faktisk er meget naturligt, og på ingen måde noget, kvinden selv kan styre eller er skyld i, for hun er bogstaveligt talt født med det. Med disse tanker om fordomme og frygt for blod i baghovedet kan vi også sagtens forestille os, at skaren omkring Jesus bestemt ikke var vildt begejstrede for den blødende og urene kvinde, som trængte sig ind imellem dem og bare så gerne ville helbredes, for selvom vi ikke ved, hvilke blødninger hun led af, så var hun ligefrem kendt som kvinden med blødninger, og det kan være skamfuldt og pinligt nok. Ligesom hvis man lugter af urin eller dårlig ånde. Hos denne kvinde var blodet alt for flydende, og hos den pige, som Jesus var på vej til, var blodet størknet, for hun var død.
Den blødende kvinde rører kun lige ved kvasten på Jesus’ kappe, og så bliver hun helbredt. Jesus’ kraft og magt kan ikke engang holdes inde i hans krop, men forplanter sig i hele hans tøj og klædning. Tænk, hvis bare man kunne tage hans klædningsdele med ud til alle de syge, så de kunne blive raske. Men Jesus beholdt tøjet på, og roste kvinden for hendes mod. For hun troede, at han kunne helbrede hende, endnu før hun var nået hen til ham. Og han mærkede, at der gik helbredelseskraft ud af ham og over i kvinden, og han roste hendes tro. For af tro blev hun modig, og af nød blev hun drevet frem til ham, der kunne befri hende fra hendes nød, elendighed og frustrationer. Nu var hun fri; fri til at leve som en kvinde uden blødninger. Hvad gør man så, når man efter 12 år ikke længere har den identitet at være kvinden med blødninger? Hun blev nødt til at finde ud af, hvad hun nu skulle gøre af sig selv og sit liv, for Jesus gik videre. Kvinden uden blødninger var nu så normal som alle andre kvinder.
Da Jesus kommer ud til den døde pige, afviser han, at hun er død; han afviser det åbenlyse og det, som folk har set og hørt og erkendt. De ved, hun er død, men det rager ikke Jesus. Han siger, hun sover, og han vækker hende, som om hun bare sov. Tag den, skeptikere! Pigen var datter af en synagogeforstander, dvs. en mand, der var lidt ligesom en menighedsrådsformand, og som skulle sørge for det jødiske samlingssted, synagogen. Han var en respekteret og anerkendt mand, for han var noget særligt i landsbyen. Jøderne var jo ikke vilde med Jesus, fordi Jesus brød med mange af de regler og traditioner, som jøderne troede på. Men når nøden er stor nok, så er man villig til at gå til selv dem, man ikke er enige med og dem, man forventer mindst af. Den jødiske mand havde jo hørt og set nogle af de mirakler Jesus havde udført, så det var jo et forsøg værd at få ham til at vække datteren til live. Nu er det jo meget tørt beskrevet; men forestil jer al den knusende sorg, man lammes og rammes af, når ens barn dør. En helt urimelig, forfærdelig tragisk og uforståelig død, for sådan burde det ikke være, hverken for en jøde eller kristen eller hvad man nu ellers er. Børn bør ikke dø. Men det gør de så alligevel, og hver gang det sker, er det forfærdeligt.
Det er ikke sådan noget, Gud ønsker for os, absolut ikke. Gud ønsker ikke, at nogen af os skal dø, hverken som børn, unge, voksne, ældre eller gamle. Men vi lever altså uden for Paradiset og Edens Have; og herude er døden en fjende af vores liv. Vores liv har en udløbsdato, og ingen ved, hvornår. Dog ved vi godt, at de udsatte i flygtningelejre og fattige familier ikke får så langt og lykkeligt liv, sådan som vi andre bedre tør håbe på. Der er så meget, vi ikke kan styre i vores liv og tilværelse, men der er faktisk også meget, vi kan gøre noget ved; meget har vi indflydelse på, og derfor nytter det også at stemme for at være med til at bestemme. Dette r jo ingen naturlov, at folk skal sidde i flygtningelejre eller leve i fattigdom. Da kvinden blev helbredt og den unge pige blev levende, mon de så ikke følte stor taknemmelighed og glæde? De havde jo fået alt det igen, som de troede var mistet. De havde fået et liv, da alt håb syntes ude. Og mon ikke de så begyndte at leve på en måde, der viste, at de satte pris på igen at have fået livsånden og mærket Guds mirakel på egen krop?
Når man har mødt Jesus, bliver livet ikke det samme. Vi kan også møde Jesus og blive overrasket med den velsignelse, der stadig strømmer ud fra alt, hvad han kommer i berøring med, om det så er dåbens bad eller nadverens mad eller om det er gudstjenestens søndagshellige rum. Som han har sagt til mennesker før os, siger han også til os i dag: Vær frimodige, jeres tro har frelst jer. Derfor kan vi gå herfra med Guds fred og velsignelse og vide, at vi ikke skal leve for os selv; det er livet for stort til. Andre har brug for, at vi deler vores overskud med dem, om det så er tid, penge eller barmhjertighed. Vores dåb bliver deres håb, og hvis der er noget, folk har brug for i disse tider, så er det håb; et håb, der taler ind i og imod krig, corona og flygtningestrøm, klimaudfordringer og statslederes magtanvendelser. Jesus tiltrak de jævne mennesker, og han stolede på, at hans mission om næstekærlighed og barmhjertighed nok skulle blive til gavn og glæde og blive udbredt i øjenhøjde, når bare den blev udlevet af jævne folk på det jævne og i den almindelige hverdag her på jord, hvor vi jo lever, bor og tror. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak og evig ære være dig, Vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN Lad os alle bede
Vor Gud og far i himlen. Vi takker dig, for alt, hvad du har givet os, gennem dem, vi har mødt på vore veje. Tak for, hvad de lærte os og delte med os og betød for os. Tak for dit løfte til os i dåben om, at vi både i livet og i døden tilhører dig. Vi beder dig for alle der lider: alle syge, modløse, døende og sørgende; flygtende, fattige og fremmede. Vær hos os alle med dit håb og din trøst, og giv enhver af os styrke og mod til at møde livet, selv om mørket truer med at omslutte os. Giv os alle mod til at være lys og salt for hinanden, så ingen skal sidde alene med sorg og savn. Vær med alle, som arbejder for fred, frihed og forsoning i verden og vær med alle, der er ramt af krig, naturkatastrofer og terror. Vi beder dig, vær os nær i din kirke her hos os og i din kirke ud over hele jorden. Vær med alle, der har fået magt betroet, at de bruger deres magt med kærlighed og omtanke. Velsign og bevar vor dronning Margrethe II, og hele dronningens familie. Giv os alle mod til hver dag at møde vort livs nye begyndelser og styrke til at bære vort livs afslutninger. Vi beder dig i dag særlig for alle, der er døde og begravede af vore nære og kære, vi har lagt dem i din hånd og vi beder dig: vær med deres familier, tænd håbets lys i deres hjerter trods sorgen og smerten, amen.
MEDDELELSER
Søndag den 21. november står Katrine Gaub for gudstjenester kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hjortlund, da jeg holder friweekend.
Torsdag den 18. november kl. 19 indbydes alle til studiekreds i konfirmandstuen. Vi skal kaste os over emnet: Racisme og/eller kultursammenstød. Vi skal se på, hvordan kulturer er stødt sammen o Danmark, og hvordan det er blevet håndteret igennem tiden, og så skal vi naturligvis tale om de nuværende forhold i samfundet. Alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig. Der serveres kaffe, te og kage.
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Hunderup:
732: Dybt hælder året i sin gang, Mel.: Johann Crüger 1653 Læsning
565: Med sorgen og klagen hold måde! Du mindes, Mel.: Thomas Laub 1918 Læsning + trosbekendelse (synges)
447: Herren strækker ud sin arm, Mel.: Til vor lille gerning ud
--- evangelium + prædiken osv.
581: Der er et helligt værge, Mel.: Befal du dine veje Nadverritual B med korsvar + 1. vers af salme 439: O, du Guds lam
Nadversalme 470: Lad os bryde brødet sammen ved hans bord,
402: Den signede dag, Mel.: C.E.F. Weyse 1826
Salmer Vilslev:
732: Dybt hælder året i sin gang, Mel.: Johann Crüger 1653 Læsning
448: Fyldt af glæde over livets under, Mel.: Egil Hovland 1976 Dåb
447: Herren strækker ud sin arm, Mel.: Til vor lille gerning ud
---
581: Der er et helligt værge, Mel.: Befal du dine veje Nadverritual A uden korsvar.
Nadversalme 470: Lad os bryde brødet sammen ved hans bord
402: Den signede dag, Mel.: C.E.F. Weyse 1826
INDLEDNING GT
Vi skal nu høre et afsnit fra Ezekiels bog. Ezekiel var profet, så han måtte lægge øre til, hvad Gud sagde. Ezekiel ser et mirakel for sig, der viser, at Gud virkelig er Skaberen og ham, der giver livsånde i mennesker. Gud lægger ord i munden på Ezekiel, og når han siger ordene, så sker der mirakler. Det lyder jo som Jesus selv, der også talte med ord fra Gud, og så skete der vidunderlige ting for folk omkring ham.
INDLEDNING NT
Paulus skrev breve til de kirker, han havde grundlagt rundt om i Middelhavsområdet, og i dag skal vi høre et uddrag fra hans brev til kirken i byen Kollosæ, der lå lidt øst for Efesus. I brevet beder Paulus om, at menighedens medlemmer må blive fyldt af åndelig styrke og vækst.
PRÆDIKEN
Helt fra gammel tid har man tænkt, at livet sidder i blodet. Det er også derfor, at man i jødedom ikke må spise blod, men vi kristne spiser gerne blodpølse – og nogle ynder endda at spise blodsuppe, fordi Jesus har givet os lov til at spise hvad som helst, for som han sagde: Det er ikke det, der kommer ind i munden, der gør os urene, men det, der kommer ud ad munden, der gør os urene; for det, der kommer ind i munden kommer jo ned i maven og finder en anden vej ud af kroppen, men de ord, der kommer ud ad munden og mobber og forbander vore medmennesker til ukendelighed, de ord gør os urene.
Blod er dog specielt, og menneskeblod er noget helt særligt, og lige fra barnsben lærer vi, at blod uden for kroppen betyder fare. Nogle besvimer endda ved at se bare en smule blod eller en tydelig blodåre, og andre får det dårligt ved bare at høre tale om blod. Men enhver menneskekrop består jo altså også af en mængde blod. Blod er naturligt, og halvdelen af verdens befolkning tager sig af deres blod i løbet af måneden. Menstruation kaldes det, og kvinderne har ikke noget valg, for fra ungdomsårene og til overgangsalderen, bløder de engang imellem, og der er nok ikke så mange kvinder, der synes, at det er superfedt. Desuden skal de bruge mange penge på diverse hygiejnebind osv., og den ekstraudgift står mænd jo ikke med. Fra naturens side er der altså en medfødt ulighed mellem de to køn, men det er ikke dét, vi skal fokusere på i dag, selvom det kunne være nok så interessant. Igennem Bibelens historie er menstruation og blod blevet betragtet som noget urent og noget, man ikke rigtig kunne have med at gøre. F.eks. står der en del regler i det gamle testamente om, at en kvinde med menstruation skulle betragtes som uren i nogle dage, og det betød, at hun ikke kunne færdes frit i samfundet. I det nye testamente står der ikke noget om kvinders urenheder i forbindelse med menstruation, men i den kristne kirke var der en periode, hvor kvinder blev betragtet som urene. Det var de lige efter, at de havde født, og indtil de igen kom til gudstjeneste, hvor barnet blev døbt. I dag deler vi heldigvis ikke folk op i rene og urene på den måde, men alligevel er menstruationsblod noget, som mange har det svært med, selvom det jo faktisk er meget naturligt, og på ingen måde noget, kvinden selv kan styre eller er skyld i, for hun er bogstaveligt talt født med det. Med disse tanker om fordomme og frygt for blod i baghovedet kan vi også sagtens forestille os, at skaren omkring Jesus bestemt ikke var vildt begejstrede for den blødende og urene kvinde, som trængte sig ind imellem dem og bare så gerne ville helbredes, for selvom vi ikke ved, hvilke blødninger hun led af, så var hun ligefrem kendt som kvinden med blødninger, og det kan være skamfuldt og pinligt nok. Ligesom hvis man lugter af urin eller dårlig ånde. Hos denne kvinde var blodet alt for flydende, og hos den pige, som Jesus var på vej til, var blodet størknet, for hun var død.
Den blødende kvinde rører kun lige ved kvasten på Jesus’ kappe, og så bliver hun helbredt. Jesus’ kraft og magt kan ikke engang holdes inde i hans krop, men forplanter sig i hele hans tøj og klædning. Tænk, hvis bare man kunne tage hans klædningsdele med ud til alle de syge, så de kunne blive raske. Men Jesus beholdt tøjet på, og roste kvinden for hendes mod. For hun troede, at han kunne helbrede hende, endnu før hun var nået hen til ham. Og han mærkede, at der gik helbredelseskraft ud af ham og over i kvinden, og han roste hendes tro. For af tro blev hun modig, og af nød blev hun drevet frem til ham, der kunne befri hende fra hendes nød, elendighed og frustrationer. Nu var hun fri; fri til at leve som en kvinde uden blødninger. Hvad gør man så, når man efter 12 år ikke længere har den identitet at være kvinden med blødninger? Hun blev nødt til at finde ud af, hvad hun nu skulle gøre af sig selv og sit liv, for Jesus gik videre. Kvinden uden blødninger var nu så normal som alle andre kvinder.
Da Jesus kommer ud til den døde pige, afviser han, at hun er død; han afviser det åbenlyse og det, som folk har set og hørt og erkendt. De ved, hun er død, men det rager ikke Jesus. Han siger, hun sover, og han vækker hende, som om hun bare sov. Tag den, skeptikere! Pigen var datter af en synagogeforstander, dvs. en mand, der var lidt ligesom en menighedsrådsformand, og som skulle sørge for det jødiske samlingssted, synagogen. Han var en respekteret og anerkendt mand, for han var noget særligt i landsbyen. Jøderne var jo ikke vilde med Jesus, fordi Jesus brød med mange af de regler og traditioner, som jøderne troede på. Men når nøden er stor nok, så er man villig til at gå til selv dem, man ikke er enige med og dem, man forventer mindst af. Den jødiske mand havde jo hørt og set nogle af de mirakler Jesus havde udført, så det var jo et forsøg værd at få ham til at vække datteren til live. Nu er det jo meget tørt beskrevet; men forestil jer al den knusende sorg, man lammes og rammes af, når ens barn dør. En helt urimelig, forfærdelig tragisk og uforståelig død, for sådan burde det ikke være, hverken for en jøde eller kristen eller hvad man nu ellers er. Børn bør ikke dø. Men det gør de så alligevel, og hver gang det sker, er det forfærdeligt.
Det er ikke sådan noget, Gud ønsker for os, absolut ikke. Gud ønsker ikke, at nogen af os skal dø, hverken som børn, unge, voksne, ældre eller gamle. Men vi lever altså uden for Paradiset og Edens Have; og herude er døden en fjende af vores liv. Vores liv har en udløbsdato, og ingen ved, hvornår. Dog ved vi godt, at de udsatte i flygtningelejre og fattige familier ikke får så langt og lykkeligt liv, sådan som vi andre bedre tør håbe på. Der er så meget, vi ikke kan styre i vores liv og tilværelse, men der er faktisk også meget, vi kan gøre noget ved; meget har vi indflydelse på, og derfor nytter det også at stemme for at være med til at bestemme. Dette r jo ingen naturlov, at folk skal sidde i flygtningelejre eller leve i fattigdom. Da kvinden blev helbredt og den unge pige blev levende, mon de så ikke følte stor taknemmelighed og glæde? De havde jo fået alt det igen, som de troede var mistet. De havde fået et liv, da alt håb syntes ude. Og mon ikke de så begyndte at leve på en måde, der viste, at de satte pris på igen at have fået livsånden og mærket Guds mirakel på egen krop?
Når man har mødt Jesus, bliver livet ikke det samme. Vi kan også møde Jesus og blive overrasket med den velsignelse, der stadig strømmer ud fra alt, hvad han kommer i berøring med, om det så er dåbens bad eller nadverens mad eller om det er gudstjenestens søndagshellige rum. Som han har sagt til mennesker før os, siger han også til os i dag: Vær frimodige, jeres tro har frelst jer. Derfor kan vi gå herfra med Guds fred og velsignelse og vide, at vi ikke skal leve for os selv; det er livet for stort til. Andre har brug for, at vi deler vores overskud med dem, om det så er tid, penge eller barmhjertighed. Vores dåb bliver deres håb, og hvis der er noget, folk har brug for i disse tider, så er det håb; et håb, der taler ind i og imod krig, corona og flygtningestrøm, klimaudfordringer og statslederes magtanvendelser. Jesus tiltrak de jævne mennesker, og han stolede på, at hans mission om næstekærlighed og barmhjertighed nok skulle blive til gavn og glæde og blive udbredt i øjenhøjde, når bare den blev udlevet af jævne folk på det jævne og i den almindelige hverdag her på jord, hvor vi jo lever, bor og tror. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak og evig ære være dig, Vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN Lad os alle bede
Vor Gud og far i himlen. Vi takker dig, for alt, hvad du har givet os, gennem dem, vi har mødt på vore veje. Tak for, hvad de lærte os og delte med os og betød for os. Tak for dit løfte til os i dåben om, at vi både i livet og i døden tilhører dig. Vi beder dig for alle der lider: alle syge, modløse, døende og sørgende; flygtende, fattige og fremmede. Vær hos os alle med dit håb og din trøst, og giv enhver af os styrke og mod til at møde livet, selv om mørket truer med at omslutte os. Giv os alle mod til at være lys og salt for hinanden, så ingen skal sidde alene med sorg og savn. Vær med alle, som arbejder for fred, frihed og forsoning i verden og vær med alle, der er ramt af krig, naturkatastrofer og terror. Vi beder dig, vær os nær i din kirke her hos os og i din kirke ud over hele jorden. Vær med alle, der har fået magt betroet, at de bruger deres magt med kærlighed og omtanke. Velsign og bevar vor dronning Margrethe II, og hele dronningens familie. Giv os alle mod til hver dag at møde vort livs nye begyndelser og styrke til at bære vort livs afslutninger. Vi beder dig i dag særlig for alle, der er døde og begravede af vore nære og kære, vi har lagt dem i din hånd og vi beder dig: vær med deres familier, tænd håbets lys i deres hjerter trods sorgen og smerten, amen.
MEDDELELSER
Søndag den 21. november står Katrine Gaub for gudstjenester kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hjortlund, da jeg holder friweekend.
Torsdag den 18. november kl. 19 indbydes alle til studiekreds i konfirmandstuen. Vi skal kaste os over emnet: Racisme og/eller kultursammenstød. Vi skal se på, hvordan kulturer er stødt sammen o Danmark, og hvordan det er blevet håndteret igennem tiden, og så skal vi naturligvis tale om de nuværende forhold i samfundet. Alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig. Der serveres kaffe, te og kage.
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
