Gudstjeneste på Kjærgård Landbrugsskole før grundlovsmødet med tale af Gert Eilrich (se flere billeder under prædiken). Fotos: Ole Witte Madsen
Pinsedag, Søndag den 5. maj kl. 9.30 Vilslev (nadver + festmessehagel), kl. 13.30 Hunderup (Kjærgård Landbrugsskole)
VILSLEV: Vi skal synge: 290: I al sin glans 299: Ånd over ånder 319,1-5: Vidunderligst af alt på jord, melodi: Barnekow --- prædiken 319,6-11: Vidunderligst af alt på jord 308: Helligånd, vor sorg du slukke 725: Det dufter lysegrønt
HUNDERUP: Præludium Indgangsbøn (Holger Lissner) 290: I al sin glans (nr. 303) Intro + læsning 291,1-3: Du, som går ud (nr. 302) --- prædiken 291,4-6: Du, som går ud (nr. 302) Fadervor + Velsignelse (uden korsvar) 725: Det dufter lysegrønt (nr. 306) Udgangsbøn (Holger Lissner) Postludium – numrene i parentes viser hen til Højskolesangbogens 18. udgave.
INTRO GT
Vi skal nu høre et afsnit fra Jeremias. Han var profet og skrev det ned, som Gud fortalte ham. Gud fortæller her om en ny pagt eller aftale, der ikke skal stå skrevet på sten ligesom de 10 bud, men skal skrives i hjertet på folk. Det betyder, at den nye aftale skal ligge folk på samvittigheden, så man ganske enkelt af sig selv gør det gode, der hører til at tro på Gud. Udtrykkene ”Israels hus og Judas hus” handler om, at landet engang var delt i to grupperinger, måske lidt ligesom jyder og sjællændere. På trods af alle forskelle er begge de grupperinger dog danske.
INTRO NT
Nu skal vi høre et afsnit fra Apostlenes Gerninger. Det er en bog i Det nye Testamente, der handler om, hvordan apostlene levede, efter at Jesus var opstået fra de døde og faret til himmels. I begyndelsen holdt de sig for sig selv bag lukkede døre, men da pinsedagen kom, fik de alle af Helligånden frimodighed til at fortælle om den Jesus, der havde overvundet, synd og død og Helveds plage. De fik tunger af ild, og derved fik de tungetale, som det hedder, dvs. evnen til at tale på alle mulige sprog uden først at have lært det i skolen. I afsnittet hører vi om en masse folk og folkeslag, og pointen er, at håbet om tilgivelse og evigt liv skal nå ud over hele jorden på alle sprog.
PRÆDIKEN - Hvis man klikker ind på hjemmesiden for JydskeVestkysten og søger efter ”pinse”, så får man en masse resultater om butikkernes åbningstider, pinseaktiviteter, Pins’Mærken i Gram osv., men ingen indlæg direkte om pinse. Det kan man da godt undre sig over, når grundtanken er, at Danmark er et kristent land. På Danmarks førende videnskabsmedie, hjemmesiden Videnskab.dk, havde en læser i starten af juni henvendt sig med spørgsmålet: ”Hvorfor sker der så lidt i pinsen?” Det er jo et godt spørgsmål, når man ved jul og påske har en masse traditioner, der også bærer tro og viden om kristendom med sig. Men sådan er det ikke med pinse – endnu. Grunden til at sker der så lidt i pinsen er måske, at folkekirken er evangelisk-luthersk. For pinsen handler om Helligånden, om Guds liv og glæde, og i folkekirken er vi nok bare ikke så høje på Helligånden, som man er f.eks. i pinsekirken eller i afroamerikanske menigheder, hvor gospelsangen løfter kirketaget, og store som små danser imellem hinanden i farvestrålende klædedragter. Heroppe i det høje nord sætter vi fornuft før følelse og tager lidt mere køligt på tingene. Er der nogen i vores omgangskreds, som pludseligt synger højt og inderligt at hjertets glæde eller danser rundt og råber halleluja, så trækker man automatisk lidt skeptisk og jysk på smilebåndet og holder afstand – det kunne jo smitte! Tænk, hvis folkekirkens gudstjenester bestod af hoppen og dansen, spræl, råb og sjungen fra hjertedybet med åben mund og levende tunge. Det virker skørt, ik? Vi er måske fremmede for, at Guds ånd, Helligånden, kan bevæge os dertil – men det sker i andre menigheder og i andre kirker og i andre lande. Her lægger vi dog bånd på ånd – det skal jo heller ikke blive alt for vild!
Men altså, Helligånden kan og vil skabe bevægelse i os, og det kan ske på mange måder. Apostlene blev bevæget til at tale upassende højt om frelserens mesterværk, da synd og død og Helveds plage mistede magten, fordi livet stod op af døde i påskemorgen røde med glæde og fred. Det lyder jo herligt, dejligt, skønt og mange flere burde da blive grebet af det smukkeste budskab: At kærligheden vinder, og at vi er på vinderholdet. Kan vi bevæges til at tro det?
På hjemmesiden for Danmarks Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) kan man læse en artikel fra marts måned om, at det aldrig har været sværere at bevæge verden. Det drejer sig naturligvis om corona og om alle de aflyste shows og optrædener, som verdensholdet oplevede i såvel Polen som Dubai. Aldrig var det sværere for dem at bevæge sig i en verden fyld af restriktioner og frygt for en positiv test og dertilhørende isolation. Det har som sådan ikke noget med pinsen at gøre, men vi forstår nemt, at det er forfærdeligt at være låst inde og sat fast, hvis man virkelig gerne vil bevæge sig. Låst fast kan man også være i et system eller i en flygtningelejr eller i en kørestol, en hospitalsseng, fanget i flugt, tvunget i fangenskab, udbudt i slaveri, bundet af gæld eller indespærret pga. politiske overbevisninger. Friheden er skrøbelig, så den skal man værne om.
I dag er det også grundlovsdag, og det er dagen, hvor vi hylder, at danskerne fik de første spæde skud af frihedsrettigheder og demokrati. Der kom en ny aftale med den grundlov, og den skabte mere frihed, og vi har siden fået flere og flere friheder. På den måde står vi her i 2022 med en masse rettigheder og friheder, som vi har været heldige at blive født ind i uden at skulle kæmpe for det ved at demonstrere eller risikere liv og lemmer, fængselsdomme, tortur eller forfølgelser, sådan som det sker i lande ikke så langt herfra. Politistavene slår ned på mennesker i gaderne i nogle af verdens store byer, og folk flygter hertil for at finde ly for bomberegn og slippe væk fra hverdagen bag pigtrådshegn. Mennesker bevæger sig. Hvorfor? Fordi vi drømmer. Vi drømmer om noget bedre, håber på at finde frem til et glad og godt liv; et liv der er værd at synge om med en glæde, der kommer helt indefra. Der findes ikke én løsning, der passer til alle mennesker, for selvom vi er samlet i samfund og fællesskab, er vi alle forskellige; men netop at vi er samlet på trods af vore forskelligheder viser os, at vi godt kan samles om noget, der er større end os selv og være sammen om noget, der er værd at holde i hævd.
Den politiske aftale, grundloven, skal vi passe på og værne om, fordi vi kan miste den igen. Guds nye aftale hedder dåben, og den skal vi også værne om, for det er ved dens kilde, ved døbefonten, at vi får løfterne om syndernes forladelse og det evige liv. Der er altid håb om noget større, ikke mindst, at Gud – trods alt – vil have med os at gøre. Dåben er et ja til livet, og det ja gentages og bekræftes ved konfirmation og sådan set ved hver en gudstjeneste, når vi mange eller få samles for at mindes, bekræfte og bestyrke vores forhold til den nye aftale, der åndeligt set giver os en masse friheder. Vi er frie mennesker under Guds nåde; frie til at leve et liv, som vi har fået kvit og frit; vi er blevet tilgivet vore dumheder og synd; vi har fået en ny morgen, vi har fået frelserens ord om, at når vi falder, skal vi rejse os igen, for han er ikke blot livets herre, men også vores livsnære ven.
Vi skal rejse os fra sengen og leve ved at træffe valg. Man kan gøre så meget i dette liv. Nogle valg er dog ikke gode for os; de beriger hverken os eller andre ikke med venskab, glæde eller overskud, men ender måske med angst for det ukendte, skuffelse over sig selv og andre, misbrug af dulmende midler. Pinsen er ikke et tryllemiddel, og Helligånden er ikke et hurtigt fix. Det er ikke sådan, at der pludseligt kommer en pinseglød i vores hjerter af overskudskabende glæde, bare fordi det er søndag og pinse, søndag den 5. juni her i kongeriget. Nej, pinseglødens glæde og energitilskud kommer, når vi begynder at se, at vi er omsluttet af kærlighed fra den Gud, som sætter os fri til at leve et liv bundet i kærlighed til vor næste og vor Herre. Og når vi begynder at leve i frihed, så vokser også troen og håbet og ikke mindst kærligheden.
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?, spørger nogle, men vi ved godt, at der sker mest dér, hvor vi tør gribe åndens sværd og kæmpe for alt, hvad vi har kært: Fædreland og modersmål, vor næstes ve og vel, et liv i frihed, glæde og fred med både dem, vi har kær, og dem, vi aldrig så. Pinsens symbol er en due, for den fugl flyver som symbol på fred, og den krydser alle slags grænser, ubesværet glidende igennem luften med vingerne spredt ud som for at velsigne enhver, den flyver hen over. Vi er velsignet med grundlov og pinsedag i nye aftaler med det danske samfund og himlens Herre. Glædelig pinse. Amen.
LOVPRISNING Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN – Lad os alle bede!
40-B – Mogens Agerbo - Pinsedag - II - 1996 (ApG. 2,1-13)
Gud, vi beder dig: Lad dit lys skinne for os - og i os - og giv os dit skub i ryggen, så vi kan finde vej ud i livet. Og fortæl os, at vejen aldrig er vor egen, men er vejen ud til andre mennesker, som kan gå et stykke vej sammen med os. Lær os, at livet aldrig fås til ejendom, men altid til låns - og at det er ved at slide på det, at vi finder meningen med livet - den mening, vi aldrig kommer til at forstå. Og når vi er slidt op, send os da din Helligånd, så vi kan mærke, at livet stadig er levende - om ikke her på jorden, så i dine hænder, som aldrig giver slip på os. Lad os være lysbærere og smittespredere for din kærlighed, Gud - så også andre kan få del i den - især dem, der er ramt af meningsløshed, elendighed, håbløshed, mismod - og af sorg, sult, krig og sygdom. Vi beder for alle, der har magt til at regere - og for dronning Margrethe og hele hendes familie. Vi beder for alle, der har opgaver, de skal løse - store som små - at de må kunne se længere end til deres egen næse. Vi beder for din kirke, Gud: at den må lære at rejse sig og gå ud i verden med dit glade budskab, så pinsens under kan nå ud til alverden. AMEN.
MEDDELELSER
Næste gudstjeneste her i pastoratet er i morgen, Anden Pinsedag, hvor vi fejrer en friluftsgudstjeneste ved Hjortlund Kirke kl. 14. Skulle det blive dårligt vejr, holdes gudstjenesten inde i kirken. Medbring egen kaffekurv og stol samt tæpper, da vi efter gudstjenesten hygger med eftermiddagskaffe.
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen Paulus ønske for og med hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
VILSLEV: Vi skal synge: 290: I al sin glans 299: Ånd over ånder 319,1-5: Vidunderligst af alt på jord, melodi: Barnekow --- prædiken 319,6-11: Vidunderligst af alt på jord 308: Helligånd, vor sorg du slukke 725: Det dufter lysegrønt
HUNDERUP: Præludium Indgangsbøn (Holger Lissner) 290: I al sin glans (nr. 303) Intro + læsning 291,1-3: Du, som går ud (nr. 302) --- prædiken 291,4-6: Du, som går ud (nr. 302) Fadervor + Velsignelse (uden korsvar) 725: Det dufter lysegrønt (nr. 306) Udgangsbøn (Holger Lissner) Postludium – numrene i parentes viser hen til Højskolesangbogens 18. udgave.
INTRO GT
Vi skal nu høre et afsnit fra Jeremias. Han var profet og skrev det ned, som Gud fortalte ham. Gud fortæller her om en ny pagt eller aftale, der ikke skal stå skrevet på sten ligesom de 10 bud, men skal skrives i hjertet på folk. Det betyder, at den nye aftale skal ligge folk på samvittigheden, så man ganske enkelt af sig selv gør det gode, der hører til at tro på Gud. Udtrykkene ”Israels hus og Judas hus” handler om, at landet engang var delt i to grupperinger, måske lidt ligesom jyder og sjællændere. På trods af alle forskelle er begge de grupperinger dog danske.
INTRO NT
Nu skal vi høre et afsnit fra Apostlenes Gerninger. Det er en bog i Det nye Testamente, der handler om, hvordan apostlene levede, efter at Jesus var opstået fra de døde og faret til himmels. I begyndelsen holdt de sig for sig selv bag lukkede døre, men da pinsedagen kom, fik de alle af Helligånden frimodighed til at fortælle om den Jesus, der havde overvundet, synd og død og Helveds plage. De fik tunger af ild, og derved fik de tungetale, som det hedder, dvs. evnen til at tale på alle mulige sprog uden først at have lært det i skolen. I afsnittet hører vi om en masse folk og folkeslag, og pointen er, at håbet om tilgivelse og evigt liv skal nå ud over hele jorden på alle sprog.
PRÆDIKEN - Hvis man klikker ind på hjemmesiden for JydskeVestkysten og søger efter ”pinse”, så får man en masse resultater om butikkernes åbningstider, pinseaktiviteter, Pins’Mærken i Gram osv., men ingen indlæg direkte om pinse. Det kan man da godt undre sig over, når grundtanken er, at Danmark er et kristent land. På Danmarks førende videnskabsmedie, hjemmesiden Videnskab.dk, havde en læser i starten af juni henvendt sig med spørgsmålet: ”Hvorfor sker der så lidt i pinsen?” Det er jo et godt spørgsmål, når man ved jul og påske har en masse traditioner, der også bærer tro og viden om kristendom med sig. Men sådan er det ikke med pinse – endnu. Grunden til at sker der så lidt i pinsen er måske, at folkekirken er evangelisk-luthersk. For pinsen handler om Helligånden, om Guds liv og glæde, og i folkekirken er vi nok bare ikke så høje på Helligånden, som man er f.eks. i pinsekirken eller i afroamerikanske menigheder, hvor gospelsangen løfter kirketaget, og store som små danser imellem hinanden i farvestrålende klædedragter. Heroppe i det høje nord sætter vi fornuft før følelse og tager lidt mere køligt på tingene. Er der nogen i vores omgangskreds, som pludseligt synger højt og inderligt at hjertets glæde eller danser rundt og råber halleluja, så trækker man automatisk lidt skeptisk og jysk på smilebåndet og holder afstand – det kunne jo smitte! Tænk, hvis folkekirkens gudstjenester bestod af hoppen og dansen, spræl, råb og sjungen fra hjertedybet med åben mund og levende tunge. Det virker skørt, ik? Vi er måske fremmede for, at Guds ånd, Helligånden, kan bevæge os dertil – men det sker i andre menigheder og i andre kirker og i andre lande. Her lægger vi dog bånd på ånd – det skal jo heller ikke blive alt for vild!
Men altså, Helligånden kan og vil skabe bevægelse i os, og det kan ske på mange måder. Apostlene blev bevæget til at tale upassende højt om frelserens mesterværk, da synd og død og Helveds plage mistede magten, fordi livet stod op af døde i påskemorgen røde med glæde og fred. Det lyder jo herligt, dejligt, skønt og mange flere burde da blive grebet af det smukkeste budskab: At kærligheden vinder, og at vi er på vinderholdet. Kan vi bevæges til at tro det?
På hjemmesiden for Danmarks Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) kan man læse en artikel fra marts måned om, at det aldrig har været sværere at bevæge verden. Det drejer sig naturligvis om corona og om alle de aflyste shows og optrædener, som verdensholdet oplevede i såvel Polen som Dubai. Aldrig var det sværere for dem at bevæge sig i en verden fyld af restriktioner og frygt for en positiv test og dertilhørende isolation. Det har som sådan ikke noget med pinsen at gøre, men vi forstår nemt, at det er forfærdeligt at være låst inde og sat fast, hvis man virkelig gerne vil bevæge sig. Låst fast kan man også være i et system eller i en flygtningelejr eller i en kørestol, en hospitalsseng, fanget i flugt, tvunget i fangenskab, udbudt i slaveri, bundet af gæld eller indespærret pga. politiske overbevisninger. Friheden er skrøbelig, så den skal man værne om.
I dag er det også grundlovsdag, og det er dagen, hvor vi hylder, at danskerne fik de første spæde skud af frihedsrettigheder og demokrati. Der kom en ny aftale med den grundlov, og den skabte mere frihed, og vi har siden fået flere og flere friheder. På den måde står vi her i 2022 med en masse rettigheder og friheder, som vi har været heldige at blive født ind i uden at skulle kæmpe for det ved at demonstrere eller risikere liv og lemmer, fængselsdomme, tortur eller forfølgelser, sådan som det sker i lande ikke så langt herfra. Politistavene slår ned på mennesker i gaderne i nogle af verdens store byer, og folk flygter hertil for at finde ly for bomberegn og slippe væk fra hverdagen bag pigtrådshegn. Mennesker bevæger sig. Hvorfor? Fordi vi drømmer. Vi drømmer om noget bedre, håber på at finde frem til et glad og godt liv; et liv der er værd at synge om med en glæde, der kommer helt indefra. Der findes ikke én løsning, der passer til alle mennesker, for selvom vi er samlet i samfund og fællesskab, er vi alle forskellige; men netop at vi er samlet på trods af vore forskelligheder viser os, at vi godt kan samles om noget, der er større end os selv og være sammen om noget, der er værd at holde i hævd.
Den politiske aftale, grundloven, skal vi passe på og værne om, fordi vi kan miste den igen. Guds nye aftale hedder dåben, og den skal vi også værne om, for det er ved dens kilde, ved døbefonten, at vi får løfterne om syndernes forladelse og det evige liv. Der er altid håb om noget større, ikke mindst, at Gud – trods alt – vil have med os at gøre. Dåben er et ja til livet, og det ja gentages og bekræftes ved konfirmation og sådan set ved hver en gudstjeneste, når vi mange eller få samles for at mindes, bekræfte og bestyrke vores forhold til den nye aftale, der åndeligt set giver os en masse friheder. Vi er frie mennesker under Guds nåde; frie til at leve et liv, som vi har fået kvit og frit; vi er blevet tilgivet vore dumheder og synd; vi har fået en ny morgen, vi har fået frelserens ord om, at når vi falder, skal vi rejse os igen, for han er ikke blot livets herre, men også vores livsnære ven.
Vi skal rejse os fra sengen og leve ved at træffe valg. Man kan gøre så meget i dette liv. Nogle valg er dog ikke gode for os; de beriger hverken os eller andre ikke med venskab, glæde eller overskud, men ender måske med angst for det ukendte, skuffelse over sig selv og andre, misbrug af dulmende midler. Pinsen er ikke et tryllemiddel, og Helligånden er ikke et hurtigt fix. Det er ikke sådan, at der pludseligt kommer en pinseglød i vores hjerter af overskudskabende glæde, bare fordi det er søndag og pinse, søndag den 5. juni her i kongeriget. Nej, pinseglødens glæde og energitilskud kommer, når vi begynder at se, at vi er omsluttet af kærlighed fra den Gud, som sætter os fri til at leve et liv bundet i kærlighed til vor næste og vor Herre. Og når vi begynder at leve i frihed, så vokser også troen og håbet og ikke mindst kærligheden.
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?, spørger nogle, men vi ved godt, at der sker mest dér, hvor vi tør gribe åndens sværd og kæmpe for alt, hvad vi har kært: Fædreland og modersmål, vor næstes ve og vel, et liv i frihed, glæde og fred med både dem, vi har kær, og dem, vi aldrig så. Pinsens symbol er en due, for den fugl flyver som symbol på fred, og den krydser alle slags grænser, ubesværet glidende igennem luften med vingerne spredt ud som for at velsigne enhver, den flyver hen over. Vi er velsignet med grundlov og pinsedag i nye aftaler med det danske samfund og himlens Herre. Glædelig pinse. Amen.
LOVPRISNING Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN – Lad os alle bede!
40-B – Mogens Agerbo - Pinsedag - II - 1996 (ApG. 2,1-13)
Gud, vi beder dig: Lad dit lys skinne for os - og i os - og giv os dit skub i ryggen, så vi kan finde vej ud i livet. Og fortæl os, at vejen aldrig er vor egen, men er vejen ud til andre mennesker, som kan gå et stykke vej sammen med os. Lær os, at livet aldrig fås til ejendom, men altid til låns - og at det er ved at slide på det, at vi finder meningen med livet - den mening, vi aldrig kommer til at forstå. Og når vi er slidt op, send os da din Helligånd, så vi kan mærke, at livet stadig er levende - om ikke her på jorden, så i dine hænder, som aldrig giver slip på os. Lad os være lysbærere og smittespredere for din kærlighed, Gud - så også andre kan få del i den - især dem, der er ramt af meningsløshed, elendighed, håbløshed, mismod - og af sorg, sult, krig og sygdom. Vi beder for alle, der har magt til at regere - og for dronning Margrethe og hele hendes familie. Vi beder for alle, der har opgaver, de skal løse - store som små - at de må kunne se længere end til deres egen næse. Vi beder for din kirke, Gud: at den må lære at rejse sig og gå ud i verden med dit glade budskab, så pinsens under kan nå ud til alverden. AMEN.
MEDDELELSER
Næste gudstjeneste her i pastoratet er i morgen, Anden Pinsedag, hvor vi fejrer en friluftsgudstjeneste ved Hjortlund Kirke kl. 14. Skulle det blive dårligt vejr, holdes gudstjenesten inde i kirken. Medbring egen kaffekurv og stol samt tæpper, da vi efter gudstjenesten hygger med eftermiddagskaffe.
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen Paulus ønske for og med hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
